Mødedato: 22.09.2025, kl. 15:30
Mødested: Se mail

Drøftelse af udstilling af indkøbte værker 2022-2025

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Rådet for Visuel Kunst tager udkast til udstillingskoncept til efterretning
  2. at Rådet for Visuel Kunst godkender, at rådet bevilger 54 t. kr. fra Rådets midler i 2026 til udstilling i Nikolaj Kunsthal af indkøbte værker fra perioden 2022 til 2025

Problemstilling

De indkøbte værker til Københavns Kommunes Kunstsamling planlægges at skulle udstilles på Nikolaj Kunsthal i fra den 5. februar til den 12. april 2026. Rådet skal tage stilling til medfinansiering af udgifterne til udstillingen.

Løsning

Efter hver valgperiode er der tradition for, at indkøbte værker til Københavns Kommunes kunstsamling bliver udstillet samlet. Seneste udstilling foregik udstillingen på Nikolaj Kunsthal. Udstillingen har tidligere været på Københavns Rådhus.

Rådet for Visuel Kunst har inden den sidste indkøbstur i december 2025 indkøbt i alt 215 værker (bilag 1). Forvaltningen foreslår, at tre af disse værker indgår i udstillingen med fotos fra de steder, de er placeret. Begrundelsen er, at det vurderes at være meget omkostningstungt at nedtage og reinstallere dem efter udstillingen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at udstillingen foregår i Nikolaj Kunsthal i perioden 5. februar til den 12. april 2026. Udstillingskonceptet forelægges Rådet på mødet.

Forvaltningen har udarbejdet et budget for udstillingen (bilag 2). Det samlede budget for udstillingen er på 326 t. kr. Udgiftsposterne er udspecificeret i bilag 2. 

Fordeling af udgifter

 

t. kr.

Nikolaj Kunsthal

160

Statens Kunstfond

30

Kunst og Historie

54

Kunstsamlingens driftsbudget

28

Rådet for Visuel Kunst

54

I alt

326

Videre proces

Såfremt Rådet for Visuel Kunst bevilger beløbet til udstillingen af værker, vil det blive finansieret af Rådets midler fra 2026

Til top