Mødedato: 22.06.2017, kl. 17:30
Mødested: ---

Nordvestpassagen

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget omdisponerer 10.000 kr. af de 50.000 kr. der er afsat til at få lavet nye skitser af Nordvestpassagen tile t politikermøde.

Problemstilling

Grunden ved Fyrbødervej, der hvor Nordvestpassagen er tiltænkt at komme op på Bispebjerg siden, er blevet betinget solgt. Køberen forsøger derfor at få ændret lokalplanen for at kunne gennemføre det projekt man ønsker. Køberen er af kommunen blevet bedt om at tænke plads til Nordvestpassagen ind i projektet. Derfor har køber ønsket at mødes med formandskaberne for Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg. 

Formandskaberne for Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg mødtes med Kuben Management (bygherre rådgiver) og DEAS (administrator af Nørrebro Bycenter) d. 19. juni for at drøfte Nordvestpassagen. Alle parter var enige om at det var en god ide at få etableret Norvestpassagen. Man drøftede også muligheden for at afholde et møde for politikerne i Borgerrepræsentationen, sammen med Kuben Management og DEAS.

De to formandskaber er enige om at der på nuværende tidspunkt ikke er brug for at lave nye skitser af Nordvestpassagen. Derfor er der ikke brug for de 50.000 kr. der er afsat til at få lavet nye skitser. Man foreslår at man i stedet bruger 10.000 kr. fra hvert lokaludvalg til at afholde et møde med politikere fra Borgerrepræsentationen om Nordvestpassagen. De resterende 40.000 kr. kan føres tilbage til to lokaludvalgets puljer.

Løsning

  1. Lokaludvalget omdisponerer 10.000 kr. af de 50.000 kr. der er afsat til at få lavet nye skitser af Nordvestpassagen tile t politikermøde.    

 

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Bjarke Kværnø, Brita Fabricius, Erik Brandt, Flemming Jensen, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jette Nielsen, Kim Christensen, Hans Mejlshede, Lars Christiansen, Masti Jutka, Mogens Petersen, Niels Clemmensen og Sven Knudsen.
Undlod at stemme: Martin Maric.
Lokaludvalget omdisponerede 10.000 kr. af de 50.000 kr. der er afsat til at få lavet nye skitser af Nordvestpassagen til et politikermøde og de resterende 40.000 kr. føres tilbage til lokaludvalgets puljer. Jens Villadsen var ikke til stede under afstemningen.

Til top