Høring: Integrations- og medborgerskabspolitik 2027-2030
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender Integrations-, Beskæftigelse-, Social- og Sundhedsarbejdsgruppen indstilling om ikke at indsende et høringssvar vedr. høring af Integrations- og medborgerskabspolitik 2027-2030.
Problemstilling
Den nuværende Integrations- og medborgerskabspolitik udløber ved udgangen af 2026. Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen har udarbejdet et udkast til opdatering af den nuværende politik i samarbejde med alle øvrige forvaltninger. Den kommende Integrations- og medborgerskabspolitik skal være gældende for perioden 2027-2030.
Der bliver opfordret til at københavnere, fagfolk, praktikere og civilsamfund kan bidrage med bemærkninger og forslag til politikken.
Deadline for indsendelse af høringssvar er d. 28. august.
Integrations-, Beskæftigelse-, Social- og Sundhedsarbejdsgruppen har behandlet høringen på deres møde d. 17. august og arbejdsgruppen mener ikke at lokaludvalget bør indsende et høringssvar, da man ikke har nogen kommentarer til forslaget.
Løsning
Lokaludvalget godkender Integrations-, Beskæftigelse-, Social- og Sundhedsarbejdsgruppen indstilling om ikke at indsende et høringssvar vedr. høring af Integrations- og medborgerskabspolitik 2027-2030.