Mødedato: 28.10.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Høring: Forudgående høring: Kommuneplantillæg Ungdomsboliger

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedrørende Høring: Forudgående høring: Kommuneplantillæg Ungdomsboliger udarbejdet af Socialarbejdsgruppen.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 19. september 2013, at der skal udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2011, der skal lempe på de overordnede plankrav for ungdomsboliger. Københavns Kommune vil gerne modtage ideer, forslag og bemærkninger til emnet, før kommunen påbegynder en egentlig planlægning (kommuneplantillæg).

Københavns Kommune ser følgende væsentlige spørgsmål, som der ønskes ideer og kommentarer til:
• Hvad er de vigtigste kvaliteter ved en ungdomsbolig, og hvad spiller en mindre rolle?
• Hvor meget betyder ungdomsboligens udendørs friarealer i forhold til byens parker og andre offentlige byrum?
• Er der boligområder i København, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at opføre ungdomsboliger?
• Hvilken type ungdomsbolig matcher bedst fremtidens behov: Små billige kollegieværelser med mange fælles faciliteter eller lidt større selvstændige boliger?

Man er desuden velkommen til at komme med andre ideer og kommentarer, der knytter sig til emnet indenfor den kommunale planlægnings rammer.

Der er deadline for afgivelse af høringssvar d. 1. november.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedrørende Høring: Forudgående høring: Kommuneplantillæg Ungdomsboliger udarbejdet af Socialarbejdsgruppen.

Videre proces

Sekretariatet forestår den videre proces.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte beslutningen om ikke at afsende et høringssvar.
Til top