Mødedato: 05.10.2026, kl. 15:30
Mødested: Se mail

Orientering fra forvaltningen

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Rådet for Visuel Kunst tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Borgmesterportrætter

Kunst og Historie har overtaget ansvaret for Borgmesterportrætter fra Økonomiforvaltningen, inklusive et portræt af Prins Wilhelm af Danmark og syv skitser fra Martin Nyrop, der var arkitekt i forbindelse opførelsen af Københavns Rådhus.  Alle værker er registreret i kunstsamlingens database og der udarbejdes nye låneaftaler med de berørte afdelinger. 48 værker af værkerne var ikke i brug og blev opbevaret på Rådhusloftet og Festsalens galleri. De er nu flyttet til Kunst og Histories magasin i Høje Taastrup, hvor der er bedre betingelser for opbevaring. Værkerne er rengjort og undersøgt for skadedyr, og vil løbende blive sendt til konservering over de kommende to år.

Nyt kunstudlånssystem i drift

Værkerne fra Københavns Kommunes kunstsamling har tidligere været registreret i et databasesystem, som ikke levede op til Kommunens sikkerhedskrav. I samarbejde med Center for Digitalisering og en privat udvikler blev der i 2025 udviklet et ny databasesystem. Det nye system er mere brugervenligt, det er nu muligt for ansatte online at se værker til udlån, herunder fotos af værkerne, værktype, kunstner på samme måde som på Statens Kunstfonds hjemmeside voreskunst.dk. Systemet har desuden potentiale til videreudvikling med fx en offentlig visning af kunstsamlingen.

Opdatering af administrationsgrundlag for monumentområdet

Ved årsskiftet flyttede opgaven med ansvar og drift af byens monumenter til Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen. KFF arbejder på at opdatere administrationsgrundlaget for monumentområdet, hvilket foregår i samarbejde med Klima- Miljø og Teknikforvaltningen. Der er nedsat en styregruppe for implementeringen af kunststrategien, hvori administrationsgrundlaget også drøftes.

 

 

Til top