Mødedato: 22.06.2017, kl. 17:30
Mødested: ---

Medlemsforslag: Indstilling til Nørrebro Puljen vedr. ansøgning fra Intugreen

Indstilling

Formand indstiller til Nørrebro lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget drøfter spørgsmålet om inhabilitet af to medlemmer af  puljeansøgningsgruppen, som har været inviteret af sekretariatet  til - og har deltaget i - et lukket møde med en bestemt ansøger (INTUGREEN) om deres projekt/deres ansøgning før mødet i puljeansøgningsgruppen den 6.juni 2017.

  2. at lokaludvalg drøfter spørgsmålet om at tilsidesatte den foreliggende indstilling til Nørrebro Puljen grundet åbenlyst mangelfuld/forkert sagsbehandling hhv. forskelsbehandling  fra den ansvarlige sekretariatets medarbejderes side, da  forskelsbehandlingen i konsekvens eventuelt har ført til inhabilitet af to medlemmer i forhold til INTUGREENs ansøgning.

Problemstilling

Udvalgsmedlem Masti Jutka giver følgende motivering for punktet:

Puljeansøgningsudvalget blev til vores møde den 6. juni lige fra starten konfronteret med flere ting:

  1. vi havde  116.000 kroner til at dele ud til et ansøgerfelt som har søgt Nørrebro Puljen om i alt ca 1.2 millioner. Dette førte til en heftig diskussion om den bedste arbejdsgang.

  2. to medlemmer gjorde det tydeligt, at man ikke syntes at det var en god idé at indstille mindre beløb til flere ansøgere men at man klart ville give et højt beløb til få, og helt klart det fulde beløb til INTUGREEN, dette fordi man har været til møde med ansøgerne og at man vurderede, at deres projekt var klart  var det bedste projekt.

  3. Ved spørgsmålet til dette møde fik vi svaret fra alle tilstedeværende udvalgsmedlemmer, inklusiv sekretariatets leder, at alle havde fået en invitation til dette møde - underforstået at mødet har været offentligt.

  4. Vi førte heftige diskussioner som udmøntede i den foreliggende indstilling, som indstiller det højeste beløb til INTUGREENs ansøgning .

Den næste dag blev sekretariatet bedt om at tilsende invitationen til møde med INTUGREEN, da nogle medlemmer ikke kunne finde den i deres mailbokses. Og så svarede sekretariatets konstituerede leder det følgende:

”I forhold til invitationen til mødet med Intugreen, så må jeg desværre meddele at jeg har sagt noget forkert på mødet. Invitationen er ikke sendt ud til hele udvalget. Sekretariatet har kun snakket med Morten, Bjarke, Jens og Erik om projektet og invitationen. Jeg har indskærpet overfor de andre i sekretariatet at det ikke er den måde vi håndtere invitationer/henvendelser til Lokaludvalget. De skal enten sendes til formandskabet, en arbejdsgruppe eller hele udvalget alt afhængig af typen af invitation/henvendelse. Jeg har også indskærpet at vi ikke inviterer ansøgere ind til møder med enkelte udvalgsmedlemmer, inden deres ansøgning er blevet behandlet. Det må enten vente til deres ansøgning er blevet behandlet eller også skal ansøgeren præsenterer deres projekt på et lokaludvalgsmøde.”

Undertegnende vurderer det som aldeles positivt, at man indrømmer at man har sagt noget forkert ved mødet og at der gøres opmærksom på at man har, fra ledelsens side, med det sammen gjort  noget for at sagen ikke kan gentage sig og dermed bidraget til at tillid genetableres.

Hvad der mangler her – i mine øjne - er, at se forskelsbehandlingen og indstillingen i et sammenhæng. 

Det er næsten umuligt at forestille sig at indstillingen ville har været det samme uden at de to medlemmer havde haft det lukkede møde med INTUGREEN. Efter at jeg har oplevet dem til mødet, vurderer  jeg dem klart som inhabile. (Selvom, som en af de to skrev til mig, man ikke havde lagt mærke til, at man var de eneste inviterede)

Jeg har talt med INTUGREEN med åbne kort, og INTUGREEN siger, at de har henvendt sig telefonisk til sekretariatet  i første omgang for at afklare at deres ansøgning passer ind i NLUs rammer. De blev inviteret til et møde med sekretariatets medarbejder, hvor de har præsenteret både  deres projekt og ansøgningen. (De fik gode tips med på vej, så som at der var ikke så meget penge i kassen og at man med fordel  skal slå stort brød op for at få noget mm.) Derefter har medarbejderen inviteret fire udvalgte medlemmer, han har personligt ringet til et medlem (siger  selve medlemmet)  for at sikre at medlemmet ville komme til mødet.

På dette lukkede møde, siger INTUGREEN, havde man talt om den politiske vision om digitalisering af bydelen, deres projekt på Vesterbro og ansøgningen til NLU mm. 

Jeg som medlem af NLU og som én af repræsentanterne af det frivillige foreningsliv på Nørrebro  (som udgør den allerstørste del af vores ansøgerfelt ved alle ansøgninger igennem året) kan ikke acceptere både forskelsbehandling  og sagsbehandling af ansøgninger igennem inhabile medlemmer. Desværre havde jeg ikke været så heldig at komme i kontakt/dialog med den ansvarlige medarbejder og heller ikke med tre af os seks puljeansøgningsmedlemmer. Derfor håber jeg , at vi kan  drøfte sagen i fællesskab på udvalgsmøde og at lokaludvalget vil følge min argumentation og vil tilsidesætte indstillingen.

Løsning

  1. lokaludvalget drøfter spørgsmålet om inhabilitet af to medlemmer af  puljeansøgningsgruppen, som har været inviteret af sekretariatet  til - og har deltaget i - et lukket møde med en bestemt ansøger (INTUGREEN) om deres projekt/deres ansøgning før mødet i puljeansøgningsgruppen den 6.juni 2017.
  2. lokaludvalg drøfter spørgsmålet om at tilsidesatte den foreliggende indstilling til Nørrebro Puljen grundet åbenlyst mangelfuld/forkert sagsbehandling hhv. forskelsbehandling  fra den ansvarlige sekretariatets medarbejderes side, da  forskelsbehandlingen i konsekvens eventuelt har ført til inhabilitet af to medlemmer i forhold til INTUGREENs ansøgning.

 

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede spørgsmålet om inhabilitet af to medlemmer af puljeansøgningsgruppen, som har været inviteret af sekretariatet til - og har deltaget i – et lukket møde med en bestemt ansøger (INTUGREEN) om deres projekt/deres ansøgning før mødet i puljeansøgningsgruppen den 6.juni 2017.

2. Lokaludvalg drøftede spørgsmålet om at tilsidesatte den foreliggende indstilling til Nørrebro Puljen grundet åbenlyst mangelfuld/forkert sagsbehandling hhv. forskelsbehandling fra den ansvarlige sekretariatets medarbejderes side, da forskelsbehandlingen i konsekvens eventuelt har ført til inhabilitet af to medlemmer i forhold til INTUGREENs ansøgning.

Til top