Nye vilkår for miljøregulering på virksomhedsområdet

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. februar 2005

 

 

7.      Nye vilkår for miljøregulering på virksomhedsområdet

 MFU 45/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at      Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter de nye vilkår for virksomhedsregulering som følge omfattende lovændringer på området.

 

 

RESUME

(Ny indstilling som delvist erstatter indstilling (MFU 32/2005), som MFU udsatte behandlingen af den 7. februar 2005.)

Fra 1. januar 2005 træder en lang række nye love på virksomhedsområdet i kraft. Ændringerne sker for miljøgodkendelser, tilsyn, gebyrbetaling, anmeldevirksomheder og omkring retssikkerhed. Miljøkontrollen forventer en øget administrativ byrde som følge af lovændringerne. Miljøkontrollen vurderer, at ændringerne får begrænset betydning for virksomhedernes miljøpåvirkning, såvel i negativ som i positiv retning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Miljø- og Forsyningsudvalget blev på mødet den 10. maj 2004 orienteret om de lovændringer Miljøstyrelsen har foreslået omkring miljøregulering af virksomhedsområdet. Udvalget blev på dette tidspunkt også orienteret om de høringssvar Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremsendt til Miljøstyrelsen i forbindelse lovændringerne. Disse lovændringer omkring miljøregulering af virksomheder er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2005. Miljø- og Forsyningsudvalget orienteres hermed om de endelige lovændringer og om konsekvenserne, som de vurderes i dag.

Lovændringerne omfatter følgende områder:

·        Gebyrbetaling (ændret gebyrbekendtgørelse)

·        Godkendelse af virksomheder (ændret godkendelsesbekendtgørelse)

·        Tilsynsarbejdet (ny tilsynsvejledning)

·        Anmeldevirksomhederne (ændring af anmeldebekendtgørelsen[1]).

·        Retssikkerhed (ny lov om retssikkerhed ved tvangsindgreb (tilsyn))

 

Gebyrbetaling

Miljømyndighedens arbejde med godkendelse og tilsyn har hidtil været delvist gebyrfinansieret. Virksomhederne har betalt et fast årligt beløb på baggrund af deres indplacering på listen i gebyrbekendtgørelsen. Der har ikke tidligere været skelnet mellem tidsforbrug på det lovregulerede arbejde og tidsforbrug på arbejde, der går ud over det lovregulerede såsom samarbejde om fx miljøledelse og renere teknologi.

Fra 1. januar 2005 vil virksomhedernes betaling for godkendelse og tilsyn ske på baggrund af det reelle tidsforbrug.

Virksomhederne skal fremover betale for de myndighedsopgaver, der knytter sig til miljøgodkendelse og andre myndighedsopgaver efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 samt for tilsyn efter Miljøbeskyttelses lovens kapitel 9.

Virksomhederne skal således kun betale gebyr for opgaver, der knytter sig til det lovregulerede arbejde med virksomhederne.

Den tid Miljøkontrollen bruger på dialog og vejledning i emner der ikke vedrører lovregulerede opgaver, såsom miljøledelse og renere teknologi, er ikke gebyrpligtig. Dette på trods af, at Miljøkontrollen som tilsynsmyndighed har en generel forpligtelse til at foretage denne form for forureningsforebyggende aktiviteter bl.a. via miljøtilsyn.

Miljøkontrollen vil i forbindelse med de ændrede regler for opkrævning af gebyr udarbejde et katalog over de ydelser, der vil blive opkrævet gebyr for.

Miljøkontrollen forventer en øget administrativ byrde på grund af lovændringen.

 

 

 

Godkendelse af virksomheder

Pr. 1. januar 2005 ændres også godkendelsesordningen for virksomheder. Hidtil har Miljøkontrollen udformet individuelt tilpassede miljøgodkendelser til alle godkendelsespligtige virksomheder på baggrund af bekendtgørelser, vejledninger og egne vurderinger mv.

 Fra 1. januar 2005 godkendes virksomheder efter to forskellige regelsæt:

·        De store og mere miljøtunge (i-mærkede) virksomheder godkendes som hidtil (betegnes herefter som bilag 1 virksomhederne).

·        Virksomheder inden for en række brancher vil blive godkendt bl.a. på baggrund af standardvilkår, som udarbejdes af Miljøstyrelsen (betegnes herefter som bilag 2 virksomhederne).

For bilag 2 virksomheder kan Miljøkontrollen således ikke længere fuldt ud selv fastsætte vilkår, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Miljøkontrollen mister dermed i et vist omfang muligheden for gennem regulering at fastsætte miljøstandarden i kommunen for bestemte virksomhedstyper.

Der vil dog i alle godkendelser stadig være mulighed for, at Miljøkontrollen i et vist omfang kan formulere egne vilkår for støj, affald og spildevand.

 

Tilsynsarbejdet

Pr. 1. januar 2005 skal miljømyndighederne i lighed med arbejdsmiljømyndighederne foretage en indplacering af virksomhederne i tre kategorier, niveau 1, 2 og 3. Kategoriseringssystemet er baseret dels på virksomhedens egen systematik i miljøarbejdet, på virksomhedens information til myndigheden om miljøproblemer dels på virksomhedens lovlydighed.

·        Niveau 1 omfatter virksomheder, som ved en stor egenindsats har bragt sig på forkant i miljøarbejdet.

·        Niveau 2 omfatter virksomheder, som er lovlydige, men ikke har gennemført en særlig indsats inden for miljøområdet. 

·        Niveau 3 omfatter virksomheder, som er karakteriseret ved ikke at overholde miljølovgivningen.

Kategoriseringen af virksomhederne er grundpillen i den prioriterede tilsynsindsats, men skal også sammenholdes med:

·        Virksomhedens potentielle miljøbelastning (afhænger af virksomhedstype og størrelse)

·        Virksomhedens lokalisering (hvis virksomheden fx er placeret i særligt følsomme omgivelser)

Det samlede antal tilsyn forventes fastholdt på nuværende niveau. Vejledningen forventes således ikke at give anledning til væsentlige ændringer i forhold til den nuværende indsats, da Miljøkontrollen allerede i dag tilrettelægger sin tilsynsindsats ud fra en nogenlunde tilsvarende vurdering af virksomhederne.

 

Anmeldevirksomhederne

Pr. 1. januar 2005 ophæves bekendtgørelsen om "anden virksomhed end listevirksomhed" (anmeldevirksomheder), også kaldet Anmeldebekendtgørelsen. For en lang række virksomheder betyder det, at deres pligt til at anmelde etablering og væsentlige ændringer af virksomheden bortfalder. Det drejer sig om virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige men dog har så belastende miljøforhold, at de skal have regelmæssigt miljøtilsyn. Mange af virksomhederne var tidligere godkendelsespligtige, men udgik af den liste i 1991. En ny bekendtgørelse[2] viderefører en mindre del af den oprindelige anmeldebekendtgørelse med bl.a. kommunens hjemmel til at udstede forskrifter. Samtidig kom mer der med den nye bekendtgørelse et nyt krav om forudgående anmeldelse af støjende og støvende byggeaktiviteter.

Miljøkontrollen vil fremover blive forpligtet til selv at skaffe sig viden om nyetableringer mv. inden for gruppen af tidligere anmeldepligtige virksomheder. Miljøkontrollen har med hjælp fra Statistisk Kontor anskaffet sig de redskaber, der skal til for at løse denne opgave.

Miljøkontrollen forventer også her en øget administrativ byrde på grund af lovændringen.

 

Retssikkerhed

1. januar 2005 træder en ny lov i kraft, der handler om retssikkerhed for borgerne ved myndighedernes anvendelse af tvangsindgreb. Tvangsindgreb er ofte det, vi i daglig tale kalder miljøtilsyn.

Bekendtgørelsen bevirker, at myndighederne i de fleste tilfælde skal give en skriftlig underretning til virksomheden, 14 dage inden tilsynet skal gennemføres. Underretningen skal indeholde tid og sted for tilsynet og skal angive hovedformålet med tilsynet. Desuden skal Miljøkontrollen fremover have øget fokus på sagsforløbet i forbindelse med politianmeldelser, da der kommer skærpede bestemmelser omkring selvinkriminering (dvs. virksomhedernes pligt til at give oplysninger i forhold til deres ret til ikke at udtale sig i forbindelse med erkendte lovovertrædelser).

Miljøkontrollen forventer en væsentligt øget administrativ byrde på grund af lovændringen som følge af de nye krav til planlægning, gennemførelse og opfølgning på det store antal miljøtilsyn.

 

Konsekvenser for borgerne og virksomheder

 

Gebyrbetaling

Ændringen i reglerne for gebyr har først og fremmest betydning for virksomhederne. De ændrede regler for gebyrbetaling forventes ikke at få konsekvenser for borgerne, da Miljøkontrollen vurderer, at vi fortsat kan yde samme service over for virksomhederne som i dag og dermed opretholde den nuværende miljøindsats på virksomhedsområdet.

Det er Miljøkontrollens vurdering, at den økonomiske konsekvens for virksomhederne vil være forskellig. Nogle virksomheder vil opleve, at de skal betale et højere tilsynsgebyr end de plejer, mens andre vil opleve en reduktion i tilsynsgebyret. Virksomheden har ikke mulighed for at klage over tilsynsgebyret, men kan bede om at få redegjort for forbruget af timer. Miljøkontrollen har udarbejdet et system til en detaljeret registrering af tidsforbrug ved tilsyn.

 

Godkendelse af virksomheder

Ændringerne i godkendelsesordningen forventes ikke at give væsentlige ændringer for borgerne.

 

Specielt for bilag 2 virksomhederne kan de lempeligere krav til forudgående dokumentation medføre en vis risiko for, at Miljøkontrollen efter etablering vil stille krav til virksomheden om dokumentation af overholdelse af vejledende grænseværdier. Det betyder en større usikkerhed for virksomhederne omkring vilkårene for deres drift. Forringelsen af miljømyndighedens mulighed for at tilgodese specielle forhold omkring virksomheden før etablering kan således give ulemper for enkelte virksomheder.

 

Herudover vurderer Miljøkontrollen, at den nye ordning kan betyde en svækkelse af fremdriften mht. nye miljøtiltag og renere teknologi på virksomhederne.

 

Tilsynsarbejdet

En tilsynsindsats baseret på niveaudeling af virksomhederne forventes ikke at have konsekvenser for borgere.

 

For virksomheder har tilsynsfrekvensen en vis økonomisk betydning pga. de ændrede regler for tilsynsgebyr. Der vil således være et økonomisk incitament for virksomhederne til at opnå en placering i niveau 1, da det i de fleste tilfælde vil medføre en reduceret tilsynsindsats.

 

Anmeldevirksomhederne

Ændringerne af anmeldebekendtgørelsen forventes ikke at have væsentlige konsekvenser for borgere.

For virksomhederne betyder ændringen, at de fremover ikke har pligt til at anmelde nyetablering eller ændring af virksomheder til Miljøkontrollen. Dette kan betyde, at virksomheder risikerer at etablere sig på lokaliteter, hvor de ikke lovligt kan drive deres virksomhed, og at de etablerer deres drift på en måde, som miljømyndigheden efterfølgende er nødt til at regulere. Dette skaber en vis usikkerhed for virksomhederne, men Miljøkontrollen vil naturligvis fortsat stå til rådighed med vejledning, hvis virksomheden henvender sig før etablering.

 

Retssikkerhed

Ændringerne omkring retssikkerhed forventes ikke at have væsentlige konsekvenser for borgere.

Virksomhederne vil mærke en vis forandring i den hidtidige administrative praksis, når det gælder anmeldelse og udførelse af tilsyn. Miljøkontrollen forventer ikke, at virksomhederne vil opleve forandringen som en belastning.

 

ØKONOMI 

 

Gebyrbetaling

Miljøkontrollens indtægt i form af gebyrer for arbejdet med regulering af virksomheder kan ændre sig. Miljøkontrollens indtægt for reguleringsarbejdet har indtil i dag ligget forholdsvist stabilt, idet gebyrbetalingen for den enkelte virksomhed har udgjort et fast årligt beløb og kommunen derfor har kunnet beregne, hvor mange penge ordningen ville indbringe. Med de ændrede regler vil gebyrindtægten blive afhængig af kommunens ressourceforbrug til enkeltelemeter i tilsynet. Derfor vil den indtægt som kommunen får ind på sit arbejde med tilsyn og godkendelser kunne svinge fra år til år. Da tidsforbrug til tilsyn og godkendelser ikke tidligere har været opgjort efter de kriterier, der nu foreligger, er det endnu for tidligt at forudsige om indtægterne vil øges eller falde.

 

De øvrige lovændringer

Ændringerne på godkendelsesområdet, tilsynsområdet, for regulering af anmeldevirksomheder og på retssikkerhedsområdet forventes ikke at få væsentlig økonomisk betydning.

 

MILJØVURDERING

De mange lovændringer på virksomhedsområdet forventes generelt ikke at få nævneværdig effekt på miljøet, men det er ikke muligt fuldt ud at forudse konsekvenserne.

På nogle områder kan der være en positiv miljøeffekt i forhold til de sagsområder, der er nævnt under sagsområdet Virksomheder på forvaltningens positivliste.

·        Ændringerne på tilsynsområdet kan betyde en reduceret miljøbelastning. Dels fordi visse af virksomhederne af markedsføringsmæssige årsager ikke ønsker at ligge i Niveau 3, dels fordi indsatsen koncentreres omkring disse virksomheder.

·        Ændringerne i forbindelse med regulering af de tidligere anmeldevirksomheder kan medføre, at enkelte virksomheder, der ikke tidligere har registreret sig hos Miljøkontrollen, vil blive identificeret og dermed få reguleret miljøforholdene.

På andre områder kan der være en negativ miljøeffekt i forhold til de sagsområder, der er nævnt under sagsområdet Virksomheder på forvaltningens positivliste.

·        Hvis Miljøkontrollen pga. den ændrede gebyrbetaling ikke længere kan servicere virksomhederne i samme udstrækning som tidligere mht. dialog og vejledning om frivillige miljøforhold, kan der komme en negativ miljøpåvirkning.

·        For bilag 2 virksomhederne kan der være en negativ konsekvens af, at der nu skal arbejdes ud fra standardvilkår. Det nationale sigte med standardvilkårene er at sikre et ensartet reguleringsgrundlag i hele landet. Konsekvensen for miljøet i København er, at vi mister muligheden for selv at fastsætte, hvilken miljøtilstand vi ønsker i København.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

Ingen

 

 

Hjalte Aaberg

/ Per Møller