Mødedato: 19.11.2014, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Borgmestervangen

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om deltagelse i planlægning og afholdelse af åbent hus arrangementer vedr. opførelse af ungdomsboliger på Borgmestervangen.

Problemstilling

Lokaludvalget har af to omgange behandlet forslaget ungdomsboliger på Borgmestervangen i forbindelse med forudgående høring af ændring af Lokalplan for området og den interne høring om startredegørelsen for projektet. Derudover har der været et møde med med Danica pension om projektet, hvor en repræsentant fra Teknik- og Miljøforvaltningen også deltog.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne have bistand fra Lokaludvalget til at planlægge og afholde tre åbent hus arrangementer, hvor man vil præsentere projektet og få input fra borgerne. Dette skal Lokaludvalget drøfte og træffe beslutning om.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om deltagelse i planlægning og afholdelse af åbent hus arrangementer vedr. opførelse af ungdomsboliger på Borgmestervangen.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og besluttede at deltage i planlægning og afholdelse af åbent hus arrangementer vedr. opførelse af ungdomsboliger på Borgmestervangen på betingelse af, at en helhedsplan for området også drøftes og at Lokaludvalget kommer til orde med sine holdninger om byggeriet.
Til top