Mødedato: 22.03.2018, kl. 18:00
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Eget projekt: Byhavefestival på Nørrebro

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget afsætter 40.000 kr. af puljemidlerne til at afholde en byhavefestival på Nørrebro i samarbejde med byhaverne på Nørrebro.

  2. at Lokaludvalget nedsætter en ad hoc gruppe, der planlægger årets byhavefestival sammen med byhaverne

Problemstilling

Nørrebro har i mange år været frontløber på lokale, grønne projekter; byhaver, fødevarefællesskaber, delebiler, dyrehold i byen, eksperimenter med vertikale haver, aquaponik og lokalt dyrkede afgrøder samt intelligente løsninger til afledning af regnvand. 

For at vise alt det frem, har Nørrebro Lokaludvalg gennem de sidste fem år arrangeret byhavefestival på Nørrebro i samarbejde med bydelens mange byhaver. Formålet med festivalen er, at styrke netværket og kontakten mellem byhaverne, vise alle byhaverne frem til københavnere og nørrebroere, og inspirere til nye grønne initiativer i bydelen. Tovholder bag byhavefestivalen, Erik Brandt, foreslår at succesen fra de sidste års festivaler gentages i 2018 og at der afsættes puljemidler til projektet 

I 2017 deltog 15 byhaver/grønne initiativer i festivalen. Program for sidste år er vedhæftet. 

Der er stor tilslutning fra byhaverne til at gentage festivalen. Vi har de forskellige år arbejdet med et tema for årets festival. Form og tema for årets festival skal fastsættes af byhaverne og lokaludvalget i en planlægningsgruppe. Festivalen har de sidste par år fundet sted i august og varet fra torsdag til søndag. Om festivalen skal have samme format skal besluttes i planlægningsgruppen.

Løsning

  1. Lokaludvalget afsætter 40.000 kr. af puljemidlerne til at afholde en byhavefestival på Nørrebro i samarbejde med byhaverne på Nørrebro.
  2. Lokaludvalget nedsætter en ad hoc gruppe, der planlægger årets byhavefestival sammen med byhaverne

Økonomi

Udgifter

 

Åbningsarrangement

10.000 kr.

Grafik - invitation

  4.000 kr.

Tryk - invitation

  1.000 kr.

Støtte til haverne (5-8 haver)

25.000 kr.

I alt

40.000 kr.

Beslutning

1. Lokaludvalget afsatte op til 40.000 kr. af puljemidlerne til at afholde en byhavefestival på Nørrebro i samarbejde med byhaverne på Nørrebro.

2. Lokaludvalget besluttede at nedsætte ad hoc arbejdsgruppen til byhavefestivalen på deres temadag d. 14. april.
Til top