Medlem til dialogrådet for Assistens Kirkegård
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget udpeger et medlem til dialogrådet for Assistens Kirkegård.
Problemstilling
Kirkegården blev fredet i 2015, hvoraf det fremgår, at der skal udarbejdes en udviklingsplan. I den forbindelse har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt Nørrebro Lokaludvalg om at udpege et medlem til dialogrådet, som bliver etableret i forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen.
Dialogrådet mødes to gange, hvor der diskuteres forskellige emner. Desuden afholdes et offentligt kirkegårdstræf for øvrige borgere, hvor dialogrådet også er meget velkomment. Når udviklingsplanen foreligger i sin endelige udgave, nedlægges dialogrådet.
Dialogrådet for Assistens Kirkegård holder sit første møde torsdag den 9. oktober 2025 kl. 16.30-19.00 i Teknik- og Miljøforvaltningens møde-center, Njalsgade 13.
På mødet vil blive fortalt om bl.a. fredningen af kirkegården, arbejdet med den nye udviklingsplan, og hvilke ændringer der er sket på kirkegården siden vedtagelsen af den tidligere plan i 2019. Under workshoppen kan deltagerne give forslag til den fremtidige udvikling af kirkegården.
Løsning
Lokaludvalget udpeger et medlem til dialogrådet for Assistens Kirkegård.