Mødedato: 27.05.2026, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Miljøpunkt Nørrebros årsberetning 2025

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Nørrebro Lokaludvalg tager Miljøpunkt Nørrebros årsberetning 2025 til efterretning.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg indgik i 2011 en driftsstøtteaftale med fonden bag Miljøpunkt Nørrebro. Som en del af aftalen skal Miljøpunkt Nørrebro indsende revideret regnskab og den årlige beretning til Lokaludvalgets orientering. Derudover så har Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro indgået en tillægsaftale, som betyder at Miljøpunkt Nørrebro får 600.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler. Denne tillægsaftale skal genbekræftes på et senere tidspunkt. 

Miljøpunkt Nørrebro har i 2025 arbejdet med følgende fire temaer:

  • Sunde blå-grønne byrum & renere luft
  • Klimatilpasning: Skybrud, stigende grundvand & hedebølger
  • Ladegårdsåen
  • Mobilitet & Energi

Årsplanen eftersendes.

Løsning

Nørrebro Lokaludvalg tager Miljøpunkt Nørrebros årsberetning 2025 til efterretning.

Til top