Grønne budgetter i Københavns Kommune

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 22. november 2004

 

 

18.      Grønne budgetter i Københavns Kommune

 MFU 273/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget sender nærværende indstilling om grønne budgetter i Københavns Kommune i høring i kommunens stående udvalg.

 

 

RESUME

Den 26. januar 2004 tiltrådte Miljø- og Forsyningsudvalget, at der udarbejdes et grønt budget for Miljø- og Forsyningsforvaltningen for 2005. Formålet var at udvikle og afprøve en model for grønne budgetter, som kunne anvendes i hele kommunen.

I løbet af foråret 2004 fik Miljø- og Forsyningsudvalget forelagt et forslag til grønt budget, som efterfølgende blev indarbejdet i udvalgets bidrag til kommunens økonomiske budget.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har brugt erfaringerne fra dette arbejde og har  udviklet et forslag til model for grønne budgetter, som foreslås sendt i høring i de øvrige udvalg. Formålet med grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger årligt får fastlagt miljømål, som tilsammen sikrer, at kommunens besluttede miljømål nås.

Det foreslås, at forvaltningerne udarbejder grønne budgetmål for indsatsområderne "miljøcertificering" og "økologiske fødevarer" i forbindelse med kommunens budget 2006. Flere forvaltninger har gennem de seneste år arbejdet med de to områder, og der foreligger fælles kommunale miljømål. I forslag til Københavns Agenda 21 er miljømålene skærpet således, at inden udgangen af 2008, skal alle forvaltninger være miljøcertificeret og 75% af den mad der serveres i kommunens køkkener og kantiner være økologiske.

Parallelt med at model for grønne budgetter er i høring i udvalgene etableres en styregruppe med repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Styregruppen får til ansvar at sikre en tværgående indsats, så samtlige forvaltninger i foråret 2005 kan præsentere forslag til grønne budgetmål i forbindelse med den almindelige proces for fastlæggelse af kommunens økonomiske budget for det kommende budgetår.  

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 26. januar 2004 tiltrådte Miljø- og Forsyningsudvalget, at der udarbejdes grønt budget for Miljø- og Forsyningsforvaltningen for 2005. Formålet var at udvikle og afprøve en model for grønne budgetter, som kunne anvendes i hele kommunen.

Der er i Københavns Kommune politisk besluttet ca. 150 miljømålsætninger. I forslag til Københavns Agenda 21 er nogle af disse mål blevet revideret, og nye er kommet til. Nogle af disse mål kræver en indsats i flere forvaltninger. Der er derfor behov for en model, der kan sikre, at disse mål fastsættes i forvaltningerne årligt, og at de tilsammen sikrer opfyldelsen af kommunens miljømål. Denne model kaldes grønt budget.

I løbet af foråret 2004 har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet et grønt budget 2005 for forvaltningen. Det grønne budget blev forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget på budgetseminaret i marts 2004 og efterfølgende indarbejdet i udvalgets bidrag til kommunens økonomiske budget.

Erfaringerne fra processen med at udarbejde et grønt budget for Miljø- og Forsyningsudvalget er anvendt ved udviklingen af en model for grønne budgetter for de øvrige forvaltninger.

 

Høring af indstilling
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet et forslag til model for grønne budgetter samt en tidsplan for at få godkendt modellen og afprøvet opstilling af grønne budgetter i forvaltningerne i forbindelse med det økonomiske budget 2006.

Det foreslås, at forslag til model for grønne budgetter samt tidsplan sendes i høring i de øvrige stående udvalg, så bemærkninger og eventuelle forslag til ændringer til modellen kan indhentes. Høringsperioden er planlagt til at afslutte i februar 2005, så Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan bearbejde høringssvarene og forelægge en ny indstilling for Miljø- og Forsyningsudvalget i marts 2005. Efterfølgende sendes indstillingen videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for endelig godkendelse af indførelse af grønne budgetter i København i foråret 2005.

 

Forslag til model for grønne budgetter
Formålet med de grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger årligt får fastlagt mål, som tilsammen sikrer, at kommunens fælles miljømål nås. Miljømålene bør primært hentes fra den kommende Københavns Agenda 21 eller Dogme 2000. Dette skal ske ved at følge nedenstående 3-trins model:

 

 

Trin 1: Fastlæggelse af miljøindsatsområder og grønne budgetmål Borgerrepræsentationen udvælger få højt prioriterede miljømål, som meldes ud til forvaltningerne. Efterfølgende fastlægger forvaltningerne de grønne budgetmål på de centralt udmeldte miljømål.

Trin 2: Indarbejdelse af grønne budgetmål i det økonomiske budgetbidrag Hver forvaltning indarbejder deres grønne budgetmål som resultatkrav i udvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget. Der anvendes et separat skema. De grønne budgetmål kan eventuelt medbringes i resultatkravene for de enkelte institutioner eller bevillinger.

Trin 3: Afrapportering De enkelte udvalgs budgetmål indarbejdes i en samlet opgørelse for hele kommunen og præsenteres i Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

 

I 1. trin fastlægges de højt prioriterede fælles kommunale miljømål enten ud fra de eksisterende politiske beslutninger på miljøområdet eller ud fra nye miljømål. Et højt prioriterede fælles kommunalt miljømål kan i princippet være for et enkelt år, men ofte vil det strække sig over længere tid.

Borgerrepræsentationen udvælger miljøindsatsområder første gang ved forelæggelse af denne indstilling. De følgende budgetår vil Borgerrepræsentationen udvælge eventuelt nye miljøindsatsområder efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Det foregår ved, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejder en indstilling, som sendes i høring i de øvrige udvalg for efterfølgende at blive godkendt i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Forvaltningerne vil efterfølgende fastlægge deres grønne budgetmål ud fra de centralt udmeldte indsatsområder. For at koordinere og støtte forvaltningerne i dette arbejde nedsættes en styregruppen med repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Der kan hentes faglig hjælp fra Miljøkontrollen.  Denne del af trin 1 forløber over vinteren og det tidlige forår, så der kan præsenteres et forslag til grønne budgetmål på det pågældende fagudvalgs budgetseminar, som oftest afholdes i februar/marts måned.

I 2. trin indarbejder hver forvaltning deres grønne budgetmål som resultatkrav i bidraget til det økonomiske budget. For at synliggøre forvaltningens bidrag anvendes et separat skema, som viser de prioriterede grønne budgetmål for det pågældende år, som dækker hele forvaltningen. Hvis den enkelte forvaltning har fastlagt grønne budgetmål på konkrete bevillinger eller for enkelte institutioner i forvaltningen, kan de grønne budgetmål indplaceres sammen med øvrige resultatkrav for den enkelte bevilling eller institution. Dette trin gennemføres i foråret og frem til aflevering af budgetforslag til Økonomiforvaltningen oftest i begyndelsen af maj måned.

I bilag 1 er vist, hvordan Miljø- og Forsyningsforvaltningens grønne budget mål er indarbejdet i Forslag til Københavns Kommunes økonomiske budget 2005.

I 3. trin indsamles det enkelte udvalgs grønne budgetmål for det pågældende budgetår af Miljøkontrollen og præsenteres i Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

 

Forslag til prioriterede miljømål for grønt budget 2006
I modellen er der lagt op til, at der en gang årligt udvælges et eller flere højt prioriterede miljøindsatsområder, som der udarbejdes grønne budgetmål for. Første gang dette kan ske vil være i forbindelse med Københavns Kommunes budget 2006. 

Det foreslås, at forvaltningerne udarbejder grønne budgetmål for indsatsområderne "miljøcertificering" og "økologiske fødevarer" i forbindelse med kommunens budget 2006.

Flere forvaltninger har gennem de seneste år været i gang med at indføre miljøledelse på udvalgte institutioner, og en række institutioner er allerede blevet miljøcertificeret. Det forventes, at ved udgangen af 2005 er 50-100 institutioner ud af kommunens ca. 1100 institutioner miljøcertificeret, herunder hele Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Dette arbejde med at indføre miljøledelse har siden 2001 været økonomisk støttet fra en central pulje i kommunen.

For at sikre en løbende fremdrift er det af stor betydning, at der fortsat kan ydes økonomisk støtte til forvaltningerne. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har derfor indstillet til Miljø- og Forsyningsudvalget, at de øvrige stående udvalg får et forslag til høring om konvertering af kommunens eksisterende Energipulje, så forvaltningerne fremover kan indføre og drive miljø- og energiledelse i institutionerne. Energipuljens midler er fastsat til 5 mio. kr. årligt.

En del af kommunens kantiner og køkkener har siden 2002 deltaget i kommunens Dogme Økologi projekt. Ved udgangen af 2005 forventes det, at ca. 307 af kommunens ca. 753 køkkener er omlagt til ca. 75% økologi indenfor køkkenernes eksisterende kostbudgetter. Hovedparten af de omlagte køkkener er på daginstitutionsområdet, hvor det er både lettest og billigst at omlægge, men hvor forbruget af fødevarer også er lavt. Der er derfor fortsat behov for at styrke arbejdet med at omlægge til økologiske fødevarer og at fastholde og forankre økologien i de køkkener som allerede er omlagt. Økologiprojektet er finansieret til udgangen af 2005 af Københavns Kommunen og FødevareErhverv.

Det er dette arbejde med miljøcertificering og økologiske fødevarer, som bl.a. de grønne budgetter skal sikre fortsættelse og udbredelse af til øvrige institutioner indenfor den enkelte forvaltning

Miljøcertificering og økologiske fødevarer er indsatsområder med bevågenhed, og hvor der foreligger fælles kommunale miljømål. Kommunens forvaltninger og institutioner skal være miljøcertificeret over tid og 75% af den mad der serveres i kommunens køkkener skal være økologisk. Der er lagt op til i forslag til Københavns Agenda 21, at målene skal nås inden udgangen af 2008. 

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at for at opnå dette mål er der behov for en tværgående indsats mellem forvaltningerne, og at den enkelte forvaltning får fastsat egne grønne budgetmål for at sikre, at kommunen samlet set kan leve op til det pågældende mål.

 

Tidsplan
For at sikre en bred accept af modellen for grønne budgetter samt at få indføjet forvaltningernes grønne budget mål i Københavns Kommunes budget for 2006, er følgende forløb planlagt:

·        I november 2004 sendes de nne indstilling til høring i de øvrige stående udvalg. Høringsperioden løber frem til februar 2005.

·        I slutningen af 2004 etableres en styregruppe med repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Styregruppen skal følge arbejdet med at udforme grønne budgetmål samt sikre, at der sker en tværgående indsats, så samtlige forvaltninger i foråret 2005 kan præsentere forslag til grønne budgetmål i forbindelse med den almindelige proces for fastlæggelse af kommunens budget for det kommende budgetår.

·        Efter høringsperioden vil der i marts 2005 blive forelagt en ny indstilling for Miljø- og Forsyningsudvalget med udvalgenes eventuelle bemærkninger, forslag til den endelige model for grønne budgetter for København samt forslag til indsatsområdet for 2006. Når indstillingen har været behandlet i Miljø- og Forsyningsudvalget sendes den videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for endelige godkendelse i foråret 2005.

·        I perioden januar til maj 2005 sker der drøftelser forvaltningerne imellem, så den enkelte forvaltning kan præsentere forslag til grønne budgetmål for sit respektive udvalg enten på deres budgetseminar eller under den politiske behandling af det økonomiske budget. Til at støtte de grønne budgetmål udarbejdes der en plan for den enkelte forvaltning for, hvordan forvaltningen vil nå målet i 2006. Dette planarbejde yder Miljøkontrollen hjælp til.

·        I maj 2005 kan forvaltningerne oversende forslag til grønne budgetmål i forbindelse med den normale fremsendelse af forslag til det økonomiske budget til Økonomiforvaltningen.

·        I juni 2005 udgives Københavns Kommunes grønne regnskab 2004. Heri vil udkast til kommunes grønne budgetmål være præsenteret.

Konsekvenser for borgerne
Indførelse af grønne budgetter har ikke nogen direkte konsekvenser for borgerne da det er et tiltag, der er rettet til intern brug i kommunen. Dog kan de prioriterede indsatsområder, som forvaltningerne skal lave grønne budget mål på få indirekte konsekvenser for borgerne. Eksempelvis med miljøcertificering. Erfaringer viser, at når der fx indføres miljøledelse i en børnehave, skærpes dialogen og kommunikationen med institutionens brugere, herunder forældrene.

ØKONOMI
Indførelse og udarbejdelse af grønne budgetter i København har ikke i sig selv en økonomisk konsekvens. Derimod vil de indsatsområder, som kommunen vælger at fokusere på i et konkret budgetår, kunne have nogle økonomiske konsekvenser. Det er ikke muligt at give et konkret bud på omfanget. Det vil afhænge at det pågældende indsatsområde, og på hvordan den enkelte forvaltning ønsker at indfri målet.

MILJØVURDERING
Udarbejdelsen af Grønt Budget vil ikke i sig selv medføre miljøforbedringer, men gennem Grønt Budget kan kommunen fremme miljøindsatsen ved at fokusere på højt prioriterede områder på tværs af kommunen. Grønt budget skal ses som et værktøj til at sikre en bedre opfølgning ved at forvaltningerne får fastlagt miljømål og at der tages initiativer til konkrete handlinger som har en positiv effekt på miljøet.  

ANDRE KONSEKVENSER
Der er ingen andre konsekvenser ved at indføre grønne budgetter.

HØRING
Ingen bemærkninger

BILAG
Miljø- og Forsyningsforvaltningens grønne budgetmål fra Københavns Kommune – forslag til budget 2005, Generelle bemærkninger

 

 

 

Hjalte Aaberg

/ Jørgen Lund Madsen