Mødedato: 19.06.2019, kl. 17:30

Oplæg: De Gamles By

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager oplæg om udkast til helhedsplan for De Gamles By til efterretning.
  2. at Lokaludvalg bemyndiger formandskabet og tovholder for Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at opsamle kommentarer til udkast til helhedsplan for De Gamles By.

Problemstilling

Sophus Jakobsen Bojesen, projektleder for Helhedsplan for De Gamles By kommer og præsenterer udkast til helhedsplanen.

Referencegruppen er mødtes månedligt fra januar til juni 2019 og i denne periode er holdt to offentlige møder. Disse møder kvalificerer og leverer input til Tredje Naturs udarbejdelse af helhedsplan, som pågår fra marts til juni 2019. Ved udgangen af juni afleverer Tredje Natur forslag til helhedsplan for De Gamles By, som i efteråret 2019 skal til politisk behandling mhp. offentlig høring. Den politiske vedtagelse af helhedsplanen for De Gamles By sker primo 2020.

Helhedsplansarbejde leverer løbende input til lokalplanprocessen, som skal muliggøre byggeriet af skole med tilhørende idrætshal og produktionskøkken samt nyt Center for Diabetes. Forslag til lokalplan skal til politisk behandling mhp. offentlig høring primo 2021. Lokalplanen vedtages politisk medio 2021. Lokaludvalget ser på lokaludvalgsmødet d. 19. juni 2019 seneste udgave af forslag til helhedsplan inden færdiggørelse af forslag til helhedsplan for De Gamles By. Lokaludvalget blev senest orienteret om forslag til helhedsplan for De Gamles By d. 30. april 2019.

Løsning

  1. Lokaludvalget tager oplæg om udkast til helhedsplan for De Gamles By til efterretning.
  2. Lokaludvalg bemyndiger formandskabet og tovholder for Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at opsamle kommentarer til udkast til helhedsplan for De Gamles By.

Beslutning

1. Lokaludvalget tog oplægget om udkast til helhedsplan for De Gamles By til efterretning.

2. Lokaludvalg bemyndigede formandskabet og tovholder for Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at opsamle kommentarer til udkast til helhedsplan for De Gamles By.

Til top