Igangværende revisioner i Intern Revision
I henhold til Revisionsregulativet for Københavns Kommune kapitel 8, skal Revisionsudvalget blandt andet føre løbende tilsyn med Intern Revisions virksomhed samt vurdere eventuelt behov for iværksættelse af udvidet forvaltningsrevision.
Ud over egne udtalelser og forslag har Revisionsudvalgets medlemmer tavshedspligt for så vidt angår synspunkter, vurderinger og argumenter i forbindelse med Intern Revisions og ekstern revisors orientering om igangværende arbejder.
Indstilling
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget tager de i indstillingen anførte igangværende arbejder til efterretning.
Problemstilling
Med henblik på at sikre, at Revisionsudvalget kan udøve sin tilsynspligt med Intern Revisions virksomhed samt at understøtte Borgerrepræsentationens tilsyn med kommunens forvaltning af økonomiske midler, herunder eventuelle behov for iværksættelse af udvidet forvaltningsrevisioner, skal Revisionsudvalget løbende modtage orientering om igangværende arbejder.
Løsning
Intern Revision anmoder Revisionsudvalget om at tage nedenstående igangværende arbejder og rådgivningsopgaver til efterretning.
Igangværende lovpligtige revisioner – med rapportering til EY:
- Regnskabsføring, forretningsgange og interne kontroller 2025
- Løn- og personaleområdet 2025
- Opfølgning revisionsbemærkninger tidligere år
Igangværende finansiel revision – med direkte rapportering:
- Anlægspuljer
Igangværende Særlige undersøgelser:
- ØKF – Månedlig opfølgning på problemområder 2025 – Risikolisten
- TVÆR – Mellemkommunale refusioner (indtægter)
- TMF – KFF – Opgørelse af vedligeholdelsesbehov
- ØKF - Lokaludvalgenes tilskudsadministration
- BUF – Efterlevelse af minimumsnormeringer og uddannelsesandel
- ØKF – Informationssikkerhed – Anvendelse af SIEM-løsning i KK (se note)
- TMF - Betalingsparkering
- TVÆR – Indkøb til betaling
- SOF-BUF-SUF – Salg af pladser
- TVÆR – Tilskudsadministration
- TMF -Tilsyn med almene boligselskaber
    Note: - Revisionsudvalget blev på revisionsudvalgsmødet 2. oktober 2025 orienteret om, at det ikke havde været muligt at afslutte undersøgelsen vedrørende ”Anvendelse af SIEM i KK”. Undersøgelsen fremgår derfor under igangværende revisioner i Intern Revision indtil den er endeligt afsluttet.
 
Igangværende Tværgående rådgivning og bistand
- ØKF – Månedlig opfølgning på problemområder 2025 – Risikolisten
- ØKF – Styregruppe betryggende kontrolmiljø
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen
Videre proces
Ingen
/ Jesper Andersen