Forebyggelse af snyd på sociale tilbud

Resumé

Socialudvalget får en status på arbejdet med kontrol af snyd på sociale tilbud. Indsatsen blev etableret med budgetnotat SO85 fra Budget 2026 på baggrund af en række afsløringer af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet på botilbudsområdet. Socialforvaltningen har etableret et særligt team, Kvalitet og Screening af Sociale Tilbud (KOS), der har til opgave at risikovurdere forvaltningens leverandører af sociale ydelser og vedligeholde en observationsliste, hvor leverandørerne er inddelt efter vurderet risikoniveau. Socialforvaltningen benytter observationslisten i forbindelse med visitationen af borgere og undlader i udgangspunktet at købe pladser hos leverandører, der er vurderet i høj risiko for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, og hos leverandører, der endnu ikke er endeligt risikovurderet. Socialudvalget blev senest orienteret om status for implementering af teamets arbejde i en fredagsmail den 21. august 2026, hvori Socialforvaltningen besvarede en række af udvalgets spørgsmål vedr. observationslisten.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager status på arbejdet med kontrol af snyd på sociale tilbud til efterretning.

Problemstilling

Velfærdskriminalitet og hvidvask har i de seneste år vist sig at være et udbredt problem på socialområdet, hvilket flere medier har afdækket. Hvidvasksekretariatet hos politiet fastslog i 2025, at antallet af hvidvaskunderretninger på private botilbud var på niveau med brancher som pizzeriaer og nedrivningsfirmaer. Nogle leverandører af sociale tilbud misbruger kommunale midler, selvom de både er godkendt af Socialtilsynet og vurderes at levere fagligt forsvarlige ydelser til socialforvaltningens borgere. Socialforvaltningen har i september 2026 i alt 1.031 unikke borgere på købte botilbud til udsatte voksne. Til sammenligning har forvaltningen i alt 1.875 unikke borgere i egne botilbud. I prognosen for 2026 er det estimeret, at Socialforvaltningen vil bruge ca. 1,2 mia. kr. til køb af pladser hos private leverandører af midlertidige og længerevarende botilbud (servicelovens §§ 107-108), botilbudslignende køb (almenboliglovens § 105) og socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

En effektiv indsats mod snyd og velfærdskriminalitet kræver, at der arbejdes systematisk med risikoen for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet på tværs af leverandørmarkedet, hvor der ses på andre forhold end borgerens udvikling og trivsel og det enkelte tilbuds faglige og økonomiske rammer. Med budgetaftalen for 2026 blev det med SO85 politisk vedtaget at afsætte midler til at etablere en indsats i Socialforvaltningen i mangel på en statslig håndtering af udfordringerne. I den forbindelse har forvaltningen oprettet et team, der siden januar 2026 har arbejdet på at løfte denne opgave. Forvaltningen har kun begrænsede ressourcer til indsatsen, og teamets risikovurderinger er forventeligt ikke på niveau med politiets efterforskning.  

Løsning

Arbejdet med at etablere observationslisten har været omfattende, fordi Socialforvaltningen har skullet oparbejde en indsats, som ikke før har været lavet. Socialforvaltningen har udarbejdet værktøjer til en risikovurderingsmodel samt en observationsliste over forvaltningens eksterne leverandører af sociale tilbud. Forvaltningen har indhentet juridisk bistand til at sætte rammerne for brug og deling af værktøjer, fund og observationsliste og samtidig balanceret politiske og socialfaglige hensyn. Observationslisten indgår nu som en fast del i forvaltningens prioritering af de leverandører, der samarbejdes med om levering af sociale ydelser og muliggør, at forvaltningen mere systematisk kan håndtere risikoen for, at forvaltningens midler misbruges til hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Indsatsen understøttede bl.a. en hurtig håndtering af den varslede lukning af botilbudskoncernen LATA.

Socialforvaltningens indsats beror derudover på et tæt samarbejde, forvaltningen har oparbejdet med Hvidvasksekretariatet og Socialtilsynet, hvor der udveksles viden om bekymrende fund. Socialforvaltningen samarbejder tillige med kommunerne og KL omkring rammerne for arbejdet. Forvaltningen kan dog ikke lovligt dele risikovurderinger eller den udfyldte observationsliste eksternt med f.eks. andre kommuner.

Risikovurdering og observationsliste
Grundlaget for observationslisten er et samlet overblik over alle forvaltningens eksterne leverandører af sociale tilbud og deres vurderede risikoniveauer. Observationslisten indeholder pr. oktober i år risikovurderinger af ca. 320 leverandører af botilbud, børne- og ungehjem, krisecentre og herberger samt brugerstyret personlig assistance (BPA-ordninger). Selvom der med SO85 alene blev afsat midler til at fokusere på botilbud til voksne borgere, har det i implementeringsarbejdet vist sig nødvendigt at fokusere bredere på leverandører af alle sociale ydelser. Ejerne af et botilbud kan også drive virksomheder, der leverer andre sociale ydelser, såsom socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, døgntilbud til børn og unge mm. Forvaltningen vil løbende udvide observationslisten til at indeholde alle ca. 1.100 leverandører af sociale ydelser.

Socialforvaltningen opererer med tre farveinddelte risikoniveauer på observationslisten:

• Grøn: Leverandøren er i lav risiko for at begå hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.
• Gul: Leverandørens risikoniveau er ukendt og skal vurderes forud for visitationer.
• Rød: Leverandøren er i høj risiko for at begå hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

På baggrund af den indledende screening er ca. 73 pct. af de ca. 320 leverandører vurderet grønne. Forvaltningen kan derfor fortsat benytte disse leverandører. I en uddybende risikovurdering har forvaltningen vurderet, at knap 9 pct. af leverandørerne er røde. De resterende gule leverandører er fortsat ved at blive risikovurderet.

Når en leverandør vurderes rød, vil forvaltningen inden for lovens rammer begrænse handlen med leverandøren mest muligt ved at vælge andre kvalificerede grønne leverandører. Hvis forvaltningen ser sig nødsaget til at indgå kontrakt med en rød leverandør, vil det alene ske i ekstraordinære og akutte tilfælde, hvor der ikke kan findes andre egnede leverandører, ligesom det vil kræve en beslutning på centerchefniveau. Det kan for eksempel være i sager, hvor det Ungdomskriminelle Nævn (UKN) har anvist en ung til et døgnophold. Disse sager har typisk meget kort frist, og antallet af leverandører, der kan rumme disse unge, er begrænset. Socialforvaltningen vil desuden stille skærpede kontraktvilkår til leverandøren for at forebygge, at kommunale midler misbruges til økonomisk kriminalitet. Gule leverandører skal så vidt muligt risikovurderes endeligt forud for, at forvaltningen visiterer borgere hertil. Er dette ikke muligt på grund af f.eks. korte frister i visitationen, vil Socialforvaltningen også i disse tilfælde udarbejde skærpede kontraktvilkår.  

Handlemulighederne kan være begrænsede i sager, hvor forvaltningen allerede har borgere placeret i et tilbud, der efterfølgende bliver vurderet rødt. Dette skyldes blandt andet, at borgerne godt kan være velplacerede, og at tilbuddet rent fagligt godt kan leve op til den nødvendige kvalitet, selvom ejerkredsen er i risiko for at begå hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet. Samtidig kan forvaltningen ikke flytte borgere mod deres vilje, hvis de er visiteret efter fritvalgsparagraffer (f.eks. servicelovens § 108). Socialforvaltningen er forpligtet til at føre personrettet tilsyn med borgere, forvaltningen har visiteret til sociale ydelser for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. På voksenområdet skal tilsynet føres løbende (serviceloven § 148), mens der på børne- og ungeområdet skal foretages minimum to personrettede tilsyn årligt (barnets lov § 156 stk. 5).  

Forvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke give et konkret estimat på, hvor lang tid det vil tage at risikovurdere de øvrige af forvaltningens ca. 1.100 eksterne leverandører af sociale ydelser, da der er for mange ubekendte. Forvaltningen skal i første omgang udtænke en ny måde at risikovurdere på, fordi ydelsesområder som socialpædagogisk støtte ikke er reguleret af Socialtilsynet på samme måde som f.eks. botilbudsområdet. Det gør forvaltningens analyser mere afhængige af underretninger fra Hvidvasksekretariatet. Derudover har forvaltningen tidligere haft en årlig udskiftning af ca. en fjerdedel af de eksterne leverandører, hvorfor det samlede antal kan forventes at svinge.  

Juridisk afklaring om deling og brug af værktøjerne
Socialforvaltningen har indhentet ekstern juridisk bistand fra advokatfirmaet Poul Schmith til at afklare rammerne for deling af risikovurderingerne og observationslisten med andre kommuner. Poul Schmith vurderer, at den udfyldte observationsliste ikke kan offentliggøres eller deles med andre interessenter, herunder kommuner. Dette skyldes, at observationslisten kan indeholde oplysninger, der er underlagt tavshedspligt eller databeskyttelsesreglerne. Samtidig vurderer Poul Schmith, at der må rejses betydelig tvivl om, hvorvidt offentliggørelsen af de vurderede risikoniveauer er foreneligt med forvaltningsretlige principper. Observationslisten er et internt arbejdsredskab, og oplysninger fra risikovurderingerne kan deles internt i Københavns Kommune med medarbejdere, der har en klar og saglig interesse i oplysningerne. Dog er Socialforvaltningen i dialog med andre kommuner, herunder Odense og Aarhus, om opgaven med at kontrollere leverandører for snyd og svigt. I denne dialog vil forvaltningen dele de screenings- og risikovurderingsværktøjer, som forvaltningen har udviklet. Dermed kan der skabes et fælles grundlag og standard for risikovurdering af leverandører på tværs af kommuner.

Samarbejde på tværs af forvaltningen og kommunen
Socialforvaltningen har afklaret roller og ansvarsfordeling mellem forvaltningens administrative centre og myndighedsområdet, herunder hvordan screening og risikovurdering af en leverandør kan indgå i arbejdet med nye køb og visitationer. Samarbejdet skal samtidig sikre, at den nødvendige viden om risikovurderingerne bringes i spil ved valget af leverandører ifm. nye køb, samt i den løbende opfølgning af de køb, der allerede er foretaget. Udvalgte ledere på myndighedsområdet har i den forbindelse fået adgang til observationslisten.

Socialforvaltningen arbejder sideløbende på at etablere en automatiseret opfølgning på leverandørerne, herunder ændringer i leverandørforhold, blandt andet baseret på kommunens betalingsdata. Eventuelle fund vil indgå i den løbende risikovurdering af leverandørerne.

I forbindelse med risikovurderingen af forvaltningens leverandører af sociale ydelser tyder det på, at nogle af de leverandører, Socialforvaltningen har vurderet i høj risiko, også leverer ydelser til andre af kommunens forvaltninger. Socialforvaltningen er ved at undersøge dette nærmere og vil gå i dialog med relevante forvaltninger, hvis tendensen er tydelig.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen forventer at have risikovurderet de resterende eksterne leverandører af botilbud, børne- og ungehjem, herberger, krisecentre og BPA-ordninger samt påbegyndt risikovurderingen af de øvrige af forvaltningens 1.100 eksterne leverandører af sociale ydelsesområder inden udgangen af 2026.

Katrine Ring

/ Anders Johannes Kristensen