Mødedato: 23.11.2020, kl. 17:30
Mødested: ---

Høring: Forslag til ændrede retningslinjer for altaner

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar vedr. høring af forslag til ændrede retningslinjer for altaner.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune drøftede den 18. maj 2020 om de gældende retningslinjer for altaner fra 2017 er tilstrækkelige i forhold til at varetage Københavns arkitektoniske kulturarv og kvaliteter som byliv, gårdmiljøer og dagslys. På baggrund af drøftelsen har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et forslag til revision af retningslinjerne.

Borgerrepræsentationen besluttede den 8. oktober at sende forslaget til nye retningslinjer i interessent høring blandt interesseorganisationer, Københavns Kommunes Lokaludvalg og repræsentanter for altanfirmaer.

  • Altaner mod gaden:
    • Der skal gives færre tilladelser
    • Dybden på altaner mod gaden skal reduceres
    • Der skal ikke tillades huller i rankerne, så alle skal sige ja til altanprojekt, for at det kan realiseres (på gadefacader fra efter 1930 kan der tillades et enkelt hul i hver ranke af altaner)
    • Større krav til altaners placering og udformning
    • Tilladelse til altaner afhænger af mængden af dekorationer på facaden. Forbud mod altaner mod gaden på bygninger med mange dekorationer
    • På de mest bevaringsværdige bygninger (med SAVE-værdi 1-3), på ældre bygninger i smalle gader og på bygninger med mange dekorationer, anbefaler forvaltningen at forbyde altaner mod gaden

       

  • Altaner mod gården
    • Altaner mod gården, skal generelt gøres mindre
    • Fastmonterede indbliksskærme af mat glas eller lign. skal forbydes
    • Størrelserne på altanerne gøres mindre, så der tages et større hensyn til dagslys
    • Altaner mod gården gøres 20 cm mindre dybe
    • Den maksimale længde af en altan mod gården fastsættes efter antallet af vinduer mod gården, i stedet for efter antal vinduer i hele lejligheden. Det bliver kun muligt at dække halvdelen af de vinduer, der vender mod gården (medmindre den reduceres med 40 cm i dybden)
    • Hvis der er en beboelseslejlighed i stueetagen, kan altaner på 1. sal, med en udkragning på mere end 30 cm, kun tillades, hvis stueetagen har en fransk altan eller en trappe til terræn

Forbud mod opholdsaltaner i stueetagen (og i nogle tilfælde på 1. sal), der kan i stedet etableres fransk altan eller trappe til terræn

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar vedr. høring af forslag til ændrede retningslinjer for altaner.

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar vedr. høring af forslag til ændrede retningslinjer for altaner.

Til top