Mødedato: 12.12.2012, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Godkendelse af Bæredygtig Byrums arbejdsgruppens strategipapir

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
  1. at Lokaludvalget godkender det udkast til strategipapir, som Bæredygtig Byrum arbejdsgruppen har udarbejdet.

Problemstilling

Bæredygtigt Byrum Arbejdsgruppen har revideret deres strategipapir:

Bæredygtigt Byliv arbejdsgruppes strategipapir

Bæredygtigt Byliv arbejdsgruppen vil skabe en sammenhængende plan for bydelens udvikling inden for gruppens hovedområder. Vi er borgernes talerør i forhold til kommunen og vil derfor i vid udstrækning gøre brug af borgerinddragelse og dialog. Det er arbejdsgruppens målsætning at flest muligt bliver hørt og at løsningerne tilgodeser flest muliges behov.


Trafik

Vi vil arbejde på at få realiseret de principper vi har beskrevet i Lokaludvalgets Trafikplan, herunder;

·         Vi vil arbejde for at styrke og udvikle den kollektive trafik i bydelen.

·         Nørrebro vil medvirke til at gøre København til verdens bedste cykelby. Dette skal ske ved en forsat udbygning af – og forbedring – af forholdene for cyklister.

·         Fodgængerarealerne skal være synlige og fremkommelige for alle samt gøre de gående trygge.

·         Vi vil arbejde for bilfri zoner og en P-strategi der vil reducere gennemkørende trafik i bydelen.

·         Metro, ja tak – men vi vil have indflydelse på byrum og pladsdannelser.

·         Helhedsplanen for Nørrebrogade skal gennemføres, vi følger fase II af Nørrebrogade tæt.

·         Vi vil arbejde videre med strategien for tung trafik – herunder at tung trafik skal ledes af de overordnede veje samt forsøge at få gennemført et forsøg med grøn omlæsning i bydelen.

·         Mimersgade trafik- og byrumsplan skal gennemføres.

·         Arbejde for at ”sikker skolevej” bliver gennemført omkring bydelens skoler i overensstemmelse med bydelens egne planer.


Miljø

  • Vi vil arbejde for at få bydelen (og København) gjort CO2 neutral.
  • Vi vil følge arbejdet med at udbrede affaldssorteringen på Indre Nørrebro til hele Nørrebro.
  • Arbejde for at etablere genbrugsstationer.
  • Støtte og medvirke til at der i bydelen fremmes bæredygtigt byggeri.
  • Støtte iværksættere og forsøg på miljøområdet.
  • At få gennemført støjhandlingsplanen i bydelen – herunder at mindske støjen – specielt fra trafik i bydelen og anlægsarbejde.
  • Vi vil sætte fokus på luftforureningen og arbejde med at få fjernet andre forureningskilder – herunder få udviklet/afprøvet nye løsningsmodeller.

Byrum
      
·    Vi vil arbejde på at få realiseret de projekter vi har beskrevet i Lokaludvalgets Byrumsplan.

  • Bidrage til at skabe rammer for byrum der fremmer den positive sameksistens og giver plads til mangfoldighed.
  • Mere plads til ophold og leg.
  • Sørge for at skabe tryghed – bl.a. ved hjælp af belysning.
  • Vi ønsker mere natur i bydelen bl.a. med elementer af vand.
  • Vi vil udarbejde en højhusstrategi.
  • Vi vil gerne finde plads til kunst og til udfoldelse af kunsten i byrummet.
  • Vi ønsker at fremme et ryddeligt og hensynsfuldt byrum.
  • Vi vil medvirke til at forskønne facader og fremhæve godt byggeri.

Arbejdsgruppen har i 2013 to fokusområder:

  • Strøggader (og events)
  • Grønne forbindelser i bydelen (og Moving Line)

Nærværende strategi fremlægges i NLU til godkendelse.

Arbejdsgruppen evaluerer det én gang årligt. 03/12/2012

 

 

Løsning

Lokaludvalget godkender det udkast til strategipapir, som Bæredygtig Byrum arbejdsgruppen har udarbejdet.

Videre proces

Sekretariatet forestår den videre proces.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte det udkast til strategipapir, som Bæredygtig Byrum arbejdsgruppen har udarbejdet.

Til top