Høring: Handlingsplan for vejstøj, Københavns Kommune 2013-2018

Formanden for Nørrebro Lokaludvalg indstiller,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af Bæredygtig Bylivsarbejdsgruppen vedrørende høring om handlingsplan for vejstøj, Københavns Kommune 2013-2018.

I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj skal der hvert 5. år kortlægges for ekstern støj samt udarbejdes støjhandlingsplaner. Støjdirektivet er implementeret i Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, BEK nr. 1309 af 21/12/2011. Bekendtgørelsen kaldes støjbekendtgørelsen og fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 ”Støjkortlægning og Støjhandlingsplaner” beskriver hvordan støjkortlægning skal gennemføres og støjhandlingsplaner udarbejdes. Da Københavns Kommune er et større samlet byområde med mere end 100.000 personer, skal kommunen udføre kortlægning og udarbejde støjhandlingsplaner for de infrastrukturanlæg som kommunen er myndighed for. Støjkortlægningen omfatter alle betydende kommuneveje og alle statsveje indenfor kommunegrænsen. Støjkortlægningen er grundlaget for at udarbejde støjhandlingsplanen, da det af kortlægningen bl.a. fremgår hvordan boliger i kommunen er udsat for støj fra vejtrafikken. Det fremgår af støjbekendtgørelsen hvilke elementer støjhandlingsplanen skal indeholde:

• Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og evt. stilleområder

• De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag

• Grænseværdier

• Resume af støjkort (Støjkortlægning også lovpligtig jf støjbekendtgørelsen)

• Antal personer og boliger udsat for støj i givne støjintervaller samt en indkredsning af problemer/situationer som skal forbedres og en prioritering heraf

• Kommunens allerede indførte foranstaltninger for reducering af vejstøj

• Kommunens planlagte foranstaltninger de næste 5 år

• Forventet nedbringelse af antal støjbelastede personer/boliger

• Strategi på lang sigt

• Finansielle oplysninger om muligt

• Evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen

Referat af den offentlige høring I foråret 2011 blev kommunens første støjhandlingsplan vedtaget, ”Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen, marts 2011”. Da handlingsplanen omhandler støj fra vejtrafik, benævnes den ”Handlingsplan for vejstøj”.

I Københavns Miljømetropol er der i 2007 fastsat mål for støjbelastning af skoler/daginstitutioner samt til støjbelastning af boliger. Målene er anført nedenfor.

• Københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra vejtrafikken

• Alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken

Disse mål betyder at støjniveauet Lden skal være under 58dB (jævnfør Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, se afsnit 4) og at nattestøjen Lnight skal være under 55 dB ifølge WHO’s anbefalinger. Målene for vejstøj er meget ambitiøse og er i Miljømetropolen fastsat til at skulle nås inden 2015. Det vil kræve meget store investeringer at nå disse mål. Målene suppleres med indsatsmål, som er mere realistiske og giver mulighed for løbende at holde fokus på, at der er fremdrift i indsatsen. Af skemaet på næste side fremgår indsatsmål der knytter sig til fokusområderne.

Deadline d. 1. september.

Bæredygtig bylivarbejdsgruppens udkast til høringssvar:

Handlingsplanen er et godt oplæg til planlægning af en forstærket indsats mod støjforurening. Den beskriver støjproblemet og de til rådighed stående virkemidler for støjbekæmpelse i de kommende år.

Lokaludvalget støtter målsætningen om en fordoblet indsats for udlægning af støjdæmpende asfalt og en helt generel hastighedsnedsættelse til 40 km/t i hele byen.

• Vi ser dog kun en begrænset effekt af disse tiltag for Nørrebro - borgere langs de mest ekstreme støjzoner f.eks Åboulevarden og Jagtvej. Beboerne på Nørrebro burde have en nattesøvn under 58 db efter handlingsplanens målsætning. Men ny vejbelægning og fartsænkning vil til sammen næppe give mere end 2 db mindre støj på de nævnte strækninger. Områder der selv om natten har henholdsvis 70-75 db og 65-70 db. Støtte til støjisolering af 600 boliger er kun en begrænset hjælp til dette.

Overordnet set udtrykker handlingsplanen en optimistisk forventning om et fortsat fald i støj over grænseværdierne. Enkelte detaljer i planen mangler en mere eksakt form. Ikke mere end forhåbninger om et statsligt påbud til dækkvalitet. Udbredelsen af el – og brintbiler i de kommende 5 år i noget videre omfang virker ikke garanteret. Ligesom forventede forbedringer af støjdæmpende asfalt er en teoretisk størrelse.

• Mere utilfredsstilende er det, at kun 32.000 boliger kan blive støjsikret i planperioden. Mens de 77.000 resterende boliger overlades til en støtteordning til kun 600 boliger.

• Handlingsplanen bidrager til et økonomisk overblik med nogle tal på omkostningerne ved vejstøj og udgifterne til bekæmpelse af den. Derfor kan det undre at planen ikke rigtig sammenholder udgifter og indtægter. F.eks ligner det en god forretning at investere ekstra 75 mill. kr i støjdæmpende asfalt hvert år hvis udgifterne til støjforurening beløber sig til 320 mill. årligt. På den anden side mener man maksimalt at kunne støjsikre 32 000 boliger med indsatsen uden at beregne det økonomiske gevinst ved dette. Dette ville ellers være nyttigt for alle interessenter der overvejer alternativer løsninger.

Ikke desto mindre må det være helt nødvendigt, at asfaltindsatsen faktisk hæves til 20 km om året med det angivne mål om 32.000 flere støjsikrede boliger. Hvis man med 10 km om året først har asfalteret alle de planlagt veje om 20 år hænger det ikke sammen med en nedslidningsrate på 13,5 år.

Det er et konstruktivt udspil at sammenkæde udviklingsplanerne for udsatte områder med handlingsplanen. Udviklingsplanerne fokuserer på lokale forhold og skal løse opgaverne i et tværgående samarbejde mellem alle forvaltninger. Begge dele åbner for at Lokaludvalgets overblik og lokalkendskab kan komme til sin ret. Blot er fokus begrænset fordi man i udviklingsplanerne snævret satser på forbedret vejbelægning.

• Med en levealder 3 år under byens gennemsnit for beboerne på Nørrebro og kun 2,4 kvm grønt offentligt områder pr indbygger, mod 30 kvm pr borger i hele kommunen, hører Nørrebro imidlertid til blandt de mest belastede kvarterer rent sundhedsmæssigt. Man bør derfor udvide sit fokusområde således at ikke bare vejbelægningen men hele det lokale byrum inddrages for at mindske støj. Handlingsplanen gør det klart, at alle byens kvarterer skal have stilleområder der kan aflaste borgerne i den støjende dagligdag. Hvilket slet ikke nævnes i udviklingsplanen for Nørrebro. Til trods for at udviklingsplanen ellers prioriterer byrummet meget højt. Givet det betydelige efterslæb Nørrebro har på sundhedsområdet er det et højt prioriteret ønske om Københavns kommune gav helt konkrete bud på stilleområder der kan afhjælpe situationen.

I udviklingsplanen for Nørrebro nævner man til gengæld Åboulevarden/Ågade som en del af en bagkant hele Nørrebro ligger oppe mod. Den store vej afskærer kvarteret fra byen på den anden side. De socialt belastede boligområder langs denne bagkant betragtes som isolerede og inaktive.

Lokaludvalget ser store muligheder i både at åbne disse boligområder op og samtidig forstærke støjbekæmpelsen. Dette kunne ske ved at samtænke med det allerede eksisterende projektforslag til åbning af Ladegårdsåen. Ved at lægge vejen under jorden fjernes trafikstøjen 100 % mens der samtidig bliver en grøn korridor og stilleområde ned gennem byen. Støjbekæmpelse er yderligere et argument for Ladegårds-projektet som allerede kombinerer trafik, luftforurening, LAR – og skybrud samt bybegrønning.

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af Bæredygtig Bylivsarbejdsgruppen vedrørende høring om handlingsplan for vejstøj, Københavns Kommune 2013-2018.