Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 22. november 2004

20. Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse

MFU 275/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter forslaget om at konvertere Energipuljen fra 1. januar 2005 således, at midlerne anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne,

at forslaget om konvertering af Energipuljen sendes til høring i kommunens stående udvalg med henblik på en indstilling til borgerrepræsentationen om at konvertere Energipuljen, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager til efterretning, at udmøntningen af Energipuljen for 2005 på den baggrund stilles i bero.

RESUME

I 1999 blev Energipuljen etableret med det formål at sikre en målrettet indsats for at nedbringe Københavns Kommunes energiforbrug. Puljens midler tilvejebringes fra forvaltningerne fordelt efter deres energiforbrug i 1999 og blev for 2000 fastlagt til 5 mio. kr.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 13. juni 2001 om, at Københavns Kommune skulle være medlem af Dogme 2000, forpligtede Borgerrepræsentationen også kommunen til at indføre miljøledelse i kommunens forvaltninger og institutioner. Forud for beslutningen var der i forbindelse med budget 2001 blevet afsat en pulje på 2 mio. kr. pr. år i perioden 2001 til og med 2004 til miljøcertificering af kommunens forvaltninger og institutioner.

Som en konsekvens af et fortsat ønske om at få gennemført energibesparelser og indføre miljøledelse i kommunen foreslås det at konvertere Energipuljen, således at puljen fremover skal anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne.

Erfaringer med miljø- og energiledelse viser, at dette ikke kun fører til, at miljø- og energibesparelser gennemføres, men at den systematiske kortlægning og målfastsættelse vil sikre, at forvaltningerne vil indføre energibesparelser og andre miljøtiltag bredt. For at lave en glidende overgang foreslås det, at puljen i de to første år anvendes til både energibesparende tiltag og miljø og energiledelse.

Udmøntningen af Energipuljen for 2005 stilles i bero, indtil der er truffet beslutning om Energipuljens fremtid.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Økonomiudvalget vedtog i juni 1999, at der skulle indarbejdes en Energipulje under Miljø- og Forsyningsforvaltningens budget, hvortil alle udvalg skulle bidrage med et beløb i form af en rammekorrektion. Bidraget fra de enkelte forvaltninger beregnes som en afgift på forvaltningens energiforbrug. Puljen blev på 5 mio. kr. og blev første gang udmøntet i 2000.

Formålet med puljen er at målrette indsatsen for at nedbringe Københavns Kommunes energiforbrug. Der indkaldes hvert år bidrag fra forvaltningerne til energimærkning af institutioner under 1.500 m², energibesparende foranstaltninger, energiledelseskurser, energimærkning, opsætning af målere, energistyring, institutionsrettede sparekampagner mv. Ansøgningerne behandles i et koordinerende forum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret, og et forslag til udmøntning af puljen sendes via Miljø- og Forsyningsudvalget til beslutning i Økonomiudvalget.

Borgerrepræsentationen vedtog den 13. juni 2001, at Københavns Kommune skulle være medlem af Dogme 2000; et samarbejde for kommuner om miljø. Dermed blev det også besluttet, at kommunens forvaltninger og institutioner skulle indføre miljøledelse. I forslag til Københavns Agenda 21 plan, som er til offentlig høring, er det foreslået, at alle forvaltninger skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008.

I forbindelse med budget 2001 blev der afsat en pulje på 2 mio. kr. pr. år i fire år til miljøcertificering af kommunens forvaltninger og institutioner. Midlerne blev afsat til at støtte projekter, som gavner miljøet ved at fremme anvendelsen af miljøledelse og miljøcertificering i kommunens forvaltninger og institutioner.

Status for miljøledelse i Københavns Kommune

Der er til dato udmøntet støtte fra miljøcertificeringspuljen til 16 projekter, omfattende i alt 42 institutioner, samt til afholdelse af kursusaktiviteter, evaluering og kortlægningsaktiviteter. I september 2004 er i alt 23 institutioner blev certificeret efter ISO 14.001 med tilskud fra puljen. Samtidigt er 22 institutioner i gang med at indføre miljøledelse og forventes certificeret i løbet af det næste halve års tid. De i alt 8 mio. kr., der er afsat i puljen, er forbrugt med udløbet af 2004.

Det har for gennemførelsen af langt hovedparten af projekterne været en afgørende forudsætning, at institutionerne har kunnet opnå støtte. Støtten har hovedsageligt været anvendt til kompetenceudvikling i egen institution, vikarassistance, indkøb af IT-udstyr og andre hjælpemidler, indkøb af konsulentassistance samt dækning af omkostningerne til gennemførelse af selve certificeringen.

Samtidigt viser projektforløbet også, at de første projekter i høj grad anvendte støttemidler til konsulentassistance og intern kompetenceudvikling blandt andet for at opstille miljøledelsessystemer og intern revisionssystematik.

Dette var blandt andet også baggrunden for, at der i perioden medio 2002 til medio 2003 blev opstillet et standardiseret miljøledelsessystem, der kan anvendes af alle typer institutioner i Københavns Kommune. Endvidere blev der opstillet en systematik for gennemførelse og afrapportering af interne revisioner samt aftalt kursusgennemførelse i miljøledelse i et samarbejde med Københavns Kommunes Kursuscenter.

Efterfølgende viser erfaringerne, at støttemidlerne nu i det væsentligste anvendes til ansættelse af kompetencepersoner og dækning af certificeringsomkostninger samt i et vist omfang til betaling af kursusaktiviteterne på Københavns Kommunes Kursuscenter.

Ved en ekstern evaluering af puljeforløbet medio 2003 blev blandt andet følgende forhold nævnt som væsentlige for det videre arbejde med at indføre miljøledelse i institutioner og forvaltninger:

· Der skal sikres et fortsat netværk omkring miljøledelsesarbejdet

· Processen med at indføre miljøledelse har ikke kun omhandlet miljø, men har også omfattet arbejde med værdier og kultur samt været med til at fremme samarbejde på tværs i den pågældende institution

· Ressourcerne fra Miljøkontrollen til konsulentassistance er oplevet som begrænsede i forbindelse med, at flere og flere projekter bliver igangsat

· Det har været meget nyttigt med de centralt udbudte kurser, men der efterlyses samtidigt flere og også mere skræddersyede kurser

· Der anbefales en struktur med en miljøkoordinator i hver forvaltning, samt opbygning af en fælles systematik til miljøledelsessystemer

· De økonomiske konsekvenser af at indføre og drive miljøledelse er svære at overskue.

Disse erfaringer førte til, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen i forbindelse med forslaget til Budget 2005 foreslog, at der blev afsat en ny pulje på 5 mio. kr. årligt i perioden 2005 til og med 2008 til støtte for indførelse af miljøledelse i forvaltninger og institutioner. Puljen skulle anvendes til følgende:

· At sikre ansættelse af centrale ankerpersoner i hver forvaltning, der har kompetencer til at hjælpe og støtte forvaltningens institutioner med at indføre miljøledelse

· At udbygge Miljøkontrollens muligheder for at støtte disse ankerpersoner samt gennemføre kurser i miljøledelse i et samarbejde med Københavns Kommunes Kursuscenter

· At dække certificeringsomkostningerne for forvaltningerne.

Det er vurderingen ud fra de hidtidige erfaringer, at denne pulje vil kunne sikre indførelse af miljøledelse i alle forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune i overensstemmelse med Dogme 2000 konceptet.

Evaluering af Energipuljen

Miljø- og Forsyningsudvalget har i 2002 fået forelagt en vurdering af Energipuljens effekt og besparelsespotentiale. Vurderingen viste blandt andet:

· At der i Energipuljens første år blev søgt om støtte til mange projekter med korte tilbagebetalingstider helt ned under et år

· At der ikke umiddelbart var tilstrækkelige incitamenter for forvaltningerne til selv at gennemføre energibesparende projekter med kort tilbagebetalingstid, men at der ofte blev genansøgt om støtte til projekterne i efterfølgende år

· At der for kommunen og samfundet er en god forretning i, at også projekter med tilbagebetalingstider på 5-7 år gennemføres.

Oprindeligt var der ikke fastsat en nedre grænse for tilbagebetalingstider for de støttede projekter, men på baggrund af blandt andet ovenstående vurderinger blev der fra og med 2002 indført, at kun projekter med en tilbagebetalingstid på over 2 år vil kunne få tildelt støtte. Projekter med kortere tilbagebetalingstid må forvaltningerne selv gennemføre.

Gennem Energipuljens levetid har de ansøgte beløb været stærkt stigende, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Dette kan dels skyldes, at der ikke har været tilstrækkelig stærke incitamenter for forvaltningerne til selv at gennemføre projekterne, og dels at kendskabet og opmærksomheden omkring muligheden for at opnå tilskud i forvaltninger og institutioner er stigende.

År	2000	2001	2002	2003	2004
Ansøgt beløb mio. kr.	Ca. 23	9,4	15,1	22,0	30,8

De fremsendte ansøgninger om støtte til energi- og ressourcebesparende projekter har som oftest haft karakter af at være enkeltstående projekter i de forskellige institutioner, uden at der har været tale om overordnede prioriteringer på tværs i forvaltningerne.

Dette viser at forvaltningerne er opmærksomme på, at der alene inden for energi- og vandområderne er store muligheder for at opnå ressourcebesparelser, men at Energipuljen alene ikke kan understøtte det energi- og ressourcebesparende arbejde i tilstrækkelig omfang.

Konvertering af Energipuljen til pulje for miljø- og energiledelse

Det foreslås, at Energipuljen konverteres til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne. Dette vil blandt andet medføre:

· At der skal gennemføres årlige kortlægninger af elektricitets-, vand og varmeforbrug, for derved at sikre opdaterede forbrugsdata

· At der årligt skal opstilles nye mål for miljø- og energiforbedringer på baggrund af kortlægningen og forbedringstiltagene

· At institutionen/forvaltningen må argumentere for, hvorfor eksempelvis energibesparende projekter med korte tilbagebetalingstider på 1-3 år ikke gennemføres umiddelbart

· At der er fuld synlighed omkring prioriteringsprocessen mellem de forskellige mulige miljø- og energitiltag.

Ved at indføre miljø- og energiledelse vil det desuden være muligt at sikre større sammenhæng mellem de forskellige miljø- og energitiltag i institutioner og forvaltninger, da forvaltningerne i ledelsessystemet får kortlagt deres miljø- og energiforhold og skal udpege indsatsområder, hvor det er fornuftigt at gennemføre besparelser. Desuden skal forvaltningerne lave mål og handlingsprogrammer for de områder, hvor de vil gennemføre en indsats.

Erfaringer med miljø- og energiledelse viser, at dette ikke kun fører til, at miljø- og energibesparelser gennemføres, men at den systematiske kortlægning og målfastsættelse vil sikre, at forvaltningerne vil indføre energibesparelser og andre miljøtiltag bredt. Derfor vil indførelse af miljø- og energiledelse i forvaltningerne få en tilsvarende effekt på andre miljøområder, eksempelvis på miljørigtige indkøb og affaldssortering.

Formålet med konverteringen er derfor at anvende Energipuljens midler mere rationelt ved at indføre en mere systematisk energi- og ressourceledelse i forvaltningerne, som erfaringer viser.

Endelig vil det betyde, at forvaltningerne kan fortsætte arbejdet med at leve op til Borgerrepræsentationens beslutning om at indføre miljøledelse i alle forvaltninger og institutioner, som følger af tilslutningen til Dogme 2000.

Tidsplan

Det foreslås, at Energipuljen konverteres til en miljø- og energipulje, som skal anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne, dog således at der i de første to år efter konverteringen fortsat kan søges om støtte til energibesparende tiltag. Dette skal ske ved, at der i 2005 afsættes 2 mio. kr. til at gennemføre energibesparende projekter på baggrund af de hidtidige energikortlægninger og 3 mio. kr. til at indføre og drive miljø- og energiledelse. I 2006 afsættes 4 mio. kr. til at indføre og drive miljø- og energiledelse samt 1 mio. kr. til at gennemføre energibesparende projekter i institutioner, der har gennemført en certificering efter ISO 14.001 eller EMAS.

Til at gennemføre planlægnings-, kortlægnings- og implementeringsaktiviteter i forhold til miljø- og energiledelse i forvaltningerne ansættes der i 2005 en medarbejder som ankerperson i hver forvaltning undtagen i Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Det skal sikres, at disse ankerpersoner får tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne gennemføre miljø- og energikortlægninger, begynde indførelse af miljø- og energiledelse, planlægge og koordinere interne revisioner samt sikre en fortsat drift af miljø- og energiarbejdet.

For at sikre fortsatte uddannelsesaktiviteter, formidling mv. foreslås det, at der i et samarbejde med Københavns Kommunes Kursuscenter etableres tilbud om tværforvaltningsmæssige kursusforløb.

For at sikre tværgående koordinering og afholdelse af tværgående aktiviteter såsom inspirationsmøder, fælleskommunalt miljø- og energinetværk mv. samt konsulentassistance til ankerpersonerne ansættes der yderligere en medarbejder i Miljøkontrollen som ressourceperson. Ud over de tværgående aktiviteter vil Miljøkontrollen forestå kursusledelsen på kurserne på Københavns Kommunes Kursuscenter.

For at undgå, at forvaltningerne påbegynder udarbejdelse af ansøgninger til Energipuljen, der ikke kan forventes imødekommet, stilles udmøntningen af Energipuljen i bero, indtil der er truffet beslutning om dens fremtidige anvendelse.

Udmøntningskriterier for energibesparende projekter i 2005 og 2006

For at sikre hensigtsmæssige administrationsforhold i overgangsperioden 2005 og 2006 hvor det foreslås, at der stadigvæk vil være muligt at søge om tilskud til energibesparende projekter, foreslås det, at der kun udmøntes støtte til projekter, der opfylder følgende kriterier:

· Tilbagebetalingstiden for projektet er mere end fire år

· Projektet og det ansøgte beløb er større end 100.000 kr.

Baggrunden for at fastsætte et mindstebeløb for ansøgningerne er at mindske antallet af ansøgninger, der skal vurderes, og at kommunen kan koncentrere indsatsen om større projekter. Disse kriterier vil være med til at mindske misforholdet mellem det administrative arbejde, og de penge der deles ud.

En ansøgning kan imidlertid omfatte flere sammenhængende projekter, som f.eks. en række energibesparende tiltag i samme ejendom eller samme type tiltag i mange institutioner på én gang, eksempelvis udskiftning af gamle toiletter til nye to-skyls toiletter på alle skoler i et givent skoledistrikt.

Administrationen vil i øvrigt følge det hidtidige forløb.

Relationer mellem grønne budgetter og miljø- og energiledelse

I forbindelse med udarbejdelsen af grønne budgetter for Københavns Kommune for 2006 er indførelse af miljøledelse foreslået som et af de prioriterede indsatsområder. Det andet indsatsområde er indførelse af økologi.

De to områder, grønne budgetter og miljø- og energiledelse, har derfor flere berøringsflader, og gennemførelsen af begge forslag vil derfor give en stor synergieffekt. Omvendt vil det være fuldt ud muligt at gennemføre de to forslag uafhængigt af hinanden.

Evaluering af miljø- og energiledelsespuljen

Med henblik på at evaluere fremdriften i indførelse af miljøledelse i forvaltninger og institutioner samt udviklingen i energi- og ressourcebesparelser foretages der primo 2007 en evaluering af miljø- og energiledelsespuljen. Evalueringen vil blandt andet omfatte ankerpersonernes rolle og funktion ude i forvaltningerne samt resultaterne af de igangsatte initiativer.

Konsekvenser for borgerne

Umiddelbart vil forslaget ikke have konsekvenser for borgerne, men over tid vil de gennemførte energibesparelser få indflydelse på kommunens budgetlægning.

ØKONOMI

Omlægningen af Energipuljen til en pulje til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne vil have følgende økonomiske konsekvenser:

Alle tal i kr.	2005	2006	2007	2008
Energibesparende projekter	2.000.000	1.000.000	0	0
Ansættelse af ankerpersoner	1.800.000	2.400.000	2.400.000	2.400.000
Ansættelse af ressourceperson	400.000	400.000	400.000	400.000
Uddannelses-aktiviteter mv.	100.000	200.000	200.000	200.000
Certificerings-omkostninger	700.000	1.000.000	2.000.000	2.000.000

MILJØVURDERING

Energipuljen har gennem sin levetid ført til, at CO2-udslippet fra Københavns Kommunes aktiviteter er blevet reduceret via de gennemførte energibesparende tiltag, ligesom forbruget af grundvand er blevet reduceret ved gennemførelse af vandbesparende aktiviteter.

Det er vurderingen, at en konvertering af Energipuljen til en miljø- og energiledelsespulje vil forstærke denne effekt. Dette vil ske dels som direkte effekter af gennemførte energi- og ressourcebesparende aktiviteter og dels som indirekte effekter via formidling af kendskab og bevidsthed omkring energi- og ressourcebesparelser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

HØRING

Ingen bemærkninger

BILAG

Ingen

Hjalte Aaberg

Jørgen Lund Madsen

Til top