Mødedato: 20.11.2025, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Fælles borgerpanelsundersøgelse

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonenen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udsendelse af en fælles borgerpanelundersøgelse. 

Problemstilling

Som led i det forberedende arbejde med modtagelsen af det nye lokaludvalg og efterfølgende bydelsplansarbejde, foreslår lokaludvalgssekretariaterne, at der sendes en fælles spørgeskemaundersøgelse ud i alle lokaludvalgenes digitale borgerpaneler.

Spørgeskemaundersøgelsen skal supplere den opdaterede datapakke med data om bydelen, med mere holdningsbaseret viden om bydelen/lokalområdet. 

En tværgående projektgruppe har udarbejdet de vedhæftede fælles spørgsmål med udgangspunkt i hvad der grundlæggende er fælles for lokaludvalgenes arbejde i bydelene, dvs. borgernes engagement i deres lokalområde og nabolag. Spørgsmålene er i vid udstrækning udformet på baggrund af Realdanias spørgeguide til deres store landsdækkende undersøgelse "Vores Livskvalitet – Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?" udgivet marts 2025.

For at spørgsmålene kan anvendes på tværs af lokaludvalgene og til sammenligning mellem bydele, er det ikke muligt for lokaludvalget at ændre i spørgsmålene. Det er en mulighed at supplere de fælles spørgsmål med ekstra spørgsmål, der kan sendes ud specifikt i Nørrebro Lokaludvalgs borgerpanel. Sekretariatet foreslår dog, at der i stedet udsendes en større borgerpanelsundersøgelse i Nørrebro Lokaludvalgs borgerpanel i forsommeren 2026, som et led i bydelsplansarbejdet.

Løsning

Lokaludvalget godkender udsendelse af en fælles borgerpanelundersøgelse. 

Til top