Mødedato: 04.05.2011, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Misbrugsplan 2011-2014

Se alle bilag
Socialudvalget besluttede d. 9. februar 2011 at sende et udkast til Misbrugsplan i høring. Planen er nu revideret på baggrund af høringen og fremlægges til Socialudvalgets endelige godkendelse.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.   at godkende Misbrugsplan for perioden 2011 til 2014

Problemstilling

Socialudvalget drøftede d. 9. februar 2011 udkast til Misbrugsplan og besluttede at sende udkastet i høring. Høringen er nu afsluttet. Der er indkommet 6 høringssvar (bilag 2). Høringssvarene skal, sammen med Socialudvalgets bemærkninger fra drøftelsen d. 9. februar 2011, indarbejdes i en endelig Misbrugsplan for perioden 2011 til 2014.

Løsning

De modtagne høringssvar samt Socialudvalgets bemærkninger fra drøftelsen d. 9. februar 2011 er gengivet i et notat, vedlagt som bilag 3. Af notatet fremgår det mere uddybende på hvilken måde Misbrugsplanen er tilpasset som følge af Socialudvalgets bemærkninger og høringssvarene, ligesom det fremgår hvilke bemærkninger, der ikke har givet anledning til tilpasninger.

De væsentligste præciseringer i Misbrugsplanen som følge af drøftelse og høring er:

  • Prioriteringen mellem alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Der er enighed om, at alkoholområdet bør opprioriteres, men det er ømtåleligt, hvis det skal ske på bekostning af et andet område. Som følge af høringen er argumentationen for omprioritering skærpet.
  • De frivilliges rolle i behandlingen. Der bliver fremsagt ønsker om at tydeliggøre de frivilliges - herunder brugerforeninger og brugeres - rolle i behandlingssystemet. Som følge heraf er Misbrugsplanen tydeligere herom, herunder også om behovet for efterværn.
  • Diverse samarbejder. På baggrund af drøftelse og høringssvar er samarbejdet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Regionen og Praktiserende læger skrevet eksplicit ind i Misbrugsplanen.
  • Skadesreduktion. Som følge af efterlysning i høringsmaterialet, er skadesreduktion som en af grundpillerne i behandlingen tydeliggjort i Misbrugsplanen.

På baggrund af ovenstående er udkastet til Misbrugsplanen blevet tilpasset (bilag 1), og forelægges nu i sin endelige form til Socialudvalgets godkendelse. 

Planens aktiviteter er overordnet struktureret indenfor fem fokusområder:

  • Tidlig indsats: Forskning peger på, at resultater med rådgivning og behandling er lettere at opnå, des tidligere man sætter ind i misbrugsforløbet. Med Socialudvalgets pejlemærke "Tidlig indsats" er den store potentielle målgruppe for behandling og rådgivning kommet i fokus.
  • Unge: Københavns Kommune er lykkedes med at rådgive og behandle unge med et misbrug. Der er etableret en reel "tidlig indsats", hvor man når de unge, inden de har gået alt for mange år med et misbrug.
  • Borgere med langvarigt misbrug og afhængighed: De brugere, der modtager substitutionsbehandling (metadon mv.) har en høj gennemsnitsalder. Udfordringen for behandlingssystemet bliver for denne gruppe at håndtere det øgede antal følgelidelser, der kommer med alderen, herunder misbrugere med psykiske lidelser.
  • Familier med misbrug: En stor gruppe børn, unge og andre pårørende i misbrugsfamilier er indirekte belastet af et familiemedlems misbrug. Behovet for rådgivning af pårørende er massivt og imødekommes i et vist omfang i behandlingssystemet, men også af private tilbud. En øget indsats overfor pårørende kræver nye aktiviteter finansieret enten ved nye midler eller en ændring af prioriteringen.
  • Mindske gener for omgivelserne: Dette fokusområde er aktualiseret af den åbne stofscene på Vesterbro, hvor lokalområdet har været generet af åbenlyst stofindtag, stofsalg, affald med mere.

Økonomi

Aktiviteterne i Misbrugsplanen er beskrevet under planens afsnit "Implementering" fra side 13. Tabellen herunder giver en oversigt over status for finansiering af aktiviteterne i planen:

 

Fokusområde

Drift årligt (mio. kr.)

Etablering (mio. kr.)

Finansieret/ forventet finansieret af satspulje

- Tidlig indsats

- Mindske gener

3

17

2

3,5

Finansieres indenfor rammen i 2011 - der fremlægges sag herom

- Borgere med langvarigt misbrug og afhængighed

1,1

0

I alt

21,1

5,5

Kan finansieres indenfor rammen fra 2012/ 2013 ved politisk prioritering - der fremlægges sager herom

- Unge

- Borgere med langvarigt misbrug og afhængighed

- Mindske gener

1

1,9

 

1

0

0

 

0

I alt

3,9

0

Kræver ny finansiering - Budget 2012 – Der er udarbejdet ønskeforslag til budget 2012

- Tidlig indsats

- Unge

- Mindske gener

13,3

3,7

4,9

3,9

0,4

0

I alt

21,9

4,3

Kræver ny finansiering - Budget 2013/ 2014

- Familier med misbrug

- Borgere med langvarigt misbrug og afhængighed

- Mindske gener

2,5

2,5

 

3,5

0

0

 

0,5

I alt

 

8,5

0,5

I alt (eks. Stofindtagelsesrum)

55,4

10,3

Kræver ny statslig/ kommunal finansiering - 2013

- Mindske gener (3 stofindtagelsesrum)

51

15

I alt (alle initiativer)

 

106,4

25,3

   

Implementering af den samlede plans initiativer kræver finansiering af driftsudgifter årligt for ca. 106 mio. kr. samt af etableringsudgifter for ca. 25 mio. kr. Fratrukket udgifter til stofindtagelsesrum, vil implementering af den samlede plans initiativer kræve finansiering af driftsudgifter årligt for ca. 55 mio. kr. samt etableringsudgifter for ca. 10 mill. kr.

Socialforvaltningen har til budget 2012 fremsat ønskeforslag til igangsættelse af aktiviteter under Misbrugsplanen for i alt 21,9 mio. kr. i driftsudgifter og 4,3 mio. kr. i anlægsudgifter. Det er aktiviteter under indsatsområderne Tidlig indsats, Unge og Mindske gener for omgivelserne, der er fremsat ønskeforslag til finansiering af i budget 2012 (aktiviteterne beskrives nærmere i bilag 1).

Udgifterne til drift og etablering af tre stofindtagelsesrum er anslået til hhv. 51 mio. kr. og 15 mio. kr. Der forventes statslig økonomisk kompensering for indførelse af en ny kommunal opgave, hvis der kommer lovhjemmel for etablering af stofindtagelsesrum. Der må dog også forventes kommunale udgifter til stofindtagelsesrum, hvis man arbejder med en model, der indeholder eksempelvis behandling og andre sociale ydelser, jf. eksisterende lovgivning.

Videre proces

d. 4.5 Socialudvalget behandler indstillingen
d. 15./16.6 Borgerrepræsentationen behandler indstillingen

Hvis Socialudvalget godkender Misbrugsplanen for perioden 2011 til 2014, vil Socialforvaltningen vende tilbage med en status for implementering af planens aktiviteter primo 2012.

Beslutning

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.

 

Indstillingen blev godkendt

Til top