Høring om strategi for bæredygtighed

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. april 2002

21. Høring om strategi for bæredygtighed

MFU 146/2002 J.nr. 104/2002

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder vedlagte forslag til høringssvar til Miljøstyrelsen.

Miljøministeriet har den 8. april 2002 fremsendt et forslag til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling "FÆLLES FREMTID – udvikling i balance" samt et forslag til indikatorsæt til høring i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Regeringen lægger vægt på at levere et konstruktivt bidrag til Verdenstopmødet i Johannesburg og ønsker, at strategien og valget af indikatorer sker med bred offentlig deltagelse.

Denne indstilling beskriver de generelle forskelle på den tidligere regerings strategi og den nuværende regerings strategiforslag på de områder, som Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder er specielt vigtige for Københavns Kommune.

Som bilag vedlægges Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til Miljø- og Forsyningsudvalgets høringssvar til Miljøstyrelsen.

Regeringens strategi for en bæredygtig udvikling hviler på de samme otte principper, som også var udgangspunkt for den tidligere regering. F.eks. at "Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning".

Forskellen mellem den tidligere regerings strategi og den nuværende regerings forslag til strategi ligger primært i, hvilke midler der anvises for at nå det overordnede mål om en bæredygtig udvikling. I regeringens forslag er en del af de tidligere foreslåede virkemidler fjernet eller ændret til mindre konkrete midler. På nogle områder er der ikke angivet virkemidler, men der henvises i stedet til nedsatte udvalg eller arbejdsgrupper, som vil undersøge mulige virkemidler. Et andet gennemgående træk i regeringens strategi er, at man vil analysere mulighederne for brug af markedsorienterede redskaber til fremme af et bedre miljø. Desuden har man gjort nogle af målsætningerne mindre bindende.

I det medfølgende indikatorsæt har man i hovedtræk valgt de samme indikatorer, som fremgik af den tidligere regerings indikatorsæt. Men vedrørende mål og indsats har regeringen valgt at udelade nogle mere langsigtede mål. For eksempel fastslog den tidligere regering, at andelen af vedvarende energi skulle øges med 1 % per år til mindst 35 % af den samlede energiforsyning i 2030. I den nuværende regerings forslag er dette langsigtede mål udeladt. Endvidere foreslog den tidligere regering med hensyn til brug af pesticider, at når man har udpeget de områder, der er særlig følsomme for pesticider, ville der ske en regulering af pesticidanvendelsen i disse områder. I den nuværende regerings mål på dette område fremgår det, at man vil vurdere, om der er behov for at regulere anvendelsen af pesticider i disse områder.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen mener derfor, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere, om målsætningen i regeringens strategi kan nås. Det er også vanskeligt at vurdere i hvilket omfang strategien vil styrke og støtte arbejdet for en bæredygtig udvikling i København.

Miljøministeriet har den 8. april 2002 fremsendt et forslag til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling "FÆLLES FREMTID – udvikling i balance" samt et forslag til indikatorsæt til høring i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Forslaget indeholder regeringens bud på de danske mål og initiativer, der skal til for at opnå en bæredygtig udvikling. Regeringen offentliggjorde samtidig et forslag til indikatorer for bæredygtig udvikling, der skal belyse udviklingen i forhold til strategiens mål og indsatser.

Regeringen lægger vægt på at levere et konstruktivt bidrag til Verdenstopmødet i Johannesburg og ønsker, at strategien og valget af indikatorer sker med bred offentlig deltagelse. Fristen for indsendelse af forslag og synspunkter er den 1. maj 2002.

I det følgende beskrives forskellen mellem den tidligere regerings strategi og den nuværende regerings forslag til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Forskellen mellem det forslag til indikatorsæt, som den nuværende regering har medsendt i høring, og den tidligere regerings vedtagne indikatorsæt beskrives også.

Regeringens strategi for en bæredygtig udvikling hviler på de samme otte principper, som også var udgangspunkt for den tidligere regering. F.eks. at "Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning". Forskellen mellem den tidligere regerings strategi og den nuværende regerings forslag til strategi ligger primært i, hvilke midler der anvises for at nå det overordnede mål om en bæredygtig udvikling.

I det følgende er forskellen på de to strategier angivet for udvalgte områder, der er specielt vigtige for Københavns Kommune. I bilag 2 findes en mere fyldestgørende sammenligning.

På energiproduktionssiden fremgik det af den tidligere strategi, at et grønt elmarked og nye CO2-kvoter på elproduktion ville lede til en fortsat større anvendelse af vedvarende energi og naturgas. I den nuværende strategi mener man, at en eventuel forlængelse af CO2-kvoteordningen på elproduktionen formodentlig vil lede til en fortsat større anvendelse af vedvarende energi og naturgas. På baggrund af liberaliseringen af el- og gasmarkederne agter man dog at undersøge, hvordan en omkostningseffektiv og fleksibel regulering af elsektorens CO2-udslip kan udføres efter udløbet af den nuværende ordning med CO2-kvoter ved udgangen af 2003.

Vedrørende trafikken fremgik det af den tidligere strategi, at man skal videreudvikle mere energieffektive transportteknologier, understøttet af økonomiske virkemidler, adfærdspåvirkninger og bedre fysisk planlægning for at bidrage til målet om en CO2-reduktion. I den nuværende strategi vil man overveje mulige virkemidler til at begrænse CO2-udslippet som baggrund for at fastlægge pejlemærker for transportsektorens CO2-udledning frem til første budgetperiode 2008 – 2012 og på længere sigt.

I den tidligere strategi ville man frem til efteråret 2001 arbejde på en grøn erhvervsstrategi baseret på et samspil mellem erhvervs- og miljøpolitikken, som sigter på at gøre miljøet til en konkurrenceparameter for brede dele af erhvervslivet. I den nuværende strategi vil man frem til efteråret 2002 arbejde på en rapport om grøn markedsøkonomi. Rapporten skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø.

Endelig påpegede man i den tidligere strategi, at det offentlige må gå forrest med hensyn til en grøn indkøbspolitik, mens man i den nuværende strategi pointerer, at det offentlige selv er en vigtig forbruger, og derfor selv har mulighed for at påvirke markedet.

Vedrørende støjforurening fremgik det af den tidligere strategi, at målet var, at der i 2010 højst måtte være 50.000 stærkt støjbelastede boliger på landsplan. I den nuværende strategi vil man gennem den nedsatte Vejstøjgruppe udarbejde en bredt funderet vejstøjstrategi, hvor man vil undersøge muligheden at nå målet om maksimalt 50.000 stærkt støjbelastede boliger i 2010.

Der er enighed om vedrørende luftforurening, at målet frem til 2010 er at begrænse udledningen af kvælstofoxider og kulbrinter med 60 procent i forhold til 1988-niveauet og indenfor samme periode at halvere trafikkens udledning af partikler i byerne. Endvidere er der enighed om, at man vil overveje, hvordan anvendelsen af effektive partikelfiltre på lastbiler og busser kan fremmes. Når teknologien er færdigudviklet, vil man overveje hvordan anvendelsen af disse kan fremmes. I den nuværende strategi tilføjes, at man vil overveje, hvordan markedsorienterede instrumenter kan fremme salget af disse.

Vedrørende rigtig prissætning fremgår det af den tidligere strategi, at skatter og afgifter i højere grad skal sikre, at priser på transport, transportmidler og brændstoffer afspejler de samfundsmæssige omkostninger, herunder infrastrukturomkostninger og miljø- og sundhedsomkostninger. I den nuværende strategi vil man løbende overveje, om grøn markedsøkonomi på transportområdet kan bidrage til en bæredygtig udvikling.

I den tidligere strategi anså man, at der var behov for at stille direkte krav til elproducenterne gennem CO2- kvoter, der sætter loft over den samlede udledning. Endvidere opstillede man mål om, at andelen af den vedvarende energi skulle stige med 1 procent årlig. Endelig skulle det offentlige gå forrest som et godt eksempel for andre dele af samfundet.

I den nuværende strategi vil man både nationalt og gennem et aktivt samarbejde i EU udvikle de markedsorienterede virkemidler, der kan sikre stabil, omkostningseffektiv energiforsyning og fremme de miljømæssige mål på den samfundsmæssigt mest rentable måde. Man vil endvidere arbejde for en øget koordinering af energipolitikken på tværs af landegrænser ikke mindst i EU, således at prisen på energi i landene afspejler reelle omkostninger, herunder miljøomkostningerne. Der skal fortsat ske en udbygning af forsyningen med vedvarende energi, idet omfanget af den vedvarende energi vil kunne bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af miljømålene, herunder CO2-målsætningen. Endvidere er det relevant, som et led i Danmarks målsætning for reduktion af CO2, at der overvejes pejlemærker for den vedvarende energis andel af bruttoenergiproduktionen på læn gere sigt.

I den tidligere strategi ville man holde fast i de grønne afgifter og overveje muligheden for at indføre nye. Bl.a. ville man se på en omlægning af afgiften på bekæmpelsesmidler og fremsætte et lovforslag om at øge differentieringen af værdiafgiften på bekæmpelsesmidler. Desuden ville man se på en omlægning af registreringsafgiften, således at købere af nye biler i højere grad inddrager miljøhensyn og dermed bidrager til at begrænse CO2-udledningerne. Endelig ville man også undersøge, om der var en bedre måde at indrette transportafgifterne på, f.eks. med differentierede satser for miljøbelastningen for benzin og diesel.

I den nuværende strategi vil man, for at få mest miljø for pengene i 2002, udgive en rapport om grøn markedsøkonomi, som skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø, herunder økonomiske redskaber som afgifter og tilskud, omsættelige forureningstilladelser og –kvoter, ejendomsrettigheder, udfasning af miljøskadelige subsidier, regler for erstatningsansvar m.v. Hertil kommer en analyse af potentialer og erfaringer med teknologisk innovation og spredning af miljøteknologiske løsninger samt initiativer, der kan stimulere og udvikle markedet, så virksomhederne i højere grad kan udnytte deres miljøindsats som en konkurrenceparameter.

Regeringen har samtidig med forslaget til en bæredygtig strategi fremsendt et forslag til indikatorer, der fremover skal belyse fremskridt med at opnå bæredygtig udvikling. Indikatorerne vil være et væsentligt element i rapporteringen om udvikling og resultater i forhold til mål og initiativer i forslaget til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. For hvert tema i strategien er der opstillet et indikatorsæt, bestående af en beskrivelse af mål og indsats samt forslag til indikatorer. Valget af indikatorer er stort set de samme som indgik i den tidligere regerings indkatorsæt. Men der er en række forskelle vedrørende mål og indsats.

I det følgende er forskellen på de to indikatorsæt angivet for udvalgte områder, der specielt er vigtige for Københavns Kommune. I bilag 3 findes en mere fyldestgørende sammenligning.

I den tidligere regerings indikatorsæt indgik følgende målsætning: Rent drikkevand vil fortsat have høj prioritet. Grundvandstruende pesticider skal forsat forbydes. Der er igangsat et arbejde, om det er muligt at udpege områder, der er særlig følsomme for udvaskning af pesticider. Når dette er sket, vil der ske en regulering af pesticidanvendelsen i disse områder. I nuværende indikatorsæt hedder det, at rent drikkevand vil fortsat have høj prioritet. Grundvandstruende pesticider skal forsat forbydes. Der er igangsat et arbejde om det er muligt at udpege områder, der er særlig følsomme for udvaskning af pesticider. På den baggrund vil det blive vurderet, om der er behov for at regulere anvendelsen af pesticider i disse områder.

Det fremgik af den tidligere regerings indikatorsæt, at produktionsvirksomhedernes påvirkning af miljøet forsat skulle begrænses. Det er i det nuværende indikatorsæt ændret til, at vækst og miljø i stigende grad skal gå hånd i hånd.

Tidligere var mål og indsatsen, at energispareindsatsen skulle forstærkes, og at andelen af vedvarende energi skulle øges med 1 % per år til mindst 35 % af den samlede energiforsyning i 2030. I den nuværende regerings forslag til mål og indsats hedder det, at man skal styrke planlægning, koordinering og prioritering af den samlede indsats for energibesparelser.

Her opstillede den tidligere regering mål om, at det offentlige skal gå foran og indføre en grøn indkøbspolitik. Dette er i det nuværende indikatorsæt blevet til, at det offentlige ønsker at gå foran bl.a. ved at inddrage miljøhensyn i sin indkøbspolitik.

Regeringens forslag til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling har et tidsperspektiv på 20 år. Det er vanskeligt at vurdere miljøkonsekvenserne af regeringens forslag til strategi, idet der kun indgår få konkrete handlingsforslag udover nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper. Endvidere vil man satse på mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø. Hvorvidt de markedsorienterede redskaber kan understøtte en bæredygtig udvikling gør det ligeledes vanskeligt at vurdere miljøkonsekvenserne af regeringens forslag til strategi og indikatorsæt.

Når strategien konkretiseres, kan enkelte områder få økonomisk betydning for Københavns Kommune.

Ingen

Ingen

Bilag 1: Forslag til Høringssvar til Miljøstyrelsen vedrørende forslag til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Bilag 2 Bilag vedrørende ændringerne i regeringens forslag til Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling i for hold til den tidligere strategi.

Bilag 3. Bilag vedrørende ændringerne i de to indikatorsæt vedrørende Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling.