Mødedato: 06.12.2021, kl. 15:30
Mødested: Se mail

Høring vedr. ny skulptur ved Sortedams Dossering

Se alle bilag

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget vedr. ansøgning om opstilling af skulpturen ”Mødet” af Pontus Kjermann på Sortedam Dossering/Hedemannsgade. Rådet bedes give deres faglige vurdering af skulpturen samt placering. 

Problemstilling

Beboere i lokalområdet ved Sortedam Dossering/Hededammsgade og skulptør Pontus Kjerrman søger i fællesskab Teknik- og Miljøudvalget om opstilling af skulpturen ”Mødet” af Pontus Kjerrman, der forestiller to figurer, der står tæt. ”Mødet” skal opføres i bronze og granit og er ca. 170 cm. Det er uklart om skulpturen skal males, da den fremstår gul i et af de medsendte billeder. Ansøger fremhæver, at der er et vist tema-fællesskab for de allerede eksisterende skulpturer ved Sortedam Dossering, nemlig mødet mellem mennesker, og at ”Mødet” passer godt til temaet, men også vil skabe opmærksomhed og give stof til refleksion.

Pontus Kjerrman (1954) er en svensk-dansk billedhugger og maler. Lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Beslutning

Rådet fandt, at der er tale om et værk af fin kunstnerisk kvalitet, der er udført af en højt respekteret kunstner. Rådet noterede sig, at kunstneren og beboerne i området ser skulpturen som en del af et fælles tema, menneskelige møder, der kan relatere sig til øvrige skulpturer ved søerne, men et sådant tema er ikke afgørende for Rådet.  Rådet finder, at værket vil kunne placeres mange steder.

Til top