B-sag. Aflæggelse af anlægsregnskaber 2026
Resumé
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Socialforvaltningens aflæggelse af anlægsregnskaber og bevillingsmæssige ændringer for syv særskilte anlægsregnskaber. Derudover skal Borgerrepræsentationen tage stilling til Socialforvaltningens anmodning om at annullere to projekter på henholdsvis Oliebladsgade og Glasvej og i den sammenhæng tilbageføre de afsatte midler til kassen.
De to projekter på Oliebladsgade og Glasvej var tiltænkt som erstatningskapacitet for det tidligere botilbud Ringbo i Gladsaxe. Socialudvalget blev orienteret om opgivelse af byggeriet på Oliebladsgade den 30. november 2016 og byggeriet på Glasvej den 25. april 2018.
Efterfølgende blev det i stedet besluttet at opføre et nyt botilbud på Granvej i Gladsaxe. Dette botilbud åbnede i 2024.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende anlægsregnskaberne, jf. bilag 1.
- at godkende, at mindreforbruget på i alt 17,4 mio. kr. (2026 p/l) afregnes med Kassen, jf. bilag 2.
- at godkende, at projekt SOF 58 BM 45 boliger på Oliebladsgade annulleres, da det ikke var muligt at etablere botilbuddet inden for den afsatte anlægsøkonomi, og at de 14,5 mio. kr., der var afsat til Socialforvaltningens indretning og flytning, dermed leveres tilbage til Kassen.
- at godkende, at projekt SOF 97 BM 42 boliger på Glasvej annulleres, da det ikke var muligt at etablere botilbuddet inden for den afsatte anlægsøkonomi, og at de 8,1 mio. kr., der var afsat til Socialforvaltningens indretning og flytning, dermed leveres tilbage til Kassen.
Problemstilling
Socialforvaltningen er i henhold til Københavns Kommunes fællesadministrative forretningsgang for anlæg forpligtet til at aflægge anlægsregnskaber for kommunale anlægsprojekter senest den 31. maj det andet år efter, at projektet er ibrugtaget. Socialforvaltningen aflægger regnskab for anvendelsen af de anlægsmidler, der er blevet tildelt forvaltningen i forbindelse med enten budgetforhandlinger eller overførselssager.
Den Interne Kontrol- og Rådgivningsfunktion har i forbindelse med den årlige revisionsproces givet bemærkninger til Socialforvaltningen om, at i alt otte anlægsregnskaber skulle have været aflagt senest maj 2026. På baggrund af revisionsbemærkningerne udarbejdede Socialforvaltningen en handleplan, som blev forelagt for Socialudvalget på mødet den 24. juni 2026, hvoraf det fremgik, at de manglende anlægsregnskaber vil blive aflagt inden udgangen af 2026.
Socialforvaltningen aflægger med denne sag kun syv anlægsregnskaber, da Økonomiforvaltningen vurderer, at ét af de otte udpegede projekter, SOF 58 Oliebladsgade, i stedet skal annulleres, da der ikke har været forbrug på projektet.
Projektet på Oliebladsgade har direkte sammenhæng med et andet anlægsprojekt i Socialforvaltningen, SOF 97 Glasvej. Derfor indstiller forvaltningen med denne sag, at projekterne SOF 58 Oliebladsgade og SOF 97 Glasvej begge annulleres.
De to projekter, der annulleres, omhandler erstatningspladser for det tidligere botilbud Ringbo i Gladsaxe. Da Ringbo blev lukket, var det planen at opføre i alt tre erstatningsbyggerier som botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105, hvor en almen boligorganisation står for opførelse af botilbuddene. Ét projekt blev gennemført, nemlig Robert Jacobsens Vej, men to af projekterne, på henholdsvis Glasvej og Oliebladsgade, kunne ikke gennemføres inden for den afsatte økonomi, og derfor blev projekterne opgivet.
Socialudvalget blev orienteret om opgivelse af byggeriet på Oliebladsgade den 30. november 2016 og om opgivelse af byggeriet på Glasvej den 25. april 2018.
Løsning
Socialforvaltningen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender i alt syv anlægsregnskaber og godkender, at projekterne SOF 58 Oliebladsgade og SOF 97 Glasvej annulleres.
Godkendelse
af anlægsregnskaber
Med denne indstilling aflægger Socialforvaltningen syv anlægsregnskaber,som fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Anlægsregnskab for syv projekter (jf. handleplan)
|
Projekt |
Projekt afsluttet |
Anlægsbevilling (1.000 kr.) |
Rådighedsbeløb (1.000 kr.) |
Forbrug (1.000 kr. ) |
Afvigelse (1.000 kr.) |
Procent |
|
SOF 80 Nordhavnen 12 pl. unge handicap |
2020 |
2.450 |
2.955 |
910 |
2.045 |
69% |
|
SOF 81 Nordhavnen 12 pl. unge m. sindslidelse |
2020 |
2.450 |
2.955 |
630 |
2.365 |
79% |
|
SOF 93 BM Modernisering af 56 BOF |
2026 |
10.000 |
13.286 |
4.836 |
8.450 |
64% |
|
SOF 96 BM 50 boliger i Arenakvarteret |
2018 |
8.684 |
9.192 |
8.854 |
338 |
4% |
|
SOF 178 BM Projektudvikling i øvrigt |
2024 |
1.670 |
1.894 |
842 |
1.051 |
56% |
|
SOF 262 BM 24 Otilia, Vibe og Anex |
2024 |
1.628 |
1.906 |
964 |
942 |
49% |
|
SOF 297 Istandsættelse Tagabo og bofællesskaber |
2025 |
3.595 |
3.741 |
1.495 |
2.246 |
60% |
|
I alt |
30.477 |
35.969 |
18.531 |
17.437 |
54% |
Godkendelse
af bevillingsmæssige ændringer
Borgerrepræsentationen skal med denne sag tage stilling til de
bevillingsmæssige ændringer som følge af de syv regnskaber. De
bevillingsmæssige ændringer i denne sag vedrører et mindreforbrug
på tværs af de syv projekter, som Socialforvaltningen indstiller tilbageføres
til kassen.
Af bilag 2 fremgår oversigten over det mindreforbrug, der indstilles afregnet med kassen.
Annullering
af anlægsprojekter
Forvaltningen indstiller, at to projekter annulleres. Det drejer sig om
projekterne SOF 58 Oliebladsgade og SOF 97 Glasvej. Socialforvaltningen
blev i forbindelse med de planlagte projekter på Oliebladsgade og Glasvej
tildelt anlægsmidler til montering, flytteudgifter og hjælpemidler. Da
projekterne aldrig blev realiseret, har forvaltningen ikke haft et forbrug.
Derfor indstiller forvaltningen, at begge projekter annulleres, og midlerne
returneres til kassen.
De bevillingsmæssige ændringer ved en annullering af de to projekter fremgår af bilag 2.
Tabel 2. Projekter der annulleres
|
Projekt |
Projekt afsluttet |
Anlægsbevilling (1.000 kr.) |
Rådighedsbeløb (1.000 kr.) |
Forbrug (1.000 kr.) |
Afvigelse (1.000 kr.) |
Procent |
|
SOF 58 BM 45 boliger på Oliebladsgade |
Ikke gennemført |
9.180 |
14.466 |
0 |
14.466 |
100% |
|
SOF 97 BM 42 boliger på Glasvej |
Ikke gennemført |
8.541 |
8.107 |
0 |
8.107 |
100% |
|
I alt |
17.721 |
22.573 |
0 |
22.573 |
100% |
Baggrund
for annullering
Projekterne SOF 58 Oliebladsgade og SOF 97 Glasvej relaterer sig til lukningen af botilbuddet Ringbo, der var beliggende i Gladsaxe. Lukningen blev godkendt af Borgerrepræsentation i forbindelse med Budget 2012. Med lukningen blev det besluttet, at de 137 botilbudspladser på Ringbo skulle reetableres via opførelse af tre nye botilbud på nye placeringer. De tre botilbud skulle opføres som botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105, hvor et alment boligselskab opfører botilbuddene.
Borgerrepræsentationen godkendte i 2014 placeringen af de tre nye botilbud, henholdsvis Robert Jacobsens Vej med 50 pladser, Oliebladsgade med 45 pladser og Glasvej med 42 pladser. Botilbuddet på Robert Jacobsens Vej åbnede i 2017.
Prissætningen for de to projekter på henholdsvis Oliebladsgade og Glasvej var væsentlig højere end den anlægssum, Københavns Kommune havde afsat til opførelse af byggerierne. Dertil kom forskellige samarbejdsudfordringer med de to almene boligorganisationer på de specifikke projekter. På den baggrund blev det konkluderet, at de to projekter ikke var realiserbare, og i dialog med boligselskaberne blev projekterne opgivet.
Socialudvalget blev orienteret om opgivelse af byggeriet på Oliebladsgade den 30. november 2016 og om opgivelse af byggeriet på Glasvej den 25. april 2018. Herefter besluttede Socialforvaltningen at opføre den manglende kapacitet som servicelovsboliger.
Som erstatning for en andel af de planlagte erstatningspladser på Oliebladsgade og Glasvej blev der ved Budget 2019 givet en planlægningsbevilling til reetablering af 52 pladser på Granvej 14 i Gladsaxe. Botilbuddet på Granvej åbnede i 2024.
Der er på nuværende tidspunkt ikke igangsat et konkret projekt som erstatning for de 35 pladser, der var planlagt på Glasvej. Behovet for at finde en løsning for de 35 pladser indgår nu i Socialforvaltningens løbende kapacitetsanalyser og indmeldinger til Arealplanen.
Godkendelse
af bevillingsmæssige ændringer
Borgerrepræsentationen skal med denne sag tage stilling til de
bevillingsmæssige ændringer som følge af annullering af de to anlægsprojekter.
Af bilag 2 fremgår oversigten over de midler, der indstilles afregnet med Kassen.
Økonomi
Mindreforbruget ifm. aflæggelse af anlægsregnskaber på i alt 17,4mio. kr. (2027 p/l) leveres tilbage til kassen, jf. bilag 2.
Restbudget ift. annullering af to anlægsregnskaber på i alt 22,6 mio. kr. (2027 p/l)) leveres tilbage til kassen, jf. bilag 2.
Videre proces
Sagen skal behandles i Økonomiudvalget den 8. december 2026 og i Borgerrepræsentationen den 17. december 2026.
Katrine Ring
/ Anders Johannes Kristensen