Høring: Strategi for bynatur i København

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

1. at lokaludvalget godkender udkast til høringssvar skrevet af Teknik-, Miljø- og Byrumsarbejdsgruppen vedr. høring om Strategi for bynatur i København

Strategi for bynatur i København 2015-2025

Bynatur i København – strategi 2015-2025 er Københavns Kommunes plan for, hvordan kommunen de næste ti år vil arbejde for at skabe et grønnere København, samt forbedre bynaturens kvalitet.

Baggrund
København Kommunes grønne områder er helt eller delvist er beskyttet af lovgivning og fredninger. Med strategi for bynatur i København ønsker kommunen at understøtte eksisterende aftaler og lovgivning, men også at blive endnu bedre til at prioritere den bynatur, der ikke er omfattet af lovgivningen.

Kommunen ønsker at fremme bynatur, da nærheden til grønne områder og grønne elementer har øger borgernes livskvalitet, sundhed, og almen velbefinden - bynatur giver plads til udendørsaktiviteter, sociale mødesteder, opretholder et behageligt klima og forbedre byens luftkvalitet.

Definition af bynatur
Bynatur refererer til alle Københavns naturområder, parker, kirkegårde, grønne byrum, grønne gader, søer og vandløb, samt alle de dyr og vækster som lever i byen. Kommunen forstår/karakteriserer bynatur som én, der i høj grad er planlagt, landskabsudviklet, arkitekttegnet, plantet, tæmmet og grænser op til en urban kontekst.

Strategiens indhold
Strategien er bygget op om fire temaer, der indeholder et politisk pejlemærke, to mål og en række konkrete indsatser, som Københavns Kommune skal igangsætte frem mod år 2025. Temaerne er følgende:

1)    Bynatur I kommunale grønne områder.

1. Mål: 95 % af brugerne er tilfredse med kvaliteten af Københavns Kommunes parker, kirkegårde og naturområder.
   0-punktsmåling: 90 % (2014).
2. Mål: 15 % flere besøgende i byens parker, kirkegårde og naturområder.
   0-punktsmåling: udgangspunktet bliver fastlagt i 2015.
   

2)    Bynatur I byudvikling.

1. Mål: At bynaturen indgår i planlægning af byudvikling.
2. Mål: 90 % af københavnerne i byudviklingsområderne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 min.
   0-punktsmåling: udgangspunktet bliver fastlagt i 2015.

3)    Bynatur på kommunale arealer.

1. Mål: 50 % af københavnerne er tilfredse med mængden af grønt på gader, stræder og pladser.
   0-punktsmåling: 30 % (ultimo oktober-december 2014).
2. Mål: I 80 % af de kommunale anlægsprojekter er der et højere grønt indhold end udgangspunktet.
   à Målet bygger på erfaringer og viden fra multifunktionel analysen.

 4)    Bynatur på ikke-kommunale områder.

1. Mål: 10 % af københavnerne oplever at de deltager aktivt i arbejdet med at gøre København grønnere.
   0-punktsmåling: 1 % (2011).
2. Mål: Københavns Kommune gennemfører årligt 50 grønne partnerskabsprojekter i samar- bejde med private aktører.
   0-punktsmåling: 10-12 gårdhaver om året.

Udkast til høringssvar:
Planen Bynatur i København 2015-25 byder vi forventningsfuldt velkommen, men vi mener, at planens præmis og mange af dens målsætninger er visionsløse og uambitiøse. Planen  rummer en række målsætninger, som er meget kvantitative, men ingen kvalitative mål og visioner på naturens vegne – eller f.eks. forslag til eksperimenter med vild rig bynatur eller utæmmede ’rå’ områder, som i øvrigt også vil være billigere i pleje og drift. Det mest konkrete mål på anlæg-siden er firedoblingen af antallet af partnerskaber med private om grønne gårde. Det er fint, men gårdene er aflåste og kun til nytte og nydelse for et fåtal af byens borgere.  Midler til mere og bedre bynatur bør komme flere til gavn.

I planen lægges et natursyn, som er strengt antropocentrisk (menneskeperspektiv) – naturen har ingen værdi eller berettigelse i sig selv. Det er selvfølgelig ønskeligt og forståeligt, at naturområder nydes af mennesker, og at man har fokus på kvantitet, men det giver et samlet indtryk af naturopfattelsen som en ’grøn flade’ der skal ’ses’ – af så mange % som muligt. Mennesker er selv natur. Målet om, at 90 % skal kunne gå til et grønt område i byen på 15 min. er allerede opfyldt og kan udgå.

Det er meget positivt at planen anfører, at den rette grønne beplantning kan hjælpe med at nedbringe luftforureningen. Referencen er lidt bedaget (2005) og vi foreslår, at man nævner den nyere norske forskning på området. Temaet er uhyre væsentligt i relation til københavnernes sundhed – og de to forvaltninger: Sundhed og Teknik og miljø har en enestående mulighed her for at udvikle et cross over-samarbejde.

I planen tages der ikke stilling til saltningsproblematikken, som er presserende i relation til planerne om at bruge grønne områder i kombination med vejarealer til skybrudshåndtering. Hvad vil det betyde for muligheden for at plante hjemmehørende arter, som øger biodiversiteten, i stedet for fremmede saltresistente arter, der ikke øger biodiversiteten?

Der har været og er fortsat diskussion om en træpolitik i København, hvor ovenstående problematik omkring saltning og biodiversitet bør indgå, hvis det ikke kan komme med i nærværende plan. En eventuel træpolitik bør ligeligt fokusere på bevaring og beplantningspolitik, og herunder biodiversitet og værdi for klimatilpasning.

Vi er begejstrede for planens forslag til inspirationskatalog, puljer og læringsinitiativer. Ligesom i den sidste strategi for biodiversitet er der imidlertid ikke finansiering til at udføre strategien, hverken til puljer, anlæg eller pleje. Man kan frygte, at der ikke rigtigt kommer til at ske noget.

Det samlede indtryk er, at denne plan er mindre konkret end kommunens forgænger; Plads til naturen, som pegede på konkrete spredningskorridorer og udfoldelsesmuligheder for biotoper. Det ses ikke i denne plan. Man bør i planen være mere eksplicit omkring at ønske en egentlig ’grøn infrastruktur’, altså et net af grønne korridorer der tænker klima, bio-diversitet, grøn mobilitet og rekreativitet sammen, fx som i Ladegårds Å-projektet – et projekt Nørrebro Lokaludvalg ønsker fremmet. I omtalte forgænger til planen der nu er i høring, Plads til naturen, er der konkrete kort med spredningskorridorer, som vi mener bør optages i denne nye plan (se herunder):

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar skrevet af Teknik-, Miljø- og Byrumsarbejdsgruppen vedr. høring om Strategi for bynatur i København.