Mødedato: 12.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Høring: Skybrudsplan

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget godkender de to udkast til høringssvar vedrørende Miljøvurdering - konkretisering af skybrudsplan og Skybrudsplan for 1) Nørrebro og 2) Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård, som er udarbejdet af Bæredygtig Byrumsarbejdsgruppen.  

Problemstilling

Københavns og Frederiksberg Kommune har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre byen mere robust over for skybrud.

Planerne for konkretisering af skybrudsplanen skal miljøvurderes, da de fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, og de er derfor omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

 I forbindelse med implementeringen af Københavns Kommunes Skybrudsplan og Miljøvurderingen af denne, er byen blevet opdelt i otte såkaldte vandoplande. 

Nørrebro Lokaludvalg er blevet bedt om at afgive høringssvar til vandoplandet 1) Nørrebro og 2) Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård.

Bæredygtig Byrums Arbejdsgruppen har lavet et høringssvar til henholdsvis Skybrudsplanen og til Miljøvurderingen:

Høringsfrist for Nørrebro er 23.12 og 24.12 mens Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård har frist til d. 19.1.14.

Høringssvarene bliver eftersent.

Løsning

  1. Lokaludvalget godkender de to udkast til høringssvar vedrørende Miljøvurdering - konkretisering af skybrudsplan og Skybrudsplan for 1) Nørrebro og 2) Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård, som er udarbejdet af Bæredygtig Byrumsarbejdsgruppen.  

Beslutning

Lokaludvalget godkendte de fire udkast til høringssvar vedrørende konkretisering af skybrudsplan og Skybrudsplan for 1) Nørrebro og 2) Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård og miljøvurderingen af disse, som er udarbejdet af Bæredygtig Byrumsarbejdsgruppen.
Til top