Mødedato: 28.02.2005, kl. 14:30

Formidling af Københavns miljøpolitik

Formidling af Københavns miljøpolitik

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. februar 2005

 

 

9.      Formidling af Københavns miljøpolitik

 MFU 33/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter formidlingen af Københavns miljøpolitik.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2005

Udsat.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog i november 2003 en miljøpolitik for København. Miljøpolitikken er formidlet ud via Internet, Intranet, Københavns Kommunes Grønne Regnskab, Agenda 21-planen samt via en række forskellige netværk i kommunen fx som led i arbejdet med miljøcertificering.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet et udkast til en folder om miljøpolitikken, hvor miljøpolitikken knyttes til borgerønsker og til kommunens indsats på miljøområdet.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog den 13. november 2003 en miljøpolitik for København. Miljøpolitikken omfatter al miljøarbejdet i København. Det betyder, at miljøpolitikken gælder for alle kommunens forvaltninger og institutioner. Den kræver, at "vi fejer for egen dør" samt påvirker og inspirerer borgere, leverandører og samarbejdspartnere.

 

Målgrupper

Kommunens forvaltninger, institutioner og ansatte udgør den primære målgruppe for miljøpolitikken. Derudover er borgere og erhvervsliv i byen også en målgruppe, ligesom miljøpolitikken skal indgå som led i kommunens internationale strategi samt i markedsføringen af København som Europas miljøhovedstad.

 

Formidling hidtil

Miljøpolitikken indgår som vision i kommunens Agenda 21-plan og udgør på den måde det overordnede grundlag for kommunens nuværende og fremtidige mål og indsatser på miljøområdet.

Miljøpolitikken er formidlet ud via Internet og Intranet på følgende web-adresser:

·        Kommunens hjemmeside, www.kk.dk

·        Miljøkontrollens hjemmeside, www.miljoe.kk.dk

·        Kommunens Intranet (KKnet)

 

Derudover er miljøpolitikken formidlet via en række forskellige netværk i kommunen. Det er fx Dogmeforum, Dogme økologiprojekterne samt i arbejdsgruppen for miljøcertificering. Miljøpolitikken er ligeledes beskrevet i forordet til Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003, som er udkommet i et oplag på 3.500.

 

Folder om miljøpolitik

Der er udarbejdet et forslag til en folder, som sætter miljøpolitikken ind i en sammenhæng. Her sættes miljøpolitikken i sammenhæng med væsentlige tiltag på miljøområdet, hvor der præsenteres tre cases som eksempler på, hvad vi har gjort, og hvad vi er i gang med. Endvidere sættes miljøpolitikken i sammenhæng med de borgerønsker, som kom frem i forbindelse med ønsketræerne på miljøfestivalen i 2003.

Der udarbejdes en dansk og engelsk version af folderen.

 

Formidling fremover

Folderen distribueres til alle forvaltninger i kommunen. Derudover vil det være en primær strategi at distribuere folderen ud i en række forskellige sammenhænge fx via Dogmeforum, via arbejdsgruppen for miljøcertificering, økologiprojektet mv.

Derudover planlægges det at formidle miljøpolitikken i sammenhæng med fx Agenda 21-planen, som forventes endelig vedtaget ultimo 2004. Der findes en række forskellige personaleblade i kommunens forvaltninger, som kan anvendes sammen med det fælles KKnet.

Folderen distribueres ligeledes sammen med Agenda 21-planen til biblioteker, Københavnerinformation og lokale Agenda 21-centre samt anvendes i forbindelse med kommunens internationale arbejde.

 

Konsekvenser for borgerne

Ingen bemærkninger.

 

ØKONOMI

Ingen bemærkninger.

 

MILJØVURDERING

Miljøpolitikken udgør en ramme for miljøarbejdet, som på længere sigt kan have en positiv effekt på miljøet.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

Forslag til folder om miljøpolitik.

(Bilaget er tidligere fremsendt ).

 

 

 

Hjalte Aaberg                    /

Lene Mårtensson

 


 


Til top