Status for udvikling af ny pædagogisk ramme for sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner

Resumé

Socialudvalget får hermed en status på forvaltningens arbejde med at udvikle en ny, styrket pædagogisk ramme for de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Det sker på baggrund af de drøftelser, som Socialudvalget havde den 29. maj og 9. oktober 2024 om den pædagogiske retning og udvikling på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge, hvor udvalget igangsatte et arbejde med at udvikle en ny pædagogisk ramme for området. Forvaltningen vil forventeligt i juni 2025 præsentere udvalget for en opfølgende sag med forslag til en ny pædagogisk ramme.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

1. at Socialudvalget tager status på arbejdet med at udvikle en ny, styrket pædagogisk ramme for de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner til efterretning.

Problemstilling

Der er i dag på landsplan flere udfordringer med de sikrede døgninstitutioner, bl.a. en stigning i andelen af sociale anbringelser, udfordringer med kapaciteten, ændringer i målgruppens problemstillinger mv. Socialudvalget har ønsket, at forvaltningen udvikler en ny pædagogisk ramme på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner.

Socialudvalget drøftede på et udvalgsmøde den 29. maj 2024 den pædagogiske retning og udvikling på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge. Som opfølgning på drøftelsen blev Socialudvalget den 9. oktober 2024 forelagt en sag med fokus på de sociale anbringelser på de sikrede institutioner. Udvalget drøftede bl.a. muligheden for at opdele målgruppen efter parametre som fx anbringelsesgrundlag, de overordnede visioner for den pædagogiske retning på de sikrede og delvis lukkede institutioner, overgange mellem anbringelser og til voksenlivet, samt behov for en fleksibel tilbudsvifte. I januar 2025 har Socialudvalget besøgt de sikrede institutioner Koglen og Sønderbro. 

Løsning

Socialforvaltningen har med udgangspunkt i Socialudvalgets ønske og overvejelser igangsat et arbejde med at udvikle en ny pædagogisk ramme. Udviklingen af ny pædagogisk ramme vil blive sammentænkt med og til dels bygge på det arbejde med en ny strategi for hele anbringelsesområdet, som er planlagt i det nye Center for Børn og Unge, hvor der er fokus på den faglige kvalitet.

Arbejdet med en ny pædagogisk ramme for de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner er struktureret i tre spor. Disse beskrives nedenfor.

Spor 1) Mulig justering af anbringelsespraksis for københavnske børn og unge

Formålet med dette spor er at undersøge, hvorvidt nogle af de københavnske børn og unge, der i dag anbringes på socialt grundlag på sikrede eller delvis lukkede døgninstitutioner, inden for rammerne af den nuværende lovgivning ville kunne anbringes uden for disse institutionstyper, samt hvilke forudsætninger, der evt. skal være opfyldt herfor. I den forbindelse ser forvaltningen på visitationspraksis samt behovet og mulighederne for at foretage justeringer i kommunens tilbud til børn og unge i målgruppen.

Konkret er forvaltningen ved at gennemgå en række sager fra 2024, hvor børn og unge fra Københavns Kommune er blevet anbragt – eller indstillet til anbringelse – på en sikret døgninstitution eller på en delvis lukket plads. Der er tale om en kvalitativ gennemgang, hvor der bl.a. er fokus på de udslagsgivende faktorer for indstillingerne og afgørelserne, anbringelseslængde, børnenes og de unges evt. tidligere anbringelseshistorik samt sociale problematikker, misbrugsproblematikker, kriminalitet, psykiske udfordringer og tilknytning til den regionale psykiatri.

Den foreløbige gennemgang viser, at Børne- og ungeudvalget i perioden fra januar til medio november 2024 har truffet afgørelse om anbringelse af fire børn og unge på delvis lukket institution og afgørelse om anbringelse af otte børn og unge på sikret institution (herunder særligt sikret). De anbragte er i alderen 12 til 17 år, og der er både piger og drenge i blandt. Hovedparten af afgørelserne er i første omgang truffet som foreløbige, akutte anbringelser ved formanden for udvalget. Et fællestræk er også, at de anbragte børn og unge har været anbragt på andre anbringelsessteder forud for afgørelsen om sikret eller delvis lukket anbringelse.

Sagsgennemgangen fortsætter med det ovennævnte fokus, og når den er afsluttet, vil der blive udarbejdet et kvantitativt overblik over udvalgte parametre samt en række casebeskrivelser, som forelægges Socialudvalget til brug ved en kommende drøftelse af den nye ramme på området i juni 2025.

Som en del af en mulig justering af den nuværende anbringelsespraksis, vil forvaltningen også se på, hvordan visitation og matchning i anbringelserne evt. kan styrkes. Det vil ske med afsæt i det visitationsteam, der oprettes som led i den nye organisering af Socialforvaltningen. Det er således hensigten, at visitatorerne, som i dag er placeret flere steder, samles i det nye visitationsteam. Teamets opgave vil bl.a. være at matche alle børn og unge til et anbringelsessted, og det får en central rolle ved skift af anbringelsessted.

Arbejdet i dette spor skal pege på, hvilke tiltag og redskaber det vil kræve for om muligt at anbringe børn og unge på andre institutioner end sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Det kan fx være ift. den pædagogiske tilgang på de åbne døgninstitutioner med at motivere de anbragte til at indgå i den socialpædagogiske behandling og forebygge rømning, men også om der kan arbejdes med mere fleksible anbringelsesformer, fx projektpladser med kortere ophold. Samtidig er forvaltningen ved at undersøge, om muligheden for tilbageholdelse i 14 dage i forbindelse med eller under en anbringelse kan benyttes på en anden måde end i dag. Der skal bl.a. også ses på magtanvendelsesområdet, herunder praksis for rumundersøgelser, samt understøttelse af døgninstitutionerne i arbejdet med bl.a. konfliktnedtrappende metoder.

Spor 2) Udvikling af en styrket pædagogisk ramme for kommunens sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner                      

Den nye pædagogiske ramme for kommunens sikrede og delvis lukkede institutioner (dvs. Sønderbro, Skodsborg og Nexus) skal bidrage til i højere grad at håndtere den stigende kompleksitet i de anbragte børn og unges udfordringer. Afsættet for udviklingsarbejdet forventes at være en drøftelse af den pædagogiske tilgang/børnesyn på tværs af de tre institutioner i tæt samarbejde med Din sociale indgang (myndighed), herunder intentionerne bag indsatserne og det faglige fundament i arbejdet med børn og unge, som er anbragt på en sikret eller delvist lukket institution. Der skal her være særligt fokus på, hvordan der arbejdes med børn og unge i sociale anbringelser.

Spor 3) Gennemgang af overgange

Overgange i forbindelse med skift i anbringelsessted og til voksenlivet kan være en sårbar periode for de anbragte børn og unge, og er også et af de emner, som Socialudvalget har været optaget af i forbindelse med drøftelserne omkring de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Forvaltningen har flere igangværende og afsluttede projekter og indsatser om ungestøtte, som skal skabe en bedre overgang til voksenlivet. Disse omfatter Styrket efterværnsindsats (Livline) med øget brug af kontaktperson til unge, som ikke længere er anbragte, samt anvendelse af Housing First-metoden CTI til unge i overgangen fra anbringelse til et selvstændigt liv i egen bolig.

Socialforvaltningen arbejder på en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med gode overgange for børn og unge – både mellem institutioner og til ungestøtte/voksenlivet. Det kan medføre forslag om nye tiltag på området. I dette arbejde vil der også være fokus på, hvordan viden om barnet/den unge og deres egne perspektiver og ønsker kommer videre fra tidligere anbringelser til det nye anbringelsessted. Desuden vil der blive set på brugen af pædagogisk observation og formålet hermed.

Status på det nationale arbejde med sikrede institutioner 

Den tværsektorielle arbejdsgruppe i regi af KL’s Koordinationsforum har i november 2024 afrapporteret på overvejelser om præcisering af målgrupper og subspecialisering på landets sikrede institutioner. Arbejdsgruppen vurderer, at det er vanskeligt at igangsætte et kvalificeret arbejde med dette på nuværende tidspunkt, da der er behov for mere systematisk viden om målgruppen. Det forventes, at det igangsatte forskningsprojekt i VIVE kan bidrage med denne. VIVE’s forskningsprojekt forventes afsluttet i 2025.

Desuden påpeger arbejdsgruppen i regi af KL, at egentlige prøvehandlinger med subspecialisering forudsætter, at der er den fornødne ledige kapacitet. Arbejdsgruppen har dog haft drøftelser om forskellige modeller for subspecialisering ift. retlige hhv. sociale anbringelser, alder, køn, kriminalitet og psykisk mistrivsel. I stedet for at fokusere på, om der er tale om en social eller retlig anbringelse, er det arbejdsgruppens vurdering, at der bør kigges på de bagvedliggende årsager til anbringelsen, da der ofte kan være store sammenfald mellem behovene hos de sociale og retligt anbragte. Skal arbejdsgruppen på nuværende tidspunkt pege på subspecialisering, så kunne det være ift. den mest kriminelle del af de retligt anbragte. Arbejdsgruppen påpeger desuden, at det er oplevelsen, at der i tiltagende grad visiteres børn og unge til de sikrede institutioner, hvor der er en markant snitflade til den regionale behandlingspsykiatri, med eksempler på unge, som i nærmest direkte forlængelse af en udskrivning fra psykiatrisk hospital er blevet visiteret til en sikret institution. Socialforvaltningen har også fokus på dette tema i den igangværende sagsgennemgang, jf. beskrivelsen ovenfor. Socialforvaltningen er repræsenteret i arbejdsgruppen og følger arbejdet, samt drøftelserne i KL’s Koordinationsforum tæt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af det ovenstående arbejde vil Socialforvaltningen forventeligt på et udvalgsmøde i juni 2025 præsentere Socialudvalget for forslag til en justering af den eksisterende anbringelsespraksis samt et bud på en ny, styrket pædagogisk ramme for arbejdet, samt eventuelle tiltag for at styrke overgange.

Katrine Ring

                                                      / Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev taget til efterretning. 

Centerchef Eva Stokbro Jensen og Centerchef Claus Herbert deltog under punktets behandling.