Mødedato: 15.05.2000, kl. 15:00

Køb af genbrugsspulevogn

Køb af genbrugsspulevogn

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 15. maj 2000

 

6. Køb af genbrugsspulevogn

MFU 131/2000 J.nr. V 4210-5/00

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 3,5 mio. kr. til køb af en ny genbrugsspulevogn til Københavns Vand, og

at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Som erstatning for en nedslidt vogn foreslås der indkøbt en genbrugsspulevogn til planlagt og akut renholdelse af kloaksystemet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns kloaksystem består af 960 km hovedledninger og 320 km stikledninger.

På visse ledningsstrækninger opstår der med tiden aflejringer i kloakken, som betyder, at vandføringsevnen nedsættes. Disse aflejringer skal derfor med mellemrum renses op for at undgå oversvømmelser i kloaksystemet. Derudover kan der opstå akutte forstoppelser, som ligeledes skal fjernes.

Til løsning af disse opgaver anvendes højtryksspulevogne, som Københavns Vand indtil nu har lejet på timebasis.

En spulevogn, som hidtil har været lejet fra KommuneTeknik, er nedslidt og står over for en udskiftning. Københavns Vand vurderer, at det er økonomisk og administrativt mest fordelagtigt selv at indkøbe og bemande vognen, blandt andet fordi den kun dækker en del af det spulearbejde, som skal udføres, og derfor kan udnyttes fuldt ud året rundt.

Princippet i en genbrugsspulevogn er, at det opsugede spildevand filtreres i vognen, så det kan genbruges som spulevand. Herved reduceres anvendelsen af rent vand væsentligt.

 

Genbrugsspulevognens pris er 3,5 mio. kr. (prisniveau april 2000). Heraf afholdes 2,5 mio. kr. i år 2000 inden for rådighedssummen på kloakforsyningens investeringsplan, konto 00.42.50.3.39, "udskiftning af suge- og spulevogne", mens det resterende beløb, 1,0 mio. kr., afholdes i 2001, hvor det vil blive søgt optaget på budgettet.

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

Niels Juul Jensen

/ Jens Balslev

 

 

Til top