Input til Budget 2027
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter og godkender input til Budget 2027.
Problemstilling
Det skal nu besluttes hvilke budgetønsker Lokaludvalget skal opfordre partierne i Borgerrepræsentationen til at tage med i forhandlingerne om Budget 2027 - udover de tre prioriterede budgetønsker til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Her følger en samlet liste med forslag til input, indstillet af arbejdsgrupperne. Listen består af tidligere ønsker og input, aktuelle sager og input, der er blevet til på baggrund af borgerhenvendelser, som Lokaludvalget har modtaget løbende.
Forslag til input til Budget 2027 fra Nørrebro Lokaludvalg
- Midler til renovering af Superkilen
- Opgradering af udendørs basketball-bane på Nørrebro
- Omstrukturering af huslejenævnene
- Midler til ekstra bemandingstimer på Nørrebros biblioteker i ydertimerne i vintermånederne
- Skøjtebane på Blågårds Plads
- Flere skraldespande i gadebilledet - specielt i sidegaderne
- Midler til drift af toilet i Humlehaven
- Midler til indsatsen Basar under Broen for socialt udsatte
Samt de tre prioriterede input til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen:
- Udvikling af Lersø Parkallé
- Realisering af de grønne tiltag i Helhedsplanen for De Gamles By
- Midler til Parken ved Bispeengen
Uddybning af de enkelte input er vedlagt som bilag.
Hvis der afsættes midler i Overførselssagen 2025-26 til nogle af ovenstående input, tages de naturligvis ud af listen.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender input til Budget 2027.