Medlemmer til følgegruppe ifm. byggeprojekt på Mimersgade 71-73
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget udpeger 1-2 medlemmer til følgegruppe ifm. byggeprojekt på Mimersgade 71-73.
Problemstilling
Socialforvaltningen skal i gang med at bygge et botilbud til 17-19 unge borgere med en kombination af psykiske lidelser og handicap. Det kan være autismespektrumforstyrrelser og psykisk lidelse eller en kombination af forskellige psykiske lidelser. Borgerne vil være normalt begavede eller lettere mentalt retarderede.
For at styrke den lokale inddragelse i forbindelse med byggeprojektet, inviterer forvaltningen lokalområdet til at deltage i følgegruppe. Følgegruppen skal omfatte repræsentanter fra lokaludvalget samt andre lokale interessenter. Forvaltningen vil fortsat lave tidlig inddragelse inden der søges budgetmidler til byggeprojektet, hvor lokaludvalgene har mulighed for at afgive bemærkninger til projektet.
Formålet med følgegruppen er at give naboer, lokale interessenter mv. mulighed for at blive orienteret og komme med input til projektet i løbet af planlægningsprocessen. Deltagerne i følgegruppen skal bidrage med deres erfaringer og viden om særlige, lokale forhold og historik på stedet. Det kan f.eks. være sammenhæng og synergier med andre projekter og tiltag i lokalområdet, samt hvad der er særligt for dette lokalområdes borgere. Følgegruppen har ikke beslutningskompetence, men deres input og opmærksomhedspunkter vil blive taget med i planlægningen af byggeriet, og følgegruppen er også et forum hvor Socialforvaltningen og Byggeri København kan forklare nærmere om beslutninger i projektet.
Lokaludvalget er blevet bedt om at udpege 1-2 medlemmer til følgegruppen.
Løsning
Lokaludvalget udpeger 1-2 medlemmer til følgegruppe ifm. byggeprojekt på Mimersgade 71-73.