Mødedato: 25.06.2026, kl. 17:30

Brug af borgerpanel til bydelsplan

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender brug af borgerpanelet til en indledende undersøgelse af nørrebroernes holdninger og ønsker til udviklingen af Nørrebro. 

Problemstilling

En af Lokaludvalgets første store opgaver er at udarbejde en ny bydelsplan for Nørrebro.

Bydelsplanen er lokaludvalgets egen visions- og arbejdsplan. Den skal både fungere som et operationelt arbejdsredskab for bydelen og for lokaludvalgets realisering af indsatsområder og til dialog med forvaltninger og politikere om bydelens udvikling.

Bydelsplanen kan opdateres løbende i takt med, at nye aktuelle temaer eller projekter opstår eller eksisterende realiseres. 

Som en del af opstarten af arbejdet med bydelsplanen, foreslår sekretariatet at Lokaludvalget godkender, at der laves en bred og åben borgerpanelsundersøgelse, hvor der kan spørges ind til nørrebroernes holdninger og ønsker til udviklingen af Nørrebro. Denne indledende undersøgelse kan, sammen med andre inddragelses-aktiviteter, danne et grundlag for opstarten af arbejdet med bydelsplanen. Borgerpanelsundersøgelsen kan være en gentagelse af den undersøgelse der blev lavet i forbindelse med arbejdet med den sidste bydelsplan, så eventuelle ændringer i nørrebroernes holdninger og ønsker til udviklingen af Nørrebro også kan identificeres. 

Undersøgelsen kan sendes til de ca. 5.000 nørrebroere, der er en del af Nørrebros digitale borgerpanel. Derudover kan undersøgelsen kan også laves "åben", så den kan deles.

Løsning

Lokaludvalget godkender brug af borgerpanelet til en indledende undersøgelse af nørrebroernes holdninger og ønsker til udviklingen af Nørrebro. 

Til top