Mødedato: 12.12.2018, kl. 17:30
Mødested: ---

Brug af borgerpanel i forbindelse med arbejdet med "mangfoldig og fokuseret borgerinddragelse"

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget diskuterer og beslutter om Lokaludvalgets borgerpanel kan bruges til arbejdet med ”Mangfoldig og fokuseret borgerinddragelses” undersøgelse og hvordan Københavnerne gerne vil inddrages.

Problemstilling

Som en del af initiativet: Mangfoldig og fokuseret borgerinddragelse, der er igangsat af gruppeformandskredsen bliver der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnerne. Undersøgelsen handler om, hvordan Københavns kommune kan blive endnu bedre til at være i dialog med københavnerne om kommunens arbejde med at udvikle byens indretning, services og tilbud. De vil gerne høre, hvad der fungerer godt i dag og hvad kan blive endnu bedre.

Undersøgelsen bliver lanceret på kommunens sociale medier og plakatsøjler i hhv. uge 1 og uge 2 og igangsættes via Københavns Kommunes eget Borgerpanel samt link på kommunale, og så vidt muligt eksterne, platforme fra d. 2. januar 2019.

For at opnå så mange svar som muligt, vil forvaltningen også gerne gøre brug af lokaludvalgenes borgerpaneler. Spørgsmålene er vedhæftet som bilag. Der er deadline for tilbagemelding på forespørgslen d. 20. december.

Løsning

Lokaludvalget diskuterer og beslutter om Lokaludvalgets borgerpanel kan bruges til arbejdet med ”Mangfoldig og fokuseret borgerinddragelses” undersøgelse og hvordan Københavnerne gerne vil inddrages.

 

Beslutning

Lokaludvalget diskuterede og besluttede at Lokaludvalgets borgerpanel kan bruges til arbejdet med ”Mangfoldig og fokuseret borgerinddragelses” undersøgelse og hvordan Københavnerne gerne vil inddrages.

Til top