Mødedato: 25.02.2026, kl. 17:30
Mødested: Union, Nørre Allé 7, lokale: Ciello 3. sal

Intern høring: Etablering af tryghedszone ved Frederiksgård Skole

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar til den interne høring vedr. etablering af tryghedszone ved Frederiksgård Skole.

Problemstilling

I 2021 blev der afsat midler til at gennemføre en screening af 130 skoler i Københavns Kommune med henblik på at vurdere, ved hvilke skoler det var muligt at etablere tidsbestemte indkørselsforbud for motorkøretøjer mellem kl. 7.30-8.30. Screeningen viste, at 70 skoler var egnede til etablering af en tryghedszone. I 2022 blev de første 10 tryghedszoner etableret. Erfaringerne herfra viser, at der er færre biler på skolevejene ved skolernes ankomstarealer i morgentimerne, og eleverne oplever derfor skolevejen som mere tryg og rolig.

I 2024 blev der bevilliget midler til at indføre yderligere 30 tryghedszoner over de næste tre år, og Frederiksgård Skole er blandt de udpegede skoler.

Helt konkret foreslås det at ensrette et stykke af Sandbjerggade og Ørholmgade mellem kl. 7.30-8.30. Se kort i bilag.

Frederiksgård Skole er en tosporet specialskole på Nørrebro for elever med generelle indlærings-vanskeligheder og elever med diagnoser inden for autismespektret og/eller ADHD med kognitiv begavelse inden for normalområdet.

Teknik- og Miljøforvaltningen har været i dialog med Frederiksgård Skole om trafikken i området samt deres input til etablering af en tryghedszone. Skolens opbakning er overvejende positiv.

Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg har spurgt ind til om kørselsordninger for eleverne på Frederiksgård Skole vil blive påvirket af ensretningen, og hertil svares at ensretningen i morgenstimen ikke påvirke kørselsordninger. 

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker nu at høre, om Nørrebro Lokaludvalg har bemærkninger eller input til den foreslåede tryghedszone.

Etableringen af tryghedszonen ved Frederiksgård Skole kommer også i offentlig høring senere i 2026.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar til den interne høring vedr. etablering af tryghedszone ved Frederiksgård Skole.

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar til den interne høring vedr. etablering af tryghedszone ved Frederiksgård Skole.

Til top