Mødedato: 30.11.1998, kl. 14:15
23-11-98: Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden
23-11-98: Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden
23-11-98: Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden
for det 19. møde den 23. november 1998 kl. 14. 15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, 1. sal, vær. 57.
I tilknytning til udvalgets møde er der kl. 15.00 foretræde af Henrik Fausing fra Danske Entreprenører vedrørende R98's aftale med Københavns Kommune for dagrenovation og erhvervsaffald.
1. Godkendelse af dagsorden.
2. M 112/98 Anke af kendelse af 21.oktober 1998 fra Klagenævnet for Udbud vedrørende R98's aftale med Københavns Kommune for dagrenovation og erhvervsaffald.[#2]
3. M 111/98 Ændring af struktur i Rendan A/S[#3]
4. M 109/98 Regeringens handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21.[#4]
5. M 97/98 Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune (Spise til Grise)[#5]
6. M 108/98 Forskrift vedrørende indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune.[#6]
7. M 71/98 Klage over Miljøkontrollens dispensation til Autolakering Aps, Birkedommervej 35.[#7]
8. M 110/98 Orientering om:[#8]
a. Notat om høring af Bydelsrådene.
b. Revideret mødeplan for 1999.
c. Deponering af fyldjord i eksisterende og tidligere råstofgrave.
d. Klage over miljøgodkendelse til indbygning af forurenet jord i
dæmning i forbindelse med etablering af Københavns Bybane.
9. Meddelelser fra borgmesteren
10. Eventuelt.
2. J.nr. M 112/98 (M&FFs j.nr. A 5110-2/98) Anke af kendelse af 21. oktober 1998 fra Klagenævnet for Udbud vedrørende R98's aftale med Københavns Kommune for dagrenovation og erhvervsaffald. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget som anbefalet af advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle i vedlagte notat af 18. november 1998, tiltræder, at sagen indbringes for landsretten til prøvelse, herunder med påstand om at sagen skal have opsættende virkning, at sagen videresendes til Økonomiudvalget. RESUMÉ Klagenævnets kendelse blev drøftet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. november 1998. Kendelsen samt sagens dokumenter har været forelagt advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle, som i vedlagte notat med sagsresumé af 18. november 1998 vurderer klagenævnets kendelse og anbefaler kendelsen indbragt for landsretten til prøvelse. Frederiksberg Kommune har ligeledes ladet kendelsen vurdere af kommunens advokatfirma, som anbefaler, at Frederiksberg Kommune skal indtræde i sagen som biintervenient. Frederiksberg Kommunes Magistrat har på et møde den 16. november 1998 tiltrådt en indstilling herom. Danske Entreprenører, Miljøsektionen, har i brev af 27. oktober 1998 rettet henvendelse til Indenrigsministeriet om den del af kendelsen, der vedrører spørgsmålet om statsstøtte med opfordring til, at ministeriet pålægger Københavns Kommune at anmelde vedtægtsændringen for R98 i 1993 som statsstøtte til EU-kommissionen. Danske Entreprenører gør opmærksom på, at et eventuelt krav om tilbagesøgning over for R 98 formentlig forældes efter 5 år, d.v.s. i december 1998. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i den forbindelse noteret sig, at Indenrigsministeriet har udtalt, at kommunerne ikke efter de gældende regler har kompetence til at anmelde en eventuel støtteordning, idet denne kompetence er tillagt medlemsstaterne. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil foreløbigt svare Indenrigsministeriet, at forældelsesfristen suspenderes efter aftale med R 98, at man ikke er enig i, at der er ydet statsstøtte i 1993, samt at kendelsen vil blive indbragt for landsretten. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Der henvises til dokumenter forelagt udvalget til mødet den 2. november 1998 samt til vedlagte materiale fra advokatfirmaet, Bech-Bruun & Trolle, Entreprenørforeningen og Indenrigsministeriet. Klagenævnets kendelse blev drøftet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. november 1998 på baggrund af kendelsen samt en kort sagsbeskrivelse fra Miljøkontrollen. Efterfølgende har Miljø- og Forsyningsforvaltningen haft drøftelser med Økonomiforvaltningen og Frederiksberg Kommune om kendelsens konsekvenser. Advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle har foretaget en juridisk gennemgang af kendelsen på basis af sagens dokumenter og har på den baggrund givet udtryk for den opfattelse, at sagen bør indbringes for landsretten til prøvelse, herunder med påstand om, at indbringelsen tillægges opsættende virkning, således at kendelsen ikke skal efterleves i tiden indtil landsretten afsiger sin dom. Der er enighed mellem de nævnte parter om, at Klagenævnets kendelse er meget mangelfuld med hensyn til begrundelsen for nævnets synspunkter. Kendelsen giver ikke Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune mulighed for at vurdere, hvordan affaldssystemerne i de 2 kommuner kan indrettes eller tilpasses på den mest hensigtsmæssige måde, da kendelsen ikke angiver eller præciserer den juridiske baggrund kendelsen bygger på. Det skal bemærkes, at affaldsopgaverne i Københavns Kommune overvejende varetages af en række selskaber med offentlig indflydelse. Det vil således ikke være muligt at vurdere, hvad de økonomiske, administrative og juridiske konsekvenser vil blive, hvis kendelsens konklusioner følges uden et stærkere sagligt grundlag. Frederiksberg Kommune har ikke været indbragt for Klagenævnet, men da kommunes relationer til R98 er tilsvarende Københavns Kommunes, har kendelsen samme betydning for Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har ladet et advokatfirma vurdere sagen og advokatfirmaets vurdering af sagen ligger helt på linie med Københavns Kommunes advokatfirma. Frederiksberg Kommune har på et Magistratsmøde den 16. november 1998 tiltrådt en indstilling om, at ville støtte Københavns Kommune under en landsretssag ved at indtræde i sagen som biintervenient. På grundlag af Klagenævnets kendelse har Danske Entreprenører, Miljøsektionen, som i klagenævnssagen varetog interesserne for Farum Industrirenovation A/S, sendt et brev til Indenrigsministeriet om den del af sagen, der vedrører ydelse af statsstøtte. Danske Entreprenører har påpeget, at den statsstøtte, som er påstået ydet R98 i 1993 i forbindelse med justering af vedtægterne, skal anmeldes til EU-kommissionen til vurdering af lovligheden, uafhængig af om sagen måtte blive indbragt for landsretten og tillagt opsættende virkning. Endvidere peger Danske Entreprenører på, at Københavns Kommune har pligt til at tilbagesøge støtten, hvis Kommissionen erklærer den ulovlig, samt at tilbagesøgning skal finde sted inden kravet forældes efter den danske 5-årige forældelsesfrist, som udløber i december 1998. Indenrigsministeriet har herefter anmodet Københavns Kommune om en udtalelse ved brev af 9. november 1998. Heri oplyses det, at det er medlemsstaterne, der er kompetente til at anmelde statsstøtteordninger og ikke kommunerne. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil foreløbig svare Indenrigsministeriet, at Københavns Kommune ikke er enig i, at der er ydet statsstøtte, og at kendelsen vil blive indbragt for landsretten. Endvidere vil Københavns Kommune og R98 inden forældelsesfristens udløb den 2. december 1998 indgå en aftale, der indebærer en suspension af forældelsesfristen, indtil Landsrettens dom foreligger. Økonomi Sagen kan indebære, at Københavns Kommune skal betale sagsomkostninger. Størrelsen heraf afhænger af sagens forløb og udfald. Høring Der er ikke høringspligt og der har ikke været foretaget høring. BILAG VEDLAGT Kopi af notat af 18. november 1998 fra advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle. Kopi af Indenrigsministeriets brev af 9. november 1998. Kopi af Danske Enterprenører, Miljøsektionens breve af 27. oktober 1998 til Københavns Kommune og Indenrigsministeriet. Ib Larsen Anja Obdrup
3. J.nr. M 111/98 ( M&FFs j.nr. A 2810-5/98) Ændring af struktur i Rendan A/S INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen bemyndiges til på Rendan A/S's kommende generalforsamling at anbefale, at Rendan A/S's struktur ændres således, at Rendan A/S overfører sine udførende aktiviteter og sit personale til et nydannet center på Dansk Teknologisk Institut under navnet Dansk Center for Affald og Genanvendelse (DCA), samt at Rendan fortsætter som juridisk enhed, der modtager videncenterbevillingen, og at sagen sendes i høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Rendan A/S er et nationalt videncenter for affaldsområdet, der har affaldssektorens parter, herunder affaldsselskaber, transportører, leverandører, genbrugsvirksomheder og kommunerne som aktionærer. Aktionærerne i Rendan A/S har drøftet mulighederne for at styrke det nuværende Rendan A/S med Miljøstyrelsen og Dansk Teknologisk Institut. Parterne har opstillet en overordnet vision for et center, hvor viden om affald, affaldsbehandling og den teknologiske udvikling hele tiden samles op. Forhandlingerne har resulteret i en model, hvor Rendan A/S overfører sit personale og sine udførende aktiviteter til et nydannet center på Dansk Teknologisk Institut under navnet Dansk Center for Affald og Genanvendelse (DCA). Efter modellen skal Rendan A/S fortsætte som juridisk enhed, således at Rendan A/S modtager videncenterbevillingen (hovedsagelig offentlige bevillinger fra det kommende Produktråd). SAGSBESKRIVELSE Rendan A/S er et videncenter for affaldsområdet, dannet i 1989, jf. BR 541/89, som har affaldssektorens parter, herunder affaldsselskaber, transportører, leverandører, genbrugsvirksomheder og kommunerne som aktionærer. Der er ca. 50 aktionærer i selskabet i dag. Københavns Kommune er aktionær i selskabet. Ib Larsen repræsenterer Københavns Kommune i bestyrelsen, jf. BR 228/98. Ib Larsen er næstformand i bestyrelsen. I den danske affaldssektor findes et stort behov for et videncenter om affald, som har internationalt format. På de øvrige miljøområder er der typisk etableret DTU-institutter. På affaldsområdet har dannelse af Rendan A/S været et forsøg på at skabe et tilsvarende videncenter. Der har hidtil været lagt vægt på indsamling, bearbejdning og formidling af viden inden for affald, affaldsminimering og genanvendelse. Selskabet har dog ikke været stærkt funderet økonomisk. Endvidere har selskabet ikke været så stærkt funderet med hensyn til teknologisk viden. Aktionærerne i Rendan A/S har drøftet mulighederne for at styrke det nuværende Rendan A/S med Miljøstyrelsen og Dansk Teknologisk Institut. Parterne har opstillet en overordnet vision for dannelse af et center, hvor viden om affald, affaldsbehandling og den teknologiske udvikling hele tiden samles op. Visionen indeholder følgende dele: - at Danmark igennem de seneste årtier har opbygget et avanceret affaldssystem. Denne såkaldte "danske affaldsmodel" er i dag internationalt kendt og sætter Danmark forud for de fleste europæiske lande. Det er vigtigt, at Danmarks førende position i affaldsbehandling fastholdes, - at der i Danmark er opbygget en bred og omfattende know-how inden for affaldsområdet, og at denne know-how dog er spredt på mange aktører, derfor er der behov for et center, hvor viden kan samles, - at man etablerer DCA for at sikre den fortsatte teknologiske udvikling såvel nationalt som internationalt, - at DCA tænkes etableret som et stærkt center, der indsamler, udvikler, vurderer og formidler viden og kompetence på affalds- og genanvendelsesområdet, således at DCA bl.a. vil kunne manifestere sig på europæisk plan. DCA vil have tre hovedformål: - DCA skal være anerkendt som Danmarks indsamler, bearbejder og formidler af viden om affaldshåndtering, genanvendelse og affaldsminimering. - DCA skal etablere og formidle det centrale vidensgrundlag for fremtidige beslutninger på affaldsområdet i Danmark hvad angår indførelse af nye systemer, teknologier, lovgivningsinitiativer m.m. - DCA skal medvirke til at gøre danske affaldsløsninger kendte i udlandet. De efterfølgende forhandlinger har resulteret i en model, hvor Rendan A/S overfører sit personale og sine udførende aktiviteter til et nydannet center på Dansk Teknologisk Institut under navnet Dansk Center for Affald og Genanvendelse (DCA). Efter modellen skal Rendan A/S fortsætte som juridisk enhed, således at Rendan A/S modtager videncenterbevillingen (offentlige bevillinger fra det kommende Produktråd). Fordelene ved at lade DCA varetage de udførende aktiviteter vil bl.a. være at kunne samle kræfterne under et tag. DCA vil være tæt på DTI og vil kunne benytte sig af den teknologiske og branchemæssige viden, som institutterne på DTI ligger inde med. Herved vil DCA-konstruktionen indebære en opgradering af den teknologiske side. Rendan A/S's fremtidige opgaver vil herefter være - på vegne af den samlede affaldssektor - at prioritere opgaverne indenfor affaldsområdet og sikre udførelsen af disse hos DCA. Modellen forventes at træde i kraft pr. 1. januar 1999. Aktionærernes interesser i det fremtidige Rendan A/S tænkes tilgodeset ved aktionærseminarer og arbejdsgrupper, hvor de fremtidige arbejdsopgaver for affaldscentret diskuteres, og hvor det efterfølgende års videncenteropgaver prioriteres. Samtlige Rendan A/S's materielle og immaterielle aktiver og rettigheder overdrages til DCA, med undtagelse af visse nærmere definerede aktiver og rettigheder som kontantbeholdning, indestående i pengeinstitut og postgiro, erhvervslejemål, udestående fordringer, samt rettigheder til navnet. Miljøstyrelsen bevarer ejendomsret over de udviklede analyseredskaber, databaser m.v., hvorfor disse ikke overdrages. Der er tale om overdragelse af aktiver. For de anlægsaktiver og igangværende opgaver, som kan beregnes således, betales bogført værdi. For de opgaver, som ikke kan beregnes udfra bogført værdi, foretages betaling efter en aftalt beregning. Rendan A/S's aktivmasse påvirkes således ikke. Samtlige medarbejdere inklusive den administrerende direktør omfattes af overdragelsen. Den administrerende direktør ansættes som centerchef for DCA på DTI. Medarbejderne overdrages i overensstemmelse med bestemmelserne herfor i lov om virksomhedsoverdragelse. Rendan A/S forpligter sig til at viderekanalisere de bevillinger, selskabet modtager til DCA, med undtagelse af et beløb til Rendan A/S's overordnede projektledelse, overvågning og kvalitetskontrol. Rendan A/S fraskriver sig således en selvstændig indtjening på formidling af opgaver til DTI og påtager sig heller ikke konkurrerende virksomhed. DTI forpligter sig til at etablere DCA og at tilføre DCA DTIs bestående affaldsaktiviteter. Rendan A/S fastsætter, videreformidler og følger op på de opgaver, der henlægges til DCA efter bevilling fra Miljørådet for Renere produkter, Miljøstyrelsen og andre væsentlige offentlige bevillingsgivere. DTI forpligter sig til, at etablere et rådgivende fagligt udvalg for DCA. Udvalget skal være rådgivende på det affaldsteknologiske område overfor DTIs ledelse i forhold til DTI's affaldsaktiviteter generelt. Udvalget udgøres af de til enhver tid værende medlemmer af Rendan A/S's bestyrelse. Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af DTI. Rendan A/S's vedtægter skal ændres således, at selskabets bestyrelse vil kunne udvides med en bestyrelsespost eller en observatørpost for Miljøstyrelsen og DTI, såfremt disse parter ønsker det. Direktørposten i Rendan A/S varetages efter overtagelsesdagen af et medlem af bestyrelsen. Aftalen gælder indtil 1. januar 2002, herefter kan aftalen opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til en 1. januar eller 1. juli. Dannelsen af DCA medfører ikke ændringer i Rendan A/S's formålsparagraf og aktionæroverenskomst. For at Rendan A/S også i fremtiden kan repræsentere den samlede affaldssektor, er det væsentligt, at nye virksomheder kan inddrages i selskabet. På grund af selskabets konstruktion lader det sig dog vanskeligt gøre at lade nye virksomheder i branchen få en ejerandel i Rendan A/S. I stedet foreslås det at indføje en ny bestemmelse i vedtægterne, som giver mulighed for oprettelse af en rådgivende gruppe, hvor disse virksomheder vil kunne deltage. En sådan ændring af vedtægterne vil kunne ske ved den ekstraordinære generalforsamling, hvor godkendelse af aftalen med DTI skal behandles. Af den foreslåede vedtægtsændring fremgår det, at arbejdsgruppens formål er at rådgive selskabets ledelse om spørgsmål af faglig relevans indenfor affaldsbranchen, herunder om hvilke opgaver selskabet bør påtage sig og prioriteringen heraf. Rendan A/S vil således komme til at fungere som den juridiske enhed, der prioriterer opgaverne og modtager bevillingen fra rådet. Rendan A/S vil være ansvarlig for, at de midler, som Miljørådet for renere produkter, Miljøstyrelsen og andre har tildelt Rendan A/S, bruges til formålet. Rendan A/S vil ikke have egen stab. Rendan A/S vil derfor indgå aftale med DCA om udførelsen af samtlige opgaver. Økonomi Strukturændringen vil ikke have økonomisk betydning for Københavns Kommune, idet der ikke ændres på Rendan A/S's aktiv beholdning. Høring Der er ikke høringspligt i denne sag. Andre konsekvenser Der er ingen andre konsekvenser. BILAG VEDLAGT Der vedlægges kopi af udkast til virksomhedsoverdragelsesaftale af 11. november 1998. Ib Larsen /Anja Obdrup
4. J.nr. M 109/98 (M&FFs j.nr. A 1320-2/98) Regeringens handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at vedlagte notat fremsendes til Miljø- og Energiministeriet som bemærkninger til Regeringens handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. RESUMÉ Miljø- og Energiministeriet har den 25. september 1998 fremsendt forslag til Affald 21, som er den nationale affaldsplan, der skal danne grundlag for kommende års indsats på affaldsområdet. Planen dækker perioden 1998-2004 og har til hensigt at iværksætte initiativer, der har den effekt, at kvaliteten i affaldsbehandlingen øges samt at stigningen i affaldsmængderne mindskes. Hovedlinierne i bemærkningerne i vedlagte notat er, at der synes at mangle initiativer af forebyggende karakter i forhold til generering af affald. Med hensyn til initiativer vedrørende behandling af det genererede affald er forslaget i tråd med de initiativer, der allerede er igangsat i København på baggrund af Københavns Kommunes eksisterende affaldsplan, Affald 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ved en forespørgselsdebat i Folketinget den 17. februar 1998 blev regeringen af Folketinget pålagt at fremlægge en samlet handlingsplan for de kommende års indsats på affaldsområdet. I forlængelse heraf har Miljø- og Energiministeren den 25. september 1998 fremsendt forslag til denne handlingsplan til relevante organisationer og myndigheder med henblik på at opnå en bred og aktiv debat. Miljø- og Energiministerens udgangspunkt er, at den endelige handlingsplan skal foreligge med udgangen af i år. Handlingsplanen peger på, at de vigtigste udfordringer er: 1) at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen, både ved at reducere de miljøbelastende stoffer i affaldet og ved at udnytte ressourcerne i affaldet bedre, primært ved genanvendelse/genvinding og sekundært ved forbrænding, og 2) at mindske stigningen i affaldsmængderne. De indsatsområder, der derefter peges på, for at leve op til disse udfordringer, er: · affaldet skal sorteres i flere fraktioner, der skal behandles særskilt · der skal større fokus på virksomhedernes affald · kvaliteten i affaldsbehandlingen skal øges og på det lidt mere overordnede plan: · der skal ses nærmere på hvilke faktorer, som har betydning for affaldsdannelsen for herigennem at øge muligheden for affaldsforebyggelse · den danske affaldsmodel skal videreudvikles i samspil med EU Der peges endeligt på kontrol med grænseoverskridende transport af affald, og der defineres i forlængelse heraf nogle retningslinjer herfor, jf. herom vedlagte notat. Det er dog kun for de tre første områder, at der i den videre plan peges på konkrete initiativer. Initiativer i forhold til at sortere affald udgør hovedparten af de foreslåede konkrete initiativer. Der skal udsorteres organisk affald, pap, papir, papemballager, PVC, imprægneret træ, biler, batterier samt elektriske og elektroniske produkter. De konkrete initiativer til større fokus på virksomhedernes affald er at forbedre datagrundlaget samt at øge afsætningen af affald til genanvendelse via brug af erhvervsaffaldskonsulenter og etablering af affaldsbørser. I forhold til at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen peges der på forskning i nye behandlingsmetoder samt introduktion af certificeringsordning for behandlingsanlæg. Affald 21 fastslår, at det er vigtigt at målrette indsatsen i forhold til den enkelte affaldsproducerende sektor, idet der er forskelle i affaldets sammensætning fra sektor til sektor. Der skelnes mellem syv sektorer: Affaldsforbrændingsanlæg, Bygge- og anlæg, Husholdninger, Industri, Institutioner/handel/kontor, Renseanlæg og Kraftværker. Økonomi Affald 21 behandler ikke de økonomiske konsekvenser af de foreslåede initiativer. Der vil blive taget stilling til de økonomiske konsekvenser i forbindelse med hver enkelt af de bekendtgørelser m.v., der måtte blive resultatet af de pågældende initiativer. Høring Der er ingen høringspligt. BILAG VEDLAGT Notat med bemærkninger vedlagt. Ib Larsen /Anja Obdrup
5. J.nr. M 97/98 (M&FFs j.nr. A 3130-4/98) Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune (Spise til Grise). INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender "Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune" gældende fra 1999, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Taksterne for Spise til Grise ordningen blev fastsat ved Magistratens 5. afdelings godkendelse af prisblad gældende fra 1. januar 1992. Med de nuværende takster vil der i 1999 kunne forventes en indtægt på ca. kr. 4.960.000. Omkostningerne forventes at blive ca. kr. 7.720.000 fordelt med ca. kr. 1.290.000 på behandlingsafgift til KAMBAS og ca. 6.440.000 på indsamlingsomkostninger hos R98. Med uændrede takster og uden yderligere rationalisering ville der således være et underskud på ordningen i 1999 på ca. kr. 2.760.000. I 1996 blev der bl.a. på baggrund af drøftelser med Miljøstyrelsen besluttet at der skulle gennemføres rationalisering af ordningen, dels fordi den lå i den dyre ende i forhold til ordninger andre steder i landet, og dels fordi ordningen allerede på daværende tidspunkt gav underskud. Der gennemføres i 1999 en billiggørelse ved at udtage en række af de mindre svært tilgængelige producenter og rationalisere indsamlingen hos de større. Det foreslås, at taksterne fremskrives med prisudviklingen fra 1992 - 1999, svarende til 14,7 %. Det betyder en stigning i indtægterne på 720.000 kr. Taksterne har været drøftet med Frederiksberg Kommune. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I henhold til § 1, stk. 2 i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener, skal kommunalbestyrelsen med henblik på oparbejdning til dyrefoder eller lignende iværksætte indsamling fra storkøkkener, som har mindst 100 kg madaffald pr. uge. Ordningen skulle igangsættes senest pr. 1. januar 1990. Allerede i 1986 påbegyndte Miljøkontrollen i samarbejde med Levnedsmiddelkontrollen og R98 at foretage en afgrænsning af hvilke af storkøkkenerne der havde over 100 kg. madaffald om ugen. I april 1988 startede indsamlingen og ca. 150 storkøkkener var kørt ind i juli 1988. Fra efteråret 1988 til foråret 1989 blev ordningen vurderet med hensyn til indsamlingseffektivitet, oparbejdningsanlæggets anvendelighed samt afsætningsforhold og økonomi. Fra foråret 1989 har ordningen kørt fuldt udbygget. I 1989 blev der fra de ca. 150 storkøkkener indsamlet ca. 35 tons madaffald pr. uge. I andet kvartal 1998 indgik der ca. 200 storkøkkener i ordningen og der blev indsamlet ca. 60 tons pr. uge. Den 19. juni 1991 vedtog Københavns Borgerrepræsentation et "Regulativ for håndtering og bortskaffelse af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune". I regulativets § 19 står der om betaling at "affaldsproducenternes betaling for deltagelse i indsamlingsordningen fastsættes af transportøren og skal godkendes af magistraten". Den 12. marts 1992 godkendte Magistratens 5. afdeling forslag fra R98 til takster for 1992. Taksterne har ikke været reguleret siden 1992 og med de nuværende takster vil der i 1999 kunne forventes en indtægt på ca. kr. 4.960.000. Omkostningerne forventes at blive ca. kr. 7.720.000 fordelt med ca. kr. 1.290.000 på behandlingsafgift til KAMBAS og ca. 6.440.000 på indsamlingsomkostninger hos R98. Med uændrede takster og uden yderligere rationalisering ville der således være et underskud på ordningen i 1999 på ca. kr. 2.760.000. Der er blevet gennemført visse rationaliseringer, dels bedre ruteplanlægning, dels bedre styring m.v. men disse er blevet overhalet af prisstigninger bl.a. på affaldsbehandlingen, som er steget med 33 % siden 1993. I slutningen af 1996 blev der på baggrund af en klage fra en af de store madaffaldsproducenter foretaget en analyse af omkostningerne i ordningen samt en sammenligning med indsamlingsprisen andre steder i landet. Denne undersøgelse viste at indsamlingsordningen i Københavns Kommune lå i den dyre ende - i København var prisen mellem 1,31 - 1,52 kr. pr. kg mens prisen i Århus og Aalborg var henholdsvis 1,33 kr. og 1,13 kr. Der er 2 hovedårsager til at prisen er højere i København. For det første er der forholdsvis flere små storkøkkener, som er dyre at hente madaffald fra. Mange af disse ligger desuden i Indre By, hvor afhentningsforholdene er besværlige og yderligere omkostningsfyldte. For det andet har det været et krav fra Levnedsmiddelkontrollen at beholderne efter hver afhentning skal være rengjorte. Opstilling af uvaskede beholdere i et tæt bebygget område vil tillige give anledning til lugtgener. Dette er i København løst ved at de snavsede beholdere af R98 tages med tilbage til vask på et centralt anlæg. Det er dyrt, men har været nødvendigt fordi pladsforholdene ved de fleste restauranter i København umuliggør at storkøkkener selv rengør beholderne. Madindsamlingsordningen andre steder på Sjælland er baseret på at beholderne højtryksspules på indsamlingsvognen. Denne metode er blevet vurderet af R98's arbejdsmiljøafdeling, som mener at riskoen for dannelse af mikroorganismeholdige aerosoler var for stor til at arbejdsmiljøreglerne kunne overholdes. Der arbejdes dog videre på at rationalisere ordningen hos de større producenter ved at få udpeget de producenter hvor det er muligt at indsætte større containere og hvor det er muligt selv at vaske beholderne. Ordningen kan rationaliseres væsentligt hvis små storkøkkener kan tages ud af ordningen. Som et led i disse rationaliseringsbestræbelser drøftede Miljøkontrollen i november 1996 med Miljøstyrelsen muligheden for ændringer i hjemmelsgrundlaget, således at den nedre grænse for deltagelse i ordningen kunne hæves. Miljøstyrelsen fastholdt imidlertid den nedre grænse på 100 kg og arbejdet for at finde yderligere rationaliseringstiltag blev derfor intensiveret. Ca. 55 % af køkkenerne producerer under 200 kg pr uge og de bidrager kun med ca. 12 % af madaffaldet. Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 2, stk. 2 bestemme, at et storkøkken konstant eller periodevis ikke skal være omfattet af en indsamlingsordning, hvis virksomhedens beliggenhed eller andre forhold gør indsamling uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig. Bestemmelsen giver dog ikke mulighed for en generel flytning af mængdegrænsen, og som nævnt ovenfor ønsker Miljøstyrelsen ikke at ændre grænsen. Alle små storkøkkener vil derfor blive vurderet individuelt med henblik på om der er forhold på den enkelte adresse der gør indsamlingen uforholdsmæssigt vanskeligt eller bekostelig, sådan at virksomheden kan tages ud af ordningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil forelægge udvalget vurderingen af disse små storkøkkener. Desuden vil det blive undersøgt hvor mange køkkener med under 100 kg madaffald om ugen, ordningen indeholder. Disse vil umiddelbart blive taget ud af ordningen.. De små storkøkkener med produktion af madaffald under 100 kg om ugen blev ikke straks taget ud af ordningen, fordi madaffaldet derfra indgik i overvejelserne om bioforgasning sammen med madaffald fra private husholdninger. Miljøkontrollen vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at fjerne de små storkøkkener fra indsamlingsordningen før der var truffet beslutning om affaldet derfra kunne tilføres biogasanlæg. Ved årsskiftet 1997/98 blev det endeligt afklaret, at veterinære bestemmelser forhindrede, at madaffald fra storkøkkener kunne tilføres biogasanlæg, hvor restproduktet skal tilføres landbrugsjord. I overvejelserne om tilførsel af storkøkkenaffaldet til biogasanlæg indgik, at indsamlingsmateriellet skulle være papirsposer. Som et yderligere rationaliseringstiltag for ordningen besluttede Miljøkontrollen derfor sammen med R98 at igangsætte et forsøg om udskiftning af indsamlingsspandene med papirsposer. Alene indførelse af papirsposer vil kunne give en besparelse på ca. 1.400.000, kr., fordi beholdervask er så dyr i den nuværende ordning. Miljøkontrollen forventede en kort forsøgsperiode, hvorfor de små storkøkkener på det tidspunkt ikke blev udtaget. Tekniske problemer i forsøget har imidlertid medført, at det først nu er tæt på en afslutning. Som nævnt ovenfor bliver de små producenter nu taget ud af ordningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at taksterne reguleres ifølge stigningen i pristalsindekset fra januar 1992 - juli 1998, tillagt et skøn for udviklingen frem til april 1999. Nettoprisindekset pr. april 1999 vil herefter været steget med 14,7 % fra 278,8 til 319,7. En takststigning på 14,7% svarer til en stigning i indtægterne på 720.000,- kr. I 1999 vil det blive vurderet om rationaliseringerne vil kunne bringe ordningen i balance. Taksterne har været drøftet med Frederiksberg Kommune. Økonomi Stigningen i taksterne vil få betydning for de kommunale institutioner, som er tilsluttet ordningen. Det drejer sig først og fremmest om plejehjem og store kantinekøkkener m.m. Høring Der er ingen høringspligt og forslaget er ikke sendt i høring. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Takster for deltagelse i ordningen for indsamling af madaffald fra storkøkkener. Ib Larsen /Annette Egetoft
6. J.nr. M 108/98 (M&FFs j.nr. M 1790-4/98) Forskrift vedrørende indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til forskrift vedrørende indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Forskriften er udfærdiget i henhold til § 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (med senere ændringer). I henhold til § 6 kan kommunalbestyrelsen vedtage lokale forskrifter. Formålet med forskriften er at forebygge kviksølvforurening af spildevandet fra tandlægeklinikker. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen, især for nye klinikker, hvilket betyder, at regulering samt tilsyn og håndhævelse kan udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer. Forskriften er opbygget således, at §§ 1-2 angiver forskriftens gyldighedsområde, § 3 angiver krav til klinikkernes indretning m.h.t. installation af amalgamfiltre, § 4 angiver krav til drift m.h.t. filtre, instrumenter m.v., § 5 omhandler affaldshåndtering og bortskaffelse, § 6 omhandler dispensationsmuligheder, §§ 7-8 indeholder bestemmelser om afgørelser og klager, § 9 indeholder bestemmelser om straf, og §10 vedrører ikrafttrædelsestidspunktet. Det foreslås, at forskriften træder i kraft den 1. april 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I 1989 besluttede Miljøkontrollen at foretage en regulering af tandklinikkers udledning af amalgamrester i forbindelse med patientbehandling. Baggrunden var ønsket om at reducere udledningen af tungmetaller, specielt kviksølv, til renseanlæggene og dermed til det ydre miljø. Fra 1989 til 1991 blev der markedsført et antal såkaldte amalgamfiltre. Tandlægehøjskolen i Århus foretog en række præstationstests af de kendte typer, der gjorde det muligt for myndighederne at beslutte minimumskrav til filtres effektivitet. Til alle private klinikker i Københavns Kommune blev fremsendt et påbud, udformet som en spildevandstilladelse. Påbudet indeholdt bl.a. en frist for klinikkens dokumentation af, at ét af de anerkendte filtre var installeret. Påbudet indeholdt desuden en meddelelse om, at klinikkerne skulle aflevere brugte amalgamfiltre som farligt affald til den fælles indsamlingsordning for sygehusaffald efter sygehusaffaldsregulativets bestemmelser (BF 1989 s. 1588-95). Antallet af registrerede klinikker var på dette tidspunkt ca. 270. I efteråret 1993 blev der foretaget en række opfølgende tilsyn på de klinikker, der endnu ikke havde fremsendt dokumentation. I efteråret 1995 blev der foretaget en ny tilsynsrunde hos samtlige private klinikker for at indhente erfaringer med brugen og især udskiftning af filtrene. På baggrund heraf blev der meddelt påbud til de offentlige klinikker under Børne- og Ungdomstandplejen. Installering af filtre på klinikkerne var gennemført i august 1996. I " Regulativ for opbevaring, transport og bortskaffelse af specielt sygehusaffald og lignende i Københavns Kommune" (1989) er amalgamaffaldet fra klinikkerne omfattet af § 3 om "andet sygehusaffald". Det blev dog først muligt med Miljøstyrelsens bekendtgørelse, nr. 367 af 10. maj 1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed, direkte at stille specifikke krav til indretning og drift af samtlige klinikker på én gang ved hjælp af en forskrift. Dermed kan det i højere grad forebygges, at rester af amalgamaffald føres bort med spildevandet. Forskriften er udfærdiget i henhold til § 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (med senere ændringer). I henhold til § 6 kan kommunalbestyrelsen vedtage lokale forskrifter. Formålet med forskriften er at forebygge kviksølvforurening af spildevandet fra tandlægeklinikker. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen, hvilket betyder, at regulering samt tilsyn og håndhævelse kan udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer. Der stilles et generelt krav om installering af filtre på de stole, hvor amalgambehandling foregår, og der kræves særskilt skylning af instrumenter og tilbehør, der har været anvendt til amalgamarbejde. Amalgam, der anvendes til fyldninger, indeholder kviksølv. Det er Miljøkontrollens erfaring, at der på klinikkerne ikke hidtil har været skelnet mellem rengøring af amalgamforurenet udstyr og øvrig rengøring. En undersøgelse af et antal københavnske klinikker har vist, at der findes amalgamrester i spildevandet fra rengøring af udstyr anvendt til amalgamarbejde. Dette er begrundelsen for et generelt krav om særskilt, forudgående afskylning af instrumenter, der har været anvendt til amalgamarbejde, inden der foretages almindelig opvask eller rengøring af disse. Vandet fra rengøring af instrumenter, der har været anvendt til amalgamarbejde skal opsamles for sig og passere et amalgamfilter inden bortledning til kloak. Derved nedsættes yderligere risikoen for, at kviksølvholdigt amalgam spredes i miljøet. Brugen af amalgam er i de senere år reduceret, bl.a. ved anvendelse af plast og keramiske materialer, hvorfor kravet kun ventes at medføre en lille stigning i arbejdsbelastningen på den enkelte klinik. Kviksølv er et miljøfarligt tungmetal, der selv i små koncentrationer kan medføre alvorlig skade på levende organismer, herunder også mennesker. Kviksølv udgør desuden et problem ved behandlingen af slammet på renseanlæggene, hvor det bl.a. kan medføre luftforureningsproblemer i forbindelse med slamforbrændingen. Et for stort indhold af kviksølv i slammet reducerer også mulighederne for anvendelse af slammet i f.eks. landbruget. Med forskriften forventer Miljøkontrollen, at regulering kan udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer, specielt hvad angår tilsyn og håndhævelse på nye klinikker. Økonomi Miljøkontrollen har foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser for klinikkerne. For eksisterende klinikker vil forskriften ikke medføre yderligere udgifter til filtre og affaldsopsamling, da disse næsten uden undtagelse allerede lever op til bestemmelserne. For nye klinikker er der tale om udgifter på ca. 12.-15.000 kr. til installation af filtre, og ca. 450 - 900 kr. pr. unit (enhed) i årlige driftsomkostninger. Dog afhænger prisen af, hvor mange stole/units og vaske, der er koblet til den pågældende filterinstallation. Afhængigt af type og princip er der nogle steder indsat buffer- og opsamlingstanke, evt. også mindre pumper. Københavns Kommunes tandpleje omfatter: Børne- og ungdomstandplejen (33 små og 9 større klinikker, i alt ca. 70 stole) Omsorgstandplejen for ældre (3 klinikker plus en mobil enhed) Tandlægekonsulenttjenesten for førtidspensionister, bistandsmodtagere m.fl.- (Der rådes ikke over egen klinik) Under Hovedstadens Sygehusfællesskab findes der klinikker på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Kommunehospitalet og på Sundbyvang, Irlandsvej 35. Ovenstående klinikker er stort set indrettet og drevet i overensstemmelse med forskriftens bestemmelser, hvorfor forskriften ikke ventes at medføre væsentlige udgifter for disse. Høring Miljøkontrollen har sendt udkast til forskrift til høring hos følgende 9 organisationer og myndigheder: Miljøstyrelsen, Dansk Tandlægeforening, Københavns Tandlægeforening, Tandlægernes Nye Landsforening, Københavns Kommunes Børne- og ungdomstandpleje Omsorgstandplejen for ældre, Københavns Vand, Afløbsafdelingen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Renholdningsselskabet af 1898. Endvidere blev der sendt kopi til orientering til bl.a. Tandlægeskolen/Panum Instituttet, Århus Tandlægeskole og Sundhedsforvaltningen. Der er modtaget 9 skriftlige og 2 mundtlige udtalelser. Alle bidragydere forholder sig positive til udkastet. Af konkrete forslag/bidrag til forskriften kan nævnes: Krav til amalgamfiltertype bør ændres til, at kun helt nye filterinstallationer skal være omfattet af specifikationerne fra ISO, således at det er muligt for en klinik at overtage et hidtil godkendt anlæg i brugt stand. Miljøgevinsten ved at kræve ny filterinstallation i denne situation ses ikke at stå mål med udgifterne. I øvrigt vides det ikke, om ISO-standarden rent faktisk sikrer en forbedring af udskillelsesgraden. (Dansk Tandlægeforening + Københavns Tandlægeforening). I forskriften er formuleringen i § 3, stk 2 ændret til "nye filtre", således at det tydeliggøres, at vedtagelsen af en ISO-standard for amalgamfiltre ikke forhindrer en fortsat brug af filtre, der allerede er installeret ved standardens vedtagelse. Formuleringen ved . "- erstatning af evt. spildevandstilladelse" (§ 9 i udkastet) skal ændres, så det tydeligt fremgår, at det ikke er selve spildevands-(udlednings-) tilladelsen, der erstattes, men kun de vilkår, der allerede er nævnt i de eksisterende spildevandstilladelser. (Miljøstyrelsen + Københavns Vand) I udkastet der blev sendt til høring var indføjet en paragraf om, at forskriften erstatter spildevandstilladelse. Denne bestemmelse er nu udeladt. Der kan tilføjes særskilt (afskylning) i § 4 vedr. drift for at tydeliggøre at rengøring sker for sig i forhold til øvrige remedier/instrumenter. (Københavns Vand). I § 4 vedr. drift er der under stk. 2 om afskylning af instrumenter m.m. tilføjet "særskilt" for at tydeliggøre, at der er tale om en selvstændig, forudgående afskylning inden ordinær rengøring. De indkomne bemærkninger og forslag er således imødekommet i forskriften. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Udkast til forskrift vedr. indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune. Bilag 2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Bilag 3. Specifikationer vedr. afprøvning af amalgamudskillere. Ib Larsen /Annette Egetoft
7. J.nr. M71/98 (M&FFs j.nr. M1710-13/98) Dispensation fra beliggenhedskrav i autoværkstedsbekendtgørelsen til Elvin Karlsson Autolakering ApS, Birkedommervej 35, 2400 København NV. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender Miljøkontrollens udkast til udtalelse til Miljøstyrelsen, indeholdende kommentarer til virksomhedens påklage af ovennævnte afgørelse. RESUMÉ Miljø- og Forsyningsudvalget har den 7. september 1998 tiltrådt Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag om at meddele Elvin Karlsson Autolakering ApS dispensation fra afstandskravet i autoværkstedsbekendtgørelsen, således at virksomheden kan etablere et nyt værkstedslokale. På denne baggrund har Miljøkontrollen ved skrivelse af 18. september 1998 meddelt virksomheden dispensation. Virksomhedens advokat har ved skrivelse af 20. oktober 1998 påklaget afgørelsen til Miljøstyrelsen, idet advokaten ikke mener, at udvidelsen af virksomheden er omfattet af § 19, stk. 4, og § 21 i autoværkstedsbekendtgørelsen. Advokaten finder således, at dispensation er unødvendig, og at Miljøkontrollen ikke har hjemmel til at stille krav til virksomheden i forbindelse med dispensation, herunder krav om indførelse af miljøstyring. Ved skrivelse af 26. oktober 1998 har Miljøkontrollen fremsendt sagens akter til Miljøstyrelsen, som i skrivelse af 29. oktober 1998 har oplyst, at sagen behandles i styrelsens Industrikontor, og at man efter en nærmere vurdering vil vende tilbage til sagen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at vedlagte udkast til udtalelse til Miljøstyrelsen fremsendes som kommentar til klagen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Sagen er beskrevet i vedlagte indstilling af 31. august 1998 og i udkast til udtalelse til Miljøstyrelsen. BILAG VEDLAGT Miljø- og Forsyningsforvaltningens udvalgsindstilling af 31. august 1998. Skrivelse af 20. oktober 1998 fra Advokaterne Tyndeskov & Ulrich. Miljøkontrollens udkast til brev til Miljøstyrelsen. Ib Larsen /Annette Egetoft
8. M 110/98 (M&FFs j.nr. F 1510-32/98) Orientering om: a. Notat om høring af Bydelsrådene. b. Revideret mødeplan for 1999. c. Deponering af fyldjord i eksisterende og tidligere råstofgrave. d. Klage over miljøgodkendelse til indbygning af forurenet jord i dæmning i forbindelse med etablering af Københavns Bybane. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Notat af 12. november 1998 fra Miljøkontrollen. b. Mødeplan for 1999. c. Notat af 11. november 1998 fra Københavns Vand, Miljø- og plankontoret. d. Miljøstyrelsen brev af 9. november 1998 til Miljøkontrollen. Ib Larsen / Pia Jacobsen
2. J.nr. M 112/98 (M&FFs j.nr. A 5110-2/98) Anke af kendelse af 21. oktober 1998 fra Klagenævnet for Udbud vedrørende R98's aftale med Københavns Kommune for dagrenovation og erhvervsaffald. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget som anbefalet af advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle i vedlagte notat af 18. november 1998, tiltræder, at sagen indbringes for landsretten til prøvelse, herunder med påstand om at sagen skal have opsættende virkning, at sagen videresendes til Økonomiudvalget. RESUMÉ Klagenævnets kendelse blev drøftet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. november 1998. Kendelsen samt sagens dokumenter har været forelagt advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle, som i vedlagte notat med sagsresumé af 18. november 1998 vurderer klagenævnets kendelse og anbefaler kendelsen indbragt for landsretten til prøvelse. Frederiksberg Kommune har ligeledes ladet kendelsen vurdere af kommunens advokatfirma, som anbefaler, at Frederiksberg Kommune skal indtræde i sagen som biintervenient. Frederiksberg Kommunes Magistrat har på et møde den 16. november 1998 tiltrådt en indstilling herom. Danske Entreprenører, Miljøsektionen, har i brev af 27. oktober 1998 rettet henvendelse til Indenrigsministeriet om den del af kendelsen, der vedrører spørgsmålet om statsstøtte med opfordring til, at ministeriet pålægger Københavns Kommune at anmelde vedtægtsændringen for R98 i 1993 som statsstøtte til EU-kommissionen. Danske Entreprenører gør opmærksom på, at et eventuelt krav om tilbagesøgning over for R 98 formentlig forældes efter 5 år, d.v.s. i december 1998. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i den forbindelse noteret sig, at Indenrigsministeriet har udtalt, at kommunerne ikke efter de gældende regler har kompetence til at anmelde en eventuel støtteordning, idet denne kompetence er tillagt medlemsstaterne. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil foreløbigt svare Indenrigsministeriet, at forældelsesfristen suspenderes efter aftale med R 98, at man ikke er enig i, at der er ydet statsstøtte i 1993, samt at kendelsen vil blive indbragt for landsretten. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Der henvises til dokumenter forelagt udvalget til mødet den 2. november 1998 samt til vedlagte materiale fra advokatfirmaet, Bech-Bruun & Trolle, Entreprenørforeningen og Indenrigsministeriet. Klagenævnets kendelse blev drøftet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. november 1998 på baggrund af kendelsen samt en kort sagsbeskrivelse fra Miljøkontrollen. Efterfølgende har Miljø- og Forsyningsforvaltningen haft drøftelser med Økonomiforvaltningen og Frederiksberg Kommune om kendelsens konsekvenser. Advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle har foretaget en juridisk gennemgang af kendelsen på basis af sagens dokumenter og har på den baggrund givet udtryk for den opfattelse, at sagen bør indbringes for landsretten til prøvelse, herunder med påstand om, at indbringelsen tillægges opsættende virkning, således at kendelsen ikke skal efterleves i tiden indtil landsretten afsiger sin dom. Der er enighed mellem de nævnte parter om, at Klagenævnets kendelse er meget mangelfuld med hensyn til begrundelsen for nævnets synspunkter. Kendelsen giver ikke Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune mulighed for at vurdere, hvordan affaldssystemerne i de 2 kommuner kan indrettes eller tilpasses på den mest hensigtsmæssige måde, da kendelsen ikke angiver eller præciserer den juridiske baggrund kendelsen bygger på. Det skal bemærkes, at affaldsopgaverne i Københavns Kommune overvejende varetages af en række selskaber med offentlig indflydelse. Det vil således ikke være muligt at vurdere, hvad de økonomiske, administrative og juridiske konsekvenser vil blive, hvis kendelsens konklusioner følges uden et stærkere sagligt grundlag. Frederiksberg Kommune har ikke været indbragt for Klagenævnet, men da kommunes relationer til R98 er tilsvarende Københavns Kommunes, har kendelsen samme betydning for Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har ladet et advokatfirma vurdere sagen og advokatfirmaets vurdering af sagen ligger helt på linie med Københavns Kommunes advokatfirma. Frederiksberg Kommune har på et Magistratsmøde den 16. november 1998 tiltrådt en indstilling om, at ville støtte Københavns Kommune under en landsretssag ved at indtræde i sagen som biintervenient. På grundlag af Klagenævnets kendelse har Danske Entreprenører, Miljøsektionen, som i klagenævnssagen varetog interesserne for Farum Industrirenovation A/S, sendt et brev til Indenrigsministeriet om den del af sagen, der vedrører ydelse af statsstøtte. Danske Entreprenører har påpeget, at den statsstøtte, som er påstået ydet R98 i 1993 i forbindelse med justering af vedtægterne, skal anmeldes til EU-kommissionen til vurdering af lovligheden, uafhængig af om sagen måtte blive indbragt for landsretten og tillagt opsættende virkning. Endvidere peger Danske Entreprenører på, at Københavns Kommune har pligt til at tilbagesøge støtten, hvis Kommissionen erklærer den ulovlig, samt at tilbagesøgning skal finde sted inden kravet forældes efter den danske 5-årige forældelsesfrist, som udløber i december 1998. Indenrigsministeriet har herefter anmodet Københavns Kommune om en udtalelse ved brev af 9. november 1998. Heri oplyses det, at det er medlemsstaterne, der er kompetente til at anmelde statsstøtteordninger og ikke kommunerne. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil foreløbig svare Indenrigsministeriet, at Københavns Kommune ikke er enig i, at der er ydet statsstøtte, og at kendelsen vil blive indbragt for landsretten. Endvidere vil Københavns Kommune og R98 inden forældelsesfristens udløb den 2. december 1998 indgå en aftale, der indebærer en suspension af forældelsesfristen, indtil Landsrettens dom foreligger. Økonomi Sagen kan indebære, at Københavns Kommune skal betale sagsomkostninger. Størrelsen heraf afhænger af sagens forløb og udfald. Høring Der er ikke høringspligt og der har ikke været foretaget høring. BILAG VEDLAGT Kopi af notat af 18. november 1998 fra advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle. Kopi af Indenrigsministeriets brev af 9. november 1998. Kopi af Danske Enterprenører, Miljøsektionens breve af 27. oktober 1998 til Københavns Kommune og Indenrigsministeriet. Ib Larsen Anja Obdrup
3. J.nr. M 111/98 ( M&FFs j.nr. A 2810-5/98) Ændring af struktur i Rendan A/S INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen bemyndiges til på Rendan A/S's kommende generalforsamling at anbefale, at Rendan A/S's struktur ændres således, at Rendan A/S overfører sine udførende aktiviteter og sit personale til et nydannet center på Dansk Teknologisk Institut under navnet Dansk Center for Affald og Genanvendelse (DCA), samt at Rendan fortsætter som juridisk enhed, der modtager videncenterbevillingen, og at sagen sendes i høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Rendan A/S er et nationalt videncenter for affaldsområdet, der har affaldssektorens parter, herunder affaldsselskaber, transportører, leverandører, genbrugsvirksomheder og kommunerne som aktionærer. Aktionærerne i Rendan A/S har drøftet mulighederne for at styrke det nuværende Rendan A/S med Miljøstyrelsen og Dansk Teknologisk Institut. Parterne har opstillet en overordnet vision for et center, hvor viden om affald, affaldsbehandling og den teknologiske udvikling hele tiden samles op. Forhandlingerne har resulteret i en model, hvor Rendan A/S overfører sit personale og sine udførende aktiviteter til et nydannet center på Dansk Teknologisk Institut under navnet Dansk Center for Affald og Genanvendelse (DCA). Efter modellen skal Rendan A/S fortsætte som juridisk enhed, således at Rendan A/S modtager videncenterbevillingen (hovedsagelig offentlige bevillinger fra det kommende Produktråd). SAGSBESKRIVELSE Rendan A/S er et videncenter for affaldsområdet, dannet i 1989, jf. BR 541/89, som har affaldssektorens parter, herunder affaldsselskaber, transportører, leverandører, genbrugsvirksomheder og kommunerne som aktionærer. Der er ca. 50 aktionærer i selskabet i dag. Københavns Kommune er aktionær i selskabet. Ib Larsen repræsenterer Københavns Kommune i bestyrelsen, jf. BR 228/98. Ib Larsen er næstformand i bestyrelsen. I den danske affaldssektor findes et stort behov for et videncenter om affald, som har internationalt format. På de øvrige miljøområder er der typisk etableret DTU-institutter. På affaldsområdet har dannelse af Rendan A/S været et forsøg på at skabe et tilsvarende videncenter. Der har hidtil været lagt vægt på indsamling, bearbejdning og formidling af viden inden for affald, affaldsminimering og genanvendelse. Selskabet har dog ikke været stærkt funderet økonomisk. Endvidere har selskabet ikke været så stærkt funderet med hensyn til teknologisk viden. Aktionærerne i Rendan A/S har drøftet mulighederne for at styrke det nuværende Rendan A/S med Miljøstyrelsen og Dansk Teknologisk Institut. Parterne har opstillet en overordnet vision for dannelse af et center, hvor viden om affald, affaldsbehandling og den teknologiske udvikling hele tiden samles op. Visionen indeholder følgende dele: - at Danmark igennem de seneste årtier har opbygget et avanceret affaldssystem. Denne såkaldte "danske affaldsmodel" er i dag internationalt kendt og sætter Danmark forud for de fleste europæiske lande. Det er vigtigt, at Danmarks førende position i affaldsbehandling fastholdes, - at der i Danmark er opbygget en bred og omfattende know-how inden for affaldsområdet, og at denne know-how dog er spredt på mange aktører, derfor er der behov for et center, hvor viden kan samles, - at man etablerer DCA for at sikre den fortsatte teknologiske udvikling såvel nationalt som internationalt, - at DCA tænkes etableret som et stærkt center, der indsamler, udvikler, vurderer og formidler viden og kompetence på affalds- og genanvendelsesområdet, således at DCA bl.a. vil kunne manifestere sig på europæisk plan. DCA vil have tre hovedformål: - DCA skal være anerkendt som Danmarks indsamler, bearbejder og formidler af viden om affaldshåndtering, genanvendelse og affaldsminimering. - DCA skal etablere og formidle det centrale vidensgrundlag for fremtidige beslutninger på affaldsområdet i Danmark hvad angår indførelse af nye systemer, teknologier, lovgivningsinitiativer m.m. - DCA skal medvirke til at gøre danske affaldsløsninger kendte i udlandet. De efterfølgende forhandlinger har resulteret i en model, hvor Rendan A/S overfører sit personale og sine udførende aktiviteter til et nydannet center på Dansk Teknologisk Institut under navnet Dansk Center for Affald og Genanvendelse (DCA). Efter modellen skal Rendan A/S fortsætte som juridisk enhed, således at Rendan A/S modtager videncenterbevillingen (offentlige bevillinger fra det kommende Produktråd). Fordelene ved at lade DCA varetage de udførende aktiviteter vil bl.a. være at kunne samle kræfterne under et tag. DCA vil være tæt på DTI og vil kunne benytte sig af den teknologiske og branchemæssige viden, som institutterne på DTI ligger inde med. Herved vil DCA-konstruktionen indebære en opgradering af den teknologiske side. Rendan A/S's fremtidige opgaver vil herefter være - på vegne af den samlede affaldssektor - at prioritere opgaverne indenfor affaldsområdet og sikre udførelsen af disse hos DCA. Modellen forventes at træde i kraft pr. 1. januar 1999. Aktionærernes interesser i det fremtidige Rendan A/S tænkes tilgodeset ved aktionærseminarer og arbejdsgrupper, hvor de fremtidige arbejdsopgaver for affaldscentret diskuteres, og hvor det efterfølgende års videncenteropgaver prioriteres. Samtlige Rendan A/S's materielle og immaterielle aktiver og rettigheder overdrages til DCA, med undtagelse af visse nærmere definerede aktiver og rettigheder som kontantbeholdning, indestående i pengeinstitut og postgiro, erhvervslejemål, udestående fordringer, samt rettigheder til navnet. Miljøstyrelsen bevarer ejendomsret over de udviklede analyseredskaber, databaser m.v., hvorfor disse ikke overdrages. Der er tale om overdragelse af aktiver. For de anlægsaktiver og igangværende opgaver, som kan beregnes således, betales bogført værdi. For de opgaver, som ikke kan beregnes udfra bogført værdi, foretages betaling efter en aftalt beregning. Rendan A/S's aktivmasse påvirkes således ikke. Samtlige medarbejdere inklusive den administrerende direktør omfattes af overdragelsen. Den administrerende direktør ansættes som centerchef for DCA på DTI. Medarbejderne overdrages i overensstemmelse med bestemmelserne herfor i lov om virksomhedsoverdragelse. Rendan A/S forpligter sig til at viderekanalisere de bevillinger, selskabet modtager til DCA, med undtagelse af et beløb til Rendan A/S's overordnede projektledelse, overvågning og kvalitetskontrol. Rendan A/S fraskriver sig således en selvstændig indtjening på formidling af opgaver til DTI og påtager sig heller ikke konkurrerende virksomhed. DTI forpligter sig til at etablere DCA og at tilføre DCA DTIs bestående affaldsaktiviteter. Rendan A/S fastsætter, videreformidler og følger op på de opgaver, der henlægges til DCA efter bevilling fra Miljørådet for Renere produkter, Miljøstyrelsen og andre væsentlige offentlige bevillingsgivere. DTI forpligter sig til, at etablere et rådgivende fagligt udvalg for DCA. Udvalget skal være rådgivende på det affaldsteknologiske område overfor DTIs ledelse i forhold til DTI's affaldsaktiviteter generelt. Udvalget udgøres af de til enhver tid værende medlemmer af Rendan A/S's bestyrelse. Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af DTI. Rendan A/S's vedtægter skal ændres således, at selskabets bestyrelse vil kunne udvides med en bestyrelsespost eller en observatørpost for Miljøstyrelsen og DTI, såfremt disse parter ønsker det. Direktørposten i Rendan A/S varetages efter overtagelsesdagen af et medlem af bestyrelsen. Aftalen gælder indtil 1. januar 2002, herefter kan aftalen opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til en 1. januar eller 1. juli. Dannelsen af DCA medfører ikke ændringer i Rendan A/S's formålsparagraf og aktionæroverenskomst. For at Rendan A/S også i fremtiden kan repræsentere den samlede affaldssektor, er det væsentligt, at nye virksomheder kan inddrages i selskabet. På grund af selskabets konstruktion lader det sig dog vanskeligt gøre at lade nye virksomheder i branchen få en ejerandel i Rendan A/S. I stedet foreslås det at indføje en ny bestemmelse i vedtægterne, som giver mulighed for oprettelse af en rådgivende gruppe, hvor disse virksomheder vil kunne deltage. En sådan ændring af vedtægterne vil kunne ske ved den ekstraordinære generalforsamling, hvor godkendelse af aftalen med DTI skal behandles. Af den foreslåede vedtægtsændring fremgår det, at arbejdsgruppens formål er at rådgive selskabets ledelse om spørgsmål af faglig relevans indenfor affaldsbranchen, herunder om hvilke opgaver selskabet bør påtage sig og prioriteringen heraf. Rendan A/S vil således komme til at fungere som den juridiske enhed, der prioriterer opgaverne og modtager bevillingen fra rådet. Rendan A/S vil være ansvarlig for, at de midler, som Miljørådet for renere produkter, Miljøstyrelsen og andre har tildelt Rendan A/S, bruges til formålet. Rendan A/S vil ikke have egen stab. Rendan A/S vil derfor indgå aftale med DCA om udførelsen af samtlige opgaver. Økonomi Strukturændringen vil ikke have økonomisk betydning for Københavns Kommune, idet der ikke ændres på Rendan A/S's aktiv beholdning. Høring Der er ikke høringspligt i denne sag. Andre konsekvenser Der er ingen andre konsekvenser. BILAG VEDLAGT Der vedlægges kopi af udkast til virksomhedsoverdragelsesaftale af 11. november 1998. Ib Larsen /Anja Obdrup
4. J.nr. M 109/98 (M&FFs j.nr. A 1320-2/98) Regeringens handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at vedlagte notat fremsendes til Miljø- og Energiministeriet som bemærkninger til Regeringens handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. RESUMÉ Miljø- og Energiministeriet har den 25. september 1998 fremsendt forslag til Affald 21, som er den nationale affaldsplan, der skal danne grundlag for kommende års indsats på affaldsområdet. Planen dækker perioden 1998-2004 og har til hensigt at iværksætte initiativer, der har den effekt, at kvaliteten i affaldsbehandlingen øges samt at stigningen i affaldsmængderne mindskes. Hovedlinierne i bemærkningerne i vedlagte notat er, at der synes at mangle initiativer af forebyggende karakter i forhold til generering af affald. Med hensyn til initiativer vedrørende behandling af det genererede affald er forslaget i tråd med de initiativer, der allerede er igangsat i København på baggrund af Københavns Kommunes eksisterende affaldsplan, Affald 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ved en forespørgselsdebat i Folketinget den 17. februar 1998 blev regeringen af Folketinget pålagt at fremlægge en samlet handlingsplan for de kommende års indsats på affaldsområdet. I forlængelse heraf har Miljø- og Energiministeren den 25. september 1998 fremsendt forslag til denne handlingsplan til relevante organisationer og myndigheder med henblik på at opnå en bred og aktiv debat. Miljø- og Energiministerens udgangspunkt er, at den endelige handlingsplan skal foreligge med udgangen af i år. Handlingsplanen peger på, at de vigtigste udfordringer er: 1) at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen, både ved at reducere de miljøbelastende stoffer i affaldet og ved at udnytte ressourcerne i affaldet bedre, primært ved genanvendelse/genvinding og sekundært ved forbrænding, og 2) at mindske stigningen i affaldsmængderne. De indsatsområder, der derefter peges på, for at leve op til disse udfordringer, er: · affaldet skal sorteres i flere fraktioner, der skal behandles særskilt · der skal større fokus på virksomhedernes affald · kvaliteten i affaldsbehandlingen skal øges og på det lidt mere overordnede plan: · der skal ses nærmere på hvilke faktorer, som har betydning for affaldsdannelsen for herigennem at øge muligheden for affaldsforebyggelse · den danske affaldsmodel skal videreudvikles i samspil med EU Der peges endeligt på kontrol med grænseoverskridende transport af affald, og der defineres i forlængelse heraf nogle retningslinjer herfor, jf. herom vedlagte notat. Det er dog kun for de tre første områder, at der i den videre plan peges på konkrete initiativer. Initiativer i forhold til at sortere affald udgør hovedparten af de foreslåede konkrete initiativer. Der skal udsorteres organisk affald, pap, papir, papemballager, PVC, imprægneret træ, biler, batterier samt elektriske og elektroniske produkter. De konkrete initiativer til større fokus på virksomhedernes affald er at forbedre datagrundlaget samt at øge afsætningen af affald til genanvendelse via brug af erhvervsaffaldskonsulenter og etablering af affaldsbørser. I forhold til at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen peges der på forskning i nye behandlingsmetoder samt introduktion af certificeringsordning for behandlingsanlæg. Affald 21 fastslår, at det er vigtigt at målrette indsatsen i forhold til den enkelte affaldsproducerende sektor, idet der er forskelle i affaldets sammensætning fra sektor til sektor. Der skelnes mellem syv sektorer: Affaldsforbrændingsanlæg, Bygge- og anlæg, Husholdninger, Industri, Institutioner/handel/kontor, Renseanlæg og Kraftværker. Økonomi Affald 21 behandler ikke de økonomiske konsekvenser af de foreslåede initiativer. Der vil blive taget stilling til de økonomiske konsekvenser i forbindelse med hver enkelt af de bekendtgørelser m.v., der måtte blive resultatet af de pågældende initiativer. Høring Der er ingen høringspligt. BILAG VEDLAGT Notat med bemærkninger vedlagt. Ib Larsen /Anja Obdrup
5. J.nr. M 97/98 (M&FFs j.nr. A 3130-4/98) Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune (Spise til Grise). INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender "Takster for indsamling af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune" gældende fra 1999, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Taksterne for Spise til Grise ordningen blev fastsat ved Magistratens 5. afdelings godkendelse af prisblad gældende fra 1. januar 1992. Med de nuværende takster vil der i 1999 kunne forventes en indtægt på ca. kr. 4.960.000. Omkostningerne forventes at blive ca. kr. 7.720.000 fordelt med ca. kr. 1.290.000 på behandlingsafgift til KAMBAS og ca. 6.440.000 på indsamlingsomkostninger hos R98. Med uændrede takster og uden yderligere rationalisering ville der således være et underskud på ordningen i 1999 på ca. kr. 2.760.000. I 1996 blev der bl.a. på baggrund af drøftelser med Miljøstyrelsen besluttet at der skulle gennemføres rationalisering af ordningen, dels fordi den lå i den dyre ende i forhold til ordninger andre steder i landet, og dels fordi ordningen allerede på daværende tidspunkt gav underskud. Der gennemføres i 1999 en billiggørelse ved at udtage en række af de mindre svært tilgængelige producenter og rationalisere indsamlingen hos de større. Det foreslås, at taksterne fremskrives med prisudviklingen fra 1992 - 1999, svarende til 14,7 %. Det betyder en stigning i indtægterne på 720.000 kr. Taksterne har været drøftet med Frederiksberg Kommune. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I henhold til § 1, stk. 2 i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener, skal kommunalbestyrelsen med henblik på oparbejdning til dyrefoder eller lignende iværksætte indsamling fra storkøkkener, som har mindst 100 kg madaffald pr. uge. Ordningen skulle igangsættes senest pr. 1. januar 1990. Allerede i 1986 påbegyndte Miljøkontrollen i samarbejde med Levnedsmiddelkontrollen og R98 at foretage en afgrænsning af hvilke af storkøkkenerne der havde over 100 kg. madaffald om ugen. I april 1988 startede indsamlingen og ca. 150 storkøkkener var kørt ind i juli 1988. Fra efteråret 1988 til foråret 1989 blev ordningen vurderet med hensyn til indsamlingseffektivitet, oparbejdningsanlæggets anvendelighed samt afsætningsforhold og økonomi. Fra foråret 1989 har ordningen kørt fuldt udbygget. I 1989 blev der fra de ca. 150 storkøkkener indsamlet ca. 35 tons madaffald pr. uge. I andet kvartal 1998 indgik der ca. 200 storkøkkener i ordningen og der blev indsamlet ca. 60 tons pr. uge. Den 19. juni 1991 vedtog Københavns Borgerrepræsentation et "Regulativ for håndtering og bortskaffelse af madaffald fra storkøkkener i Københavns Kommune". I regulativets § 19 står der om betaling at "affaldsproducenternes betaling for deltagelse i indsamlingsordningen fastsættes af transportøren og skal godkendes af magistraten". Den 12. marts 1992 godkendte Magistratens 5. afdeling forslag fra R98 til takster for 1992. Taksterne har ikke været reguleret siden 1992 og med de nuværende takster vil der i 1999 kunne forventes en indtægt på ca. kr. 4.960.000. Omkostningerne forventes at blive ca. kr. 7.720.000 fordelt med ca. kr. 1.290.000 på behandlingsafgift til KAMBAS og ca. 6.440.000 på indsamlingsomkostninger hos R98. Med uændrede takster og uden yderligere rationalisering ville der således være et underskud på ordningen i 1999 på ca. kr. 2.760.000. Der er blevet gennemført visse rationaliseringer, dels bedre ruteplanlægning, dels bedre styring m.v. men disse er blevet overhalet af prisstigninger bl.a. på affaldsbehandlingen, som er steget med 33 % siden 1993. I slutningen af 1996 blev der på baggrund af en klage fra en af de store madaffaldsproducenter foretaget en analyse af omkostningerne i ordningen samt en sammenligning med indsamlingsprisen andre steder i landet. Denne undersøgelse viste at indsamlingsordningen i Københavns Kommune lå i den dyre ende - i København var prisen mellem 1,31 - 1,52 kr. pr. kg mens prisen i Århus og Aalborg var henholdsvis 1,33 kr. og 1,13 kr. Der er 2 hovedårsager til at prisen er højere i København. For det første er der forholdsvis flere små storkøkkener, som er dyre at hente madaffald fra. Mange af disse ligger desuden i Indre By, hvor afhentningsforholdene er besværlige og yderligere omkostningsfyldte. For det andet har det været et krav fra Levnedsmiddelkontrollen at beholderne efter hver afhentning skal være rengjorte. Opstilling af uvaskede beholdere i et tæt bebygget område vil tillige give anledning til lugtgener. Dette er i København løst ved at de snavsede beholdere af R98 tages med tilbage til vask på et centralt anlæg. Det er dyrt, men har været nødvendigt fordi pladsforholdene ved de fleste restauranter i København umuliggør at storkøkkener selv rengør beholderne. Madindsamlingsordningen andre steder på Sjælland er baseret på at beholderne højtryksspules på indsamlingsvognen. Denne metode er blevet vurderet af R98's arbejdsmiljøafdeling, som mener at riskoen for dannelse af mikroorganismeholdige aerosoler var for stor til at arbejdsmiljøreglerne kunne overholdes. Der arbejdes dog videre på at rationalisere ordningen hos de større producenter ved at få udpeget de producenter hvor det er muligt at indsætte større containere og hvor det er muligt selv at vaske beholderne. Ordningen kan rationaliseres væsentligt hvis små storkøkkener kan tages ud af ordningen. Som et led i disse rationaliseringsbestræbelser drøftede Miljøkontrollen i november 1996 med Miljøstyrelsen muligheden for ændringer i hjemmelsgrundlaget, således at den nedre grænse for deltagelse i ordningen kunne hæves. Miljøstyrelsen fastholdt imidlertid den nedre grænse på 100 kg og arbejdet for at finde yderligere rationaliseringstiltag blev derfor intensiveret. Ca. 55 % af køkkenerne producerer under 200 kg pr uge og de bidrager kun med ca. 12 % af madaffaldet. Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 2, stk. 2 bestemme, at et storkøkken konstant eller periodevis ikke skal være omfattet af en indsamlingsordning, hvis virksomhedens beliggenhed eller andre forhold gør indsamling uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig. Bestemmelsen giver dog ikke mulighed for en generel flytning af mængdegrænsen, og som nævnt ovenfor ønsker Miljøstyrelsen ikke at ændre grænsen. Alle små storkøkkener vil derfor blive vurderet individuelt med henblik på om der er forhold på den enkelte adresse der gør indsamlingen uforholdsmæssigt vanskeligt eller bekostelig, sådan at virksomheden kan tages ud af ordningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil forelægge udvalget vurderingen af disse små storkøkkener. Desuden vil det blive undersøgt hvor mange køkkener med under 100 kg madaffald om ugen, ordningen indeholder. Disse vil umiddelbart blive taget ud af ordningen.. De små storkøkkener med produktion af madaffald under 100 kg om ugen blev ikke straks taget ud af ordningen, fordi madaffaldet derfra indgik i overvejelserne om bioforgasning sammen med madaffald fra private husholdninger. Miljøkontrollen vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at fjerne de små storkøkkener fra indsamlingsordningen før der var truffet beslutning om affaldet derfra kunne tilføres biogasanlæg. Ved årsskiftet 1997/98 blev det endeligt afklaret, at veterinære bestemmelser forhindrede, at madaffald fra storkøkkener kunne tilføres biogasanlæg, hvor restproduktet skal tilføres landbrugsjord. I overvejelserne om tilførsel af storkøkkenaffaldet til biogasanlæg indgik, at indsamlingsmateriellet skulle være papirsposer. Som et yderligere rationaliseringstiltag for ordningen besluttede Miljøkontrollen derfor sammen med R98 at igangsætte et forsøg om udskiftning af indsamlingsspandene med papirsposer. Alene indførelse af papirsposer vil kunne give en besparelse på ca. 1.400.000, kr., fordi beholdervask er så dyr i den nuværende ordning. Miljøkontrollen forventede en kort forsøgsperiode, hvorfor de små storkøkkener på det tidspunkt ikke blev udtaget. Tekniske problemer i forsøget har imidlertid medført, at det først nu er tæt på en afslutning. Som nævnt ovenfor bliver de små producenter nu taget ud af ordningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at taksterne reguleres ifølge stigningen i pristalsindekset fra januar 1992 - juli 1998, tillagt et skøn for udviklingen frem til april 1999. Nettoprisindekset pr. april 1999 vil herefter været steget med 14,7 % fra 278,8 til 319,7. En takststigning på 14,7% svarer til en stigning i indtægterne på 720.000,- kr. I 1999 vil det blive vurderet om rationaliseringerne vil kunne bringe ordningen i balance. Taksterne har været drøftet med Frederiksberg Kommune. Økonomi Stigningen i taksterne vil få betydning for de kommunale institutioner, som er tilsluttet ordningen. Det drejer sig først og fremmest om plejehjem og store kantinekøkkener m.m. Høring Der er ingen høringspligt og forslaget er ikke sendt i høring. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Takster for deltagelse i ordningen for indsamling af madaffald fra storkøkkener. Ib Larsen /Annette Egetoft
6. J.nr. M 108/98 (M&FFs j.nr. M 1790-4/98) Forskrift vedrørende indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til forskrift vedrørende indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Forskriften er udfærdiget i henhold til § 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (med senere ændringer). I henhold til § 6 kan kommunalbestyrelsen vedtage lokale forskrifter. Formålet med forskriften er at forebygge kviksølvforurening af spildevandet fra tandlægeklinikker. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen, især for nye klinikker, hvilket betyder, at regulering samt tilsyn og håndhævelse kan udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer. Forskriften er opbygget således, at §§ 1-2 angiver forskriftens gyldighedsområde, § 3 angiver krav til klinikkernes indretning m.h.t. installation af amalgamfiltre, § 4 angiver krav til drift m.h.t. filtre, instrumenter m.v., § 5 omhandler affaldshåndtering og bortskaffelse, § 6 omhandler dispensationsmuligheder, §§ 7-8 indeholder bestemmelser om afgørelser og klager, § 9 indeholder bestemmelser om straf, og §10 vedrører ikrafttrædelsestidspunktet. Det foreslås, at forskriften træder i kraft den 1. april 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I 1989 besluttede Miljøkontrollen at foretage en regulering af tandklinikkers udledning af amalgamrester i forbindelse med patientbehandling. Baggrunden var ønsket om at reducere udledningen af tungmetaller, specielt kviksølv, til renseanlæggene og dermed til det ydre miljø. Fra 1989 til 1991 blev der markedsført et antal såkaldte amalgamfiltre. Tandlægehøjskolen i Århus foretog en række præstationstests af de kendte typer, der gjorde det muligt for myndighederne at beslutte minimumskrav til filtres effektivitet. Til alle private klinikker i Københavns Kommune blev fremsendt et påbud, udformet som en spildevandstilladelse. Påbudet indeholdt bl.a. en frist for klinikkens dokumentation af, at ét af de anerkendte filtre var installeret. Påbudet indeholdt desuden en meddelelse om, at klinikkerne skulle aflevere brugte amalgamfiltre som farligt affald til den fælles indsamlingsordning for sygehusaffald efter sygehusaffaldsregulativets bestemmelser (BF 1989 s. 1588-95). Antallet af registrerede klinikker var på dette tidspunkt ca. 270. I efteråret 1993 blev der foretaget en række opfølgende tilsyn på de klinikker, der endnu ikke havde fremsendt dokumentation. I efteråret 1995 blev der foretaget en ny tilsynsrunde hos samtlige private klinikker for at indhente erfaringer med brugen og især udskiftning af filtrene. På baggrund heraf blev der meddelt påbud til de offentlige klinikker under Børne- og Ungdomstandplejen. Installering af filtre på klinikkerne var gennemført i august 1996. I " Regulativ for opbevaring, transport og bortskaffelse af specielt sygehusaffald og lignende i Københavns Kommune" (1989) er amalgamaffaldet fra klinikkerne omfattet af § 3 om "andet sygehusaffald". Det blev dog først muligt med Miljøstyrelsens bekendtgørelse, nr. 367 af 10. maj 1992 vedr. anden virksomhed end listevirksomhed, direkte at stille specifikke krav til indretning og drift af samtlige klinikker på én gang ved hjælp af en forskrift. Dermed kan det i højere grad forebygges, at rester af amalgamaffald føres bort med spildevandet. Forskriften er udfærdiget i henhold til § 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (med senere ændringer). I henhold til § 6 kan kommunalbestyrelsen vedtage lokale forskrifter. Formålet med forskriften er at forebygge kviksølvforurening af spildevandet fra tandlægeklinikker. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen, hvilket betyder, at regulering samt tilsyn og håndhævelse kan udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer. Der stilles et generelt krav om installering af filtre på de stole, hvor amalgambehandling foregår, og der kræves særskilt skylning af instrumenter og tilbehør, der har været anvendt til amalgamarbejde. Amalgam, der anvendes til fyldninger, indeholder kviksølv. Det er Miljøkontrollens erfaring, at der på klinikkerne ikke hidtil har været skelnet mellem rengøring af amalgamforurenet udstyr og øvrig rengøring. En undersøgelse af et antal københavnske klinikker har vist, at der findes amalgamrester i spildevandet fra rengøring af udstyr anvendt til amalgamarbejde. Dette er begrundelsen for et generelt krav om særskilt, forudgående afskylning af instrumenter, der har været anvendt til amalgamarbejde, inden der foretages almindelig opvask eller rengøring af disse. Vandet fra rengøring af instrumenter, der har været anvendt til amalgamarbejde skal opsamles for sig og passere et amalgamfilter inden bortledning til kloak. Derved nedsættes yderligere risikoen for, at kviksølvholdigt amalgam spredes i miljøet. Brugen af amalgam er i de senere år reduceret, bl.a. ved anvendelse af plast og keramiske materialer, hvorfor kravet kun ventes at medføre en lille stigning i arbejdsbelastningen på den enkelte klinik. Kviksølv er et miljøfarligt tungmetal, der selv i små koncentrationer kan medføre alvorlig skade på levende organismer, herunder også mennesker. Kviksølv udgør desuden et problem ved behandlingen af slammet på renseanlæggene, hvor det bl.a. kan medføre luftforureningsproblemer i forbindelse med slamforbrændingen. Et for stort indhold af kviksølv i slammet reducerer også mulighederne for anvendelse af slammet i f.eks. landbruget. Med forskriften forventer Miljøkontrollen, at regulering kan udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer, specielt hvad angår tilsyn og håndhævelse på nye klinikker. Økonomi Miljøkontrollen har foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser for klinikkerne. For eksisterende klinikker vil forskriften ikke medføre yderligere udgifter til filtre og affaldsopsamling, da disse næsten uden undtagelse allerede lever op til bestemmelserne. For nye klinikker er der tale om udgifter på ca. 12.-15.000 kr. til installation af filtre, og ca. 450 - 900 kr. pr. unit (enhed) i årlige driftsomkostninger. Dog afhænger prisen af, hvor mange stole/units og vaske, der er koblet til den pågældende filterinstallation. Afhængigt af type og princip er der nogle steder indsat buffer- og opsamlingstanke, evt. også mindre pumper. Københavns Kommunes tandpleje omfatter: Børne- og ungdomstandplejen (33 små og 9 større klinikker, i alt ca. 70 stole) Omsorgstandplejen for ældre (3 klinikker plus en mobil enhed) Tandlægekonsulenttjenesten for førtidspensionister, bistandsmodtagere m.fl.- (Der rådes ikke over egen klinik) Under Hovedstadens Sygehusfællesskab findes der klinikker på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Kommunehospitalet og på Sundbyvang, Irlandsvej 35. Ovenstående klinikker er stort set indrettet og drevet i overensstemmelse med forskriftens bestemmelser, hvorfor forskriften ikke ventes at medføre væsentlige udgifter for disse. Høring Miljøkontrollen har sendt udkast til forskrift til høring hos følgende 9 organisationer og myndigheder: Miljøstyrelsen, Dansk Tandlægeforening, Københavns Tandlægeforening, Tandlægernes Nye Landsforening, Københavns Kommunes Børne- og ungdomstandpleje Omsorgstandplejen for ældre, Københavns Vand, Afløbsafdelingen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Renholdningsselskabet af 1898. Endvidere blev der sendt kopi til orientering til bl.a. Tandlægeskolen/Panum Instituttet, Århus Tandlægeskole og Sundhedsforvaltningen. Der er modtaget 9 skriftlige og 2 mundtlige udtalelser. Alle bidragydere forholder sig positive til udkastet. Af konkrete forslag/bidrag til forskriften kan nævnes: Krav til amalgamfiltertype bør ændres til, at kun helt nye filterinstallationer skal være omfattet af specifikationerne fra ISO, således at det er muligt for en klinik at overtage et hidtil godkendt anlæg i brugt stand. Miljøgevinsten ved at kræve ny filterinstallation i denne situation ses ikke at stå mål med udgifterne. I øvrigt vides det ikke, om ISO-standarden rent faktisk sikrer en forbedring af udskillelsesgraden. (Dansk Tandlægeforening + Københavns Tandlægeforening). I forskriften er formuleringen i § 3, stk 2 ændret til "nye filtre", således at det tydeliggøres, at vedtagelsen af en ISO-standard for amalgamfiltre ikke forhindrer en fortsat brug af filtre, der allerede er installeret ved standardens vedtagelse. Formuleringen ved . "- erstatning af evt. spildevandstilladelse" (§ 9 i udkastet) skal ændres, så det tydeligt fremgår, at det ikke er selve spildevands-(udlednings-) tilladelsen, der erstattes, men kun de vilkår, der allerede er nævnt i de eksisterende spildevandstilladelser. (Miljøstyrelsen + Københavns Vand) I udkastet der blev sendt til høring var indføjet en paragraf om, at forskriften erstatter spildevandstilladelse. Denne bestemmelse er nu udeladt. Der kan tilføjes særskilt (afskylning) i § 4 vedr. drift for at tydeliggøre at rengøring sker for sig i forhold til øvrige remedier/instrumenter. (Københavns Vand). I § 4 vedr. drift er der under stk. 2 om afskylning af instrumenter m.m. tilføjet "særskilt" for at tydeliggøre, at der er tale om en selvstændig, forudgående afskylning inden ordinær rengøring. De indkomne bemærkninger og forslag er således imødekommet i forskriften. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Udkast til forskrift vedr. indretning og drift af tandlægeklinikker i Københavns Kommune. Bilag 2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Bilag 3. Specifikationer vedr. afprøvning af amalgamudskillere. Ib Larsen /Annette Egetoft
7. J.nr. M71/98 (M&FFs j.nr. M1710-13/98) Dispensation fra beliggenhedskrav i autoværkstedsbekendtgørelsen til Elvin Karlsson Autolakering ApS, Birkedommervej 35, 2400 København NV. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender Miljøkontrollens udkast til udtalelse til Miljøstyrelsen, indeholdende kommentarer til virksomhedens påklage af ovennævnte afgørelse. RESUMÉ Miljø- og Forsyningsudvalget har den 7. september 1998 tiltrådt Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag om at meddele Elvin Karlsson Autolakering ApS dispensation fra afstandskravet i autoværkstedsbekendtgørelsen, således at virksomheden kan etablere et nyt værkstedslokale. På denne baggrund har Miljøkontrollen ved skrivelse af 18. september 1998 meddelt virksomheden dispensation. Virksomhedens advokat har ved skrivelse af 20. oktober 1998 påklaget afgørelsen til Miljøstyrelsen, idet advokaten ikke mener, at udvidelsen af virksomheden er omfattet af § 19, stk. 4, og § 21 i autoværkstedsbekendtgørelsen. Advokaten finder således, at dispensation er unødvendig, og at Miljøkontrollen ikke har hjemmel til at stille krav til virksomheden i forbindelse med dispensation, herunder krav om indførelse af miljøstyring. Ved skrivelse af 26. oktober 1998 har Miljøkontrollen fremsendt sagens akter til Miljøstyrelsen, som i skrivelse af 29. oktober 1998 har oplyst, at sagen behandles i styrelsens Industrikontor, og at man efter en nærmere vurdering vil vende tilbage til sagen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at vedlagte udkast til udtalelse til Miljøstyrelsen fremsendes som kommentar til klagen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Sagen er beskrevet i vedlagte indstilling af 31. august 1998 og i udkast til udtalelse til Miljøstyrelsen. BILAG VEDLAGT Miljø- og Forsyningsforvaltningens udvalgsindstilling af 31. august 1998. Skrivelse af 20. oktober 1998 fra Advokaterne Tyndeskov & Ulrich. Miljøkontrollens udkast til brev til Miljøstyrelsen. Ib Larsen /Annette Egetoft
8. M 110/98 (M&FFs j.nr. F 1510-32/98) Orientering om: a. Notat om høring af Bydelsrådene. b. Revideret mødeplan for 1999. c. Deponering af fyldjord i eksisterende og tidligere råstofgrave. d. Klage over miljøgodkendelse til indbygning af forurenet jord i dæmning i forbindelse med etablering af Københavns Bybane. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Notat af 12. november 1998 fra Miljøkontrollen. b. Mødeplan for 1999. c. Notat af 11. november 1998 fra Københavns Vand, Miljø- og plankontoret. d. Miljøstyrelsen brev af 9. november 1998 til Miljøkontrollen. Ib Larsen / Pia Jacobsen