Mødedato: 22.04.2026, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Projektgruppe til Bilfri Søndag på Nørrebrogade

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

  1. at Lokaludvalget nedsætter en projektgruppe til projektet Bilfri Søndag på Nørrebrogade.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg har arrangeret Bilfri Søndag på Nørrebrogade de sidste 8 år i samarbejde med Kultur og Fritid Nørrebro dvs. medarbejdere fra Nørrebrohallen, Osramhuset, Nørrebro Bibliotek og Støberiet m.fl.. 

På mødet i januar afsatte Lokaludvalget 180.000 kr. til endnu en gang at holde Bilfri Søndag på Nørrebrogade. Af hensyn til tilladelser og samarbejdsaftaler ønskede den afgående projektgruppe, at der allerede blev afsat midler i januar, så planlægningen af de store linjer omkring arrangementet kunne starte op.

Siden januar er det blevet afklaret at Bilfri Søndag på Nørrebrogade ikke kan ligges i forlængelse af Cph Half (halvmaraton), som alle tidligere år, da der i år er VM i halvmaraton og mange flere løbere, der skal igennem ruten. Derfor ville Lokaludvalgets arrangementet først kunne starte for sent på søndag eftermiddag.

Der arbejdes nu på en selvstændig dato i slutningen af august. 

Nu skal der nedsættes en projektgruppe på minimum 3-4 lokaludvalgsmedlemmer, der skal planlægge arrangementet sammen med sekretariatet og Kultur og Fritid Nørrebro. 

Projektbeskrivelse er vedhæftet.

Løsning

Lokaludvalget nedsætter en projektgruppe til projektet Bilfri Søndag på Nørrebrogade

Til top