Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 22. november 2004

 

 

2.      Styring af KE-selskaberne

 MFU 265/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

at stiftelsen af Københavns Energis selskaber sker udfra den vedlagte juridiske struktur, jf. bilag 1,

at de foreslåede principper for udpegning af bestyrelser godkendes,

at der udpeges følgende midlertidige bestyrelsesmedlemmer i KE Holding 1 A/S og KE Holding 2 A/S samt i KE A/S: administrerende direktør Peter Elsman (formand), direktør Bjarne Winge og direktør Hjalte Aaberg,

at de øvrige 100 % ejede aktieselskaber under Københavns Energi fortsætter med den samme bestyrelse indtil videre, herunder de af BR den 11. november 2004 midlertidigt udpegede bestyrelser i netselskaberne,

at vedtægter for KE Holding 1 A/S, KE Holding 2 A/S, KE A/S, Københavns Energi Holding A/S, Varme A/S, Bygas A/S Vand A/S og Afløb A/S godkendes ud fra rammen i bilag 3,

at KPMG udpeges som revisor for selskaberne,

at der snarest afholdes generalforsamling i de 100 % ejede selskaber, hvor der træffes de nødvendige beslutninger med baggrund i nærværende indstilling, og

at MFU herefter delegeres til at være generalforsamling for selskaberne.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. september 2004 (BR 449/04) at udskille varme-, gas- og vandforsyningerne samt afløb i aktieselskaber med et udførende selskab. Den 27. maj 2004 (BR 268/2004)havde Borgerrepræsentationen truffet beslutning om at udskille elforsyningen i et aktieselskab. Udskillelsen af Københavns Energi (KE) skal have virkning fra 31. december 2004. Indstillingen omhandler forslag til styring af det nye KE og forslag til principper for udpegning af bestyrelse.

Den juridiske struktur vil blive gennemført ud fra det tidligere forslag (bilag 1).

Det foreslås, at der gennemføres en enstrenget ledelsesstruktur i KE med 1 generalforsamling, 1 bestyrelse og 1 direktion. Det foreslås, at MFU fremover, bemyndiges til at agere generalforsamling, og at der udpeges en uafhængig bestyrelse med kompetencer, der dækker over ledelsesmæssige, styringsmæssige og branchemæssige egenskaber der er nødvendige for at kunne lede Københavns Energi. Der indsættes en midlertidig bestyrelse.

Københavns Kommune har tre roller som varetager af forsyningsopgaverne: ejerrollen i forhold til KE, myndighedsrollen og rollen som forbrugerrepræsentant. Det aktive ejerskab af Københavns Energi fordrer en gennemsigtig og åben ledelsesrapportering fra virksomheden til ejeren og udmelding af konkrete mål og kvalitetskrav fra ejeren. Denne struktur skal opbygges gennem en dialog mellem ejer og KEs ledelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog den 30. september 2004 (BR 449/04) at udskille varme-, gas- og vandforsyningerne samt afløb i aktieselskaber med et udførende selskab. Den 27. maj 2004 (BR 268/2004) havde Borgerrepræsentationen truffet beslutning om at udskille elforsyningen i et aktieselskab. Udskillelsen af Københavns Energi (KE) skal have virkning fra 31. december 2004. Af praktiske hensyn besluttede Borgerrepræsentationen allerede den 11. november at erhverve 5 selskaber til senere brug som netselskab og at indsætte midlertidige bestyrelser. Det er herudover nødvendigt snarest muligt at erhverve yderligere 2 selskaber af hensyn til salgsprocessen ift. elforsyningen. Der bliver derfor forelagt en ny indstilling herom til Borgerrepræsentationen allerede den 25. november.

Beslutningerne skal følges op af konkrete udskillelsesindstillinger. Der vil blive forelagt to indstillinger. Nærværende indstilling omhandler den endelige juridiske struktur og styringen af KE koncernen, herunder udpegning af bestyrelser. Den anden indstilling (MFU 266/2004, ØU 378/2004) omfatter den konkrete økonomiske udskillelse fra kommunens økonomi. Der forhandles endvidere om salg eller partnerskab til dels KE Partner og dels Elforsyningen. Resultaterne af disse forhandlinger vil blive fremlagt i en separat indstilling.

For at få et grundlag til at finde den rette styringsmodel for KE har Miljø- og Forsyningsforvaltningen bedt PA Consulting om at analysere og anbefale, hvordan den fremtidige ledelsesstruktur i KE skal se ud, med særlig fokus på bestyrelsens rolle og sammensætning. Ligeledes har PA Consulting fokuseret på de forskellige roller, som Københavns Kommune har i forhold til KE, og hvordan de i fremtiden kan udfyldes. PA Consulting har som en del af opgaven gennemført interviews med de medlemmer af Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget, der har ønsket det, og har i sine anbefalinger taget udgangspunkt i de erfaringer, der er høstet i den private sektor og i de statsejede selskaber. Deres afrapportering fremgår af bilag 2. MFU drøftede styringen af det nye KE på mødet den 8. november 2004.

Denne indstilling er inspireret af anbefalingerne fra PA Consultings notat.

 

Juridisk struktur og forretningsmodel

Den endelige juridiske struktur fremgår af bilag 1. Der etableres 2 holdingselskaber af reguleringsmæssige årsager. De enkelte forsyningsarter udskilles i hver sit aktieselskab med en begrænset bemanding, og der etableres et bemandet udførende selskab under det ene holdingsselskab. Elnettet samt ejerskabet af aktierne i Energi E2 og KE Kunde placeres i det allerede etablerede Københavns Energi Holding. Herunder ligger KE Marked, KE Partner og KE Tele allerede. KE Transmission og ejerandelene i Elkraft System og Transmission overdrages ikke men placeres i KE Holding 1 med henblik på overdragelse til staten som følge af den nye elforsyningslov og aftalen mellem Elfor og regeringen.

Modellen vil give Københavns Kommune styrke og fleksibilitet i udøvelsen af sit ejerskab og vil blandt andet sikre, at der opretholdes en samlet og enkel adgang samt en ensartet service over for forbrugerne på forsyningsområderne. Incitamenterne til effektiviseringer og serviceforbedringer vil blive styrket og modellen sikrer, at kommunen får fleksibilitet i forhold til anvendelsen af de effektiviseringer der skabes i modellen, hvis det på et senere tidspunkt ønskes, når reguleringen sikrer forbrugeren fx i form af prislofter. Modellen medfører også fleksibilitet ift. eventuelle fremtidige samarbejder/fusioner med andre tilsvarende forsyningsvirksomheder inden for samme forsyningsområde. Herudover opnås en tidsmæssig fleksibilitet i forhold til modregning i kommunens bloktilskud ved udbytte eller provenue fra elforsyningen (L 162) og økonomistyringen udføres for hele KE efter årsregnskabsloven hvilket blandt andet giver bedre forudsætninger for benchmarking og gennemsigtighed med andre virksomheder.

Den nye organisering af KE har ikke som overordnet formål at få etableret en ny ledelsesstruktur internt i KE. Således er anbefalingen, at ledelsesstrukturen stadig er enstrenget og udgøres af én generalforsamling, én bestyrelse og én direktion. Konstruktionen er udelukkende af juridisk karakter og indføres for at sikre kommunens værdier, skabe en nødvendig understøttelse af nuværende og kommende centrale reguleringer af forsyningsområderne samt for at tilgodese forretningsmæssige hensyn.  

Selskabskonstruktion sikrer, at kommunen ved et salg af el-forretningen kan kontrollere, hvornår salgsprovenuet kommer til beskatning. Dette sker ved at lægge el-aktiviteterne i samme selskab som varmeaktiviteterne. Samtidig understøtter modellen en fortsat effektivisering af virksomheden til gavn for Københavns Kommune som ejere og forbrugerne, som aftagere af forsyningsydelserne

Ønsket om at effektivisere aktiviteter, der hidtil har været varetaget indenfor den kommunale forvaltning, har været drivkraften bag en række selskabsdannelser i andre kommuner blandt andet på forsyningsområdet, hvor der på samme tid skal forfølges politiske målsætninger og forretningsmæssige målsætninger.

Den konkrete udmøntning af selskabsudskillelsen, som foreslås i nærværende indstilling, tilstræber at opnå disse fordele.

Det har været nødvendigt at erhverve 5 selskaber, for allerede nu at kunne anvende SE numre og CVR numre. Selskaberne blev købt som anpartsselskaber. Denne selskabsform ændres til aktieselskab ved næste generalforsamling. Dernæst er det nødvendigt at erhverve yderligere to selskaber af hensyn til salgsprocessen for elforsyningen. Disse vil også blive købt som anpartsselskaber, og selskabsformen vil blive ændret i løbet af foråret til aktieselskaber i forbindelse med konvertering af gældsbreve og forhøjelse af aktiekapitalen. Denne fremgangsmåde er af rent praktisk karakter og styringsmæssigt opfylder de to selskabsformer de samme formål.

 

Københavns Kommunes tre roller i forhold til forsyningsopgaverne

Københavns Kommune har tre roller i forhold til forsyningsopgaverne og Københavns Energi. For det første skal kommunen varetage sit ejerskab af forsyningsvirksomhederne på vegne af skatteborgerne. For det andet er kommunen myndighed på varme, vand og spildevand, hvilket blandt andet medfører forskellige planlægningsopgaver, og kommunen agerer derudover også udfra en rolle om at varetage forbrugernes/borgernes interesser på forsyningsområderne. Disse tre roller har hidtil været varetaget af Miljø- og Forsyningsudvalget. 

Ejerrollen

Som ejer af forsyningsvirksomheden, kan kommunen styre virksomhedens udvikling gennem beslutninger om virksomhedens udvikling på generalforsamlingen, møder mellem ejer-repræsentanter og bestyrelse / direktion samt møder mellem borgmester og bestyrelsesformand.

Da Københavns kommune er eneaktionær i selskaberne, er det, som det er tilfældet med de allerede eksisterende datterselskaber i KE, Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU), der udgør generalforsamlingen med indstilling til Borgerrepræsentationen i sager af overordnet principiel og økonomisk betydning.

På selskabernes generalforsamling vil ejeren skulle tage stilling til bestyrelsens forslag om, hvordan optjent overskud i virksomhedens udførende selskab skal anvendes. Generalforsamlingen beslutter, om et evt. overskud skal forblive i det udførende selskab og anvendes til nyinvesteringer, eller om det skal udloddes til forbrugerne i form af lavere takster etc.

Ejeren skal godkende selskabets årsregnskab og i øvrigt tage stilling til andre spørgsmål, som bestyrelsen eller ejeren selv måtte ønske at få behandlet på generalforsamlingen.

For så vidt angår fastsættelse af takster for vand og afløb vil det stadig fremover være kommunalbestyrelsen, der ifølge lovgivningen skal godkende disse på baggrund af en indstilling herom fra netselskabet til generalforsamlingens godkendelse. Det foreslås, at forvaltningerne tager kontakt med de relevante statslige myndigheder for at afklare om takstfastsættelsen kan delegeres fra Borgerrepræsentationen til beslutning i Miljø- og Forsyningsudvalget, som foreslås i nærværende indstilling til at udgøre generalforsamlingen.

Takster for el, fjernvarme og bygas anmeldes til Energitilsynet, og det foreslås på linje med vand- og afløbstaksterne, at disse takster tilsvarende godkendes på generalforsamlingen.

Fastsættelsen af takster på forsyningsområdet skal med undtagelse af eltakster i henhold til lovgivning fortsat skulle ske under hensyntagen til hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder, at netselskabet skal dokumentere rimeligheden i afholdelse af omkostninger og over tid afbalancere udgifter og indtægter.

Som eneejer har kommunen den totale ejerindflydelse og udstikker politiske mål for selskabets virksomhed, herunder mål for den økonomiske udvikling og mål for service, kvalitet, miljø etc.

Når ejeren har besluttet, hvilke mål man vil forfølge, bliver disse udmeldt til selskabsbestyrelserne, og ejeren må så respektere den beslutningskompetence, d er ligger hos bestyrelsen om, hvordan de udstukne målsætninger skal opnås i forbindelse med den daglige drift i virksomheden.

MFU og BR vil som en konsekvens af selskabsudskillelsen ikke fremover få forelagt sager vedrørende driften af virksomheden. Sådanne anliggender træffer bestyrelse og direktion beslutning om.

Der vil i forlængelse af selskabsudskillelsen blive udarbejdet aftaler mellem ejer/myndighed og netselskaberne, som fastsætter hvilke aktiver, der overdrages, og fastsætter vilkår for driften af forsyningerne samt hvilke myndighedsopgaver selskabet skal udføre for kommunen. Endvidere vil disse kontrakter blive udbygget med konkrete mål, som skal opfyldes på de forskellige forsyningsområder i den takt, sådanne mål bliver fastsat. Det kunne f.eks. være mål for økonomi, produktkvalitet, forsyningssikkerhed, kundeservice og eksternt miljø.

Herudover vil der blive indgået aftaler mellem netselskaberne som bestiller og det udførende selskab. Netselskaberne bestiller via en kontrakt ydelser hos det udførende selskab til at drive og vedligeholde forsyningsnettene. Denne kontrakt skal inden for en kortere årrække indeholde et prisniveau for ydelserne der er markedsbaserede. Også disse kontrakter vil afspejle de konkrete mål man fra ejerens side ønsker opfyldt.

 

Myndighedsrollen

Københavns Kommune har som myndighed en række muligheder for at følge og styre Københavns Energi via mål og rammer i sektorplaner, beslutninger i enkeltsager, overvågningsprogrammer, påvirkning af de nationale lovgivningsmæssige rammer for forsyningssektorerne samt godkendelse af takster i henhold til lovgivningen. I det følgende er dette konkretiseret med eksempler fra spildevandsområdet:

Sektorplaner mv udgøres bl.a. af Spildevandsplanen og vandområdeplaner. Spildevandsplanen vil bl.a. indeholde målsætninger for forsyningssikkerhed, rensningskvalitet, recipientpåvirkning, vedligeholdelsestilstand for afløbs-infrastrukturen samt særlige indsatsområder for udvikling af området, herunder f.eks. opgradering af betydningen af sekundavand. Spildevandsplanen vil fremover blive udarbejdet af Miljøkontrollen under inddragelse af relevante interessenter, først og fremmest KE og Lynettefællesskabet.

 

Forbrugerrepræsentantrollen

Denne rolle vedrører politiske tilkendegivelser, der ikke relaterer sig til en specifik lovgivning, men hvor kommunen søger at varetage forbrugerinteresserne hos sine borgere. Så længe, at Københavns Kommune er eneejer af selskabet, vil der være en del overlap mellem denne rolle og ejerrollen. Forbrugerinteresserne vil bl.a. omfatte udviklingen i taksterne, forsyningssikkerhed samt virksomhedens bidrag til byens udvikling.

 

Intern ledelse i KE

Ifølge aktieselskabsloven skal hvert selskab have en bestyrelse som vælges af aktionærerne på en generalforsamling. Bestyrelsen skal udpege en direktion, som kan varetage den daglige ledelse af selskabet.

Med baggrund i aktieselskabslovens bestemmelser og i de erfaringer, der findes fra andre offentlige driftsvirksomheder, som er etableret i aktieselskabsform, kan der, som det anbefales i PAs notat (bilag 2), i den nye selskabskonstruktion etableres en enstrenget ledelsesstruktur med én generalforsamling, én bestyrelse og én direktion.

Denne anbefaling konkretiseres således at der vil være én og samme overordnede bestyrelse for de to holdingselskaber og det udførende selskab. Bestyrelsen i de fire netselskaber kan varetages af koncerndirektionen, som i tilsvarende koncerner typisk styrer datterselskaber.

Personsammenfaldet foreslås for at sikre en samlet overordnet ledelse i koncernen og en koordineret efterlevelse af de overordnede målsætninger, som udstikkes af ejerne.

Det foreslås, at bestyrelserne for holdingselskaberne og det udførende selskab udpeger sammenfaldende direktioner, og at denne direktion er KE koncernens direktion. Denne direktion vil, som det er tilfældet i dag i Københavns Energi, varetage koncernens samlede daglige ledelse og vil således få til ansvar at sørge for den samlede koordinering og optimering i koncernen. Som direktion i netselskaberne kan vælges chefen for det enkelte forsyningsområde.

 

Forslag til principper for udpegning af bestyrelser:

Bestyrelsen skal kunne stille professionelle krav til selskabets direktion om hvordan selskabet skal ledes og styres, men skal også kunne påtage sig rollen som en vigtig sparringspart for direktionen.

Det er derfor nødvendigt at bestyrelsesmedlemmerne hver for sig og tilsammen besidder de nødvendige ledelsesmæssige, styringsmæssige og branchemæssige kompetencer. Blandt de kompetencer, som bør være til stede i bestyrelsen, fremhæver PA i sin rapport følgende:

·        Erfaring med omstilling og effektivisering af offentlig ejet virksomhed

·        Erfaring med samspil og dialog med offentlige ejere

·        Indsigt i forsyningsområdernes vilkår og udvikling

·        Indsigt i udviklingen i omverdenens vilkår, som fx deregulering og i de ledelsesmæssige og styringsmæssige konsekvenser heraf

·        Erfaring med styring, ledelses- og organisationsudvikling i tilsvarende virksomhed

·        Gode netværk i energi- og forsyningssektoren

Det foreslås i forlængelse af PA Consultings anbefaling, at der udpeges en uafhængig bestyrelse, der dækker de ovennævnte kompetencer. Politikere kan selvfølgelig også besidde de kompetencer, som en kompetent bestyrelse har behov for. PA fremhæver i deres notat, at det er en udbredt opfattelse blandt de interviewede fra Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget, at den kommende bestyrelses medlemmer i vidt omfang skal findes uden for kredsen af folkevalgte politikere for at kunne leve op til kompetencekravet.

 

Midlertidige bestyrelser

Indtil de "rigtige" bestyrelsesmedlemmer, der skal findes ud fra de vedtagne principper, er udpeget, er det nødvendigt at indsætte midlertidige bestyrelser. Det foreslås, at de midlertidigt udpegede bestyrelser i netselskaberne, som det er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. november fortsætter med at udgøres af direktionen i KE. Derudover foreslås det at der udpeges flg. midlertidig bestyrelse for de to nye holdingselskaber samt det udførende selskab KE A/S: administrerende direktør Peter Elsman, som samtidig foreslås som formand, direktør Bjarne Winge og direktør Hjalte Aaberg. Direktionerne i netselskaberne foreslås for hvert selskab at bestå i den pågældende forsyningschef. Oversigten over de midlertidige bestyrelser og direktioner fremgår af bilag 5.

Der skal vælges medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for KE A/S, hvor de fleste medarbejdere bliver tilknyttet. Det foreslås, at denne proces sættes i gang, når bestyrelsen er tiltrådt.

 

Vedtægter for selskaberne

Det vedlagte udkast til rammer for vedtægter for selskaberne (bilag 3) har taget sit udgangspunkt i de vedtægter, som findes i de eksisterende aktieselskaber under KE.

Formuleringerne omkring generalforsamlingens kompetence foreslås uddybet, så det klart fremgår, at generalforsamlingen skal træffe beslutning om forhold, der har økonomisk og eller politisk betydning for både selskabet og Københavns Kommune. Det er forhold som

·        salg af hele eller dele af selskabets virksomhed

·        optagelse af nye medejere

·        disponering af overskud

·        indgåelse af længerevarende alliancer med andre virksomheder

·        fastsættelse af takster

 

Der foreslås endvidere uddybende bestemmelser om generalforsamlingens ret til at kræve oplysninger af bestyrelsen m.v. Generalforsamlingen vil også få budgetter for selskaberne forelagt til orientering.

Udkast til de specifikke vedtægter for de enkelte selskaber er under udarbejdelse og tilrettes til de enkelte selskabers formål og eventuelle krav ift. skattelov og forsyningslove og i forhold til branchens standardvedtægter. Nogle af vedtægterne skal efterfølgende anmeldes til Energitilsynet. Vedtægterne vil være fremlagt på møderne i udvalgene og Borgerrepræsentationen.

 

Der afholdes snarest en formel generalforsamling for selskaberne, hvor de midlertidige bestyrelser og vedtægterne konfirmeres og der foretages de nødvendige ændringer i anpartselskaberne, herunder omdannelse af selskabsform for 5 af selskaberne og ændring af regnskabsår til at følge kalenderåret. 

Styringsinformation/kommunikation mellem bestyrelse og ejere

Overgangen fra den hidtidige situation, til en situation hvor de 3 roller, som er beskrevet tidligere manifesteres mere præcist, vil kræve sin tid. Rollerne er ejerrollen, myndighedsrollen og forbrugerrepræsentantrollen. Opbygningen af et funktionelt ledelsesinformationssystem med dertil hørende konkrete mål og kvalitetskrav, f.eks. for forsyningssikkerhed, vil gradvist udmønte sig gennem en kvalificeret dialog mellem ejer og selskab om informationsflowet samt over tid opbygning af relevante systemer og arbejdsprocesser, der sikrer den nødvendige tilvejebringelse af de nødvendige data i KE til at understøtte målingerne.

For til stadighed at kunne udøve den aktive ejerrolle og følge op på, om og hvordan de fastsatte mål efterleves af selskaberne, må ejerne i dialog med selskabsbestyrelsen drøfte, hvilke oplysninger ejeren har brug for at kunne udøve sin ejerrolle aktivt samt aftale i hvilken form og i hvilken kadence sådanne oplysninger skal gives.    

Eksempler på områder som kunne være omfattet af en løbende dialog mellem ejeren og bestyrelserne kan være.

·        Oplysninger om udviklingen i virksomhedens økonomi,

·        Oplysninger om realiseringen af mål, som har bevågenhed for kommunen som myndighed og forbrugerrepræsentant

·        Oplysninger om efterlevelse af fastsatte mål for servicering af kunder

 

Disse rapporteringer bliver afløserne for de kvartalsredegørelser og regnskabsprognoser, som hidtil er blevet forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget. Hyppigheden af rapporteringerne vil være afhængig af, hvilke mål der rapporteres og ejerens behov. Det kan tænkes, at der i en overgangsfase vil være behov for en hyppig rapportering, fx månedlig hvor der efterfølgende kan aftales en anden kadence. Informationen skal ske i form af læsevenlige og informative ledelsesbehov tilpasset MFUs behov herfor. Vedtægterne indeholder en bestemmelse om, at MFU kan indhente sådan information.

PA Consulting anbefaler, at der minimum aftales ét møde fx i forbindelse med årsrapporten mellem MFU og KEs ledelse med henblik på at drøfte KEs udvikling og strategi, bestyrelsens sammensætning samt andre forhold af væsentlig betydning.

PA Consulting anbefaler herudover også, at halvårlige eller kvartalsmøder mellem MFU/MFF og KE´s ledelse også kan være relevante, evt. i form af en slags investormøder, hvor fx økonomidirektøren i KE redegør for udviklingen over for relevante ansatte i forvaltningerne.

Der bør også aftales en øjeblikkelig orientering af MFU og forvaltningens ledelse om forhold af ekstraordinær karakter så overraskelser undgås.

Det vil efterfølgende blive aftalt, hvordan kommunikationen og informationen i praksis skal foregå.

Anden ledelsesinformation og kommunikation der fx vedrører Københavns Kommunes varetagelse af myndighedsopgaver kan tillige foregå løbende på lavere niveauer mellem forvaltningen og medarbejderne i selskabet. Der bør udarbejdes retningslinjer for anden information uden om bestyrelsesformanden.

 

Aktivt ejerskab og god selskabsledelse

Økonomiudvalget besluttede den 4. maj 2004, at Økonomiforvaltningen skulle i gangsætte et projekt omkring udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune. Udarbejdelsen af politikken sker i regi af økonomiforvaltningen. Arbejdet følges af en gruppe bestående af repræsentanter fra kommunens øvrige forvaltninger.

Der planlægges afholdt en større konference om aktivt ejerskab i kommunalt regi mandag den 17. januar 2005. Der er i samarbejde med Rambøll iværksat interviewundersøgelse af Københavns Kommunens bestyrelsesmedlemmers syn på rollen som bestyrelsesrepræsentant for kommunen. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvorledes kommunen fremadrettet kan forbedre og udvikle rammerne for kommunens styring af selskaberne. Undersøgelsen gennemføres i perioden medio november til medio december, og forventes afrapporteret til følgegruppen medio januar. 

Udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab foregår sideløbende med de ovenstående aktiviteter. Økonomiforvaltningen forventer at kunne forelægge Økonomiudvalget et udkast til politik for aktivt ejerskab i løbet af foråret 2005. Politikken forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen inden sommeren 2005.

Arbejdet tager udgangspunkt i statens anbefalinger til styring af aktieselskaber og er således i god overensstemmelse med de anbefalinger, der er fremkommet i PAs rapport.

 

Organisering i forvaltningen
Sekretariatet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen får også en ny rolle.

MFFs sekretariat bliver i fremtiden ejerens dvs. generalforsamlingens sekretariat og skal bl.a. bistå ejeren ifm. vurdering af rapportering og med opstilling af kravsspecifikation ift. selskaberne. Sekretariatet skal også give bistand til MFU til at udfylde de andre to roller, som myndighed og forbrugerrepræsentant. Ansvaret for myndighedsopgaverne inden for varme vil fremover alene ligge hos sekretariatet, mens ansvaret for myndighedsopgaverne inden for vand og afløb flyttes til Miljøkontrollen.

Der vil stadig være behov for at trække på Københavns Energi mht. bidrag til besvarelse af borgerhenvendelser, officielle høringer mm. Det vil efterfølgende blive aftalt mellem forvaltning og KE, hvordan det i praksis skal fungere.

Andre forhold

vandsamarbejder:

Københavns Energi har som alment vandforsyningsanlæg etableret sig i en række vandsamarbejder, således som vandforsyningsloven giver mulighed for.

De fleste aftaler er indgået af Københavns Energi i egenskab af Københavns Kommunes vandforsyningsanlæg, og Københavns Energi er medlem af vandsamarbejdernes repræsentantskab. Der er tale om tekniske samarbejder mellem de involverede vandforsyninger.

To af de eksisterende vandsamarbejder har en politisk bestyrelse. I disse vandsamarbejder sidder miljø- og forsyningsborgmesteren i bestyrelsen, og Københavns Energi er repræsenteret i en teknisk arbejdsgruppe/embedsmandsudvalg.

I alle vandsamarbejder er det Københavns Energi, der varetager de tekniske opgaver.

Udskillelse af KE`s vandforsyningsanlæg i et aktieselskab ændrer ikke ved det formelle grundlag for de indgåede samarbejder. Det vil stadig være vandforsyningsanlægget, der efter loven indgår i samarbejderne, og miljø- og forsyningsborgmesteren eller en anden politisk repræsentant fra Københavns Kommune vil stadig som ejer af vandforsyningsanlægget kunne sidde i henholdsvis bestyrelse og repræsentantskab i de samarbejder, hvor man har valgt at have en politisk bestyrelse.

Der er en række opgaver, som kommunen i dag får bistand til hos Københavns Energi fx bistand ifm. energi- og vandbesparelsesrådgivning og energiforbrugsdata. KEs bistand til at løse disse opgaver skal fortsætte og kan fx konkretiseres ved hjælp af samarbejdsaftaler. For eksempel skal aftalen om drift og vedligehold af de fysisk e faciliteter ifm. energi og vandværkstedet fortsætte.

 

Særligt om elforsyningen

Der er givet 2 mandater til Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen til dels at forhandle et salg af hele eller dele af KE Partner og KE Elforsyningen med underliggende aktieselskaber (jf BR 93/2004  og BR 268/04). De underliggende selskaber er det nuværende Københavns Energi Holdning A/S, KE Partner A/S, KE Marked A/S, KE Kunde A/S, KE Tele A/S samt Energi E2 A/S. Der forventes udarbejdet en særskilt indstilling herom til politisk beslutning i indeværende år. Nærværende indstilling gennemfører således den del af BR indstillingen, der indebærer en udskillelse af KE elforsyningen i aktieselskab. Et eventuelt salg eller fusion sker efterfølgende som det næste trin.

For så vidt angår Københavns Kommunes og Københavns Energis ejerandel i Elkraft System og Transmission er disse overdraget til staten jf. beslutning i BR 459/2004.

For så vidt angår KE Transmission forventes denne solgt til staten med udgangspunkt i den nye ellov og Københavns Kommunes strategiske valg i forbindelse med et eventuelt frasalg af eller partnerskab med elforsyningen.

 

ØKONOMI

Der henvises til separat indstilling om den konkrete økonomiske udskillelse af KE (MFU 266/2004, ØU 378/2004)

 

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

bilag 1 Juridisk struktur for Københavns Energi

bilag 2 "Principnotat om ledelse af selskaber i Københavns Energi med særlig fokus på selskabsbestyrelser" PA Consulting, november 2004

bilag 3 Udkast til ramme for vedtægter for selskaberne (udkast til specifikke vedtægter for de enkelte selskaber vil være fremlagt på mødet)

bilag 4 Oversigt over de midlertidige bestyrelser og direktioner i KE selskaberne

bilag 5 Notat om lovligheden af modellen.

 

 

Peter Elsman                                           /                                          Erik Jacobsen