Mødedato: 30.03.2022, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Udpegelse af medlemmer til parkbrugerråd for Fælledparken

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget udpeger et medlem og en suppleant til parkbrugerråd for Fælledparken.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen skal til at revidere udviklingsplanen for Fælledparken. Denne plan udstikker rammerne for, hvordan udviklingen af parken kan foregå fremover. I den forbindelse bliver der oprettet et parkbrugerråd bestående af organiserede interessenter i nærområdet og repræsentanter for Københavns Kommunes Grønne Råd, som kan være med til at præge planen. Parkbrugerrådet skal mødes to gange, hvor der bliver diskuteret forskellige emner. Desuden afholdes et parktræf for øvrige borgere, hvor parkbrugerrådets medlemmer også er velkomne. Til slut får medlemmerne planen i høring inden den vedtages, hvorefter parkbrugerrådet nedlægges.

Parkbrugerrådet holder første møde tirsdag d. 26. april 2022 kl. 16.30 – 19.30.

Løsning

Lokaludvalget udpeger et medlem og en suppleant til parkbrugerråd for Fælledparken.

Beslutning

Agnes Hauberg og Casper Albrechtsen stillede op som medlemmer til parkbrugerråd for Fælledparken.
For Agnes Hauberg stemte: Agnes Hauberg, Christina Buck Bramsen, Erik Brandt, Gunnar Degnbol, Jacob Billesbølle, Jesper Langebæk, Jonathan Ries, Mirka Mozer, Muhammad Aslam, Trine Hansen og Rasmus Grønborg.
For Casper Albrechtsen stemte: Anna-Carina Josefsen, Bjarke Kværnø, Casper Albrechtsen, Ibrahim Ziyani, Jens Villadsen, Kim Christensen, Lene Enggaard Nielsen, Line Bach Holm, Tobias Gregory, Troels Glismann og Sofie Hafström Nielsen.

Undlod at stemme: Mogens Petersen.
Afstemningen endte uafgjort. Der foretages ny afstemning.
For Agnes Hauberg stemte: Agnes Hauberg, Christina Buck Bramsen, Erik Brandt, Gunnar Degnbol, Ibrahim Ziyani, Jacob Billesbølle, Jesper Langebæk, Jonathan Ries, Line Bach Holm, Mirka Mozer, Muhammad Aslam, Trine Hansen, Troels Glismann, Rasmus Grønborg og Sofie Hafström.

For Casper Albrechtsen stemte: Anna-Carina Josefsen, Bjarke Kværnø, Casper Albrechtsen, Kim Christensen, Lene Enggaard Nielsen og Tobias Gregory.
Undlod at stemme: Jens Villadsen og Mogens Petersen.
Lokaludvalget udpegede Agnes Hauberg som medlem og Casper Albrechtsen som suppleant til parkbrugerråd for Fælledparken.

Til top