Regnskabsprognose

Socialudvalget skal godkende Socialforvaltningens bidrag til kommunens regnskabsprognose pr. maj 2026. I henhold til Københavns Kommunes cirkulære for budgetopfølgning, er det udvalgets ansvar at sikre, at servicebevillingerne ikke overskrides. Ved forventet merforbrug skal der iværksættes korrigerende handlinger med henblik på at bringe økonomien i balance.

Prognosen viser samlet et forventet merforbrug på 120,0 mio. kr. på den almindelige drift. Hertil kommer 24,1 mio. kr. vedrørende hjemme- og sygeplejeområdet samt hjælpemiddelområdet, som overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som led i ressortomlægningen pr. 1. juni 2026.

Merforbruget er særligt drevet af et vedvarende udgiftspres på børneområdet, hvor flere københavnske børn og unge har behov for støtte, samt stigende aktivitet og enhedspriser på botilbudsområdet og stigende udgifter til herberger og krisecentre. Der er også et mindreforbrug i udførercentrene, som i et vist omfang kan modvirke udgiftspresset, men ikke i tilstrækkelig grad til at skabe samlet balance.

Udgiftsudviklingen afspejler i høj grad en bredere national tendens med stigende efterspørgsel på specialiserede indsatser og markante prisstigninger, særligt på det private botilbudsområde. Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde steg alene med 2,6 mia. kr. fra 2024 til 2025, hvilket ifølge KL er den største årlige stigning, siden kommunerne overtog området. Samtidig budgetterer kommunerne med yderligere udgiftsstigninger på omkring 2 mia. kr. fra 2025 til 2026, hvilket understreger det fortsatte og stigende nationale udgiftspres på området. Udviklingen kommer efter flere år med betydelige merudgifter, hvor kommunerne allerede i budgetterne for 2025 afsatte 1,6 mia. kr. mere til området end året før.

Samtidig viser en analyse fra Social- og Boligministeriet, at de samlede offentlige udgifter til botilbudsområdet, steg med 4,1 mia. kr. fra 2018 til 2024, svarende til ca. 19 pct., hvor størstedelen af stigningen er knyttet til køb hos private tilbud. Udgifterne til private botilbud er dermed steget markant gennem en årrække og er steget yderligere i de seneste år. Udviklingen peger samlet set på et vedvarende strukturelt pres drevet af stigende efterspørgsel, højere kompleksitet i målgrupperne og markante prisstigninger på det private marked for specialiserede tilbud.

Forvaltningen arbejder med stram økonomisk styring. Det forventede merforbrug afspejler allerede effekten af den igangværende stramme økonomiske styring på tværs af forvaltningen, herunder administrative tiltag og styringsinitiativer med en samlet skønnet effekt på ca. 100 mio. kr. i 2026. Forvaltningen vurderer således, at en væsentlig del af udgiftspresset allerede håndteres administrativt, men at der fortsat er en resterende økonomisk udfordring, som ikke kan håndteres inden for de eksisterende administrative rammer alene. Derfor forelægges Socialudvalget konkrete handlemuligheder med henblik på at bringe økonomien i balance, ligesom der arbejdes med mulige håndteringer i dialog med Økonomiforvaltningen.

Ud over den almindelige drift prognosticeres der med Ukrainerelaterede udgifter på 31,9 mio. kr., som indgår i regnskabet for 2026, men ikke forventes at påvirke den ordinære driftsøkonomi og derfor følges særskilt.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. maj 2026 med et forventet merforbrug på 120,0 mio. kr. på den almindelige drift samt 24,1 mio. kr. vedrørende hjemme- og sygeplejeområdet samt hjælpemiddelområdet, som overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som led i ressortomlægningen.

    

2. at Socialudvalget godkender en reduktion af tempoet i køb af eksterne botilbudspladser, hvilket vil reducere merudgifterne, samtidig med at det dog betyder en langsommere reduktion af visitationslisten til botilbud end hidtil forudsat.

    

3. at Socialudvalget beslutter én af følgende to modeller til håndtering af forventet merforbrug på 120 mio. kr. i 2026:

    

   Model A: Socialudvalget godkender en tværgående rammebesparelse på 60 mio. kr. i 2026 på udfører- og administrationsområdet med henblik på at nedbringe merforbruget – og samtidig drøfter øvrige muligheder for at reducere merforbruget, herunder fx via reduktion af eksterne tilskud (§ 79-tilskud mv.) og/eller mulige justeringer af serviceniveauet i interne, ikke-lovbundne tilbud. Socialforvaltningen forelægger på baggrund af drøftelsen Socialudvalget en indstilling i august 2026 med et konkret oplæg til beslutning, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance. Den tværgående rammebesparelse vil dog blive iværksat umiddelbart, hvis udvalget godkender den.
   
   eller
   
   Model B: Socialudvalget drøfter alternative muligheder for at reducere merforbruget, herunder fx via et lavere sygefravær og en afledt besparelse på vikarforbruget, og/eller arbejder for at tilvejebringe ekstra finansiering, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance. Det kan være via et internt lån senere i 2026. Socialforvaltningen forelægger på baggrund af drøftelsen Socialudvalget en indstilling i august 2026 med et konkret oplæg til beslutning, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance.
   
   

4. at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen følger udviklingen tæt, afsøger muligheder for håndtering af merforbruget i samarbejde med Økonomiforvaltningen og øvrige forvaltninger samt vender tilbage med en opdateret vurdering af økonomien og håndteringen af en eventuel fortsat økonomisk udfordring ved 2. regnskabsprognose, som behandles af Socialudvalget den 7. oktober 2026, eller tidligere, hvis udviklingen tilsiger behov for yderligere tiltag.

Socialforvaltningen skal aflevere regnskabsprognose pr. maj til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 16. juni 2026.

Socialforvaltningen prognosticerer et merforbrug på 120,0 mio. kr. på den almindelige drift. Hertil kommer 24,1 mio. kr. vedrørende hjemme- og sygeplejeområdet samt hjælpemiddelområdet, som overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2026 som led i ressortomlægningen. Derudover forventes Ukrainerelaterede udgifter på 31,9 mio. kr., som ikke indgår i den ordinære drift.

Socialforvaltningen oplever en markant stigning i både aktivitet og enhedspriser på tværs af det specialiserede socialområde.

På børneområdet ses et stigende aktivitetsniveau, i høj grad drevet af en markant stigning i antallet af underretninger. Antallet af underretninger er steget med 45 pct. fra 2021 til 2026, svarende til 6.588 flere underretninger, og niveauet i starten af 2026 ligger fortsat højere end tidligere år. Selvom ikke alle underretninger fører til en foranstaltning, medfører udviklingen samlet set, at flere børn og unge visiteres til indsatser. I 2025 steg antallet af iværksatte foranstaltninger med 16 pct. i forhold til 2024. Samtidig er der sket en forskydning mod mere specialiserede og dermed dyrere indsatser, særligt på anbringelsesområdet, hvor flere børn anbringes på børne- og ungehjem frem for i plejefamilier. Samlet bidrager dette til et udgiftspres på ca. 72,5 mio. kr.

Derudover har der over en årrække været en markant stigning på over 30 pct. i antallet af børn i dagbehandling. I 2026 forventes antallet at svare til over 40 folkeskoleklasser. Socialforvaltningens ramme er ikke udvidet tilsvarende, hvilket medfører et forventet merforbrug på ca. 27 mio. kr.

På voksenområdet ses bl.a. stigende enhedspriser på længerevarende private botilbud, som generelt er steget med op mod 10 pct. Samtidig er antallet af borgere på midlertidige botilbud steget med ca. 20 pct. fra 2025 til 2026. Stigningen skal ses som et resultat af kommunens øgede indsats for at leve op til forsyningsforpligtigelsen. Stigningen i priser på købte pladser udgør isoleret set ca. 56 mio. kr. og er bl.a. drevet af øget støttebehov hos borgerne, et generelt pres på markedet for botilbudspladser, herunder høj efterspørgsel, samt stigende lønudgifter hos private leverandører. Området har samtidig modtaget need-to-midler til køb af botilbudspladser i både budget 2026 og overførselssagen 2025-2026, men udgiftspresset overstiger fortsat det tilførte niveau.

Samtidig er der en relativt robust økonomi på forvaltningens udførerområder, som i nogen grad modvirker det samlede udgiftspres. Forvaltningen forventer i den forbindelse, at borgere og økonomi vil få gavn af de nye botilbudspladser, som åbner de kommende år. En del af udfordringen forventes dermed at være midlertidig.

Udviklingen afspejler dog en bredere national tendens, hvor udgifterne til private botilbud er steget markant uden tilsvarende kapacitetsudvidelse. Fra 2024 til 2025 er kommunernes samlede udgifter til private længerevarende botilbud steget med ca. 0,5 mia. kr., mens antallet af pladser i samme periode kun er steget med 50 pladser. Det peger på et strukturelt pres fra stigende priser på et marked med begrænset kapacitet.

Endelig er der et strukturelt udgiftspres på herberger og krisecentre på minimum 24,6 mio. kr. som kan henføres til et historisk efterslæb i kompensationsmodellen for den del af området, der ikke er styrbart. Gennemgang af modellen viser, at kompensationen til området over en årrække ikke er steget tilsvarende de faktiske udgiftsstigninger, særligt som følge af stigende aktivitet og højere enhedspriser. I tidligere år har forvaltningen kunnet dække efterslæbet gennem mindreforbrug på andre områder, hvilket har betydet, at behovet for yderligere kompensation ikke i samme grad er blevet synligt i den samlede økonomi. Området har samtidig modtaget need-to-kompensation i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2026 og overførselssagen 2025-2026, men de stigende enhedspriser betyder, at dette ikke længere er tilstrækkeligt inden for den eksisterende ramme, og området fremstår dermed som underfinansieret.

Det bemærkes, at de opgjorte merforbrug allerede afspejler effekten af den løbende stramme økonomiske styring. Forvaltningen forventer at kunne håndtere en del af udgiftspresset inden for egen ramme i 2026, men det samlede udgiftspres overstiger, hvad der kan håndteres gennem administrative tilpasninger og prioriteringer alene. De anførte merforbrug udgør således den resterende udfordring, som forudsætter politisk stillingtagen til yderligere håndtering.

Opsummeret er de væsentligste drivere bag merforbruget:

Merforbruget modsvares delvist af mindreforbrug på ca. 60 mio. kr. på forvaltningens udførerområder og administration.

Sammenlignet med 2025 er situationen mere udfordrende, da udgiftspresset i højere grad er drevet af både stigende aktivitet og stigende priser samtidig, og der ikke i samme omfang er tilgængelige håndteringsmuligheder i indeværende år.

En væsentlig del af udgiftspresset er dermed knyttet til forhold, som kun i begrænset omfang kan påvirkes på kort sigt, herunder udviklingen i målgruppernes behov, aktivitetsniveau og markedsbestemte priser.

På den baggrund arbejder forvaltningen med fortsat stram økonomisk styring og løbende tilpasninger med henblik på at nedbringe merforbruget og bringe økonomien i balance, jf. nedenstående.

Regnskabsprognosen er udarbejdet på baggrund af det realiserede forbrug i årets første måneder samt de aktuelle forventninger til aktivitetsniveau og prisudvikling på de enkelte områder. Prognosen afspejler den løbende prioritering og stramme økonomiske styring på tværs af forvaltningen og forudsætter, at udviklingen i aktivitet og enhedspriser følger det niveau, der aktuelt er lagt til grund, samt at den stramme økonomiske styring har den forventede effekt.

Der er fortsat væsentlig usikkerhed knyttet til prognosen, særligt i relation til udviklingen i aktivitet og enhedspriser på de mest udgiftstunge områder. Usikkerheden skal ses i lyset af, at Socialforvaltningens samlede budget udgør 7,9 mia. kr. ekskl. ressortomlægningen, og selv mindre ændringer i aktivitet eller priser kan have betydelige økonomiske konsekvenser. En ændring i det samlede forbrug på 0,5 pct., svarer f.eks. til ca. 40 mio. kr.

Forvaltningen arbejder derfor med tæt opfølgning på udviklingen i forbrug, aktivitet og priser, herunder særligt på botilbudsområdet og børneområdet, hvor udgiftspresset er størst. Prognosen vil løbende blive kvalificeret i takt med, at der opnås større sikkerhed om udviklingen, herunder i forhold til om de seneste prisstigninger på det private botilbudsområde slår fuldt igennem i 2026.

Håndtering og handlemuligheder

Igangværende stram økonomisk styring

Som forudsætning for prognosen er der indregnet effekt af den løbende stramme økonomiske styring, særligt på myndighedsområdet. Forvaltningen har intensiveret styringen af visitation og opfølgning med henblik på at tilpasse indsatser til borgernes behov og reducere omfang og varighed, hvor det er fagligt muligt. Samtidig er økonomiopfølgningen og monitoreringen af aktivitetsudviklingen styrket, så afvigelser kan identificeres og håndteres tidligere.

I den stramme økonomiske styring indgår tiltag med en skønnet effekt på ca. 100 mio. kr. i 2026, som er en central forudsætning for prognosen:

Prognosen forudsætter, at ovennævnte tiltag realiseres som forudsat. Det bemærkes samtidig, at der er usikkerhed knyttet til effekten, idet den fortsatte stigning i aktivitet og enhedspriser i nogen grad kan modvirke de forventede besparelser.

Forvaltningen arbejder derudover med yderligere forbrugsreducerende tiltag som led i den løbende økonomiske styring, herunder systematisk gennemgang og genforhandling af kontrakter med private leverandører med henblik på at reducere udgiftsniveauet, hvor det er muligt.

Politiske handlemuligheder

Med henblik på at bringe økonomien i balance forelægges Socialudvalget følgende konkrete handlemuligheder til beslutning og drøftelse:

1. Prioritering af eksisterende indsatser og øget anvendelse af egne tilbud

   Tempoet i iværksættelse af nye indsatser kan reduceres, særligt på botilbudsområdet, samtidig med at eksisterende forløb prioriteres. Der lægges op til færre og langsommere køb af eksterne pladser, herunder en mere tilbageholdende tilgang til iværksættelse af nye køb. Tiltaget forventes at kunne reducere udgiftspresset med ca. 10-15 mio. kr., men indebærer samtidig, at visitationslisten nedbringes langsommere, og at opfyldelsen af forsyningsforpligtelsen sker over en længere tidshorisont.
   
   

2. Tværgående rammebesparelse på 60 mio. kr. i 2026

   Udvalget kan godkende en tværgående rammebesparelse på 60 mio. kr. på udfører- og administrationsområdet med henblik på at nedbringe merforbruget. Det svarer til en reduktion af forbruget på 0,7 pct. i forhold til det samlede budget. Besparelsen gennemføres som en generel reduktion på tværs af forvaltningens rammer på udfører- og administrationsområdet og forudsættes realiseret uden for den direkte forsyning af lovbundne ydelser. Realiseringen vil ske lokalt og kan bl.a. omfatte udskudt genbesættelse ved vakancer, reduktion i brug af eksterne vikarer, tilbageholdenhed med kompetenceudvikling og reducerede administrative udgifter, og vil medføre servicereduktioner.
   
   

3. Revurdering af eksterne tilskud (fx § 79-tilskud)

   Der er et potentiale for at reducere udgifterne til eksterne tilskudsinstitutioner gennem en samlet prioritering og tilpasning af tilskudsniveauet. Det kan fx ske ved reduktion eller ophør af tilskud til udvalgte tilbud, skærpede kriterier for fremadrettet støtte samt øget krav til egenfinansiering. Tiltagene kan indebære, at enkelte tilbud nedlægges eller omlægges som følge af bortfald af kommunalt tilskud. Forvaltningen kan på den baggrund udarbejde et konkret beslutningsoplæg med en samlet oversigt over tilskudsmodtagere, og forslag til prioriteringer og reduktioner, hvis udvalget ønsker det.
   
   

4. Prioritering af serviceniveau og ikke-lovbundne indsatser

   Udvalget kan drøfte mulige reduktioner eller omlægninger af ikke-lovbundne tilbud og indsatser, herunder særligt interne ”kan”-tilbud. Det kan fx omfatte ændringer i serviceniveau, prioritering mellem tilbud eller reduktion af aktiviteter. Forvaltningen kan på den baggrund udarbejde et beslutningsoplæg, som belyser de faglige, driftsmæssige og økonomiske konsekvenser af mulige ændringer.
   
   

5. Alternative håndteringsmuligheder og finansiering
   Som alternativ eller supplement til ovenstående kan udvalget drøfte andre muligheder for at reducere merforbruget eller tilvejebringe balance i økonomien. Det kan bl.a. omfatte initiativer til reduktion af sygefravær og deraf følgende reduktion i vikarforbrug samt yderligere effektiviseringer og tilbageholdenhed i driften. Der kan derudover arbejdes med andre tiltag og prioriteringer, som kan bidrage til at reducere udgiftspresset eller understøtte balance i økonomien. Endelig kan der arbejdes med muligheder for at tilvejebringe ekstra finansiering, herunder dialog med Økonomiforvaltningen om eventuel anvendelse af internt lån senere på året, hvis det vurderes nødvendigt.

Et internt lån vil kunne anvendes i forbindelse med regnskabsafslutningen til at håndtere et resterende merforbrug, men indebærer samtidig, at beløbet skal tilbagebetales over op til seks år, hvilket vil lægge et fremadrettet pres på budgetterne. Anvendelse af et internt lån forudsætter desuden, at der er ledige servicemåltal til dette på tværs af kommunen.

Forvaltningen vil i givet fald indlede dialog med Økonomiforvaltningen i forbindelse med 2. regnskabsprognose, hvis det fortsat vurderes, at det forventede regnskab ikke kan bringes i balance. En eventuel anvendelse af internt lån forudsætter samtidig, at der arbejdes med strukturelle tilpasninger, som kan understøtte en varig økonomisk balance.

Øvrige håndteringsmuligheder og opfølgning

Forvaltningen vil desuden afsøge mulighederne for at håndtere dele af merforbruget i samarbejde med Økonomiforvaltningen og de øvrige forvaltninger. Det omfatter blandt andet dialog om eventuelle mindreforbrug andre steder i kommunen samt muligheder for anvendelse af den centrale pulje til uforudsete udgifter.

Forvaltningen forventer løbende at kunne reducere usikkerheden i prognosen og vil følge udviklingen tæt. Forvaltningen vil vende tilbage til Socialudvalget med en opdateret vurdering af økonomien i forbindelse med 2. regnskabsprognose, som forelægges den 7. oktober 2026.

Såfremt udviklingen efter sommerferien fortsat peger på et forventet merforbrug, vil forvaltningen tidligere orientere udvalget og forelægge en sag med forslag til yderligere håndtering. Den videre opfølgning vil desuden afhænge af Socialudvalgets beslutninger vedrørende de foreslåede handlemuligheder og eventuelle bestillinger om yderligere tiltag, herunder opfølgning og effektvurderinger.

Samlet økonomisk status

Den samlede økonomiske status fremgår af nedenstående tabel, som viser budget, forbrug og det forventede regnskabsresultat opgjort som afvigelsen mellem budget og forbrug, korrigeret for de Ukrainerelaterede udgifter.

Tabel 1: Socialforvaltningens regnskabsprognose pr. maj 2026 (mio. kr.)

Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer stemmer på decimalen
Merforbrug er angivet med minus og mindreforbrug er angivet uden fortegn

Nedenfor følger en kort gennemgang af prognosen for hver målgruppe. Af bilag 1 fremgår mere uddybende, tekniske forklaringer på forskelle mellem budget og forventet forbrug. Bilaget er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens regnskabscirkulære, som er godkendt af Økonomiudvalget, hvor udgifter og indtægter opgøres hver for sig (og ikke samlet, netto). Det kan medføre, at afvigelserne i forhold til budgettet fremstår større, fordi merudgifter og mindreindtægter ikke modregnes i hinanden. Det bemærkes, at gennemgangen nedenfor og i bilag 1 behandler afvigelserne efter forventet kompensation for Ukrainerelaterede merudgifter.

Børnefamilier med særlige behov

For Børnefamilier med særlige behov forventes et merforbrug på 85,0 mio. kr. På børneområdet ligger udviklingen i forlængelse af det netop godkendte regnskab, hvor området havde et merforbrug på 73,5 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til fortsat stigende aktivitet, effekten af aktivitetsstigningen fra 2025, hvor 16 pct. flere børn og unge modtog foranstaltninger og øget kompleksitet i sagerne fx i form af flere underretninger fra psykiatrien. Antallet af underretninger er fortsat stigende og forventes at overstige 20.000, hvilket øger tilgangen af sager og dermed antallet af børn og unge, der modtager indsatser.

Udviklingen dækker over en stigning i både forebyggende foranstaltninger og anbringelser, men udgiftspresset er i højere grad knyttet til anbringelsesområdet. Her ses en forskydning mod mere specialiserede og dermed dyrere tilbud, herunder børne- og ungehjem, hvor enhedspriserne er væsentligt højere end ved øvrige anbringelsesformer. Udviklingen forstærkes af et fald i antallet af tilgængelige plejefamilier, hvilket betyder, at flere børn og unge i stedet anbringes i dyrere eksterne børne- og ungehjem, hvor priserne samtidig er stigende. Fastholdelse af antallet af plejefamilier er derfor et prioriteret fokusområde for forvaltningen.

Derudover ses stigende udgifter til dagbehandling og andre specialiserede tilbud, som i stigende grad anvendes tidligere i forløbene for at imødegå mere indgribende foranstaltninger. Denne udvikling bidrager isoleret set til et højere aktivitetsniveau og dermed øgede udgifter.

Samlet set betyder udviklingen, at både flere børn og unge modtager indsatser, og at den gennemsnitlige udgift pr. sag er steget, hvilket tilsammen driver det samlede merforbrug på området. Forvaltningen arbejder samtidig med mere strukturelle overvejelser om, hvordan den markant stigende efterspørgsel på området bedst kan håndteres fremadrettet. Dette vil kræve en større faglig omstilling, som ikke forventes at have effekt i 2026, og forvaltningen vil vende tilbage til Socialudvalget med forslag hertil i løbet af 2. halvår 2026.

Den Sociale Hjemmepleje

For Den sociale hjemmepleje prognosticeres et merforbrug på 18,5 mio. kr. Merforbruget kan primært tilskrives et fortsat udgiftspres på sygeplejeområdet som følge af stigende aktivitet og mere komplekse borgerforløb. Antallet af borgere med behov for sygeplejeydelser er steget med ca. 8 pct., samtidig med at opgavernes tyngde er øget, hvilket medfører et højere tidsforbrug pr. borger. Aktiviteten er i vidt omfang styret af sundhedsfaglige behov og henvisninger, hvilket begrænser mulighederne for at påvirke udviklingen på kort sigt. Bevillingen overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen pr. 1. juni 2026 som led i ressortomlægningen.

Udsatte Voksne

For Udsatte voksne prognosticeres et merforbrug på 55,6 mio. kr. Merforbruget er primært drevet af udviklingen på botilbudsområdet, hvor der ses både en nettotilgang af borgere og stigende enhedspriser på de købte pladser. Særligt på midlertidige botilbud er aktiviteten steget markant, hvilket bl.a. hænger sammen med arbejdet med at nedbringe ventelister og leve op til forsyningsforpligtelsen. Samtidig er enhedspriserne på købte pladser steget, hvilket samlet set øger udgiftspresset.

Derudover ses et fortsat højt aktivitetsniveau på herberger og krisecentre, hvor flere borgere benytter tilbuddene, og hvor priserne samtidig er steget. Området er i et vist omfang vanskeligt at styre, blandt andet fordi adgangen til herberger i høj grad er baseret på selvhenvendelse.

En del af merforbruget, svarende til 5,6 mio. kr., vedrører hjælpemiddelområdet, som overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen pr. 1. juni 2026 som led i ressortomlægningen.

Forvaltningen arbejder samtidig med at øge kapaciteten på botilbudsområdet gennem etablering af flere egne pladser. I 2027 forventes der ibrugtaget nye kommunale botilbud med i alt 84 pladser, herunder Søflygade (30 pladser) og Solterrasserne (54 pladser). Udbygningen af egne tilbud skal styrke forvaltningens mulighed for i højere grad at imødekomme behovet inden for egen kapacitet. På sigt kan dette bidrage til at reducere udgiftspresset ved at mindske behovet for køb af pladser hos eksterne leverandører, hvor enhedspriserne typisk er højere.

Tværgående opgaver og Administration

For Tværgående opgaver og administration prognosticeres et mindreforbrug på 15,0 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til stram styring som følge af vakante stillinger samt en generel tilbageholdenhed i forbruget.

Mindreforbruget afspejler et bevidst fokus på stram økonomisk styring i forvaltningen, hvor der er udvist forsigtighed i disponeringen af midler, herunder en mere tilbageholdende tilgang til genbesættelse af stillinger og igangsættelse af aktiviteter. Formålet er at understøtte håndteringen af det samlede udgiftspres på tværs af forvaltningen og skabe økonomisk råderum til at imødegå merforbrug på andre områder.

Der er således tale om en aktiv prioritering, hvor administrationsområdet bidrager til den samlede økonomiske balance gennem midlertidige tilpasninger inden for de eksisterende rammer.

Øvrige styringsområder

Nedenfor følger en kort gennemgang af prognoserne på de øvrige styringsområder. Der henvises til bilag 1 for en nærmere uddybning af prognoserne samt forklaringer på væsentlige afvigelser mellem budget og forventet regnskab.

For området Efterspørgselsstyrede overførsler prognosticeres et merforbrug på 44,7 mio. kr., som primært skyldes lavere statsrefusion end budgetteret samt højere udgifter som følge af øget aktivitet. De lavere statsrefusioner kan særligt henføres til Housing First-indsatsen for borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, hvor det refusionsberettigede aktivitetsniveau er lavere end forudsat. Samtidig er udgifterne steget, særligt på hjemmetræningsområdet, hvor flere borgere end forudsat modtager ydelsen, samt i mindre omfang til kombinationsforløb.

For området Anlæg forventes der balance efter tilpasning af budgettet i forbindelse med 2. anlægsoversigt. Budgettet svarer på nuværende tidspunkt til den forventede eksekvering af forvaltningens anlægsprojekter i 2026.

For området Finansposter forventes en balanceforskydning på 32,8 mio. kr., som primært skyldes, at budgetterede midler til indskud i Landsbyggefonden ikke anvendes i 2026, da projekter ikke er igangsat. Midlerne forventes overført til overslagsårene.

Økonomien er indeholdt i indstillingen.

Når Socialudvalget har behandlet prognosen, vil prognosen den 16. juni blive forelagt Økonomiudvalget, hvor den behandles som en del af den samlede prognose for hele kommunen. Derudover vil Socialforvaltningen, på baggrund af udvalgets drøftelse af nærværende indstilling, i august 2026 forelægge udvalget et konkret oplæg til beslutning, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance. Den tværgående rammebesparelse vil dog blive iværksat umiddelbart, hvis udvalget godkender den.

 

                                                      Katrine Ring                                   

                                                                             / Anders Johannes Kristensen

 

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev godkendt.

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som erstatning for 3. at-punkt:

”Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen frem mod udvalgsmøde den 24. juni 2024 fremlægger forslag til en rammebesparelse i 2026 på udfører- og administrationsområdet med henblik på at nedbringe merforbruget – og samtidig drøfter alternative muligheder for at reducere merforbruget, herunder fx via et lavere sygefravær og en afledt besparelse på vikarforbruget, og/eller arbejder for at tilvejebringe ekstra finansiering, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance. Det kan være via et internt lån senere i 2026. Socialforvaltningen forelægger på baggrund af drøftelsen Socialudvalget en indstilling i august 2026 med et konkret oplæg til beslutning, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance.”

Der var afstemning om ændringsforslaget (ÆF1).

Stemmer for: 1 (B) 

Stemmer imod: 9 (C, Ø, A, F) 

Undlod at stemme: 0 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev dermed forkastet.

 

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 3. at-punkt:

 ”Socialforvaltningen skal forelægge Socialudvalget en indstilling på udvalgsmødet den 24. juni 2026 med et konkret oplæg til beslutning, der kan bringe forvaltningens økonomi i balance.”

Der var afstemning om ændringsforslaget (ÆF2).

Stemmer for:  3 (B og F)

Stemmer imod:  7 (A, Ø, og C)

Undlod at stemme: 0

Det af Socialistisk Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev dermed forkastet.

 

Der var ønske om afstemning om valg af model i indstillingens 3.-at-punkt.

Afstemning om model A:

Stemmer for: 0

Stemmer imod: 10 (Ø, B, A, F og C)

Undlod at stemme: 0

 

Afstemning om model B:

For: 9 (C, Ø, A, F)

Imod: 1 (B) 

Undlod at stemme: 0

 

3. at-punkt blev godkendt med vedtagelse af model B.  

 

4. at-punkt blev taget til efterretning.  

 

Centerchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling. 

 

Enhedslisten, Konservativt Folkeparti og Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

”Den økonomiske udfordring, der er opstået på socialområdet inden for de seneste måneder, er et anliggende for hele Borgerrepræsentationen. For sådan er det i Københavns Kommune, når vi står over for udfordringer, vi skal løfte i fællesskab. Det gjorde vi i Borgerrepræsentationen, da vi stod over for en stigende mistrivsel blandt børn og unge, og vi i enighed besluttede at foretage massive investeringer i mangfoldige børnefællesskaber. Nu er socialområdet presset, og der er brug for, at alle partier i Borgerrepræsentationen står sammen og løfter i flok.  

Prognosen baserer sig på, at Socialforvaltningen i 2026 håndterer 100 millioner indenfor egen ramme. Desuden har socialforvaltningen tidligere sparet over 60 mio. kr. på administration og gennemført en omorganisering for at omstille sig til det nye udfordringsbillede.

 For det merforbrug, vi nu ser på socialområdet, er udtryk for et strukturelt udgiftspres, som vi ikke kan spare os ud af.

Omkring 50 procent af udgiftspresset falder ind under kategoriseret need-to. Det dækker over en yderligere stigning i prisen på køb af private botilbudspladser og udgiftsstigning på herberger og krisecentre. Når en udgift er need-to, så har vi tradition for på Københavns Rådhus, at det er fællesskabet, der løfter og betaler.

Stigningen i indberetninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser har stået på i en årrække. Det skyldes den stigende mistrivsel blandt børn og unge samt en markant stigning i antallet af diagnoser. Det har også affødt et øget behov for dagbehandlingstilbud.

Socialforvaltningen har formået at effektivisere, så den samme pose penge har kunne strække længere. Men nu kan pengene ikke spredes tyndere ud.

Når vi opretter lettilgængelige tilbud og indsatser til børn og forældre, så afføder det et stigende antal indberetninger og dermed et øget behov for foranstaltninger og tilbud til sårbare børn, netop fordi vi opdager familiernes udfordringer tidligere. Det er det, vi nu mærker på socialområdet, men pengene til at håndtere den udfordring, fulgte aldrig med.

Hvis vi vælger at spare os ud af det udgiftspres, som socialområdet står i, så vil udgiftspresset kun vokse, og regningen vil i sidste ende blive meget større både økonomisk og menneskeligt.

I Københavns Kommune har vi de seneste år haft et stort mindreforbrug, som i december 2025 toppede med intet mindre en 348 mio. kr., og intet tyder på, at det samme ikke også vil være gældende ved udgangen af 2026. Når der med stor sandsynlighed er både finansiering og servicemåltal i kassen, så vil det være rettidig omhu i det mindste at vente til 2. budgetprognose, før der gribes til grønthøster og besparelser som de facto vil knuse socialområdet.”

 

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:  

”Radikale Venstre og SF er enig i mange af perspektiverne fra De Konservative, Socialdemokratiet og Enhedslisten. Vi er dog bekymrede for, at vi fortsat ser ind i at skulle spare, når merforbruget er så højt i første prognose. Besparelserne vil ende med at kunne give serviceforringelser for byens borgere. Derfor er det vigtigt, at vi reagerer på det så hurtigt som muligt, så besparelser kan få mindst mulige konsekvenser for borgerne. Derfor havde vi også set, at vi allerede på mødet den 24. juni havde arbejdet med, hvordan disse besparelser skulle håndteres, og hvor meget vi kunne lykkes med at få hele Rådhuset til at løfte.

Besparelser på socialområdet er aldrig en let opgave. Det kan desværre få store konsekvenser for mennesker i udsathed og mennesker med handicap. Derfor skal vi reagere så hurtigt som muligt, så konsekvenserne bliver så begrænsede og skånsomme som muligt, for borgere såvel som personale."