Mødedato: 20.03.2000, kl. 15:00
28-2-00 Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
28-2-00 Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
28-2-00 Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
for ordinært møde mandag den 28. februar 2000 kl. 14.15 - 16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, Rådhuset, 1. sal, vær. 57
1.MFU 48/2000 Godkendelse af dagsorden
2.MFU 67/2000 LUKKET DAGSORDEN Vandretssag
3.MFU 53/2000 Redegørelse for de aktuelle støjforhold i forbindelse med metrobyggeriet ved Nørreport Station[#3]
4.MFU 55/2000 Kapitalbevilling til renovering af hævertledning m.v. på Strø kildeplads[#4]
5.MFU 58/2000 Revisionsberetning for 1998[#5]
6.MFU 63/2000 Støtteordning for grønne guider i Københavns Kommune[#6]
7.MFU 61/2000 Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune[#7]
8.MFU 66/2000 Etablering af centralsug i Ørestaden[#8]
9.MFU 65/2000 Forslag fra Lars Hutters (L): Forslag vedrørende bilfri dag den 22. september 2000
10.MFU 51/2000 Drøftelse af den nationale miljøtrafikuge og bilfri dag 2000[#10]
11.MFU 52/2000 Drøftelse af miljøet i København - Væsentlige miljøproblemer[#11]
12.MFU 68/2000 Drøftelse af forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune[#12]
13.MFU 64/2000 Sager til orientering[#13]
14.MFU 49/2000 Meddelelser fra borgmesteren
15.MFU 50/2000 Eventuelt
16.MFU 69/2000 Mødetidspunkt for Miljø- og Forsyningsudvalgets møder[#16]
1. MFU 48/2000 Godkendelse af dagsorden
3. MFU 53/2000 (M&FFs j.nr. M 1692-1/00) Redegørelse for de aktuelle støjforhold i forbindelse med metrobyggeriet ved Nørreport Station INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget har på sit møde den 10. januar 2000 tiltrådt, at COMET kan udføre visse anlægsaktiviteter om natten ved Nørreport Station med den tilføjelse, at eventuelle klager og målerapporter behandles løbende i udvalget, som vil meddele påbud om ikke at arbejde om natten, såfremt der vurderes at være væsentlige støjgener. Miljø- og Forsyningsudvalget har endvidere på møderne den 24. januar og 7. februar 2000 taget forvaltningens statusnotater til efterretning. Miljøkontrollen har i perioden 26. januar - 9. februar 2000 modtaget klager fra 2 omboende over støj fra COMET's aktiviteter. Klagerne er modtaget telefonisk, og der er klaget over: · Støj fra metrobyggeriet og støj fra gravearbejde før kl. 19.00. · Støj fra megen banken samt at støjskærme endnu ikke er opstillet. Miljøkontrollen har modtaget oversigt over de støjmålinger, som løbende er udført af COMET i perioden 26. januar-9. februar 2000. Målingerne viser, at de nuværende aktiviteter giver anledning til en gennemsnitlig støjbelastning udendørs på de mest udsatte facader på ca. 55 dB(A), hvilket svarer til et indvendigt støjniveau på ca. 30 dB(A). Støjmålingerne viser, at der har været en mindre overskridelse af de tilladte støjgrænser den 3.-4. februar 2000 i forbindelse med støbningen af en ringbjælke. Miljøkontrollen har straks mundtligt indskærpet overfor COMET, at støjgrænserne skal overholdes. Den mundtlige indskærpelse vil blive fulgt op med en skriftlig indskærpelse. På baggrund af klagerne har Miljøkontrollen udført tilsyn og foretaget støjmålinger, dels som en overvåget måling og dels med båndoptager, således at støjen kan identificeres. Båndoptageren har været opstillet i en lejlighed, hvor klager var bortrejst. Miljøkontrollen har ikke ved disse målinger konstateret, at støjgrænserne er overskredet. Miljøkontrollen planlægger at udføre yderligere støjmålinger. På det grundlag foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der ikke for nærværende meddeles påbud til COMET. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget har på sit møde den 10. januar 2000 tiltrådt, at COMET kan udføre visse anlægsaktiviteter på metrobyggeriet ved Nørreport Station i døgndrift frem til den 1. juni 2000. Arbejdet skal udføres på nærmere fastsatte vilkår, og udvalget har besluttet, at eventuelle klager og støjmålerapporter behandles løbende i udvalget, som vil meddele påbud om ikke at arbejde om natten, såfremt der vurderes at være væsentlige støjgener. Miljø- og Forsyningsudvalget har endvidere på møderne den 24. januar og 7. februar 2000 taget forvaltningens statusnotater til efterretning. I perioden 26. januar-9. februar 2000 har Miljøkontrollen modtaget telefoniske klager fra 2 beboere over støj i forbindelse med byggeriet. Desuden har Miljøkontrollen den 9. februar 2000 modtaget måleresultaterne fra de løbende støjmålinger, som udføres af COMET. Beboerklager Frederiksborggade 20 En beboer har den 4. februar 2000 klaget over støj fra metrobyggeriet. Herudover har beboeren klaget over støj fra gravearbejde den 8. februar samt støj om natten mellem den 6.-7. februar og 7.-8. februar 2000. Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger til klagerne Klagerne er modtaget i Miljøkontrollens beredskabsvagt henholdsvis den 4. februar 2000 kl. 18.45 og den 8. februar 2000 kl.18.40 dvs. før natarbejdet begynder kl. 19.00 dvs. at vilkårene ikke er overtrådt. Til orientering kan det oplyses, at COMET´s støjmålinger udført i tidsrummet kl. 19.00-07.00 den 4.-5. februar, 7.-8. februar og 8.-9. februar 2000 viser et udvendigt støjniveau på under 55 dB(A), hvilket svarer til et indendørs støjniveau på under 30 dB(A). Natten mellem den 6. og 7. februar er natten mellem søndag og mandag, hvor byggepladsen var lukket. Byggepladsen er lukket lørdag kl. 19.00 til mandag kl. 07.00. Støjen, der klages over i denne periode, stammer således fra et andet sted. Miljøkontrollen har den 28. januar 2000 kl. 22.25-22.50 udført en overvåget støjmåling i klagers lejlighed beliggende Frederiksborggade 20 umiddelbart ved udgravningen. Støjniveauet blev målt til under 30 dB(A). Frederiksborggade 20 En beboer har den 8. februar 2000 klaget over støj fra megen banken og over, at støjskærme endnu ikke var sat op. Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger til klagen Klagen er modtaget i Miljøkontrollens beredskabsvagt kl. 00.37. Ved beredskabsvagtens opkald til den ansvarlige på byggepladsen blev det oplyst, at arbejdet netop var blevet indstillet. Udendørs måling af støjen viser et støjniveau på 53 dB(A) på det pågældende tidspunkt, men støjspidserne kan have været højere. Udvalgets beslutning den 10. januar 2000 betyder, at COMET`s arbejde med opsætning af støjskærme skal være færdigt inden udgravningen af stationsboksen om natten påbegyndes. Arbejdet, der blev udført på det pågældende tidspunkt, var armerings- og forskallingsarbejder. Vilkåret om opsætning af støjskærme er således ikke blevet overtrådt. Generelle bemærkninger til aktiviteterne i perioden Støjmålinger fra 26. januar til 9. februar 2000 Miljøkontrollen har den 9. februar 2000 modtaget støjmålerapport fra støjmålinger foretaget på facaden og indvendigt i byggepladskontoret ved Linnèsgade i perioden 26. januar-9. februar 2000. Støjmålingerne viser et udvendigt gennemsnitligt støjniveau på 55 dB(A) og et indvendigt gennemsnitligt støjniveau på 30-35 dB(A). Forklaringen på at målingerne indvendigt viser en mindre overskridelse af det tilladte støjniveau, er at der ikke i byggepladskontoret er isat forsatsvinduer af samme kvalitet som i beboernes lejligheder. COMET´s byggepladskontor er benyttet til at måle det indendørs støjniveau, fordi det er vanskeligt at måle støjbelastningen indendørs, samtidig med at der er beboeraktiviteter i lejlighederne. I perioden 3.-4. februar 2000 viser støjmålingerne et støjniveau på henholdsvis 60 dB(A) og 40 dB(A) målt udendørs og indendørs. Årsagen hertil er, at der er foretaget en 24 timers støbning af den anden halvdel af ringbjælken, som skal støtte væggene i stationsboksen. Støjen stammer fra betonpumper. Det relativt høje støjniveau på 40 dB(A) er som nævnt målt i byggepladskontoret, som ikke har forsatsvinduer af samme kvalitet som i beboernes lejligheder. Ved at sammenligne støjmålinger foretaget af Miljøkontrollen i beboernes lejligheder med COMET´s støjmålinger, er lydreduktionen ca. 4-5 dB(A) bedre i beboernes lejligheder end i byggepladskontoret. Det betyder, at støjen den 3.-4. februar 2000 svarer til ca. 35 dB(A) i beboernes lejligheder. Miljøkontrollen har overfor COMET indskærpet, at selv om der fremsendes varsel/beboerorientering, skal støjgrænserne overholdes. Miljøkontrollen har ikke modtaget klager over støjen fra betonpumperne. Beboermøde Der har den 26. januar 2000 været afholdt beboermøde med deltagelse af Ørestadsselskabet, COMET og Miljøkontrollen. Formålet med mødet var at orientere beboerne om arbejdets stade, tidsplan for fremtidige aktiviteter og udførte støjmålinger. Beboerne gav udtryk for, at støjafskærmningen havde hjulpet på støjgenerne, men især var de glade for de nye forsatsvinduer, som havde reduceret støjen væsentligt. Aktiviteterne som pågik på daværende tidspunkt var armerings- og forskallingsarbejder i forbindelse med støbning af anden halvdel af ringbjælken. Det blev på mødet aftalt at afholde nyt beboermøde, når selve udgravningen har varet ca. en uge. Der er således indkaldt til beboermøde onsdag den 23. februar 2000. Samlede bemærkninger til klagerne og til forløbet af aktiviteterne Aktiviteterne på byggepladsen har i januar og begyndelsen af februar været koncentreret om forberedelserne til støbning af den anden halvdel af ringbjælken, der skal støtte udgravningen mod sammenstyrtning, når det videre gravearbejde går i gang. Støbningen varede 24 timer og fandt sted 3.-4. februar 2000. Udgravningen er påbegyndt den 11. februar 2000. Miljøkontrollen har ved tilsyn konstateret, at de krav som udvalget fastsatte i mødet den 10. januar 2000 er blevet efterkommet, før arbejdet blev igangsat. Miljøkontrollen vil fortsat foretage tilsyn og støjmålinger i forbindelse med det igangværende gravearbejde. Der er ikke konstateret overskridelser af de fastsatte støjgrænser, bortset fra en mindre overskridelse i forbindelse med støbningen af ringbjælken. Miljøkontrollen har overfor COMET indskærpet støjkravene. På den baggrund foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der ikke for nærværende meddeles påbud til COMET. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning. ØKONOMI - HØRING - BILAG VEDLAGT · Beboerklager af henholdsvis 4. og 8. februar 2000. · Støjmåleresultater fra COMET af 26. januar-9. februar 2000. · Støjmåleresultater fra Miljøkontrollen af 28. januar og 1. februar 2000. Niels Juul Jensen /Dorte Jakobsen
4. MFU 55/2000 (M&FFs j.nr. V 5250-1/00) Kapitalbevilling til renovering af hævertledning m.v. på Strø kildeplads INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til renovering af den sydlige hævertledning samt anlæg af en vej på Strø kildeplads gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 5,5 mio. kr., samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME Den sydlige hævertledning på Strø kildeplads foreslås renoveret for at imødegå yderligere ledningsbrud. Samtidig anlægges en arbejdsvej til boringerne. Arbejdet er planlagt gennemført i år 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På størstedelen af Københavns Vands kildepladser sker vandindvindingen efter det såkaldte hævertprincip, hvor grundvandet ledes fra boringerne til en vakuumbeholder gennem et ledningssystem, hvori der fastholdes et undertryk. På Strø kildeplads, der er en af 5 kildepladser under værket ved Slangerup, har hævertprincippet været anvendt i adskillige år. Kildepladsen har en sydgren og en nordgren, hvorfra det indvundne vand samles og pumpes videre til behandling på værket ved Slangerup. På baggrund af en række lækager på hævertens sydlige gren er planlagt en renovering af denne del af kildepladsen. Der er på nuværende tidspunkt udført nye boringer til erstatning for de eksisterende. Idet Strø kildeplads ud fra driftsmæssige, miljømæssige og økonomiske betragtninger anses for velegnet til fortsat drift med hævertprincippet, er det besluttet at bevare hævertanlægget. Ledningen på kildepladsens sydlige gren skal følgelig renoveres som en hævertledning. Københavns Vand ønsker endvidere anlagt en vej på kildepladsen, dels som arbejdsvej for renoveringen af hævertledningen, dels for at fremtidige afsyringer, skylninger og anden vedligeholdelse af boringerne kan ske uden udlægning af jernplader. Renoveringen planlægges udbudt som funktionsudbud, hvor flere entreprenører kommer med forslag til renoveringsmetode og pris. Uddybning af indstilling og evt. alternativer Ved renovering af kildepladser har det gennem de seneste år været hovedreglen at overgå fra hævertprincippet til et princip med trykpumper, som er dyrere, men som på grund af overtrykket i ledningen indebærer mindre risiko for forurening af råvandet i forbindelse med en lækage. Ud fra en samlet vurdering ønskes hævertprincippet imidlertid fastholdt ved den foreliggende renovering. I modsætning til andre kildepladser er Strø kildeplads ikke oversvømmet, hvorfor risikoen for at en lækage på hævertledningen medfører forurening af råvandet er yderst begrænset. Hertil kommer, at hævertanlæg er billigere i anlæg og drift end trykpumpeanlæg, og at hævertanlæg generelt er mere skånsomme overfor vandmiljøet, idet der er flere boringer ved hævertanlæg end ved dykpumpeanlæg, og den mindre sænkning af grundvandet omkring de enkelte hævertboringer giver en mere jævn fordeling af indvindingen på kildepladsen. Hæverterne på Strø kildeplads er fra 1954 og er udført af støbejern og med en længde af ca. 1,6 km. Lægningsdybden er 1,5 – 4,5 m. Hæverten på Strø syd er pælefunderet på 2 strækninger på tilsammen 470 m. Økonomi Den samlede udgift baseret på prisniveau februar 2000 er anslået til: Renovering af hævertledning 2,0 mio. kr. Anlæg af vej 1,3 mio. kr. Brønde og stikledninger 1,2 mio. kr. Projekt, landmåling, uforudsete omkostninger 1,0 mio. kr. I alt 5,5 mio. kr. Udgiften påregnes afholdt i år 2000. Kassemæssig dækning for år 2000 kan anvises på Københavns Vands investeringsplan for år 2000 under det på konto 01.22.04.3.35 afsatte rådighedsbeløb. Høring - Niels Juul Jensen / Jens Balslev
5. MFU 58/2000 (M&FFs j.nr. F 6510-5/99) Revisionsberetning for 1998 INDSTILLING Miljø- og forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, at udvalget ikke har bemærkninger til revisionsberetningen for 1998. RESUME Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1998 indeholder en omtale af de revisionssager inden for hvert udvalgsområde samt tværgående revisionsopgaver, som Revisionsdirektoratet under hensyn til deres almindelige eller principielle betydning har fundet anledning til at fremdrage. Inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets område drejer det sig om revisionsprotokollater vedrørende · en undersøgelse af principperne for opgørelse af omkostninger i forbindelse med opgaver, som Københavns Belysningsvæsen mod refusion udfører for andre (refusionsarbejder) og · Miljøkontrollens årsregnskab, der blandt andet omtaler procedurerne for lønudbetaling. Blandt de tværgående revisionsopgaver, der berører Miljø- og Forsyningsudvalgets område, omtaler Revisionsdirektoratets beretning undersøgelser vedrørende · moderniseringen af Københavns Kommunes budget og regnskabsvæsen, der indeholder en undersøgelse af, i hvilket omfang forvaltningerne har beskrivelser af forretningsgangen på økonomiområdet, og · Københavns Kommunes deltagelse i selskaber. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har afgivet et foreløbigt svar på revisionsprotokollatet vedrørende Belysningsvæsenets refusionsarbejder. Miljø- og Forsyningsudvalget vil få forelagt revisionsprotokollatet sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningens endelige udkast til svar. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af kommunens regnskab for 1998 indeholder en omtale af de revisionssager, som Revisionsdirektoratet har fundet anledning til at fremhæve under hensyn til deres almindelige eller principielle betydning. Revisionsdirektoratets beretning indeholder en omtale af følgende sager inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets område: * Revisionsprotokollat nr. 3/98 vedrørende en undersøgelse af principperne for opgørelse af omkostninger i forbindelse med opgaver, som Københavns Belysningsvæsen mod refusion udfører for andre (refusionsarbejder). Miljø- og Forsyningsforvaltningen har den 16. juni 1999 afgivet en foreløbig besvarelse af protokollatet og anført, at den endelige besvarelse af revisionens spørgsmål afventer færdiggørelsen af et internt projekt til revurdering af området, der er sat i gang i konsekvens af energireformen og den efterfølgende opsplitning af Københavns Belysningsvæsen. * Revisionsprotokollat nr. 26/98 vedrørende Miljøkontrollens årsregnskab, der blandt andet omtaler procedurerne for lønudbetaling Revisionsprotokollatet og Miljø- og Forsyningsforvaltningens udkast til svar blev behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 9. august 1999 (M 94/99) Blandt de tværgående revisionsopgaver, der berører Miljø- og Forsyningsudvalgets område, omtaler Revisionsdirektoratets beretning følgende spørgsmål: * Revisionsprotokollat nr. 14/98 vedrørende modernisering af Københavns Kommunes budget og regnskabsvæsen, der indeholder en undersøgelse af, i hvilket omfang forvaltningerne har beskrivelser af forretningsgangen på økonomiområdet. Revisionsprotokollatet og Miljø- og Forsyningsforvaltningens udkast til svar blev behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 9. august 1999 (M 92/99). * Revisionsprotokollat nr. 34/98 vedrørende Københavns Kommunes deltagelse i selskaber. Revisionsprotokollatet og Miljø- og Forsyningsforvaltningens udkast til svar blev behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 9. august 1999 (M 95/99). Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, som har til formål at behandle Revisionsdirektoratets bemærkninger og forslag vedrørende kommunens deltagelse i selskaber. Arbejdsgruppen skal afgive en redegørelse til Økonomiudvalget, som vil danne baggrund for Økonomiudvalgets endelige bemærkninger til revisionsprotokollatet. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ingen bemærkninger til Revisionsdirektoratets beretning om regnskabet for 1998, idet beretningen alene indeholder oplysninger og vurderinger, som tidligere er fremgået af Revisionsdirektoratets revisionsprotokollater, samt Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger hertil. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal beklage, at udvalget ikke tidligere har fået forelagt Revisionsdirektoratets beretning til behandling. Dette skyldes, at forvaltningen ikke har opfattet Revisionsdirektoratets følgeskrivelse således, at sagen nødvendigvis skulle forelægges udvalget. Miljø- og Forsyningsudvalget vil få forelagt revisionsprotokollat nr. 3/98 om refusionsarbejder sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningens endelige udkast til svar. BILAG VEDLAGT Kopi af Revisionsdirektoratets revisionsberetning til Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes regnskab for 1998; indholdsfortegnelse samt siderne 249-269, 293-294, 327-338 og 345-367. Niels Juul Jensen / Jens Balslev
6. MFU 63/2000 (M&FFs j.nr. M 1800-7/00) Støtteordning for grønne guider i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og forsyningsudvalget godkender, at støtteordningen for grønne guider i Københavns Kommune udmøntes som beskrevet. RESUME I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2000 blev der afsat 1 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med grønne guider. Miljø- og Forsyningsforvaltningen forslår følgende fordeling af midlerne: · De 12 guider i Københavns Kommune tildeles hver et tilskud på 70.000 kr, til at sikre de lokale grønne aktiviteter. · De 12 guider skal aflevere et revideret regnskab for anvendelsen af støtten fra Københavns Kommune inden 1. marts 2001. · Der afsættes 65.000 kr. til formidling af guidernes arbejde. Det vil ske gennem en årlig afrapportering bl.a. til Miljø- og forsyningsudvalget, samt gennem en årlig konference med deltagelse af guiderne og Københavns Kommune om formidling af grønne politikker lokalt. · Der afsættes 5.000 til vedligeholdelse af de grønne guiders del af den kommunale Agenda 21 hjemmeside. · Der oprettes en bufferpulje på 90.000 kr. til uforudsete udgifter for de grønne guider, og at der i år af denne pulje bruges 50.000 kr. til støtte for de grønne guiders udstilling i Øksnehallen under Miljøfestivalen. Såfremt der sker en ændring i antallet af guider eller ændringer i deres finansiering vil sagen på ny blive forelagt Miljø- og forsyningsudvalget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med aftalen om Københavns Kommunes budget 2000 blev parterne enige om, at der skal gøres en målrettet indsats for at udbrede københavnernes kendskab til byens grønne områder og øge københavnernes naturforståelse. Der afsættes derfor 1 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med grønne guider. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har undersøgt, hvorledes de er finansierede. Alle guiderne finansieres grundlæggende af Den Grønne Fond. Den Grønne Fond betaler 70 % af lønnen og en del til PR, i alt max. 650.000 kr. over tre år. Resten af finansieringen af den enkelte grønne guide, ca. 150.000 til 200.000 kr., skal skaffes lokalt. Det kan være midler fra boligselskaber, forsøgsbydelene, kvarterløftområder, byfornyelsesmidler, idrætsforeninger og fra Københavns Kommunes byøkologiske Fond. Den Grønne Fond administreres af Miljøstyrelsen, og giver tilskud til initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. I København er der tre grønne guider, der begyndte 1. januar 1997, og som principielt skulle holde op den 31. december 1999. Det gælder for den grønne guide i Hørgården, samt de to guider på Indre Nørrebro. Miljøminister Svend Auken oplyste i maj 1999, at han havde opnået Folketingets Finansudvalgs tilslutning til at tilføre Den Grønne Fond ekstra 20 mio. kr. Pengene skal anvendes til at forlænge løntilskuddene til første årgang af grønne guider med yderligere 3 år, da deres nuværende bevillingsperiode ellers ville udløbe ved udgangen af 1999. Det betyder, at disse tre københavnske guider er sikret 70 % af deres bevilling frem til udgangen af 2002. Svend Auken oplyste endvidere, at det er hensigten på finanslovsforslaget for år 2000 at indarbejde en tilsvarende forhøjelse på 20 mio. kr. af bevillingen til Den Grønne Fond, således at også anden årgang af grønne guider vil kunne forlænges i en treårig periode. De 20 mio. kr. er indarbejdet i finansloven for år 2000. Det betyder at ingen af de grønne guider er i fare for at blive sagt op p.g.a. manglende statslige midler i 2000. Uddybning af indstillingen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal på den baggrund anbefale at de afsatte midler nu og fremover anvendes til at sikre alle grønne guider i Københavns Kommune sålænge de støttes af Den Grønne Fond . Man skal endvidere foreslå, at de afsatte midler ikke fordeles efter løn, men fordeles ligeligt mellem de nuværende 12 guider. Det betyder, at hver guide vil få et tilskud på 70.000 kr. til at fortsætte det lokale grønne arbejde. Der skal på den baggrund aflægges et revideret regnskab hvert år inden udgangen af februar. Det skal endvidere af regnskabet fremgå, at Miljøkontrollen har ydet tilskud til driften. Såfremt der sker en ændring i antallet af guider eller i deres finansiering vil sagen på ny blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at der er et udbredt behov for at få formidlet de grønne guiders arbejde ud til en større kreds herunder selvfølgelig også medlemmerne af Miljø- og Forsyningsudvalget. På den baggrund skal man anbefale, at der afsættes et beløb på 65.000 kr. til formidling af guidernes arbejde. En sådan formidling vil omfatte en årlig afrapportering samt en årlig konference for de københavnske grønne guider. Formålet med en sådan konference er, at sikre en formidling af grønne politikker lokalt. Endvidere at styrke borgerdeltagelse, og skabe en dialog med de grønne guider, om hvordan de kan fungere som bindeled mellem borgerne og kommunen. Endvidere er det oplagt, at der afsættes plads til de grønne guider på den københavnske Aganda-21 hjemmeside som snarest forventes igangsat, og at man i den forbindelse afsætter 5.000 kr. til vedligeholdelse af hjemmesiden. Endelig har det været et udbredt ønske fra flere guider om at få mulighed for at tilbageholde nogle få midler i en såkaldt bufferpulje. I den anledning foreslås der oprettet en pulje på 90.000 kr., der kan søges ad hoc. I år 2000 foreslås det at 50.000 kr. af denne pulje anvendes til at støtte de grønne guiders udstilling i Øksnehallen under Miljøfestivalen. De resterende midler kan uddeles efter behov på baggrund af ansøgninger fra guiderne. ØKONOMI Budgettet for støtteordningen for de grønne guider er på 1. mio. kr., som finansieres indenfor Miljø- og Forsyningsforvaltningens budget på kontonr. 045801 Fælles Formål. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
7. MFU 61/2000 (M&FFs j.nr. F2600-2/99) Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager slutrapport fra PLS Consult om Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, dateret december 1999, til efterretning. RESUME Slutrapporten om evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, udarbejdet af PLS Consult, forelå i december 1999. Evalueringen blev præsenteret på Rådhuset den 21. januar 2000. Overborgmesteren har den 3. februar 2000 sendt rapporten til høring i udvalgene og bydelsrådene m.fl. med henblik på eventuelle bemærkninger. De indkomne høringssvar vil indgå som grundlag for Borgerrepræsentationens temadebat den 16. marts 2000 om bydelsstyre. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte den 16. juni 1999 (BR 296/99) indstilling om tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelforsøget. Af Borgerrepræsentationsns beslutning fremgår, at: "Den endelige evaluering fra PLS Consult foreligger ved årsskiftet 1999/2000. Evalueringen præsenteres i henhold til kontrakten ved en konference på Rådhuset i januar måned 2000, hvortil Borgerrepræsentationens medlemmer, bydelene, lokalråd, organisationer, forskere m.fl. indbydes. PLS's afsluttende evaluering sendes endvidere til høring i udvalgene og bydelsrådene m.fl. På grundlag af Økonomiudvalgets drøftelser i efteråret 1999, den afsluttende evaluering på Københavns Rådhus den 21. januar 2000 og de indkomne høringssvar, vil Borgerrepræsentationen på mødet den 16. marts 2000 gennemføre en temadebat om bydelstyre. PLS´s afsluttende evaluering er tidligere fremsendt til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen og bydelsrådene." Overborgmesteren anmoder i brev af den 25. juni 1999 Miljø- og Forsyningsudvalget om en vurdering af, hvilke opgaver der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt. Udvalget har behandlet spørgsmålet på sit møde den 25. oktober 1999. Forud for Udvalgets behandling af sagen har Miljø- og Forsyningsforvaltningen inddraget Københavns Energi (daværende Københavns Belysningsvæsen), Københavns Vand og Miljøkontrollen i processen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremsendte herefter en vurdering til Økonomiforvaltningen. Sammenfattende vurderes det i konklusionen, at både forsyningsopgaver og myndighedsopgaver løses bedst og mest hensigtsmæssigt centralt i forvaltningen. Vurderingen bygger på, at opgaverne er kendetegnet ved dels, at være store regionale forsyningsopgaver der styres og løses centralt og dels, at være myndighedsopgaver der kræver høj faglig ekspertise og ensartethed i opgaveløsning. Der har dog i konkrete tilfælde været et tæt samarbejde med bydelene om f.eks affaldsordninger, Agenda 21 aktiviteter mm. Miljø- og forsyningsområdet er ikke i nævneværdig grad beskrevet eller omtalt i slutrapporten fra PLS Consult. BILAG VEDLAGT Brev af 3. februar 2000 fra Overborgmesteren til Miljø- og Forsyningsudvalget m.fl. om høring i udvalgene af slutrapporten fra PLS Consult. Slutrapport af november 1999 fra PLS Consult om Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune. (Rapporten er tidligere fremsendt alle BR-medlemmer.) Niels Juul Jensen / Dorte Jakobsen
8. MFU 66/2000 (M&FFs j.nr. M 1691-1/00) Etablering af centralsug i Ørestaden INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljø- og forsyningsforvaltningen - på baggrund af resultatet af de undersøgelser der er foretaget i samarbejde mellem Ørestadsselskabet, R98 og Miljø- og Forsyningsforvaltningen - ikke skal arbejde videre med at etablere et centralsuganlæg i Ørestaden. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på udvalgsmøde den 14. juni 1999 en indstilling, der bl.a. indebar, at der skulle søges etableret et centralsuganlæg i hele Ørestaden og at den praktiske organisering heraf skulle forhandles mellem Københavns Kommune, Ørestadsselskabet og R98. Ørestadsselskabet, R98 og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i samarbejde efterfølgende undersøgt om det er muligt at etablere et centralsug, samt undersøgt de juridiske, økonomiske og miljømæssige spørgsmål der er i forbindelse med etablering og drift af anlægget. En af undersøgelsens konklusioner er, at det er teknisk muligt at etablere centralsuganlæg i Ørestaden. Dog vil det ikke være muligt at fastholde kravet om 4 fraktioner for så vidt angår husholdningsaffald. Anlægget vil derfor kun som udgangspunkt kunne håndtere 3 fraktioner til husholdningsaffald og 4 til erhvervsaffald. Visse af byggeprojekterne i Ørestaden er så langt fremskredne og det betyder, at hvis etableringen af centralsug skal afvente et udbud, så vil enkelte ejendomme stå færdige før anlægget står klar til brug. Det betyder, at disse ejendomme må indrettes foreløbigt eller permanent til det eksisterende indsamlingssystem. Omkostninger til etablering og drift af centralsuganlægget vil betyde, at borgeres og virksomheders betaling for affaldsbortskaffelse i Ørestaden vil være ca. det dobbelte af hvad der er normalt i resten af kommunen. En undersøgelse af projektets miljøeffekt viser, at et centralsuganlæg vil belaste miljøet med et CO2 –udslip, der er betydeligt større end en affaldsindsamling, der baseret på de eksisterende systemer. Centralsuget skal kunne håndtere alt affald, d.v.s. affald fra både husholdninger og erhverv. Da husholdningsaffald er omfattet af R98's koncession og erhvervsaffald, er omfattet ordningerne for erhvervsaffald, er der sket en juridisk vurdering af spørgsmålet om pligt til at udbyde etablering og drift. Hvis R98 skulle have koncession/eneret til opgaven ville det betyde en udvidelse af R98s koncession, idet den også vil omfatte en del af erhvervsaffaldet. Københavns Kommunes advokat er af den opfattelse, at en model, hvor kommunen uden udbud giver R98 koncession/eneret til etablering og drift af et centralsuganlæg i Ørestaden er behæftet med betydelige risici i relation til overholdelse af udbuds- og konkurrencereglerne. Derfor har advokaten foreslået, at kommunen gennemfører et fuldt udbud eller et koncessionsudbud efter EU-udbudsreglerne, men understreger samtidigt, at processen vil være tidskrævende, og at modellen kan forudsætte et mere omfattende økonomisk engagement fra Københavns Kommunes side end oprindeligt påtænkt. De miljømæssige konsekvenser, de økonomiske herunder finansierings- og takstmæssige konsekvenser samt de tidsmæssige faktorer er årsag til, at det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling, at der ikke skal etableres et centralsuganlæg i Ørestaden. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på udvalgsmøde den 14. juni 1999 (jf. j.nr. M 74/99), at der søges etableret centralsuganlæg i hele Ørestaden, at centralsuganlægget forberedes på som minimum at skulle klare 4 affaldsfraktioner, og hvis det ikke er teknisk muligt, vil sagen på ny blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget, at der ved opsamlingsterminalerne for centralsug etableres minigenbrugsstationer, og at den praktiske organisering af centralsug i Ørestaden forhandles mellem Københavns Kommune, Renovationsselskabet 1898 (R98) og Ørestadsselskabet, og at resultatet forelægges udvalget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har siden juni 1999 i samarbejde med repræsentanter fra R98 og Ørestadsselskabet søgt at afdække, hvorvidt der kan etableres centralsug i Ørestad. Udgangspunktet for samarbejdet var, at det skulle afklares om det teknisk og juridisk ville kunne lade sig gøre. Teknisk gennemførligt. Jfr. bilag 1, er det teknisk muligt at etablere centralsug i Ørestaden. Det anlæg, der i givet fald skal etableres vil være et centralsuganlæg med mulighed for sortering i forskellige fraktioner. Den tekniske løsning indebærer dog, at der kan håndteres 4 fraktioner for så vidt angår erhvervsaffald og kun 3 for så vidt angår husholdningsaffald. Årsagen hertil er, at hvis anlægget skal kunne håndtere pap fra husholdninger, vil det indebære at anlæggets indkast til denne fraktion vil skulle være så store, at det vil kræve ekstra sikring af anlægget. Det skyldes bl.a., at der ville skulle etableres et neddelingssystem under hver skakt. Dette vurderes at være forbundet med store ekstraomkostninger. Derfor er der kun lagt op til 3 affaldsfraktioner for husholdninger. Økonomiske spørgsmål R98 har foretaget beregninger for så vidt angår etablering og drift af et centralsug-anlæg i Ørestaden. Disse beregninger viser, at både for erhvervskunder og private husholdninger vil taksterne for benyttelsen af anlægget blive ca. dobbelt så dyre i forhold til det eksisterende system for affaldsindsamling i resten af København. Taksterne er beregnet med et fast og et variabelt bidrag. Det faste bidrag indeholder bl.a. finansiering af etableringsomkostninger. Forrentning og afskrivning af tilslutningsafgiften (6 % p.a., over 30 år) er en relativt stor post, jf. bilag 3. Taksterne vil ud fra de foretagne beregninger være 2073 kr. pr. år/pr. bolig og 2234 kr. pr. ton for erhverv, hvilket er ca. det dobbelte af, hvad sammenlignelige boliger og erhverv betaler i den eksisterende ordning. Miljømæssige spørgsmål RIA (Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, Bygge- og Teknikforvaltningen) har for R98 udarbejdet to notater, som belyser miljøpåvirkningerne ved et centralsug i Ørestaden. I det ene notat (jf. bilag 4) er miljøbelastningen af CO2 specifikt angivet. Heraf fremgår det, at miljøbelastningen af et centralsuganlæg sammenlignet med en ordinær indsamling vil belaste miljøet ca. 5,5 gange mere end ved det eksisterende system. Det er R98s vurdering, at dette tal er lavt sat, og at belastningen meget sandsynligt kan være væsentligt højere. At energiforbruget og hermed CO2-belastningen er betydelig større ved centralsug end ved traditionel indsamling med bil, bekræftes af en svensk undersøgelse fra september 1999, "Stadsbyggnad med och utan sopsug". Undersøgelsen bygger på en eksisterende bydel i Stockholm med centralsuganlæg fra 1987. Bydelen indeholder 3.240 lejligheder og 45.913 km2 kontorer og andre lokaler. Der er ca. 25 km til forbrændingsanlæg og 6.500 m transportledning i centralsuganlægget. Den svenske undersøgelse viser, at man ved driften af centralsuganlægget bruger ca. 50 gange så meget el, som man ville bruge ved den ordinære affaldsindsamling. For så vidt angår dieselforbruget er forbruget på den anden side ca. 3 gange så stort ved den ordinære affaldsordning som ved centralsuganlægget. Den svenske undersøgelse beskæftiger sig ikke specifikt med CO2-beregninger. Ud fra ovenstående faktiske tal i den svenske undersøgelse tyder beregninger dog på, at CO2-bidraget fra et centralsuganlæg i Ørestaden kunne blive flere gange højere end de tidligere nævnte ca. 5,5 gange højere, end ved den ordinære indsamling. I CO2-beregningen vejes den eksisterende affaldsordnings energiforbrug op mod centralsugets forbrug. Således er dét el-forbrug, der kræves i centralsuget, vejet op mod forbruget af diesel til skraldebilerne i den eksisterende ordning. I det andet notat (jf. bilag 5) er der lavet en beregning for den samlede drivhuseffekt fra CO2 , CO, N2O, CH4 m.fl. For CO2 alene er forhøjelsen ved denne beregningsmetode 25 %. Under forudsætning af lavere forurening fra elproduktion fremover (alternative brændsler og vedvarende energi) og en opdeling af bidraget til drivhuseffekten på el- og varmesiden, beregnes det samlede bidrag til drivhuseffekten at være ca. 50 % højere ved brug af et centralsuganlæg, end ved transport med dieselbiler. Juridiske spørgsmål For så vidt angår de juridiske spørgsmål har udgangspunktet været, at det ville være hensigtsmæssigt hvis det kunne lade sig gøre at give R98 koncession/eneret til etablering og drift af et centralsuganlæg i Ørestaden. Det skyldes bl.a. at en del af det affald, som skal håndteres i centralsuganlægget, vil være affald omfattet af den eksisterende koncession for husholdningsaffald. Det vil dog være en forudsætning, at det kan ske under overholdelse af nationale og EU-retlige konkurrenceregler Til vurdering af dette spørgsmål har Miljø- og Forsyningsforvaltningen rådspurgt den advokat, som er Københavns Kommunes advokat i den verserende retssag om bl.a. R98s koncession. Advokaten har i den forbindelse haft drøftelser med R98s advokat i samme sag. Københavns Kommunes advokat (jf. bilag 2) er af den opfattelse, at en model, hvor kommunen uden udbud giver R98 koncession/eneret til etablering og drift af et centralsuganlæg i Ørestaden, sandsynligvis ikke vil være i overensstemmelse med udbuds- og konkurrencereglerne. Advokaten foreslår i stedet, at kommunen gennemfører et fuldt udbud eller et koncessionsudbud efter EU-udbudsreglerne, men understreger samtidigt, at processen vil være tidskrævende, og at modellen kan forudsætte et mere omfattende økonomisk engagement fra Københavns Kommunes side end oprindeligt påtænkt. Ørestadsselskabet har i øvrigt gjort opmærksom på, at der kan være tidsmæssige problemer, idet der kan være enkelte ejendomme som vil være taget i brug før centralsuganlægget vil kunne anvendes. Dette indebærer, at disse ejendomme må indrettes så de enten midlertidigt eller permanent skal benytte et andet affaldssystem, f.eks. det eksisterende indsamlingssystem. Endelig indebærer et udbud, at R98 f.eks. ved en aftale fraskriver sig sin koncession for så vidt angår indsamling af husholdningsaffald i Ørestaden. De øvrige parters holdning Ørestadsselskabet og R98 har tilkendegivet, at selskaberne gerne så etableringen af et centralsuganlæg i Ørestaden gennemført, men erkender, at de konstaterede miljømæssige og økonomiske konsekvenser gør det svært at fortsætte med projektet. Ørestadsselskabet har endvidere tilkendegivet, at selskabet ikke kan bidrage til en finansiering af anlægget. Alternative løsninger Alternativet til at etablere centralsug i Ørestaden vil være, at Miljøkontrollen i samarbejde med R98 og Ørestadsselskabet sikrer, at der etableres en tidssvarende affaldshåndtering baseret på de eksisterende indsamlingsordninger. I den forbindelse vil Miljøkontrollen indgå som myndighed. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at et der vil kunne sikres en moderne og miljømæssigt yderst fordelagtig affaldshåndtering i Ørestaden. Et sådan indsamlingssystem vil bl.a. skulle indrettes både administrativt og fysisk således, at kildesortering og fraktionering også fremover vil kunne ske i det ønskede omfang. På baggrund af resultatet af ovennævnte undersøgelser, er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling ikke at søge et centralsuganlæg i Ørestaden etableret. ØKONOMI Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. BILAG 1. Notat af 6. september 1999 om Tekniske forhold ved etablering af et centralsuganlæg i Ørestaden, R98. 2. Notat af 8. februar 2000 om modeller for centralsuganlæg i lyset af udbuds- og konkurrenceretlige regler, advokat Jesper Fabricius. 3. Notat af 4. januar 2000 om centralsuganlæg – takstmæssige beregninger, R98. 4. Notat af 31. december 1999 om Miljøredegørelse om skraldesuganlæg i Ørestaden, RIA.. 5. Notat af 14. februar 2000 om Miljøredegørelse om skraldesuganlæg i Ørestaden, RIA.. Niels Juul Jensen / Jens Purup
9. MFU 65/2000 (M&FFs j.nr. M 5510/00) Forslag fra Lars Hutters (L): Forslag vedrørende bilfri dag den 22. september 2000 INDSTILLING Forslag fra Lars Hutters. Den Bilfri dag d. 22. sept. 2000 opbygges som en manifestation af københavnernes frihed fra biler – ikke mindst i gaderummet. Det skal være en manifestation, som frigører københavnernes livsglæde, kreativitet og drømme til at anvende byen og byrummet til andet end biltrafik. FANTASIEN TIL MAGTEN, - fremfor bilernes magt over byen. Naturligvis skal det foregå under visse forudsætninger. - Gader skal holdes fri til nødvendig kørsel med busser. Disse gader skal den private bilkørsel, som absolut mener, at det er nødvendigt at køre i bil, henvises til. Derved bliver der byrum frie til københavnernes opsparde energi, kreativitet og glæde. - Aftaler med den kolliktive trafik, busser og toge, om en extra stor indsats – for at vise den kollektive trafiks potentiale. De befriede byrum kan anvendes på mange måder af københavnerne. Det er kun fantasien, som sætter grænser. F.eks.: 1. Børns lege, boldspil. 2. Beboerne kan holdes gade-fester og kaffebord. 3. Bydelene kan holde Bydelsfester og udendøresarrangementer. 4. Sportsarrangementer, cykelløb m.m. 5. Miljøarangementer i Bydelene, hvor problemerne med den store biltrafik belyses. Skal Bilfri dag 22. sept. 2000 virkelig blive en glædens og frihedens dag kan det kun lade sig gøre, hvis det bliver på Græsrøddernes betingelser. Til at koordinere den Bilfri dag nedsættes et koordineringsudvalg, hvor alle organisationer og græsrødder med interesse i den Bilfri dag d. 22. sept. får mulighed for at deltage. F.eks.: NOAH og andre miljøorganisationer, Agenda 21-grupper, Bydelsråd, BR's MFU og Bygge- og Teknik. boligorganisationer m.m. Som optakt til den Bilfri dag udsendes oplysningsmateriale om fordelene ved den Bilfri dag.
10. MFU 51/2000 (M&FFs j.nr. M 5510-4/00) Drøftelse af den nationale miljøtrafikuge og bilfri dag 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte notat af 15. februar 2000 fra Miljøkontrollen om den nationale miljøtrafikuge og bilfri dag 2000, og forslag til beslutning stillet af SF om Københavns Kommunes engagement i den nationale miljøtrafikuge 2000. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
11. MFU 52/2000 (M&FFs j.nr. M 1800-9/00) Drøftelse af miljøet i København - Væsentlige miljøproblemer INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte notat af 9. februar 2000 fra Miljøkontrollen om Miljøet i København – Væsentlige miljøproblemer. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
12. MFU 68/2000 (M&FFs j.nr. ) Drøftelse af forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune. RESUME Københavns Kommune ønsker at gøre en særlig indsats på miljøområdet, herunder på grundvandsområdet. Derfor har kommunen udarbejdet "Grundvandsplan for Københavns Kommune". Der lægges op til, at en fortsat forebyggende indsats mod grundvandsforurening har høj prioritet i Københavns Kommune. Samtidig betyder ressourceknapheden på Sjælland, at Københavns Kommune ønsker at fastholde de grundvandsinteresser, der er i kommunen. Dette ønske understøtter udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Borgerrepræsentationens tidligere tiltrædelse af indstillingen "Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune" (BR nr. 76 276/99) sikrer fastholdelsen af disse interesser. Oprydningen og beskyttelsen af områderne skal jf. indstillingen ske ud fra en strategi, som vil blive fastlagt i Grundvandsplanen for Københavns Kommune. Endelig opfylder Grundvandsplanen Københavns Kommunes forpligtelse til en gang i hver valgperiode at offentliggøre en redegørelse for vandressourceplanlægningen i kommunen. Oprydningsstrategien tager udgangspunkt i opdelingen i grundvandsinteresseområder. Der er i Grundvandsplanen udpeget endnu et område med særlige drikkevandsinteresser (Brønshøj) i forhold til de i Kommuneplan 1997 udpegede områder. Området er udpeget som reserveområde for Københavns Vand. Endvidere lægges der i Grundvandsplanen op til udpegning og prioritering af de to indsatsområder "Grøndal" og "Vesterbro" til Kommuneplan 2001. Indenfor indsatsområderne er der sket en nærmere geologisk kortlægning af sårbare områder. Udpegningen af de sårbare områder medfører, at oprydningen af grundvandstruende forureningskilder yderligere kan målrettes i forhold til udmeldingerne i Kommuneplan 1997. Indenfor de sårbare områder findes således ca. 65 potentielt forurenede grunde. Ifølge Grundvandsplanen er det en målsætning, at der skal ske en oprydning af kendte grundvandstruende forureningskilder i sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" indenfor en 10 års periode. Målet fremsættes som regionplanretningslinie til Kommuneplan 2001. Det foreslås, at forslaget til grundvandsplan først drøftes i Miljø- og Forsyningsudvalget og efterfølgende forelægges for udvalget til godkendelse. Forslaget sendes derefter i høring og forelægges herefter atter for udvalget på baggrund af de indkomne høringssvar. Udvalgets forslag til grundvandsplan videresendes til endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune ønsker som Europas Miljøhovedstad at være på forkant og gøre en særlig indsats på miljøområdet. Derfor har kommunen udarbejdet "Grundvandsplan for Københavns Kommune", som indeholder mål, status og handlingsplan for den grundvandsressource, der er beliggende indenfor kommunegrænsen. Københavns Kommune er endvidere i henhold til Vandforsyningsloven forpligtet til mindst én gang i hver valgperiode at offentliggøre en redegørelse for vandressource-planlægningen i kommunen. Denne redegørelse er indeholdt i Grundvandsplanen. Grundvandsplanens planperiode er fireårig og perspektivperioden løber til 2010. Københavns Kommune indgik i 1999 en aftale om vandsamarbejde i hovedstadsområdet. Kommunen har endvidere siden 1992 deltaget i et samarbejde med amterne på Sjælland og Frederiksberg Kommune vedrørende de begrænsede grundvands-ressourcer på øen (Vandplan Sjælland samarbejdet). Ressourceknapheden dokumenterer behovet for at fastholde de grundvandsinteresser, der eksisterer i forbindelse med grundvandet i København. På denne baggrund blev der i Kommuneplan 1997 udpeget nogle områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor grundvandstruende affaldsdepoter som en målsætning skulle være ryddet op i løbet af 10 år. Senere udførte undersøgelser viste imidlertid, at oprydningen indenfor de udpegede områder blev væsentlig dyrere end anslået i Kommuneplan 1997, nemlig ca. 80 mill. kr. over en 10 års periode. Det medførte, at Københavns Borgerrepræsentation d. 16. juni 1999 vedtog indstillingen "Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune" (BR nr. 76 276/99). Tiltrædelsen af indstillingen sikrer fastholdelsen af grundvandsinteresseområderne, uagtet det med det nye omkostningsniveau er vanskeligt at vurdere overholdelse af tidsfristerne. Det fremgår endvidere af indstillingen, at der i 1999 vil blive udarbejdet en Grundvandsplan for Københavns Kommune, som vil indeholde den faglige begrundelse for udlægningen af de aktuelle områder samt en fremtidig strategi for oprydningen og beskyttelsen af områderne i kommunen. Nærværende Grundvandsplan opfylder således også disse krav. Grundvandsplanen skal efter udvalgsbehandling i høring i 8 uger. Herefter behandles den atter i Miljø- og Forsyningsudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar. Den endelige vedtagelse af planen sker i Borgerrepræsentationen. Uddybning af indstilling I Grundvandsplanen behandles følgende emner: · Baggrund for Grundvandsplanen · Strategi, mål, midler og konkrete tiltag for udbygning, udnyttelse og beskyttelse af grundvandet · Status for grundvandet med hensyn til forekomst, forureningskilder og kvalitet · Interessekonflikter og –sammenfald · Handlingsplan for beskyttelsen og udbygning af grundvandsressourcen · Perspektiv Strategien for udbygningen, udnyttelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen tager udgangspunkt i, at kommunen skal friholdes for grundvandstruende aktiviteter. Strategien bygger endvidere på opdelingen i områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. De overordnede mål for udnyttelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen i Københavns kommune er: · Den forebyggende indsats mod grundvandsforurening har høj prioritet overalt i kommunen. · Grundvandsressourcen fastholdes til drikkevandsformål indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser. · Der opretholdes et forsyningsberedskab i forbindelse med de eksisterende 6 nødvandforsyningsanlæg og Valby Vandværk. · Indenfor områder med begrænsede drikkevandsinteresser nyttiggøres grundvandet til alternative formål. Dette grundvand kan være af mindre god kvalitet (såkaldt sekundavand). Formål, der kan erstatte anvendelse af rent drikkevand, har første prioritet. I afsnittet om handlingsplaner beskrives forskellige konkrete tiltag, som skal sikre grundvandsressourcen. Tiltagene kan rubriceres indenfor følgende overskrifter: Forebyggelse · Forebyggelse i tilknytning til virksomheder og større anlægsaktiviteter, · Undersøgelse af nedgravede olietanke, · Undersøgelse af kloaksystemet, · Forbud mod anvendelse af pesticider på kommunens arealer · Nedbringelse af pesticidforbruget på private arealer, Oprydning og kortlægning · Oprydning af grundvandstruende forureningskilder, · Zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser, Bevarelse · Nedsivning af regnvand og · Anvendelse af sekundavand. Emnerne "Renovering af kloaksystemet" og "Nedsivning af regnvand" er mere udførligt behandlet i "Ideoplæg til Spildevandsplan 2000" (MFU-møde d. 11/1 1999 M 95/98). Ligeledes indeholder planen en perspektivdel, som skitserer det arbejde, som ligger ud over planperioden. Der er i Grundvandsplanen udpeget endnu et område med særlige drikkevandsinteresser (Brønshøj) i forhold til Kommuneplan 1997. Området er udpeget som reserveområde for Københavns Vand. Der lægges endvidere i Grundvandsplanen op til udpegningen af "indsatsområder", der i henhold til Vandforsyningsloven skal ske i Kommuneplan 2001. I Københavns Kommune udpeges 2 indsatsområder, nemlig "Grøndal" og "Vesterbro". De to indsatsområder er sammenfaldende med de tilsvarende områder med særlige drikkevandsinteresser. Ligeledes lægges der i Grundvandsplanen op til den prioritering af indsatsområderne, som også skal endelig fastlægges i Kommuneplan 2001. Da udpegningen af indsatsområder er en dynamisk proces, kan der fremkomme nye oplysninger, som nødvendiggør en revurdering af prioriteringsgrundlaget for oprydningen af grundvandstruende forureningskilder. Dette kunne blive aktuelt, såfremt det besluttes at påbegynde indvindingen af drikkevand fra "reserveområdet" Brønshøj. Hermed vil Brønshøj skulle udpeges som indsatsområde. En sådan beslutning vil imidlertid åbne mulighed for finansiering af eventuel yderligere kortlægning og oprydning indenfor området via Vandforsyningslovens §52 (Københavns Vands grundvandspulje). I henhold til Vandforsyningsloven skal de udpegede indsatsområder kortlægges og der skal udarbejdes planer for bl.a. oprydning af grundvandstruende forureningskilder indenfor områderne. De to indsatsområder i Grundvandsplanen for Københavns Kommune er udpeget på baggrund af, at Frederiksberg Vandforsyning indvinder vand til drikkevandsformål fra det pågældende grundvandsreservoir. Indenfor de to indsatsområder er der sket en nærmere geologisk kortlægning af "sårbare områder". De sårbare områder er områder med mindre end 5 m ler over grundvandsmagasinet. Tykkelsen af et lerlag indikere sårbarheden af det underliggende grundvandsmagasin. Jo tyndere lerlag, jo mere sårbart grundvandsmagasin. En historisk arealanvendelseskortlægning har vist, at der findes i størrelsesordenen 65 potentielt forurenede grunde i de sårbare områder. Ifølge Grundvandsplanen er det en målsætning, at der skal ske en oprydning af kendte grundvandstruende forureningskilder i sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" indenfor en 10 års periode. Dette mål fremsættes som regionplanretningslinie til Kommuneplan 2001 og erstatter på denne baggrund den tidligere målsætning fra Kommuneplan 1997 om, at der skulle ske en oprydning af samtlige potentielt forurenede grunde indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser indenfor en 10 års periode. Med baggrund i prioriteringen af indsatsområderne vil Københavns Kommune arbejde for, at Frederiksberg Kommune også kommer til at bidrage økonomisk til den forestående kortlægning, udarbejdelse af planer samt oprensning indenfor indsatsområderne. Forhandlingerne vil bl.a. ske i regi af det Koordinationsforum, Københavns Kommune i henhold til Vandforsyningsloven har etableret med henblik på at koordinere vandressourceplanlægningen over amts- og kommunegrænser. ØKONOMI En realisering af Grundvandsplanens aktiviteter indenfor den 10 årige planperiode vil koste ca. 39 mio.kr. Der anvises finansiering fra konto 0.81.3 (oprensning af grunde), for så vidt angår afgravning og etablering af afværgepumpninger og fra konto 0.81.1 (oprydning af kemikaliedepoter), for så vidt angår gennemførelse af forureningsundersøgelser, drift af afværgepumpninger samt overvågning. Udgifterne fordeler sig jævnt over hele perioden med et samlet forbrug på i gennemsnit 4 mio.kr. årligt, såfremt Miljøkontrollens økonomiske ramme på funktion 0.81.1 og 0.81.3 ikke ændres i den 10 årige periode. De øvrige udgifter til information om nedbringelse af pesticidforbruget samt undersøgelsen om olietanke samt om effekten af nedsivning af regnvand – i størrelsesordenen 1 mio.kr. - anvises til dækning fra Miljøkontrollens konto 0.81.1 (oprydning af kemikaliedepoter). HØRING Grundvandsplanen skal jf. § 17, stk. 2 i lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (beskyttelse af vandressourcer og vandforsyning) offentliggøres med en frist for indsigelser på 8 uger fra datoen for offentliggørelsen. Når høringsperioden er tilendebragt, kan Københavns Kommune vedtage planen. Offentliggørelsen gennemføres i dagspressen. BILAG Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
13. MFU 64/2000 (M&FFs j.nr. F 1510/00) Sager til orientering INDSTILLING Til orienteringen vedlægges følgende notater: a. København Lokal Agenda 21, Miljøkontrollens notat af 14. februar 2000 med status for Rådet for bæredygtig udvikling. b. Miljøkontrollens notat af 17. februar 2000 med status for miljøtiltag i Ørestaden, februar 2000. c. Indenrigsministeriets brev af 18. januar 2000 vedr. klage over Levnedsmiddelkontrollens offentliggørelse af kontrolresultater ved tilsyn med restauranter. d. Miljøkontrollens notat af 8. februar 2000 vedrørende aftale med staten om miljø- og energihensyn ved indkøb. e. Miljøkontrollens notat af 17. februar 2000 vedrørende Naturklagenævnets afgørelse om etablering af specialdepot for kraftigt forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter, Selinevej 2, 2300 København S. f. Miljøkontrollens notat af 14. februar 2000 vedrørende budget for København, Europas Miljøhovedstad. g. Miljøkontrollens notat af 7. februar 2000 vedr. status for lokal Agenda 21, 1999/2000. h. Miljøkontrollens notat af 17. februar 2000 om opbygning af miljøledelsessystem for København. i. Miljø- og Forsyningsforvaltningens notat af 18. februar 2000 om grundvandspuljen. j. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 9. februar 2000 til Energistyrelsen om høring af forslag om lov om fremme af energibesparelser. k. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 8. februar 2000 til Energistyrelsen om høring af udkast til forslag til lov om varmeforsyning. l. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 8. februar 2000 til Energistyrelsen om høring af udkast til forslag til lov om naturgasforsyning.
14. MFU 49/2000 Meddelelser fra borgmesteren
15. MFU 50/2000 Eventuelt
16. MFU 69/2000 (M&FFs j.nr. F1510/00) Mødetidspunkt for Miljø- og Forsyningsudvalgets møder INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at udvalgets møder fremover starter kl. 15.00. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede på udvalgets møde den 7. februar 2000 muligheden for at flytte mødetidspunktet for udvalgets møder, så de fremover starter kl. 15.00. Det besluttedes at sætte sagen på dagsordenen for det kommende møde i udvalget. Niels Juul Jensen / Anette Jon Jonsen
3. MFU 53/2000 (M&FFs j.nr. M 1692-1/00) Redegørelse for de aktuelle støjforhold i forbindelse med metrobyggeriet ved Nørreport Station INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget har på sit møde den 10. januar 2000 tiltrådt, at COMET kan udføre visse anlægsaktiviteter om natten ved Nørreport Station med den tilføjelse, at eventuelle klager og målerapporter behandles løbende i udvalget, som vil meddele påbud om ikke at arbejde om natten, såfremt der vurderes at være væsentlige støjgener. Miljø- og Forsyningsudvalget har endvidere på møderne den 24. januar og 7. februar 2000 taget forvaltningens statusnotater til efterretning. Miljøkontrollen har i perioden 26. januar - 9. februar 2000 modtaget klager fra 2 omboende over støj fra COMET's aktiviteter. Klagerne er modtaget telefonisk, og der er klaget over: · Støj fra metrobyggeriet og støj fra gravearbejde før kl. 19.00. · Støj fra megen banken samt at støjskærme endnu ikke er opstillet. Miljøkontrollen har modtaget oversigt over de støjmålinger, som løbende er udført af COMET i perioden 26. januar-9. februar 2000. Målingerne viser, at de nuværende aktiviteter giver anledning til en gennemsnitlig støjbelastning udendørs på de mest udsatte facader på ca. 55 dB(A), hvilket svarer til et indvendigt støjniveau på ca. 30 dB(A). Støjmålingerne viser, at der har været en mindre overskridelse af de tilladte støjgrænser den 3.-4. februar 2000 i forbindelse med støbningen af en ringbjælke. Miljøkontrollen har straks mundtligt indskærpet overfor COMET, at støjgrænserne skal overholdes. Den mundtlige indskærpelse vil blive fulgt op med en skriftlig indskærpelse. På baggrund af klagerne har Miljøkontrollen udført tilsyn og foretaget støjmålinger, dels som en overvåget måling og dels med båndoptager, således at støjen kan identificeres. Båndoptageren har været opstillet i en lejlighed, hvor klager var bortrejst. Miljøkontrollen har ikke ved disse målinger konstateret, at støjgrænserne er overskredet. Miljøkontrollen planlægger at udføre yderligere støjmålinger. På det grundlag foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der ikke for nærværende meddeles påbud til COMET. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget har på sit møde den 10. januar 2000 tiltrådt, at COMET kan udføre visse anlægsaktiviteter på metrobyggeriet ved Nørreport Station i døgndrift frem til den 1. juni 2000. Arbejdet skal udføres på nærmere fastsatte vilkår, og udvalget har besluttet, at eventuelle klager og støjmålerapporter behandles løbende i udvalget, som vil meddele påbud om ikke at arbejde om natten, såfremt der vurderes at være væsentlige støjgener. Miljø- og Forsyningsudvalget har endvidere på møderne den 24. januar og 7. februar 2000 taget forvaltningens statusnotater til efterretning. I perioden 26. januar-9. februar 2000 har Miljøkontrollen modtaget telefoniske klager fra 2 beboere over støj i forbindelse med byggeriet. Desuden har Miljøkontrollen den 9. februar 2000 modtaget måleresultaterne fra de løbende støjmålinger, som udføres af COMET. Beboerklager Frederiksborggade 20 En beboer har den 4. februar 2000 klaget over støj fra metrobyggeriet. Herudover har beboeren klaget over støj fra gravearbejde den 8. februar samt støj om natten mellem den 6.-7. februar og 7.-8. februar 2000. Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger til klagerne Klagerne er modtaget i Miljøkontrollens beredskabsvagt henholdsvis den 4. februar 2000 kl. 18.45 og den 8. februar 2000 kl.18.40 dvs. før natarbejdet begynder kl. 19.00 dvs. at vilkårene ikke er overtrådt. Til orientering kan det oplyses, at COMET´s støjmålinger udført i tidsrummet kl. 19.00-07.00 den 4.-5. februar, 7.-8. februar og 8.-9. februar 2000 viser et udvendigt støjniveau på under 55 dB(A), hvilket svarer til et indendørs støjniveau på under 30 dB(A). Natten mellem den 6. og 7. februar er natten mellem søndag og mandag, hvor byggepladsen var lukket. Byggepladsen er lukket lørdag kl. 19.00 til mandag kl. 07.00. Støjen, der klages over i denne periode, stammer således fra et andet sted. Miljøkontrollen har den 28. januar 2000 kl. 22.25-22.50 udført en overvåget støjmåling i klagers lejlighed beliggende Frederiksborggade 20 umiddelbart ved udgravningen. Støjniveauet blev målt til under 30 dB(A). Frederiksborggade 20 En beboer har den 8. februar 2000 klaget over støj fra megen banken og over, at støjskærme endnu ikke var sat op. Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger til klagen Klagen er modtaget i Miljøkontrollens beredskabsvagt kl. 00.37. Ved beredskabsvagtens opkald til den ansvarlige på byggepladsen blev det oplyst, at arbejdet netop var blevet indstillet. Udendørs måling af støjen viser et støjniveau på 53 dB(A) på det pågældende tidspunkt, men støjspidserne kan have været højere. Udvalgets beslutning den 10. januar 2000 betyder, at COMET`s arbejde med opsætning af støjskærme skal være færdigt inden udgravningen af stationsboksen om natten påbegyndes. Arbejdet, der blev udført på det pågældende tidspunkt, var armerings- og forskallingsarbejder. Vilkåret om opsætning af støjskærme er således ikke blevet overtrådt. Generelle bemærkninger til aktiviteterne i perioden Støjmålinger fra 26. januar til 9. februar 2000 Miljøkontrollen har den 9. februar 2000 modtaget støjmålerapport fra støjmålinger foretaget på facaden og indvendigt i byggepladskontoret ved Linnèsgade i perioden 26. januar-9. februar 2000. Støjmålingerne viser et udvendigt gennemsnitligt støjniveau på 55 dB(A) og et indvendigt gennemsnitligt støjniveau på 30-35 dB(A). Forklaringen på at målingerne indvendigt viser en mindre overskridelse af det tilladte støjniveau, er at der ikke i byggepladskontoret er isat forsatsvinduer af samme kvalitet som i beboernes lejligheder. COMET´s byggepladskontor er benyttet til at måle det indendørs støjniveau, fordi det er vanskeligt at måle støjbelastningen indendørs, samtidig med at der er beboeraktiviteter i lejlighederne. I perioden 3.-4. februar 2000 viser støjmålingerne et støjniveau på henholdsvis 60 dB(A) og 40 dB(A) målt udendørs og indendørs. Årsagen hertil er, at der er foretaget en 24 timers støbning af den anden halvdel af ringbjælken, som skal støtte væggene i stationsboksen. Støjen stammer fra betonpumper. Det relativt høje støjniveau på 40 dB(A) er som nævnt målt i byggepladskontoret, som ikke har forsatsvinduer af samme kvalitet som i beboernes lejligheder. Ved at sammenligne støjmålinger foretaget af Miljøkontrollen i beboernes lejligheder med COMET´s støjmålinger, er lydreduktionen ca. 4-5 dB(A) bedre i beboernes lejligheder end i byggepladskontoret. Det betyder, at støjen den 3.-4. februar 2000 svarer til ca. 35 dB(A) i beboernes lejligheder. Miljøkontrollen har overfor COMET indskærpet, at selv om der fremsendes varsel/beboerorientering, skal støjgrænserne overholdes. Miljøkontrollen har ikke modtaget klager over støjen fra betonpumperne. Beboermøde Der har den 26. januar 2000 været afholdt beboermøde med deltagelse af Ørestadsselskabet, COMET og Miljøkontrollen. Formålet med mødet var at orientere beboerne om arbejdets stade, tidsplan for fremtidige aktiviteter og udførte støjmålinger. Beboerne gav udtryk for, at støjafskærmningen havde hjulpet på støjgenerne, men især var de glade for de nye forsatsvinduer, som havde reduceret støjen væsentligt. Aktiviteterne som pågik på daværende tidspunkt var armerings- og forskallingsarbejder i forbindelse med støbning af anden halvdel af ringbjælken. Det blev på mødet aftalt at afholde nyt beboermøde, når selve udgravningen har varet ca. en uge. Der er således indkaldt til beboermøde onsdag den 23. februar 2000. Samlede bemærkninger til klagerne og til forløbet af aktiviteterne Aktiviteterne på byggepladsen har i januar og begyndelsen af februar været koncentreret om forberedelserne til støbning af den anden halvdel af ringbjælken, der skal støtte udgravningen mod sammenstyrtning, når det videre gravearbejde går i gang. Støbningen varede 24 timer og fandt sted 3.-4. februar 2000. Udgravningen er påbegyndt den 11. februar 2000. Miljøkontrollen har ved tilsyn konstateret, at de krav som udvalget fastsatte i mødet den 10. januar 2000 er blevet efterkommet, før arbejdet blev igangsat. Miljøkontrollen vil fortsat foretage tilsyn og støjmålinger i forbindelse med det igangværende gravearbejde. Der er ikke konstateret overskridelser af de fastsatte støjgrænser, bortset fra en mindre overskridelse i forbindelse med støbningen af ringbjælken. Miljøkontrollen har overfor COMET indskærpet støjkravene. På den baggrund foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der ikke for nærværende meddeles påbud til COMET. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning. ØKONOMI - HØRING - BILAG VEDLAGT · Beboerklager af henholdsvis 4. og 8. februar 2000. · Støjmåleresultater fra COMET af 26. januar-9. februar 2000. · Støjmåleresultater fra Miljøkontrollen af 28. januar og 1. februar 2000. Niels Juul Jensen /Dorte Jakobsen
4. MFU 55/2000 (M&FFs j.nr. V 5250-1/00) Kapitalbevilling til renovering af hævertledning m.v. på Strø kildeplads INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til renovering af den sydlige hævertledning samt anlæg af en vej på Strø kildeplads gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 5,5 mio. kr., samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME Den sydlige hævertledning på Strø kildeplads foreslås renoveret for at imødegå yderligere ledningsbrud. Samtidig anlægges en arbejdsvej til boringerne. Arbejdet er planlagt gennemført i år 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På størstedelen af Københavns Vands kildepladser sker vandindvindingen efter det såkaldte hævertprincip, hvor grundvandet ledes fra boringerne til en vakuumbeholder gennem et ledningssystem, hvori der fastholdes et undertryk. På Strø kildeplads, der er en af 5 kildepladser under værket ved Slangerup, har hævertprincippet været anvendt i adskillige år. Kildepladsen har en sydgren og en nordgren, hvorfra det indvundne vand samles og pumpes videre til behandling på værket ved Slangerup. På baggrund af en række lækager på hævertens sydlige gren er planlagt en renovering af denne del af kildepladsen. Der er på nuværende tidspunkt udført nye boringer til erstatning for de eksisterende. Idet Strø kildeplads ud fra driftsmæssige, miljømæssige og økonomiske betragtninger anses for velegnet til fortsat drift med hævertprincippet, er det besluttet at bevare hævertanlægget. Ledningen på kildepladsens sydlige gren skal følgelig renoveres som en hævertledning. Københavns Vand ønsker endvidere anlagt en vej på kildepladsen, dels som arbejdsvej for renoveringen af hævertledningen, dels for at fremtidige afsyringer, skylninger og anden vedligeholdelse af boringerne kan ske uden udlægning af jernplader. Renoveringen planlægges udbudt som funktionsudbud, hvor flere entreprenører kommer med forslag til renoveringsmetode og pris. Uddybning af indstilling og evt. alternativer Ved renovering af kildepladser har det gennem de seneste år været hovedreglen at overgå fra hævertprincippet til et princip med trykpumper, som er dyrere, men som på grund af overtrykket i ledningen indebærer mindre risiko for forurening af råvandet i forbindelse med en lækage. Ud fra en samlet vurdering ønskes hævertprincippet imidlertid fastholdt ved den foreliggende renovering. I modsætning til andre kildepladser er Strø kildeplads ikke oversvømmet, hvorfor risikoen for at en lækage på hævertledningen medfører forurening af råvandet er yderst begrænset. Hertil kommer, at hævertanlæg er billigere i anlæg og drift end trykpumpeanlæg, og at hævertanlæg generelt er mere skånsomme overfor vandmiljøet, idet der er flere boringer ved hævertanlæg end ved dykpumpeanlæg, og den mindre sænkning af grundvandet omkring de enkelte hævertboringer giver en mere jævn fordeling af indvindingen på kildepladsen. Hæverterne på Strø kildeplads er fra 1954 og er udført af støbejern og med en længde af ca. 1,6 km. Lægningsdybden er 1,5 – 4,5 m. Hæverten på Strø syd er pælefunderet på 2 strækninger på tilsammen 470 m. Økonomi Den samlede udgift baseret på prisniveau februar 2000 er anslået til: Renovering af hævertledning 2,0 mio. kr. Anlæg af vej 1,3 mio. kr. Brønde og stikledninger 1,2 mio. kr. Projekt, landmåling, uforudsete omkostninger 1,0 mio. kr. I alt 5,5 mio. kr. Udgiften påregnes afholdt i år 2000. Kassemæssig dækning for år 2000 kan anvises på Københavns Vands investeringsplan for år 2000 under det på konto 01.22.04.3.35 afsatte rådighedsbeløb. Høring - Niels Juul Jensen / Jens Balslev
5. MFU 58/2000 (M&FFs j.nr. F 6510-5/99) Revisionsberetning for 1998 INDSTILLING Miljø- og forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, at udvalget ikke har bemærkninger til revisionsberetningen for 1998. RESUME Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1998 indeholder en omtale af de revisionssager inden for hvert udvalgsområde samt tværgående revisionsopgaver, som Revisionsdirektoratet under hensyn til deres almindelige eller principielle betydning har fundet anledning til at fremdrage. Inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets område drejer det sig om revisionsprotokollater vedrørende · en undersøgelse af principperne for opgørelse af omkostninger i forbindelse med opgaver, som Københavns Belysningsvæsen mod refusion udfører for andre (refusionsarbejder) og · Miljøkontrollens årsregnskab, der blandt andet omtaler procedurerne for lønudbetaling. Blandt de tværgående revisionsopgaver, der berører Miljø- og Forsyningsudvalgets område, omtaler Revisionsdirektoratets beretning undersøgelser vedrørende · moderniseringen af Københavns Kommunes budget og regnskabsvæsen, der indeholder en undersøgelse af, i hvilket omfang forvaltningerne har beskrivelser af forretningsgangen på økonomiområdet, og · Københavns Kommunes deltagelse i selskaber. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har afgivet et foreløbigt svar på revisionsprotokollatet vedrørende Belysningsvæsenets refusionsarbejder. Miljø- og Forsyningsudvalget vil få forelagt revisionsprotokollatet sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningens endelige udkast til svar. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af kommunens regnskab for 1998 indeholder en omtale af de revisionssager, som Revisionsdirektoratet har fundet anledning til at fremhæve under hensyn til deres almindelige eller principielle betydning. Revisionsdirektoratets beretning indeholder en omtale af følgende sager inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets område: * Revisionsprotokollat nr. 3/98 vedrørende en undersøgelse af principperne for opgørelse af omkostninger i forbindelse med opgaver, som Københavns Belysningsvæsen mod refusion udfører for andre (refusionsarbejder). Miljø- og Forsyningsforvaltningen har den 16. juni 1999 afgivet en foreløbig besvarelse af protokollatet og anført, at den endelige besvarelse af revisionens spørgsmål afventer færdiggørelsen af et internt projekt til revurdering af området, der er sat i gang i konsekvens af energireformen og den efterfølgende opsplitning af Københavns Belysningsvæsen. * Revisionsprotokollat nr. 26/98 vedrørende Miljøkontrollens årsregnskab, der blandt andet omtaler procedurerne for lønudbetaling Revisionsprotokollatet og Miljø- og Forsyningsforvaltningens udkast til svar blev behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 9. august 1999 (M 94/99) Blandt de tværgående revisionsopgaver, der berører Miljø- og Forsyningsudvalgets område, omtaler Revisionsdirektoratets beretning følgende spørgsmål: * Revisionsprotokollat nr. 14/98 vedrørende modernisering af Københavns Kommunes budget og regnskabsvæsen, der indeholder en undersøgelse af, i hvilket omfang forvaltningerne har beskrivelser af forretningsgangen på økonomiområdet. Revisionsprotokollatet og Miljø- og Forsyningsforvaltningens udkast til svar blev behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 9. august 1999 (M 92/99). * Revisionsprotokollat nr. 34/98 vedrørende Københavns Kommunes deltagelse i selskaber. Revisionsprotokollatet og Miljø- og Forsyningsforvaltningens udkast til svar blev behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 9. august 1999 (M 95/99). Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, som har til formål at behandle Revisionsdirektoratets bemærkninger og forslag vedrørende kommunens deltagelse i selskaber. Arbejdsgruppen skal afgive en redegørelse til Økonomiudvalget, som vil danne baggrund for Økonomiudvalgets endelige bemærkninger til revisionsprotokollatet. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ingen bemærkninger til Revisionsdirektoratets beretning om regnskabet for 1998, idet beretningen alene indeholder oplysninger og vurderinger, som tidligere er fremgået af Revisionsdirektoratets revisionsprotokollater, samt Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger hertil. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal beklage, at udvalget ikke tidligere har fået forelagt Revisionsdirektoratets beretning til behandling. Dette skyldes, at forvaltningen ikke har opfattet Revisionsdirektoratets følgeskrivelse således, at sagen nødvendigvis skulle forelægges udvalget. Miljø- og Forsyningsudvalget vil få forelagt revisionsprotokollat nr. 3/98 om refusionsarbejder sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningens endelige udkast til svar. BILAG VEDLAGT Kopi af Revisionsdirektoratets revisionsberetning til Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes regnskab for 1998; indholdsfortegnelse samt siderne 249-269, 293-294, 327-338 og 345-367. Niels Juul Jensen / Jens Balslev
6. MFU 63/2000 (M&FFs j.nr. M 1800-7/00) Støtteordning for grønne guider i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og forsyningsudvalget godkender, at støtteordningen for grønne guider i Københavns Kommune udmøntes som beskrevet. RESUME I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2000 blev der afsat 1 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med grønne guider. Miljø- og Forsyningsforvaltningen forslår følgende fordeling af midlerne: · De 12 guider i Københavns Kommune tildeles hver et tilskud på 70.000 kr, til at sikre de lokale grønne aktiviteter. · De 12 guider skal aflevere et revideret regnskab for anvendelsen af støtten fra Københavns Kommune inden 1. marts 2001. · Der afsættes 65.000 kr. til formidling af guidernes arbejde. Det vil ske gennem en årlig afrapportering bl.a. til Miljø- og forsyningsudvalget, samt gennem en årlig konference med deltagelse af guiderne og Københavns Kommune om formidling af grønne politikker lokalt. · Der afsættes 5.000 til vedligeholdelse af de grønne guiders del af den kommunale Agenda 21 hjemmeside. · Der oprettes en bufferpulje på 90.000 kr. til uforudsete udgifter for de grønne guider, og at der i år af denne pulje bruges 50.000 kr. til støtte for de grønne guiders udstilling i Øksnehallen under Miljøfestivalen. Såfremt der sker en ændring i antallet af guider eller ændringer i deres finansiering vil sagen på ny blive forelagt Miljø- og forsyningsudvalget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med aftalen om Københavns Kommunes budget 2000 blev parterne enige om, at der skal gøres en målrettet indsats for at udbrede københavnernes kendskab til byens grønne områder og øge københavnernes naturforståelse. Der afsættes derfor 1 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med grønne guider. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har undersøgt, hvorledes de er finansierede. Alle guiderne finansieres grundlæggende af Den Grønne Fond. Den Grønne Fond betaler 70 % af lønnen og en del til PR, i alt max. 650.000 kr. over tre år. Resten af finansieringen af den enkelte grønne guide, ca. 150.000 til 200.000 kr., skal skaffes lokalt. Det kan være midler fra boligselskaber, forsøgsbydelene, kvarterløftområder, byfornyelsesmidler, idrætsforeninger og fra Københavns Kommunes byøkologiske Fond. Den Grønne Fond administreres af Miljøstyrelsen, og giver tilskud til initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. I København er der tre grønne guider, der begyndte 1. januar 1997, og som principielt skulle holde op den 31. december 1999. Det gælder for den grønne guide i Hørgården, samt de to guider på Indre Nørrebro. Miljøminister Svend Auken oplyste i maj 1999, at han havde opnået Folketingets Finansudvalgs tilslutning til at tilføre Den Grønne Fond ekstra 20 mio. kr. Pengene skal anvendes til at forlænge løntilskuddene til første årgang af grønne guider med yderligere 3 år, da deres nuværende bevillingsperiode ellers ville udløbe ved udgangen af 1999. Det betyder, at disse tre københavnske guider er sikret 70 % af deres bevilling frem til udgangen af 2002. Svend Auken oplyste endvidere, at det er hensigten på finanslovsforslaget for år 2000 at indarbejde en tilsvarende forhøjelse på 20 mio. kr. af bevillingen til Den Grønne Fond, således at også anden årgang af grønne guider vil kunne forlænges i en treårig periode. De 20 mio. kr. er indarbejdet i finansloven for år 2000. Det betyder at ingen af de grønne guider er i fare for at blive sagt op p.g.a. manglende statslige midler i 2000. Uddybning af indstillingen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal på den baggrund anbefale at de afsatte midler nu og fremover anvendes til at sikre alle grønne guider i Københavns Kommune sålænge de støttes af Den Grønne Fond . Man skal endvidere foreslå, at de afsatte midler ikke fordeles efter løn, men fordeles ligeligt mellem de nuværende 12 guider. Det betyder, at hver guide vil få et tilskud på 70.000 kr. til at fortsætte det lokale grønne arbejde. Der skal på den baggrund aflægges et revideret regnskab hvert år inden udgangen af februar. Det skal endvidere af regnskabet fremgå, at Miljøkontrollen har ydet tilskud til driften. Såfremt der sker en ændring i antallet af guider eller i deres finansiering vil sagen på ny blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at der er et udbredt behov for at få formidlet de grønne guiders arbejde ud til en større kreds herunder selvfølgelig også medlemmerne af Miljø- og Forsyningsudvalget. På den baggrund skal man anbefale, at der afsættes et beløb på 65.000 kr. til formidling af guidernes arbejde. En sådan formidling vil omfatte en årlig afrapportering samt en årlig konference for de københavnske grønne guider. Formålet med en sådan konference er, at sikre en formidling af grønne politikker lokalt. Endvidere at styrke borgerdeltagelse, og skabe en dialog med de grønne guider, om hvordan de kan fungere som bindeled mellem borgerne og kommunen. Endvidere er det oplagt, at der afsættes plads til de grønne guider på den københavnske Aganda-21 hjemmeside som snarest forventes igangsat, og at man i den forbindelse afsætter 5.000 kr. til vedligeholdelse af hjemmesiden. Endelig har det været et udbredt ønske fra flere guider om at få mulighed for at tilbageholde nogle få midler i en såkaldt bufferpulje. I den anledning foreslås der oprettet en pulje på 90.000 kr., der kan søges ad hoc. I år 2000 foreslås det at 50.000 kr. af denne pulje anvendes til at støtte de grønne guiders udstilling i Øksnehallen under Miljøfestivalen. De resterende midler kan uddeles efter behov på baggrund af ansøgninger fra guiderne. ØKONOMI Budgettet for støtteordningen for de grønne guider er på 1. mio. kr., som finansieres indenfor Miljø- og Forsyningsforvaltningens budget på kontonr. 045801 Fælles Formål. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
7. MFU 61/2000 (M&FFs j.nr. F2600-2/99) Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager slutrapport fra PLS Consult om Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, dateret december 1999, til efterretning. RESUME Slutrapporten om evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, udarbejdet af PLS Consult, forelå i december 1999. Evalueringen blev præsenteret på Rådhuset den 21. januar 2000. Overborgmesteren har den 3. februar 2000 sendt rapporten til høring i udvalgene og bydelsrådene m.fl. med henblik på eventuelle bemærkninger. De indkomne høringssvar vil indgå som grundlag for Borgerrepræsentationens temadebat den 16. marts 2000 om bydelsstyre. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte den 16. juni 1999 (BR 296/99) indstilling om tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelforsøget. Af Borgerrepræsentationsns beslutning fremgår, at: "Den endelige evaluering fra PLS Consult foreligger ved årsskiftet 1999/2000. Evalueringen præsenteres i henhold til kontrakten ved en konference på Rådhuset i januar måned 2000, hvortil Borgerrepræsentationens medlemmer, bydelene, lokalråd, organisationer, forskere m.fl. indbydes. PLS's afsluttende evaluering sendes endvidere til høring i udvalgene og bydelsrådene m.fl. På grundlag af Økonomiudvalgets drøftelser i efteråret 1999, den afsluttende evaluering på Københavns Rådhus den 21. januar 2000 og de indkomne høringssvar, vil Borgerrepræsentationen på mødet den 16. marts 2000 gennemføre en temadebat om bydelstyre. PLS´s afsluttende evaluering er tidligere fremsendt til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen og bydelsrådene." Overborgmesteren anmoder i brev af den 25. juni 1999 Miljø- og Forsyningsudvalget om en vurdering af, hvilke opgaver der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt. Udvalget har behandlet spørgsmålet på sit møde den 25. oktober 1999. Forud for Udvalgets behandling af sagen har Miljø- og Forsyningsforvaltningen inddraget Københavns Energi (daværende Københavns Belysningsvæsen), Københavns Vand og Miljøkontrollen i processen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremsendte herefter en vurdering til Økonomiforvaltningen. Sammenfattende vurderes det i konklusionen, at både forsyningsopgaver og myndighedsopgaver løses bedst og mest hensigtsmæssigt centralt i forvaltningen. Vurderingen bygger på, at opgaverne er kendetegnet ved dels, at være store regionale forsyningsopgaver der styres og løses centralt og dels, at være myndighedsopgaver der kræver høj faglig ekspertise og ensartethed i opgaveløsning. Der har dog i konkrete tilfælde været et tæt samarbejde med bydelene om f.eks affaldsordninger, Agenda 21 aktiviteter mm. Miljø- og forsyningsområdet er ikke i nævneværdig grad beskrevet eller omtalt i slutrapporten fra PLS Consult. BILAG VEDLAGT Brev af 3. februar 2000 fra Overborgmesteren til Miljø- og Forsyningsudvalget m.fl. om høring i udvalgene af slutrapporten fra PLS Consult. Slutrapport af november 1999 fra PLS Consult om Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune. (Rapporten er tidligere fremsendt alle BR-medlemmer.) Niels Juul Jensen / Dorte Jakobsen
8. MFU 66/2000 (M&FFs j.nr. M 1691-1/00) Etablering af centralsug i Ørestaden INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljø- og forsyningsforvaltningen - på baggrund af resultatet af de undersøgelser der er foretaget i samarbejde mellem Ørestadsselskabet, R98 og Miljø- og Forsyningsforvaltningen - ikke skal arbejde videre med at etablere et centralsuganlæg i Ørestaden. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på udvalgsmøde den 14. juni 1999 en indstilling, der bl.a. indebar, at der skulle søges etableret et centralsuganlæg i hele Ørestaden og at den praktiske organisering heraf skulle forhandles mellem Københavns Kommune, Ørestadsselskabet og R98. Ørestadsselskabet, R98 og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i samarbejde efterfølgende undersøgt om det er muligt at etablere et centralsug, samt undersøgt de juridiske, økonomiske og miljømæssige spørgsmål der er i forbindelse med etablering og drift af anlægget. En af undersøgelsens konklusioner er, at det er teknisk muligt at etablere centralsuganlæg i Ørestaden. Dog vil det ikke være muligt at fastholde kravet om 4 fraktioner for så vidt angår husholdningsaffald. Anlægget vil derfor kun som udgangspunkt kunne håndtere 3 fraktioner til husholdningsaffald og 4 til erhvervsaffald. Visse af byggeprojekterne i Ørestaden er så langt fremskredne og det betyder, at hvis etableringen af centralsug skal afvente et udbud, så vil enkelte ejendomme stå færdige før anlægget står klar til brug. Det betyder, at disse ejendomme må indrettes foreløbigt eller permanent til det eksisterende indsamlingssystem. Omkostninger til etablering og drift af centralsuganlægget vil betyde, at borgeres og virksomheders betaling for affaldsbortskaffelse i Ørestaden vil være ca. det dobbelte af hvad der er normalt i resten af kommunen. En undersøgelse af projektets miljøeffekt viser, at et centralsuganlæg vil belaste miljøet med et CO2 –udslip, der er betydeligt større end en affaldsindsamling, der baseret på de eksisterende systemer. Centralsuget skal kunne håndtere alt affald, d.v.s. affald fra både husholdninger og erhverv. Da husholdningsaffald er omfattet af R98's koncession og erhvervsaffald, er omfattet ordningerne for erhvervsaffald, er der sket en juridisk vurdering af spørgsmålet om pligt til at udbyde etablering og drift. Hvis R98 skulle have koncession/eneret til opgaven ville det betyde en udvidelse af R98s koncession, idet den også vil omfatte en del af erhvervsaffaldet. Københavns Kommunes advokat er af den opfattelse, at en model, hvor kommunen uden udbud giver R98 koncession/eneret til etablering og drift af et centralsuganlæg i Ørestaden er behæftet med betydelige risici i relation til overholdelse af udbuds- og konkurrencereglerne. Derfor har advokaten foreslået, at kommunen gennemfører et fuldt udbud eller et koncessionsudbud efter EU-udbudsreglerne, men understreger samtidigt, at processen vil være tidskrævende, og at modellen kan forudsætte et mere omfattende økonomisk engagement fra Københavns Kommunes side end oprindeligt påtænkt. De miljømæssige konsekvenser, de økonomiske herunder finansierings- og takstmæssige konsekvenser samt de tidsmæssige faktorer er årsag til, at det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling, at der ikke skal etableres et centralsuganlæg i Ørestaden. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på udvalgsmøde den 14. juni 1999 (jf. j.nr. M 74/99), at der søges etableret centralsuganlæg i hele Ørestaden, at centralsuganlægget forberedes på som minimum at skulle klare 4 affaldsfraktioner, og hvis det ikke er teknisk muligt, vil sagen på ny blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget, at der ved opsamlingsterminalerne for centralsug etableres minigenbrugsstationer, og at den praktiske organisering af centralsug i Ørestaden forhandles mellem Københavns Kommune, Renovationsselskabet 1898 (R98) og Ørestadsselskabet, og at resultatet forelægges udvalget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har siden juni 1999 i samarbejde med repræsentanter fra R98 og Ørestadsselskabet søgt at afdække, hvorvidt der kan etableres centralsug i Ørestad. Udgangspunktet for samarbejdet var, at det skulle afklares om det teknisk og juridisk ville kunne lade sig gøre. Teknisk gennemførligt. Jfr. bilag 1, er det teknisk muligt at etablere centralsug i Ørestaden. Det anlæg, der i givet fald skal etableres vil være et centralsuganlæg med mulighed for sortering i forskellige fraktioner. Den tekniske løsning indebærer dog, at der kan håndteres 4 fraktioner for så vidt angår erhvervsaffald og kun 3 for så vidt angår husholdningsaffald. Årsagen hertil er, at hvis anlægget skal kunne håndtere pap fra husholdninger, vil det indebære at anlæggets indkast til denne fraktion vil skulle være så store, at det vil kræve ekstra sikring af anlægget. Det skyldes bl.a., at der ville skulle etableres et neddelingssystem under hver skakt. Dette vurderes at være forbundet med store ekstraomkostninger. Derfor er der kun lagt op til 3 affaldsfraktioner for husholdninger. Økonomiske spørgsmål R98 har foretaget beregninger for så vidt angår etablering og drift af et centralsug-anlæg i Ørestaden. Disse beregninger viser, at både for erhvervskunder og private husholdninger vil taksterne for benyttelsen af anlægget blive ca. dobbelt så dyre i forhold til det eksisterende system for affaldsindsamling i resten af København. Taksterne er beregnet med et fast og et variabelt bidrag. Det faste bidrag indeholder bl.a. finansiering af etableringsomkostninger. Forrentning og afskrivning af tilslutningsafgiften (6 % p.a., over 30 år) er en relativt stor post, jf. bilag 3. Taksterne vil ud fra de foretagne beregninger være 2073 kr. pr. år/pr. bolig og 2234 kr. pr. ton for erhverv, hvilket er ca. det dobbelte af, hvad sammenlignelige boliger og erhverv betaler i den eksisterende ordning. Miljømæssige spørgsmål RIA (Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, Bygge- og Teknikforvaltningen) har for R98 udarbejdet to notater, som belyser miljøpåvirkningerne ved et centralsug i Ørestaden. I det ene notat (jf. bilag 4) er miljøbelastningen af CO2 specifikt angivet. Heraf fremgår det, at miljøbelastningen af et centralsuganlæg sammenlignet med en ordinær indsamling vil belaste miljøet ca. 5,5 gange mere end ved det eksisterende system. Det er R98s vurdering, at dette tal er lavt sat, og at belastningen meget sandsynligt kan være væsentligt højere. At energiforbruget og hermed CO2-belastningen er betydelig større ved centralsug end ved traditionel indsamling med bil, bekræftes af en svensk undersøgelse fra september 1999, "Stadsbyggnad med och utan sopsug". Undersøgelsen bygger på en eksisterende bydel i Stockholm med centralsuganlæg fra 1987. Bydelen indeholder 3.240 lejligheder og 45.913 km2 kontorer og andre lokaler. Der er ca. 25 km til forbrændingsanlæg og 6.500 m transportledning i centralsuganlægget. Den svenske undersøgelse viser, at man ved driften af centralsuganlægget bruger ca. 50 gange så meget el, som man ville bruge ved den ordinære affaldsindsamling. For så vidt angår dieselforbruget er forbruget på den anden side ca. 3 gange så stort ved den ordinære affaldsordning som ved centralsuganlægget. Den svenske undersøgelse beskæftiger sig ikke specifikt med CO2-beregninger. Ud fra ovenstående faktiske tal i den svenske undersøgelse tyder beregninger dog på, at CO2-bidraget fra et centralsuganlæg i Ørestaden kunne blive flere gange højere end de tidligere nævnte ca. 5,5 gange højere, end ved den ordinære indsamling. I CO2-beregningen vejes den eksisterende affaldsordnings energiforbrug op mod centralsugets forbrug. Således er dét el-forbrug, der kræves i centralsuget, vejet op mod forbruget af diesel til skraldebilerne i den eksisterende ordning. I det andet notat (jf. bilag 5) er der lavet en beregning for den samlede drivhuseffekt fra CO2 , CO, N2O, CH4 m.fl. For CO2 alene er forhøjelsen ved denne beregningsmetode 25 %. Under forudsætning af lavere forurening fra elproduktion fremover (alternative brændsler og vedvarende energi) og en opdeling af bidraget til drivhuseffekten på el- og varmesiden, beregnes det samlede bidrag til drivhuseffekten at være ca. 50 % højere ved brug af et centralsuganlæg, end ved transport med dieselbiler. Juridiske spørgsmål For så vidt angår de juridiske spørgsmål har udgangspunktet været, at det ville være hensigtsmæssigt hvis det kunne lade sig gøre at give R98 koncession/eneret til etablering og drift af et centralsuganlæg i Ørestaden. Det skyldes bl.a. at en del af det affald, som skal håndteres i centralsuganlægget, vil være affald omfattet af den eksisterende koncession for husholdningsaffald. Det vil dog være en forudsætning, at det kan ske under overholdelse af nationale og EU-retlige konkurrenceregler Til vurdering af dette spørgsmål har Miljø- og Forsyningsforvaltningen rådspurgt den advokat, som er Københavns Kommunes advokat i den verserende retssag om bl.a. R98s koncession. Advokaten har i den forbindelse haft drøftelser med R98s advokat i samme sag. Københavns Kommunes advokat (jf. bilag 2) er af den opfattelse, at en model, hvor kommunen uden udbud giver R98 koncession/eneret til etablering og drift af et centralsuganlæg i Ørestaden, sandsynligvis ikke vil være i overensstemmelse med udbuds- og konkurrencereglerne. Advokaten foreslår i stedet, at kommunen gennemfører et fuldt udbud eller et koncessionsudbud efter EU-udbudsreglerne, men understreger samtidigt, at processen vil være tidskrævende, og at modellen kan forudsætte et mere omfattende økonomisk engagement fra Københavns Kommunes side end oprindeligt påtænkt. Ørestadsselskabet har i øvrigt gjort opmærksom på, at der kan være tidsmæssige problemer, idet der kan være enkelte ejendomme som vil være taget i brug før centralsuganlægget vil kunne anvendes. Dette indebærer, at disse ejendomme må indrettes så de enten midlertidigt eller permanent skal benytte et andet affaldssystem, f.eks. det eksisterende indsamlingssystem. Endelig indebærer et udbud, at R98 f.eks. ved en aftale fraskriver sig sin koncession for så vidt angår indsamling af husholdningsaffald i Ørestaden. De øvrige parters holdning Ørestadsselskabet og R98 har tilkendegivet, at selskaberne gerne så etableringen af et centralsuganlæg i Ørestaden gennemført, men erkender, at de konstaterede miljømæssige og økonomiske konsekvenser gør det svært at fortsætte med projektet. Ørestadsselskabet har endvidere tilkendegivet, at selskabet ikke kan bidrage til en finansiering af anlægget. Alternative løsninger Alternativet til at etablere centralsug i Ørestaden vil være, at Miljøkontrollen i samarbejde med R98 og Ørestadsselskabet sikrer, at der etableres en tidssvarende affaldshåndtering baseret på de eksisterende indsamlingsordninger. I den forbindelse vil Miljøkontrollen indgå som myndighed. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at et der vil kunne sikres en moderne og miljømæssigt yderst fordelagtig affaldshåndtering i Ørestaden. Et sådan indsamlingssystem vil bl.a. skulle indrettes både administrativt og fysisk således, at kildesortering og fraktionering også fremover vil kunne ske i det ønskede omfang. På baggrund af resultatet af ovennævnte undersøgelser, er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling ikke at søge et centralsuganlæg i Ørestaden etableret. ØKONOMI Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. BILAG 1. Notat af 6. september 1999 om Tekniske forhold ved etablering af et centralsuganlæg i Ørestaden, R98. 2. Notat af 8. februar 2000 om modeller for centralsuganlæg i lyset af udbuds- og konkurrenceretlige regler, advokat Jesper Fabricius. 3. Notat af 4. januar 2000 om centralsuganlæg – takstmæssige beregninger, R98. 4. Notat af 31. december 1999 om Miljøredegørelse om skraldesuganlæg i Ørestaden, RIA.. 5. Notat af 14. februar 2000 om Miljøredegørelse om skraldesuganlæg i Ørestaden, RIA.. Niels Juul Jensen / Jens Purup
9. MFU 65/2000 (M&FFs j.nr. M 5510/00) Forslag fra Lars Hutters (L): Forslag vedrørende bilfri dag den 22. september 2000 INDSTILLING Forslag fra Lars Hutters. Den Bilfri dag d. 22. sept. 2000 opbygges som en manifestation af københavnernes frihed fra biler – ikke mindst i gaderummet. Det skal være en manifestation, som frigører københavnernes livsglæde, kreativitet og drømme til at anvende byen og byrummet til andet end biltrafik. FANTASIEN TIL MAGTEN, - fremfor bilernes magt over byen. Naturligvis skal det foregå under visse forudsætninger. - Gader skal holdes fri til nødvendig kørsel med busser. Disse gader skal den private bilkørsel, som absolut mener, at det er nødvendigt at køre i bil, henvises til. Derved bliver der byrum frie til københavnernes opsparde energi, kreativitet og glæde. - Aftaler med den kolliktive trafik, busser og toge, om en extra stor indsats – for at vise den kollektive trafiks potentiale. De befriede byrum kan anvendes på mange måder af københavnerne. Det er kun fantasien, som sætter grænser. F.eks.: 1. Børns lege, boldspil. 2. Beboerne kan holdes gade-fester og kaffebord. 3. Bydelene kan holde Bydelsfester og udendøresarrangementer. 4. Sportsarrangementer, cykelløb m.m. 5. Miljøarangementer i Bydelene, hvor problemerne med den store biltrafik belyses. Skal Bilfri dag 22. sept. 2000 virkelig blive en glædens og frihedens dag kan det kun lade sig gøre, hvis det bliver på Græsrøddernes betingelser. Til at koordinere den Bilfri dag nedsættes et koordineringsudvalg, hvor alle organisationer og græsrødder med interesse i den Bilfri dag d. 22. sept. får mulighed for at deltage. F.eks.: NOAH og andre miljøorganisationer, Agenda 21-grupper, Bydelsråd, BR's MFU og Bygge- og Teknik. boligorganisationer m.m. Som optakt til den Bilfri dag udsendes oplysningsmateriale om fordelene ved den Bilfri dag.
10. MFU 51/2000 (M&FFs j.nr. M 5510-4/00) Drøftelse af den nationale miljøtrafikuge og bilfri dag 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte notat af 15. februar 2000 fra Miljøkontrollen om den nationale miljøtrafikuge og bilfri dag 2000, og forslag til beslutning stillet af SF om Københavns Kommunes engagement i den nationale miljøtrafikuge 2000. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
11. MFU 52/2000 (M&FFs j.nr. M 1800-9/00) Drøftelse af miljøet i København - Væsentlige miljøproblemer INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte notat af 9. februar 2000 fra Miljøkontrollen om Miljøet i København – Væsentlige miljøproblemer. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
12. MFU 68/2000 (M&FFs j.nr. ) Drøftelse af forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune. RESUME Københavns Kommune ønsker at gøre en særlig indsats på miljøområdet, herunder på grundvandsområdet. Derfor har kommunen udarbejdet "Grundvandsplan for Københavns Kommune". Der lægges op til, at en fortsat forebyggende indsats mod grundvandsforurening har høj prioritet i Københavns Kommune. Samtidig betyder ressourceknapheden på Sjælland, at Københavns Kommune ønsker at fastholde de grundvandsinteresser, der er i kommunen. Dette ønske understøtter udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Borgerrepræsentationens tidligere tiltrædelse af indstillingen "Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune" (BR nr. 76 276/99) sikrer fastholdelsen af disse interesser. Oprydningen og beskyttelsen af områderne skal jf. indstillingen ske ud fra en strategi, som vil blive fastlagt i Grundvandsplanen for Københavns Kommune. Endelig opfylder Grundvandsplanen Københavns Kommunes forpligtelse til en gang i hver valgperiode at offentliggøre en redegørelse for vandressourceplanlægningen i kommunen. Oprydningsstrategien tager udgangspunkt i opdelingen i grundvandsinteresseområder. Der er i Grundvandsplanen udpeget endnu et område med særlige drikkevandsinteresser (Brønshøj) i forhold til de i Kommuneplan 1997 udpegede områder. Området er udpeget som reserveområde for Københavns Vand. Endvidere lægges der i Grundvandsplanen op til udpegning og prioritering af de to indsatsområder "Grøndal" og "Vesterbro" til Kommuneplan 2001. Indenfor indsatsområderne er der sket en nærmere geologisk kortlægning af sårbare områder. Udpegningen af de sårbare områder medfører, at oprydningen af grundvandstruende forureningskilder yderligere kan målrettes i forhold til udmeldingerne i Kommuneplan 1997. Indenfor de sårbare områder findes således ca. 65 potentielt forurenede grunde. Ifølge Grundvandsplanen er det en målsætning, at der skal ske en oprydning af kendte grundvandstruende forureningskilder i sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" indenfor en 10 års periode. Målet fremsættes som regionplanretningslinie til Kommuneplan 2001. Det foreslås, at forslaget til grundvandsplan først drøftes i Miljø- og Forsyningsudvalget og efterfølgende forelægges for udvalget til godkendelse. Forslaget sendes derefter i høring og forelægges herefter atter for udvalget på baggrund af de indkomne høringssvar. Udvalgets forslag til grundvandsplan videresendes til endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune ønsker som Europas Miljøhovedstad at være på forkant og gøre en særlig indsats på miljøområdet. Derfor har kommunen udarbejdet "Grundvandsplan for Københavns Kommune", som indeholder mål, status og handlingsplan for den grundvandsressource, der er beliggende indenfor kommunegrænsen. Københavns Kommune er endvidere i henhold til Vandforsyningsloven forpligtet til mindst én gang i hver valgperiode at offentliggøre en redegørelse for vandressource-planlægningen i kommunen. Denne redegørelse er indeholdt i Grundvandsplanen. Grundvandsplanens planperiode er fireårig og perspektivperioden løber til 2010. Københavns Kommune indgik i 1999 en aftale om vandsamarbejde i hovedstadsområdet. Kommunen har endvidere siden 1992 deltaget i et samarbejde med amterne på Sjælland og Frederiksberg Kommune vedrørende de begrænsede grundvands-ressourcer på øen (Vandplan Sjælland samarbejdet). Ressourceknapheden dokumenterer behovet for at fastholde de grundvandsinteresser, der eksisterer i forbindelse med grundvandet i København. På denne baggrund blev der i Kommuneplan 1997 udpeget nogle områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor grundvandstruende affaldsdepoter som en målsætning skulle være ryddet op i løbet af 10 år. Senere udførte undersøgelser viste imidlertid, at oprydningen indenfor de udpegede områder blev væsentlig dyrere end anslået i Kommuneplan 1997, nemlig ca. 80 mill. kr. over en 10 års periode. Det medførte, at Københavns Borgerrepræsentation d. 16. juni 1999 vedtog indstillingen "Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune" (BR nr. 76 276/99). Tiltrædelsen af indstillingen sikrer fastholdelsen af grundvandsinteresseområderne, uagtet det med det nye omkostningsniveau er vanskeligt at vurdere overholdelse af tidsfristerne. Det fremgår endvidere af indstillingen, at der i 1999 vil blive udarbejdet en Grundvandsplan for Københavns Kommune, som vil indeholde den faglige begrundelse for udlægningen af de aktuelle områder samt en fremtidig strategi for oprydningen og beskyttelsen af områderne i kommunen. Nærværende Grundvandsplan opfylder således også disse krav. Grundvandsplanen skal efter udvalgsbehandling i høring i 8 uger. Herefter behandles den atter i Miljø- og Forsyningsudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar. Den endelige vedtagelse af planen sker i Borgerrepræsentationen. Uddybning af indstilling I Grundvandsplanen behandles følgende emner: · Baggrund for Grundvandsplanen · Strategi, mål, midler og konkrete tiltag for udbygning, udnyttelse og beskyttelse af grundvandet · Status for grundvandet med hensyn til forekomst, forureningskilder og kvalitet · Interessekonflikter og –sammenfald · Handlingsplan for beskyttelsen og udbygning af grundvandsressourcen · Perspektiv Strategien for udbygningen, udnyttelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen tager udgangspunkt i, at kommunen skal friholdes for grundvandstruende aktiviteter. Strategien bygger endvidere på opdelingen i områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. De overordnede mål for udnyttelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen i Københavns kommune er: · Den forebyggende indsats mod grundvandsforurening har høj prioritet overalt i kommunen. · Grundvandsressourcen fastholdes til drikkevandsformål indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser. · Der opretholdes et forsyningsberedskab i forbindelse med de eksisterende 6 nødvandforsyningsanlæg og Valby Vandværk. · Indenfor områder med begrænsede drikkevandsinteresser nyttiggøres grundvandet til alternative formål. Dette grundvand kan være af mindre god kvalitet (såkaldt sekundavand). Formål, der kan erstatte anvendelse af rent drikkevand, har første prioritet. I afsnittet om handlingsplaner beskrives forskellige konkrete tiltag, som skal sikre grundvandsressourcen. Tiltagene kan rubriceres indenfor følgende overskrifter: Forebyggelse · Forebyggelse i tilknytning til virksomheder og større anlægsaktiviteter, · Undersøgelse af nedgravede olietanke, · Undersøgelse af kloaksystemet, · Forbud mod anvendelse af pesticider på kommunens arealer · Nedbringelse af pesticidforbruget på private arealer, Oprydning og kortlægning · Oprydning af grundvandstruende forureningskilder, · Zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser, Bevarelse · Nedsivning af regnvand og · Anvendelse af sekundavand. Emnerne "Renovering af kloaksystemet" og "Nedsivning af regnvand" er mere udførligt behandlet i "Ideoplæg til Spildevandsplan 2000" (MFU-møde d. 11/1 1999 M 95/98). Ligeledes indeholder planen en perspektivdel, som skitserer det arbejde, som ligger ud over planperioden. Der er i Grundvandsplanen udpeget endnu et område med særlige drikkevandsinteresser (Brønshøj) i forhold til Kommuneplan 1997. Området er udpeget som reserveområde for Københavns Vand. Der lægges endvidere i Grundvandsplanen op til udpegningen af "indsatsområder", der i henhold til Vandforsyningsloven skal ske i Kommuneplan 2001. I Københavns Kommune udpeges 2 indsatsområder, nemlig "Grøndal" og "Vesterbro". De to indsatsområder er sammenfaldende med de tilsvarende områder med særlige drikkevandsinteresser. Ligeledes lægges der i Grundvandsplanen op til den prioritering af indsatsområderne, som også skal endelig fastlægges i Kommuneplan 2001. Da udpegningen af indsatsområder er en dynamisk proces, kan der fremkomme nye oplysninger, som nødvendiggør en revurdering af prioriteringsgrundlaget for oprydningen af grundvandstruende forureningskilder. Dette kunne blive aktuelt, såfremt det besluttes at påbegynde indvindingen af drikkevand fra "reserveområdet" Brønshøj. Hermed vil Brønshøj skulle udpeges som indsatsområde. En sådan beslutning vil imidlertid åbne mulighed for finansiering af eventuel yderligere kortlægning og oprydning indenfor området via Vandforsyningslovens §52 (Københavns Vands grundvandspulje). I henhold til Vandforsyningsloven skal de udpegede indsatsområder kortlægges og der skal udarbejdes planer for bl.a. oprydning af grundvandstruende forureningskilder indenfor områderne. De to indsatsområder i Grundvandsplanen for Københavns Kommune er udpeget på baggrund af, at Frederiksberg Vandforsyning indvinder vand til drikkevandsformål fra det pågældende grundvandsreservoir. Indenfor de to indsatsområder er der sket en nærmere geologisk kortlægning af "sårbare områder". De sårbare områder er områder med mindre end 5 m ler over grundvandsmagasinet. Tykkelsen af et lerlag indikere sårbarheden af det underliggende grundvandsmagasin. Jo tyndere lerlag, jo mere sårbart grundvandsmagasin. En historisk arealanvendelseskortlægning har vist, at der findes i størrelsesordenen 65 potentielt forurenede grunde i de sårbare områder. Ifølge Grundvandsplanen er det en målsætning, at der skal ske en oprydning af kendte grundvandstruende forureningskilder i sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" indenfor en 10 års periode. Dette mål fremsættes som regionplanretningslinie til Kommuneplan 2001 og erstatter på denne baggrund den tidligere målsætning fra Kommuneplan 1997 om, at der skulle ske en oprydning af samtlige potentielt forurenede grunde indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser indenfor en 10 års periode. Med baggrund i prioriteringen af indsatsområderne vil Københavns Kommune arbejde for, at Frederiksberg Kommune også kommer til at bidrage økonomisk til den forestående kortlægning, udarbejdelse af planer samt oprensning indenfor indsatsområderne. Forhandlingerne vil bl.a. ske i regi af det Koordinationsforum, Københavns Kommune i henhold til Vandforsyningsloven har etableret med henblik på at koordinere vandressourceplanlægningen over amts- og kommunegrænser. ØKONOMI En realisering af Grundvandsplanens aktiviteter indenfor den 10 årige planperiode vil koste ca. 39 mio.kr. Der anvises finansiering fra konto 0.81.3 (oprensning af grunde), for så vidt angår afgravning og etablering af afværgepumpninger og fra konto 0.81.1 (oprydning af kemikaliedepoter), for så vidt angår gennemførelse af forureningsundersøgelser, drift af afværgepumpninger samt overvågning. Udgifterne fordeler sig jævnt over hele perioden med et samlet forbrug på i gennemsnit 4 mio.kr. årligt, såfremt Miljøkontrollens økonomiske ramme på funktion 0.81.1 og 0.81.3 ikke ændres i den 10 årige periode. De øvrige udgifter til information om nedbringelse af pesticidforbruget samt undersøgelsen om olietanke samt om effekten af nedsivning af regnvand – i størrelsesordenen 1 mio.kr. - anvises til dækning fra Miljøkontrollens konto 0.81.1 (oprydning af kemikaliedepoter). HØRING Grundvandsplanen skal jf. § 17, stk. 2 i lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (beskyttelse af vandressourcer og vandforsyning) offentliggøres med en frist for indsigelser på 8 uger fra datoen for offentliggørelsen. Når høringsperioden er tilendebragt, kan Københavns Kommune vedtage planen. Offentliggørelsen gennemføres i dagspressen. BILAG Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
13. MFU 64/2000 (M&FFs j.nr. F 1510/00) Sager til orientering INDSTILLING Til orienteringen vedlægges følgende notater: a. København Lokal Agenda 21, Miljøkontrollens notat af 14. februar 2000 med status for Rådet for bæredygtig udvikling. b. Miljøkontrollens notat af 17. februar 2000 med status for miljøtiltag i Ørestaden, februar 2000. c. Indenrigsministeriets brev af 18. januar 2000 vedr. klage over Levnedsmiddelkontrollens offentliggørelse af kontrolresultater ved tilsyn med restauranter. d. Miljøkontrollens notat af 8. februar 2000 vedrørende aftale med staten om miljø- og energihensyn ved indkøb. e. Miljøkontrollens notat af 17. februar 2000 vedrørende Naturklagenævnets afgørelse om etablering af specialdepot for kraftigt forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter, Selinevej 2, 2300 København S. f. Miljøkontrollens notat af 14. februar 2000 vedrørende budget for København, Europas Miljøhovedstad. g. Miljøkontrollens notat af 7. februar 2000 vedr. status for lokal Agenda 21, 1999/2000. h. Miljøkontrollens notat af 17. februar 2000 om opbygning af miljøledelsessystem for København. i. Miljø- og Forsyningsforvaltningens notat af 18. februar 2000 om grundvandspuljen. j. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 9. februar 2000 til Energistyrelsen om høring af forslag om lov om fremme af energibesparelser. k. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 8. februar 2000 til Energistyrelsen om høring af udkast til forslag til lov om varmeforsyning. l. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 8. februar 2000 til Energistyrelsen om høring af udkast til forslag til lov om naturgasforsyning.
14. MFU 49/2000 Meddelelser fra borgmesteren
15. MFU 50/2000 Eventuelt
16. MFU 69/2000 (M&FFs j.nr. F1510/00) Mødetidspunkt for Miljø- og Forsyningsudvalgets møder INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at udvalgets møder fremover starter kl. 15.00. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede på udvalgets møde den 7. februar 2000 muligheden for at flytte mødetidspunktet for udvalgets møder, så de fremover starter kl. 15.00. Det besluttedes at sætte sagen på dagsordenen for det kommende møde i udvalget. Niels Juul Jensen / Anette Jon Jonsen