Høring: Forslag til plan for Biodiversitets strategi i København 2022-2050 og tilhørende handleplan 2022-2025
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget besluttede d. 20. juni 2022 at sende forslagene om Biodiversitet i offentlig høring.
I strategien tages de første skridt til, hvordan Københavns Kommune i samarbejde med byen, løbende frem mod 2050 sikre en by med højere biodiversitet. Dette skal bl.a. ske ved at vende tilbagegangen af arter i København, sikre alle københavnere bedre adgang til natur og naturoplevelser, samt sikrer viden, uddannelse, samarbejder og fællesskaber om biodiversitet.
Strategien er udarbejdet på baggrund af en bred borgerinddragelsesproces i 2021, på tværs af Københavns Kommunes forvaltninger og i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Se forslagene her: Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025 (kk.dk)
Udkast til høringssvar:
Lokaludvalget finder der er mange gode takter i planen og vi ønsker at rose det store inddragende forarbejde, som vi selv har deltaget i sammen med alt fra skoleelever til miljøprofessionelle.
I lighed med tidligere strategier omkring natur og biodiversitet, er det helt afgørende, at strategiens forslag bliver finansieret i de årlige budgetforhandlinger.
Derfor er det også positivt at strategiens indsatser løbende evalueres i en statusrapport og handleplaner, så politikerne kan følge med i, om man lever op til målsætningerne. Vi ser gerne, at indsatserne gøres så konkrete og forpligtende som muligt. Idéen med 4-årige handleplaner er derfor god men skal gøres så konkret som muligt – se fx vores forslag omkring saltning nedenfor.
Historisk har det været sådan, at kun én eller få forvaltninger har følt sig forpligtede på natur og biodiversitetsstrategier. Resten har fortsat tidligere praksis og har fx ikke overholdt træpolitik, hvad der har ført til mange døde træer på fx institutioner i De Gamles By. Det er meget positivt og helt afgørende, at hele Københavns kommunes forvaltning er underlagt strategien.
Her følger vores konkrete forslag til ændringer:
Ang. Tema 2 på side 10 og andetsteds i planen: Begrebet ”grøn infrastruktur” er et tekniske begreb, som bør ændres til blå-grøn infrastruktur, for at understreget at åbning af vandløb og skabelse af vådområder og søer også er mulige værktøjer.
Biodiversitet i den blå by
Det fremgår af planen at, ”Københavns vandløb har i modsætning til søerne være udsat for hårde indgreb i form af rørlægning og kanalisering, så her er fortsat et stort forbedringspotentiale for biodiversitet” (s. 16)
Vi er meget enige i dette. Og derfor er det også en alvorlig mangel, at alle de rørlagte vandløb ikke er med i potentialekortet på side 24. Ladegårdsåen og en å-park på Åboulevarden er udeladt på kortet.
I Kommuneplanen fremgår det klart, at Københavns kommune skal arbejde for en å-park på Åboulevarden og begge kommuner omkring Ladegårdsåen har konfirmeret, at man vil forsøge at åbne det første stykke af åen fra Lygte Å via Bispeengen og ind i Ågadeparken som en første etape inden 2030.
Derfor er det uforståeligt, hvis en strategi for biodiversitet ikke vil have Ladegårdsåen og en ågadepark med som en potentiel biologisk korridor frem mod 2050. Det må ikke kunne læses sådan, at man ikke vil have at denne korridor skal spille en rolle for biodiversiteten.
Åbning af Ladegårdsåen (og de andre vandløb) bør indskrives som et selvstændigt mål i strategien som et tekstpunkt under Tema 2 på side 10, foruden at åerne skal indgå på potentialekortet.
Ny tekstpunkt bør derfor tilføjes ’Ny biodiversitet i den blå by’ s. 26 under den første tekstblok:
Byens rørlagte og kanaliserede vandløb har et stort forbedringspotentiale for biodiversitet [formulering hentet fra strategiens side 16]. København skal derfor arbejde for at genetablere de rørlagte vandløb som en del af en blå-grøn infrastruktur.
Grøndals Å og Lygte Å er allerede biologiske korridorer på potentialekortet og der arbejdes med åbent vand ifm. skybrudsplanerne. Ladegårsdåen og en å-park på Åboulevarden er med i Kommuneplanen (Københavns Kommuneplan s. 78) og derfor bør det ikke være kontroversielt at indføre det i en strategi for biodiversitet.
Det fremgår videre, at ”Det ferske vand med søer, åer og vandløb m.m. er ofte en del af byens grønne rekreative arealer. Bevaring, forbedring og pleje af biodiversitet i byens ferske vande skal ske i sammenhæng med pleje og forbedring af de omgivende grønne arealer. Her er der et stort potentiale for at bevare og forbedre eksisterende levesteder ved at understøtte en god vandkvalitet, minimere mængden af næringsstoffer og fremme bløde og naturlige kanter med lysåbninger og lavvandsarealer.” (s. 21)
Vi støtter strategiens formulering om renere vand. Herudover ønsker Lokaludvalget, at mere vand i byen bliver en overordnet strategisk målsætning i planen – det kan både være i søer, åer og som fontæner/springvand. Vandet kan fx komme fra stigende grundvand, Lersøkilden, bedre rensning af eksisterende vandressourcer eller vandboring, der står til lukning. Mere vand i byen vil, udover at det vil styrke biodiversiteten - styrke byens resiliens mod klimaforandringer som tørke og sundhedsskadelig overophedning – kaldet varmeø-effekten (Urban Heat Island).
Biodiversitet i den grå by
s. 15: ’Grønne gårde’ bør indsættes som eksempel på vigtige områder. Grønne gårde eller gårdhaver udgør en meget væsentlig del af de større grønne områder på Nørrebro og der er betydelige offentlige investeringer i de grønne gårde.
Mange af gårdene er offentligt tilgængelige og det er vigtigt at understøtte, at de fortsat kommer flere københavnere til gode, ved at kommunen stiller krav om åbenhed, når der investeres offentlige midler i gårdene.
Ang. Saltning: ” I Københavns grå natur vil biodiversiteten ofte være udfordret af store mængder af slid og den forurening og salt, som løber af veje og fortove. Det er i byens grå natur ofte nødvendigt at udvælge og anvende arter, der er hårdføre overfor slid, forurening og vejsalt” (s. 15)
Natriumklorid (salt) er reelt et giftstof for planter og træer, som medvirker til en udbredt og berettiget opfattelse blandt københavnerne om, at København ikke beskytter sine træer ordentligt, hvorfor vejtræer i København har en gennemsnitlig levetid på kun 6 år. Salt er også problematisk for grundvand, hundepoter, facader, biler og cykler.
Samtidig ændrer vores klima sig hastigt til det varmere, der er udviklet velegnede og efterhånden også betalbare alternative tømidler og intelligent AI-styret spredningsteknik. Derfor virker det uambitiøst, at man blot antager at der skal saltes fremover på sammen niveau.
Der bør indsættes en klar målsætning i planperioden om, at saltning udfases helt. I den første handlingsplan bør det være et klart mål, at saltning stoppes på grønne veje/klimaveje, hvor de grønne elementer og træer har en hydraulisk funktion.
Vi mener dette er en minimal indsats, som må gøres og vi minder om at vores nabokommune Frederiksberg har indført dette tiltag for år tilbage.
Biodiversitet i den grønne by
Lokaludvalget ønsker generelt flere træer i byen og at de træer vi har, beskyttes bedre, da de udgør en meget stor rekreativ, biologisk og klimatilpasningsværdi (som det også fremgår af planen).
Der fældes alt for mange ’risikotræer’ ift. den meget lille risiko, som disse træer kan udgøre. Derfor ser vi gerne, at praksis tages op til fornyet overvejelse med inddragelse af data om den reelle risiko kontra værdien af træerne, samt erfaring fra fx Frederiksberg.
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.