Indførelse af en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget i Københavnernes Grønne Regnskab

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. februar 2005

 

 

14.      Indførelse af en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget i Københavnernes Grønne Regnskab

 MFU 50/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at                  Miljø- og Forsyningsudvalget god kender en model for en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget i Københavnernes Grønne Regnskab.

 

 

RESUME

Det foreslås, at Københavnernes Grønne Regnskab fremover består af to dele:

 

1.      Regnskabet, som fagligt redegør for udviklingen indenfor miljømæssige og res­sourcemæssige relevante områder.

2.      Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning, som indeholder alle centrale konklu­sioner om de udviklingstendenser, regnskabet viser, dvs. om hvor det går godt, og hvor det går mindre godt med at nå miljømålene, og som også viser de centrale konklusioner i en  forenklet grafisk oversigt.

 

Københavnernes Grønne Regnskab vil på denne måde  i højere grad end hidtil kunne anvendes som et grundlag for en politisk drøftelse af, om miljøbelastning og ressourceforbrug i København går i retning af de besluttede miljømål. Regnskabet kan derved være med til at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

 

For at illustrere den nye model, har forvaltningen udarbejdet et eksempel på en beretning med udgangspunkt i 2003-tal.

 

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender Københavnernes Grønne Regnskab og beretningen fra Miljø- og Forsyningsudvalget fremover.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 10. januar 2005 vedtog udvalget, at der i stigende omfang skal fokuseres på at anvende Københavnernes Grønne Regnskab som et grundlag til at vurdere, om miljøbelastning og ressourceforbrug i København går i retning af de besluttede miljømål.

 

Det blev besluttet, at der skal indføres en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget i regnskabet. Beretningen er Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning til Økonomi­udvalget og Borgerrepræsentationen og efterfølgende til kommunens forvaltninger og byens miljøambassadører. Beretningen skal indeholde alle centrale konklusioner om de udviklingstendenser, regnskabet viser, dvs. om hvor det går godt, og hvor det går mindre godt med at nå miljømålene, og regnskabet kan derved være med til at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

 

Udvalget vedtog også, at udvalget i februar 2005, inden forelæggelsen af det grønne regnskab for 2004, skulle have forelagt et oplæg til debat, om hvordan en beretning for 2004 kunne se ud.

 

Forslag til model for beretningen

For på en let og overskuelig måde at vise de gode og mindre gode udviklingstenden­ser foreslår forvaltningen at anvende en forenklet grafisk oversigt med smiley'er. Fremstillingen udarbejdes på baggrund af en vurdering af den udvikling, som indi­katorerne i regnskabet viser i forhold til de opstillede miljømål. Beretningen vil også indeholde en vurdering af, i hvilken grad de kommunalt besluttede virkemidler er tilstrækkelige til at nå miljømålene.

 

Samlet set vil beretningen pege på de udfordringer, kommunen står overfor på mil­jøområdet i de kommende år. Beretningen kan eventuelt indeholde Miljø- og Forsy­ningsudvalgets udmelding om, hvilke indsatsområder udvalget synes er de væsent­ligste i de kommende år. Beretningen vil skærpe regnskabets budskab om, at kommunens politikere har fokus på, hvordan det går med at nå miljømålene.

 

For at Københavnernes Grønne Regnskab fremover kan danne grundlag for en vur­dering af, om miljøbelastning og ressourceforbrug i København går i retning af de besluttede miljømål, er det nødvendigt at uddybe regnskabet på nogle punkter, især med hensyn til at beskrive de besluttede/udførte kommunale virkemidler.

 

For at illustrere den nye model for Københavnernes Grønne Regnskab har forvalt­ningen udarbejdet et  eksempel på en beretning baseret på tal for 2003. Eksemplet er udarbejdet på baggrund af tre temaer: Vandområder, trafik og jordforurening.

 

Det kommende regnskab for 2004 samt beretningen for 2004 vil selvsagt være base­ret på tal for 2004 og vil beskæftige sig med alle områder. Københavnernes Grønne Regnskab for 2004 forventes forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget i juni 2005.

 

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen fremover får forelagt såvel Københavnernes Grønne Regnskab som Miljø- og Forsyningsudval­gets beretning til godkendelse, efter det er godkendt i Miljø- og Forsyningsudvalget.

 

Eksempel på Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning baseret på data fra 2003

 

"Miljø- og Forsyningsudvalgets intention med Københavnernes Grønne Regn­skab er at give et overblik over, om miljø­belastning og ressourceforbrug går i retning af de miljømål, som vi har beslut­tet i Københavns Kommune. At synliggøre og være åbne om, hvor det går godt, og hvor det går skidt. Og lad det være sagt med det samme: Vi har stadig rigtig mange store udfor­dringer i København, hvis vi skal leve op til egne mål.

Københavnernes Grønne Regnskab viser i år både skyggesider og lyspunkter for mil jøet i København. De store problemer er stadig trafikstøjen, partikelfor­ureningen og CO₂-udledningen, hvor udviklingen går den forkerte vej. Der er kommet flere støjbelastede boliger, og udslippet af kuldioxid fra el-produktio­nen er steget, selvom københavnernes el-forbrug er faldet en anelse.

De samlede affaldsmængder stagnerer, men målene for genanvendelse af af­fald er ikke nået. Faldet i vandforbruget ser også ud til at være stagneret, og der er lang vej igen til at opfylde de miljømål, vi har besluttet.

Men der er også lyspunkter. Vandkvaliteten i de Indre Søer er forbedret meget de sidste par år til gavn for planter og dyr, og vandet i havnen er så rent at københavnerne kan bade i det. Vi er også næsten færdige med at rense forure­net jord i daginstitutioner og på legepladser.

Oversigten nedenfor viser udviklingen på de enkelte miljøområder i forhold til de besluttede miljømål.

Forslag til model
Hvordan går det med at nå målet på basis af data fra 2003? Vurderingen er baseret på udviklingen i regnskabets nøgletal samt en vurdering af, om målet kan nås under hensyntagen til de vigtigste besluttede og gennem­førte kommunale tiltag samt andre faktorer, der forventes at påvirke udviklingen fremover.
Miljøområde	Udvikling 2002-2003	Når vi målet?	Bemærkninger
Energi	K	L	Efter flere års fald i CO2 udslippet er der i 2003 sket en mindre stigning, men der er langt til målet.
Vandforbrug	K	K	Vandforbruget steg lidt i 2003 efter flere års fald. Der er langt igen før målet nås.
Affald	K	L	Den samlede affaldsmængde er stagneret, men målene for genanvendelse er ikke nået.
Trafik	L	L	Der er kommet flere støjbelastede boliger, og gadeluftens indhold af NO2 og partikler er for højt.
Grønne områder	J	K	Der kommer flere træer i byen, men målet om 400 m fra bolig til grønt område er en stor udfordring
Vandområder	J	K	Havnen opfylder delvis målene, enkelte søer opfylder målene, men der er fortsat problemer med at opfylde målsætnin-gen for Utterslev Mose og flere andre vandom­råder.
Jord	J	J	Forurenet jord fjernet fra de fleste legeare­aler. Indsatsen fuldføres i 2005. Implementeringen af den ny strategi for beskyttelse af grundvand og indeklima er påbegyndt.

J = Her går det den rigtige vej

K = Her går det både frem og tilbage

L = Her går det den forkerte vej

 

En af de rigtig store udfordringer er trafikkens belastning af miljøet. Som kommune har vi relativt få muligheder for at påvirke den mest afgørende faktor, nemlig mængden af biltrafik. Og biltrafikken er igen i 2003 steget omend mindre end i de foregående år. Hvis man er optimistisk, kan man håbe på, at den samtidige mindre stigning i brugen af metro, tog og cyklen er et tegn på, at vi nu er ved at vende udviklingen ved hjælp af milliardinvesteringer i Metroen, A-busser, busprioriterede vognbaner, udbygning af cykelstier og cykelruter mv.

Men ikke desto mindre har den økonomiske vækst i de forgange år med usvi­gelig sikkerhed ført til flere biler og flere kørte kilometer. Effekten på miljøet har bl.a. været mere støj. Siden 1995 er der endnu flere københavnere som må døje med et uacceptabelt støjniveau. Det ser ikke lyst ud med hensyn til at nå kom­muneplanens målsætning om at halvere antallet af støjbelastede boliger.

Forureningen med kvælstofoxider (NO₂) og ultrafine partikler udgør et sund­hedsproblem. I flere af byens trafikerede gader er luftens indhold af partikler og NO₂ i dag over EU's grænseværdi. Vi fejer for egen dør ved at kræve parti­kelfiltre på egne kommunale køretøjer og af entreprenører og transportører, der udfører opgaver for kommunen. Det er en god start, men vi kan stadig selv blive bedre, og vi vil i Miljø- og Forsyningsudvalget arbejde for at udvide ind­satsen for at reducere partiklerne i københavnernes luft betragteligt.  

Endvidere har vi i juli 2003 ansøgt Justitsministeriet om at etablere en miljø­zone, hvor de tunge køretøjer skal have partikelfiltre på for at køre.

Men målt på umiddelbar miljøeffekt er vores hidtidige indsats for at redu­cere trafikkens miljøbelastning langt fra nok, og der er ikke noget, der tyder på, at de forventede teknologiske forbedringer af køretøjerne vil løse problemerne for os i den nærmeste fremtid.

Miljø- og Forsyningsudvalget vil i forbindelse med den forestående revision af Københavns Kommunes Trafik- og Miljøplan arbejde for at styrke indsatsen for at reducere biltrafikkens negative miljøkonsekvenser.

Heldigvis har vi også store succeser at fejre. Efter over ti års vedholdende ind­sats er de Indre Søer ved at blive forandret til rene søer med klart vand og et alsidigt plante- og dyreliv. Damhussøen har allerede i en årrække levet op til målsætningen, og det har i de sidste to år været muligt at bade i Københavns havn.

I de nordlige vandområder, som omfatter Fæstningskanalen, Utterslev Mose,  Nordkanalen, Emdrup Sø og Søborghusrenden er der dog fortsat problemer, som kræver en flerårig indsats, før vi kan se en effekt. Vi skal blandt andet be­grænse spildevandsbelastningen og restaurere søer og vandløb, så de bliver ført tilbage til en tilstand med meget større variation i dyre- og planteliv.

Det vigtigste tiltag frem til 2007 er effektuering af vandområdeplanen for de nordlige vandområder, som allerede er vedtaget af Borgerrepræsentationen i november 2004. Tilbage står dog endnu at sikre finansieringen af de nødven­dige tiltag i planen. Der skal bruges ca. 60 mio. kr. til den egentlige restaure­ring over en ti-årig periode. Det er dog muligt at igangsætte projekterne etape­vis. Den del af planen, der omfatter restaurering af Nordkanalen og Søborghus Rende, kan udføres i 2006 og 2007, hvis der afsættes ca. 5 mio. kr. det første år og 7 mio. kr. det andet år.

Desuden skal vi for at opnå en forbedret vandkvalitet gøre en indsats for at nedbringe overløb fra kloaksystemerne i både København og i omegnskom­munerne. Det har vi taget højde for i Københavns Kommunes nye spilde­vandsplan, og vi har en forventning om, at omegnskommunerne ligeledes i deres kommende spildevandsplaner afsætter midler til at mindske spildevands­belastningen af søer og vandløb.

Sammenfattende må vi sige, at vi i Københavns Kommune har vedtaget de planer, der skal til for at rette op på tilstanden i søer og åer i København, men det har ikke været muligt for Københavns Kommune at prioritere finansiering hertil.

Vi er også nået langt med hensyn til at beskytte de københavnske børn mod kontakt med forurenet jord. Vi har arbejdet målrettet med at gennemføre vores strategi for at bortgrave eller tildække forurenet overfladejord på alle offentlige daginstitutioner, legepladser, fritidshjem, private dagplejere, udflytterbørneha­ver og skolehaver. Aktiviteterne, som samlet medfører udgifter på omkring 148 millioner kr., har betydet, at vi i 2005 vil have nået vort mål, nemlig at ingen børn i offentlig pasning eller på offentlige legepladser risikerer at komme i kontakt med forurenet jord.

I Miljø- og Forsyningsudvalget kan vi nu, midt i 2004, glæde os over snart at have afsluttet en meget vigtig indsats på jordområdet. Vi kan også glæde os over, at indsatsen på et nyt vigtigt område er påbegyndt, nemlig at kortlægge og fjerne jord- og grundvandsforureninger, der skader indeklimaet i boliger og truer grundvandsresourcen under København.

Vi mangler fortsat finansiering til en række områder, for at vi kan yde den op­timale kommunale indsats for det københavnske miljø. Og for at leve op til visionerne i Københavns Kom­munes miljøpolitik, til målene i vores sektorplaner på miljøområdet og til må­lene i vores kommende Agenda 21 plan.

Vi kan dog som kommune under ingen omstændigheder nå målene alene. Her har regeringen et ansvar for i dansk og europæisk sammenhæng at tage initia­tiver, der kan reducere biltrafikkens udledning af NO₂ og partikler.

Også erhvervslivet og københavnerne selv har en vigtig rolle at spille.

Miljø- og Forsyningsudvalget vil i de kommende år arbejde for at flere virk­somheder og borgere kommer på banen for at integrere miljøarbejdet i vigtige beslutninger og for at give københavnerne endnu bedre muligheder for at tage hensyn til miljø og natur i dagligdagen."

I beretningen for 2004 vil alle miljøområder være behandlet. Beretningen for 2004 kan eventuelt indeholde Miljø- og Forsyningsudvalgets udmelding om, hvilke ind­satsområder udvalget synes er de væsentligste i de kommende år.

 

Konsekvenser for borgerne

Indførelse af "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning" vil give en mere klar for­midling af miljøproblemer og succeser i København. Beretningen vil yderligere synliggøre, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Københavns Kommune tager miljøet alvorligt og har fokus på de områder, hvor der fortsat er udfordringer at tage op.

 

ØKONOMI

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2004 er på 200.000 kr. Udgiften dækker fremstillingen af en trykt publikation med hele regnskabet samt publicerin­gen af regnskabet på Internettet i en pdf-udgave. Der anvises kassemæssig dækning på funktion 0.80.1, Fælles formål under Miljøkontrollen.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af positivlisten til miljøvurderinger af indstillinger. Indførelse af en "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning" vurderes dog at have en positiv miljøeffekt, i det omfang beretningen bruges som udgangspunkt for at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

Ingen

 

 

 

Hjalte Aaberg

 

                                                                 Jørgen Lund Madsen