Mødedato: 16.12.2025, kl. 17:30
Mødested: Hothers Plads

Midler til fernisering for lysværk i Hørsholmsparken til Copenhagen Light Festival 2026

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 20.000 kr. af puljemidlerne for 2026, så der er mulighed for at holde en fernisering for lysværket Alive i Hørsholmparken ifm. Copenhagen Light Festival 2026. 

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg afsatte i starten af året midler til endnu en gang at få et lysværk med på Nørrebro til Copenhagen Light Festival. Festivalen foregår fra den 30. januar til 22. februar 2026.  

Projektgruppen (Kim Christensen og Mogens Petersen) har valgt værket Alive af Ensing and Dinesen med en placering i Hørsholmparken ved to af de store træer.  

Det overvejes nu, om der også denne gang skal arrangeres en fernisering for værket - i tråd med det arrangement vi holdt på Runddelen sidste vinter med taler og performance. Derfor foreslås det at der afsættes midler nu, så der er mulighed for at nå at planlægge et arrangement f.eks. fredag den 30. januar kl. 17, hvor værket tændes. Det skal afklares om kunstnerne og Copenhagen Light Festival har mulighed for at være tilstede mm.

For at det eventuelle arrangement kan planlægges forud for den 30. januar 2026, ønskes en bevilling nu. Hvis det efter lokaludvalgsmødet besluttes, at der ikke holdes en fernisering, tilbageføres midlerne til puljen. 

Værket 

Projektgruppen og Copenhagen Light Festival er endt med at udvælge værket Alive af Ensing and Dinesen. Værket består af tråde, der bliver spændt op i to store træer i Hørsholmparken, hvor der projekteres lys i bevægelse på.

Nørrebro Lokaludvalg har finansieret værket med 95.000 kr., som et eget projekt. Der var oprindeligt afsat 150.000 kr., men beløbet blev nedjusteret til 95.000 kr.

Løsning

Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 20.000 kr. af 2026-puljemidlerne, så der er mulighed for at holde en fernisering for lysværket Alive i Hørsholmparken ifm. Copenhagen Light Festival 2026. 

Til top