Drøftelse af rollen som bestyrelsesmedlem i I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding
Drøftelse af rollen som bestyrelsesmedlem i I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 22. november 2004
15. Drøftelse af rollen som bestyrelsesmedlem i I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding
MFU 271/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter de opgaver og det ansvar, som de valgte bestyrelsesrepræsentanter har i I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding.
RESUME
Den 9. august 2004 drøftede
Nærværende oplæg til en drøftelse, er tænkt som en forberedelse til de kommende strategidiskussioner i de to selskaber. Oplægget fokuserer på de opgaver og det ansvar, som de valgte bestyrelsesrepræsentanter har i de kommunale affaldsselskaber.
Der er ikke i oplægget taget stilling til, hvorvidt kommunerne i fremtiden skal eje og drive affaldsanlæg. Der er taget udgangspunkt i den nuværende situation med kommunalt ejerskab, og de forpligtelser der følger af det.
De kommunale repræsentanters opgaver og ansvar som bestyrelsesmedlemmer kan opsummeres i følgende punkter:
· Beskytte affalds- og energikunderne og sikre deres rettigheder i forhold til selskaberne
· Sikre opfyldelse af kommunens og samfundsmæssige målsætninger på miljø- energi- og affaldsområdet på en økonomisk effektiv måde
· Medvirke til fastsættelse af overordnede, langsigtede økonomiske og miljømæssige mål for virksomheden
· Sikre, at der er overensstemmelse mellem kommunernes og selskabernes planer, herunder affaldsplaner, varmeplaner mv.
· Sikre, at der er sammenhæng i opgaveløsningen ml. kommune og selskab, at der er en klar arbejdsfordeling, dvs. klare bestiller- og udføreroller
· Sikre, at kommunen inddrages i og/eller informeres om alle væsentlige beslutninger
· Medvirke til at sikre offentlighed, åbenhed og gennemsigtighed i selskabernes aktiviteter
· Medvirke til at sikre, at selskabernes drives i overensstemmelse med de kommunale værdinormer, herunder medarbejdernes arbejdsvilkår (etnisk ligestilling, ligestilling etc.)
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
De fælleskommunale affaldsselskaber er i sin tid stiftet for at kommunerne kunne løse de opgaver, de blev pålagt gennem lovgivningen. Da anlæggene blev bygget i starten af 1970'erne, var det hovedsagligt til behandlingen af dagrenovation for private husholdninger, men efter 1989 fik kommunerne også ansvaret for erhvervsaffald. Til gengæld fik erhvervene pligt til at benytte de anlæg, som kommunerne stillede til rådighed.
Investeringerne i forbrændingsanlæg var så omfattende, at kommunerne fandt sammen i kommunale fællesskaber, som er godkendt efter den kommunale styrelseslov § 60. Det vil sige, at der er etableret en såkaldt "specialkommune", hvortil de enkelte kommunale interessenter udpegede politisk valgte bestyrelsesmedlemmer. Det kommunale fællesskab er omfattet af den kommunale styrelseslov, lov om offentlighed i forvaltningen og øvrige forvaltningsregler for kommunerne.
Med etablering af forbrændingsanlæg løses der en grundlæggende infrastrukturel opgave, som har stor økonomisk og miljømæssig betydning. Men opgaven har tidligere været løst fjernt fra borgere og virksomheder. De mærker omkostningerne indirekte, når de betaler for afhentningen af affald. Omkostningerne til forbrænding af affald udgør ca. 20% af de samlede udgifter til affaldsbehandling. Der er derfor tale om en helt anden type virksomhed end f.eks. R98, som er i daglig kontakt med borgerne, og hvor service og pris har en mere direkte betydning for den enkelte borger/kunde. Forbrændingsanlæggene er således driftsselskaber, som borgerne kun i meget begrænset omfang har kontakt eller berøring med. Det er derfor de kommunale ejere, der er "kunder" på vegne af borgerne.
Selskaberne er blevet vigtige energiproducenter. Det er først og fremmest leveringen til fjernvarmenettet, hvor varmen fra forbrændingsanlæggene udgør omkring 20% af det samlede forbrug. Varmen afsættes til CTR og VEKS. Affaldsvarmen er miljøvenlig energi der erstatter varme der er produceret på kul- eller gasfyrede anlæg. Affaldsvarmen medvirker desuden til at stabilisere virkningerne fra den konkurrenceprægede energimarked.
I de senere år er selskabernes aktiviteter blevet udvidet, og selskaberne er rykket tættere på borgerne. Det gælder først og fremmest ved drift af genbrugsstationer og andre ordninger. Desuden har der i de senere år været et stadigt kraftigere fokus på selskabernes effektivitet, på gennemsigtigheden i de res økonomi og deres rolle i affaldspolitikken. Det betyder, at der i bestyrelserne er en diskussion af selskabernes fremtidige rolle.
I/S Amagerforbrænding har bestyrelsesseminar den 2. og 3.
dece
Udviklingen i
selskabernes opgaver
De fælleskommunale affaldsselskaber er etableret med henblik på, at flere kommuner i fællesskab kan løse de opgaver, som de er pålagt i lovgivningen. Der bør løbende være en drøftelse af, hvilke opgaver selskabet skal løse. Det er kommunerne og de politiske repræsentanter, der sætter rammerne for selskabernes aktiviteter på de områder, hvor de ikke er direkte reguleret af anden lovgivning.
Det er bestyrelsen, der fastsætter de overordnede og strategiske rammer for selskabets virke, herunder regnskaber, budgetter, takster, aktivitetsområder, miljømål mv. Der er til gengæld ikke det samme behov for, at bestyrelsen blander sig i den daglige drift. Selskaberne har i dag en jævnlig økonomisk rapportering til bestyrelsen, som gør det muligt at følge med i udviklingen og i indtægter og omkostninger. Samarbejdet mellem kommunerne og fællesskabet om løsninger af konkrete opgaver på affaldsområdet i det daglige sker på teknikerniveau.
Der må ikke ske en sammenblanding mellem de egentlige myndighedsudøvende aktiviteter i kommunerne (regulativer, gebyrer, miljøregulering) og driftsaktiviteterne i selskaberne. Der bør derfor være en tydeligere opdeling i kommunernes bestillerrolle og selskabernes udførerolle. Det bør altid være kommunerne, der afgør, hvad selskaberne beskæftiger sig med, og hvad de skal kunne tilbyde af ydelser.
I såvel offentlige som private virksomheder, der bliver ledet effektivt, er der en trang til at udvikle og ekspandere virksomheden med nye "tilbud på hylderne". Det er vigtigt, at det er en politisk prioritering, der afgør, hvor stort selskabet skal være, hvor mange der skal være med, og hvor mange opgaver selskabet skal brede sig over. Det gælder både opgaver i fællesskabets opland og evt. eksterne opgaver. Skal selskabet f.eks. importere affald og udnytte en evt. reservekapacitet, som giver ejerne billigere affaldsbehandling, eller er anlægget alene dedikeret til affald i ejernes kommuner? Sådanne beslutninger er politiske og bør tages på et politisk grundlag, og ikke alene på grundlag af evt. mere kortsigtede økonomiske interesser.
Der er stor forskel på de enkelte kommuners behov for at få løst opgaver af selskaberne. Der kan derfor være en hvis fleksibilitet i opgaveløsninger, hvor de enkelte kommuner kan vælge at lade selskabet løse opgaver, som andre kommuner får løst på en anden måde. Mange kommuner vælger også at lade selskabet fortage fælles udbud for kommunale ordninger, da det kan give økonomiske fordele. Men det er væsentligt, at de enkelte ordninger hviler i sig selv, og at det kun er de kommuner, der bestiller opgaver, som betaler for den. Det må ikke betales over fællesskabets kasse.
Beskytte borgere og forbrugerne
Det er vigtigt, at der er et politisk ansvar for de beslutninger, der berører borgere og forbrugere, som ikke har mulighed for at påvirke ydelserne eller vælge en anden leverandør.
De fælleskommunale selskaber har flere slags kunder, som er afhængige af anlæggenes ydelser, men de har kun begrænset kontakt til selskabet og stort set ingen indflydelse på dets ydelser. Selskabernes ydelser afsættes til affaldsentreprenører, kommuner og fjernevarmedistributører. De enkelte borgere og virksomheden får derfor ydelsen leveret indirekte. Husholdningerne kan ikke vælge en anden leverandør og er afhængig af ydelserne. Det samme gælder affaldsproducenterne i erhvervslivet, selvom de teoretisk set kan transportere deres affald til et andet og måske billigere forbrændingsanlæg, er de forpligtet til at følge den kommunale anvisning.
Da forbrugerne ikke har noget valg, og da der er tale om en monopolydelse, er det vigtigt, at der til stadighed er fokus på effektivitet og priser. Ligesom al anden kommunal virksomhed er det et politisk ansvar, at virksomheden udvikler sig som en effektiv og moderne virksomhed, som kan tåle sammenligning med private virksomheder. Men prissætningen af ydelserne er mere kompliceret på et forbrændingsanlæg end på andre produktionsanlæg.
Affaldsforbrænding og udnyttelsen af energien i affaldet er en meget integreret proces, hvor det er vanskeligt at udskille omkostningerne ved at levere de forskellige ydelser. Fastsættelsen af prisen for ydelserne er derfor en beslutning, der skal vægte hensynet til såvel affaldskunder som varmekunder. Det er væsentligt at undgå krydssubsidiering og skævvridning mellem kunderne.
Der må ikke opstå en situation, hvor varmekunderne kommer til at betale for, at affaldsbehandlingen f.eks. skal klare sig i en mulig konkurrencesituation eller omvendt, ligesom husholdninger ikke skal betale for en prisnedsættelse for erhvervsaffald.
De politiske repræsentanter i de fælleskommunale selskaber skal beskytte forbrugerne mod, at kortsigtede økonomiske interesser og uansvarlige beslutninger giver udslag i stigende priser, manglende leverancer eller ringere kvalitet. Selskabernes økonomi og priser skal være gennemsigtige, og der skal være offentlighed og åbenhed omkring selskabernes aktiviteter.
De politiske repræsentanter skal sikre, at de offentligt ejede selskaber er effektive, og at der løbende er incitamenter til at øge effektiviteten.
Miljø
Affaldsforbrænding og deponering har store samfunds- og miljømæssige påvirkninger, som rækker mange år frem i tiden. Udviklingen på forbrændings- og deponiområdet er et sammenspil mellem miljømæssige målsætninger, teknologiudvikling og lovgivning. Politiske krav til miljømålsætninger har stillet nye krav til leverandører af teknologi, og den nye teknologi har betydet, at der har kunnet gennemføres en skærpelse af lovgivningen. I spændingsfeltet mellem offentligt ejerskab, politisk valgt ledelse og drift kan der ske en innovativ proces, som er til gavn for miljø og samfund.
Det er derfor vigtigt, at beslutninger om de miljømæssige målsætninger træffes politik. En sådan beslutning kan f.eks. være, at man vil rense røgen fra affaldsforbrænding udover lovkravet og dermed efterspørge ny teknologi.
For at opfylde de miljømæssige målsætninger på affaldsområdet er det væsentligt, at beslutninger om, hvilket affald der skal brændes eller deponeres, træffes politisk. Affaldsforbrænding med energiudnyttelse er den miljømæssigt bedste bortskaffelse af affald som er forbrændingsegnet, men beslutningen om, hvad der skal brændes, er en politisk og ikke en kommerciel beslutning. Hvis beslutningen alene træffes på et kommercielt grundlag, risikerer man f.eks, at affaldsforbrændingen medvirker til at underminere lokale og nationale målsætninger for genbrug og genanvendelse.
Affaldsforbrænding og deponi virker sammen med det offentlige ansvar på affaldsområdet herunder affaldsregulering og -planlægning. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt sammenspil mellem kommunerne og selskaberne. Selskaberne skal spille aktivt ud til ejerne og regulatorerne, og ejerne skal sikre udviklingen af effektive selskaber, hvor miljømål er en integreret del den daglige drift.
Konsekvenser for
borgerne
Ingen bemærkninger.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger.