Mødedato: 12.04.1999, kl. 14:15
22-03-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Dagsorden
22-03-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Dagsorden
22-03-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Dagsorden
for det 6. møde den 22. marts 1999 kl. 14.15-16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal 1. sal, vær. 57.
1.
Godkendelse af dagsorden.
2.
Drøftelse af elreformen.
3.
M 29/99
Kapitalbevilling på 12,5 mio.kr. til overtagelse af havnesilo for aske på Amagerværket.[#3]
4.
M 30/99
Kapitalbevilling på 5,8 mio. kr. til renovering af tegnings- og tegningsregistreringssystem for kraftværkerne og anlægsafdelingen.[#4]
5.
M 31/99
Tillægsbevilling på 3,8 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning.[#5]
6.
M 32/99
Negativ tillægsbevilling på 14 mio.kr. til forbedring af vandkvaliteten på Amager Strand og til overdækning af Greisvejsgrøften.[#6]
7.
M 33/99
Besvarelse af forslag stillet i Borgerrepræsentationen om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer til kommunens dieselkøretøjer.[#7]
8.
M 34/99
Forhandling omhandlende etablering af lossepladsen på KMC som fælleskommunalt selskab med en ejerkreds bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt.[#8]
9.
M 26/99
Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet jord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitet/Njalsgade.[#9]
10.
M 35/99
Orientering om:[#10]
a. Notat om bysamarbejde med Tallinn om bæredygtig energiudvikling.
b. Årsberetning om EDB-sikkerhedsarbejdet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
c. Fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet.
11.
Meddelelser fra borgmesteren.
12.
Eventuelt.
3. j.nr. M 29/99 Kapitalbevilling på 12,5 mio. kr. til overtagelse af havnesilo for aske på Amagerværket. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling til overtagelse af havnesiloen for aske på Amagerværket til den nedskrevne værdi af 12,5 mio. kr., og at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUMÉ For at kunne anvende en større mængde af asken i Elkraft området til industrielle formål, er der opført en havnesilo med udskibningsfaciliteter på Amagerværket. Havnesiloen, som blev vedtaget i 1995, var en del af et større Elkraftprojekt om afsætning af restprodukter og udbygning/renovering af eksisterende faciliteter. Den er gennemført som en investering i Elkraft regi og har ikke tidligere været behandlet i Borgerrepræsentationen. Elkraft's bestyrelse godkendte på sit møde den 28. september 1995 opførelsen af havnesiloen til en budgetpris på 62,5 mio. kr. Som det er proceduren for produktionsanlæg, som Elkraft etablerer i København, kan havnesiloen efter idriftsættelsen overdrages til Belysningsvæsnet til den nedskrevne værdi, som er 12,5 mio. kr. SAGSBESKRIVELSE Baggrund For at udnytte en større mængde af den producerede mængde aske i Elkraft området er der opført to askesiloer, en på Asnæsværket og en på Amagerværket. Asken, der produceres og opbevares i de to siloer, er af en sådan kvalitet, at den kan anvendes til cementfremstilling. Ved at anvende en større mængde aske til industrielle formål mindskes den mængde aske, der skal deponeres eller bruges til opfyld i Københavnsområdet. Elkraft's Brændsels- og Restproduktafdeling har beregnet, at udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse opvejes af indtægterne ved salg af aske samt besparelse ved deponering. Københavns Belysningsvæsen ønsker nu at eje og overtage siloen til den nedskrevne værdi, jf.investeringsoversigten for 1999. Økonomi Den totale anlægsudgift, som er afholdt af Elkraft, udgør 53 mio. kr. Belysningsvæsnet overtager siloen til den nedskrevne værdi. Efter at forskudshenlæggelserne er foretaget andrager denne 12,5 mio. kr. kontant. Belysningsvæsnet modtager godtgørelser til afskrivninger og forrentning i restafskrivningsperioden. Udgiften kommer til udbetaling i 1999 med 12,5 mio. kr. Der kan anvises dækning på investeringsoversigten 1999-2002 på konto 01.22.02.8, Havnesilo, Amagerværket. Ib Larsen / Ole Bilde
4. J. nr. M 30/99 Kapitalbevilling på 5,8 mio. kr. til renovering af tegnings- og tegningsregistreringssystem for kraftværkerne og anlægsafdelingen. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 5,8 mio. kr. til udskiftning af CAD-arbejdsstationer (CAD:Computer Aided Design) til rentegning af tegninger og tegningsregistrering, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Ansøgningen omhandler udskiftning af CAD-arbejdsstationer og forbedring af tegningsregistreringssystemet til en samlet udgift på 5,8 mio. kr. De nuværende MEDUSA CAD-systemer er med en alder på 10 år utidssvarende og svære at få vedligeholdt. SAGSBESKRIVELSE BAGGRUND I midten af 1980'erne blev det nuværende CAD-system og tegningsregistreringssystem anskaffet i forbindelse med færdiggørelsen af Amagerværkets blok 3. Der findes i dag 24 stk. CAD-arbejdsstationer fordelt på kraftvarmeværkerne og i anlægsafdelingen. Den store ensartethed, ved såvel fremstilling, rettelse og tilføjelse af tegningsdokumentationen har været en stor fordel for Belysningsvæsnet, idet en rationel udnyttelse af metoder og personale har været mulig. Inden for de seneste 5 år er det blevet stadig sværere at få en hurtig og kvalificeret hjælp til vedligeholdelse, når der er problemer med CAD-arbejdsstationerne. Leverandøren af CAD-systemet MEDUSA udvikler ikke CAD-systemer længere, og brugere iøvrigt forlader dette system til fordel for andre og mere tidssvarende CAD-systemer. Heller ingen af Belysningsvæsnets leverandører og entreprenører anvender dette CAD-system mere. Det er derfor meget besværligt, og i flere og flere tilfælde umuligt, at få elektronisk overført tegninger til Belysningsvæsnet. Kan tegningerne ikke overføres elektronisk, er det meget tids- og ressourcekrævende at håndtere, rette eller udvide en tegning. Ovenstående er også gældende over for vore rådgivende samarbejdspartnere (ingeniører og arkitekter). Tegningsregistreringssystemet ønskes forbedret således, at det bliver mere integreret med et computersystem,der er tidssvarende. Dette vil give et integreret computer- og tegningsregistreringssystem, der er rationelt. SK-energi er ligeledes i gang med en udskiftning af deres gamle CAD-system, svarende til Belysningsvæsnets. Ud fra ovenstående skal det indstilles, at det eksisterende CAD-system udskiftes med et tidssvarende computersystem, og at tegningsregistreringssystemet forbedres således, at det arbejder bedre sammen med computersystemet. Økonomi Anlægsudgiften på 5,8 mio. kr. er 1999 priser og fremkommer således: Udskiftning af CAD-arbejdsstationer 3.000.000 kr. Forbedring af registreringssystemet 1.700.000 kr. Projektering og uddannelse mv. 1.100.000 kr. I alt 5.800.000 kr. Udgiften kommer til udbetaling med henholdsvis 2 mio. kr. i 1999 og 3,8 mio. kr. i 2000. Der er dækning for udgiften på 2 mio. kr. i 1999 på investeringsoversigt 1999 - 2002 konto nr. 01.22.02.3.69 (Tegningsprogram). For udgiften i år 2000 vil de nødvendige midler blive søgt optaget på investeringsoversigt 2000 - 2003. Ib Larsen / Ole Bilde
5. J.nr. M 31/99 Tillægsbevilling til Københavns Vand på 3.8 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til færdiggørelse og indkøring af det i Utterslev Mose opførte anlæg til forbedring af vandkvaliteten ved grøn spildevandsrensning gives en tillægsbevilling til Københavns Vand på 3,8 mio. kr. til den af Borgerrepræsentationen i 1996 givne kapitalbevilling på 13,4 mio. kr. samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Borgerrepræsentationen bevilgede i sit møde den 21. november 1996 ( BF 1996 s 3009-16) 13,4 mio. kr til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning. Anlægget til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning er det første af sin art i Danmark. Det har under opførelsen derfor været nødvendigt at foretage væsentlige tilpasninger af materialevalg, styresystem og andre dele af projektet. Ved anlæggets gennemførelse viste det sig endvidere, at der var betydeligt vanskeligere jordbundsforhold, end de forudgående undersøgelser havde givet anledning til at forvente. Disse forhold har medført en betydelig fordyrelse af anlægget. Københavns Vand forventede - for længe - at fordyrelsen kunne holdes inden for bevillingen, eller kun ville medføre en begrænset overskridelse, der kunne regnskabsforklares. De nødvendige tiltag til at undgå fremtidige lignende situationer er iværksat. Merudgiften er afholdt inden for investeringsrammen ved kompenserende besparelser. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen bevilgede i sit møde den 21. november 1996 ( BF 1996 s 3009-16) 13,4 mio. kr til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning. Anlægget til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning er det første af sin art i Danmark, og er derfor blevet projekteret og gennemført ved Københavns Kommunes egen foranstaltning. Der har således ikke været tilknyttet eksterne rådgivere til projektet. Erfaringerne med gennemførsel af projektet betyder, at agtpågivenheden overfor behovet for forundersøgelser fremover vil blive skærpet. I det følgende beskrives enkeltforhold, som har givet anledning til forøgede omkostninger. Separering af forurenet tørv Tidligere tiders spildevandsoverløb har medført en ophobning af tungmetaller i mosens øverste tørvelag. De indledende jordanalyser, som lå til grund for den oprindelige bevillings priskalkulationen, viste at det forurenede lag ikke oversteg 40 cm. Under udførelsen og ved kontrolanalyser i forbindelse hermed viste det sig, at forureningen vilkårlige steder var trængt 80 cm. ned under overfladen. For helt at undgå en opblanding af den tungmetalholdige tørv med den underliggende rene tørv valgtes det derfor at afgrave de øverste 100 cm. tørv som forurenet. Dette arbejde blev således udvidet til 2,5 gange det budgetterede. Merudgiften andrager 420.000 kr. Større tørvemængde De indledende geotekniske boringer havde vist, at der skulle påregnes en tørvetykkelse på i alt 1,5 m. ovenover den faste lerbund, anlægget skulle bygges på. Det viste sig imidlertid, at der på 1/3 af det samlede areal var tørvemuld helt ned til 3 m. dybde. Denne ekstraopgravning medførte et merforbrug af dyre entreprenørmaskiner, lastvogne mv. og større udgifter til tørring af tørven i mellemdepot inden den kunne køres bort. Merudgiften andrager 1,71 mio. kr. Bundforstærkning Efter udgravningen til lerbunden, som ifølge de geotekniske forundersøgelser skulle bestå af bæredygtigt blåler, viste det sig alligevel at 40% af arealet bestod af ikke bæredygtigt silt og blød ler. Dette krævede en dybere udgravning og bundforstærkning med geonet og bundforstærkningsgrus. Dette medførte ekstraudgifter til entreprenørmaskiner, bortkørsel af blød bund og indkøb og tilkørsel af bundsikringen. Merudgiften andrager 1,41 mio. kr. Stendæmning Rodzoneanlægget omkranses af en stendæmning. På en strækning af 40 m konstateredes blød bund ned til mindst 7 m. Dette medførte et merforbrug af dæmningssten og tilkørsel. Merudgiften andrager 300.000 kr. Marmorkvaliteten i anlægget I anlægget indgår et bundlag til fjernelse af fosfor. Der var her regnet med kalksten fra en dansk lokalitet. Laboratorieanalyserne under detailprojekteringen gjorde det imidlertid klart, at denne bjergart ikke var særlig velegnet. Der valgtes derfor en knust marmortype fra Norge. Merudgiften andrager 400.000 kr. El- og måleudstyr El- og måleudstyr blev dyrere end først beregnet, hvilket især skyldes at det har måttet designes direkte til anlægget, da der ikke fandtes standardprodukter. Merudgiften andrager 440.000 kr. Prisstigning Stigningen i det generelle prisniveau har medført en generel stigning i projektets udgifter på i alt 320.000 kr. ØKONOMI De samlede merudgifter andrager hermed 5 mio. kr. hvoraf 1,2 mio. kr. dækkes af bevillingens post til uforudsete udgifter, mens 3,8 mio. kr. må søges som tillægsbevilling. 3.2 mio kr er afholdt fra 1996 og frem til og med 1998. De resterende merudgifter afholdes dels i 1999 med 300.000 kr og dels i 2000 med 300.000 kr. Udgifterne finansieres i henhold til kapitel 3 i "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyning" over vandafledningsbidraget. Merudgiften er afholdt inden for investeringsrammen for 1998 ved kompenserende besparelser. Københavns Vand forventede - for længe - at fordyrelsen kunne holdes inden for bevillingen, eller kun ville medføre en begrænset overskridelse, der kunne regnskabsforklares. De nødvendige tiltag til at undgå fremtidige lignende situationer er iværksat. Desuden er der sket en generel opstramning på styringen af projekter i Københavns Vand. Der skal således fremover udarbejdes månedlige oversigter over fremdrift i forhold til milepæle og økonomisk disponering i forhold til kapitalbevillinger. Dermed sikres en bedre styring i forhold til fremdrift (forsinkelser m.v.) og bevillinger. Dermed vil der fremover på et tidligt tidspunkt i et projektforløb kunne iværksættes tiltag for at undgå overskridelser eller alternativt gøre Miljø- og Forsyningsudvalget og Borgerrepræsentationen opmærksom på potentielle overskridelser som følge af ændrede forudsætninger. Ib Larsen / Annette Egetoft
6. J.nr. M32/99 Negativ tillægsbevilling på 14 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strand og til overdækning af Greisvejsgrøften. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strand og til overdækning af den åbne regnvandskanal Greisvejsgrøften gives en negativ tillægsbevilling til Københavns Vand på 14 mio. kr. til den af Borgerrepræsentationen i 1997 givne kapitalbevilling på 101 mio. kr., og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME Borgerrepræsentationen bevilgede 15. maj 1996 ( BF 1996 s 321-25 og 1066-1067 ) 101 mio. kr. til foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strand og til overdækning af Greisvejsgrøften. Projektet til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strandpark og overdækning af Greisvejsgrøften er som følge af anvendelsen af en anden teknik end forudsat i bevillingsansøgningen fra 1997 blevet væsentligt billigere. Mindreudgiften modsvares delvis af merudgifter på andre projekter samt muliggør tidsmæssige forskydninger på den samlede investeringsramme for 1999 og 2000. SAGSBESKRIVELSE Anlægsarbejderne blev udbudt i licitation i henhold til EU's anlægsdirektiv efter reglerne om begrænset udbud. Udbudsformen var totalentreprise. Ved denne udbudsform skal den bydende entreprenør knytte en rådgivende ingeniør til sig og forestå en del af projekteringen. Der kan derfor i udbudsfasen fremkomme mange forskellige ideer til arbejdets udførelse. Blandt de interesserede firmaer prækvalificeredes 5, som derefter afgav tilbud ved licitationen 28. januar 1998. Efter en opklaringsrunde med firmaerne valgtes derefter det forslag som konstellationen NPL/M. J. Eriksen havde foreslået. Det herved valgte projekt og de tilknyttede arbejdsmetoder indebærer en besparelse på det samlede arbejde på 14 mio. kr. Bevillingen kan derfor reduceres tilsvarende. ØKONOMI De samlede udgifter til etablering af projektforslaget er herefter beregnet til 87 mio. kr. i prisniveau 1999, og forventes afholdt med 1.4 mio. kr. i 1997, 26.2 mio. kr. i 1998, 38.4 mio. kr. i 1999 og 21 mio. kr. i 2000. Udgifterne finansieres i henhold til kapitel 3 i "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyning" over vandafledningsbidraget. Mindreudgiften modsvares af merudgifter og tidsmæssige forskydninger på den samlede investeringsramme for 1999 og 2000. Ib Larsen / Annette Egetoft
7. J.nr. M 33/99 Besvarelse af forslag stillet i Borgerrepræsentationen om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer til kommunens dieselkøretøjer. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at Miljøkontrollen sender notat om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer til kommunens køretøjer til høring i Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Forsøgsbydelene, og at resultatet af høringen efterfølgende forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse og efterfølgende sendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUMÉ I Borgerrepræsentationens møde den 24. september 1998 blev det vedtaget at sende to beslutningsforslag (nr. 490/98 og nr. 491/98) om dieselkøretøjer til Miljø- og Forsyningsudvalget med høring af alle berørte udvalg. Det ene beslutningsforslag (491/98) omhandler anvendelse af svovlfattig dieselolie i kommunens vognpark. Det andet (490/98) vedrører påmontering af filtre og katalysatorer på kommunens dieselkøretøjer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt. Miljøkontrollen har udarbejdet et notat, der redegør for de tekniske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af beslutningsforslagene. Af notatet fremgår det, at ved anvendelse af en ny svovlfattig dieselolie i stedet for let og ultralet dieselolie vil partikelemissionen fra dieselkøretøjer blive reduceret med 13%, samt at eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer vil kunne begrænse emissionen af en række forurenende og sundhedsskadelige stoffer væsentligt. Anvendelse af svovlfattig dieselolie bliver udgiftsneutral for kommunen, hvis et foreliggende lovforslag om energiafgifter bliver vedtaget. Eftermontering af filtre og katalysatorer vurderes at være økonomisk overkommelige. I notatet foreslås, · at der i kommunens dieselkøretøjer kun anvendes svovlfattig dieselolie, · at kommunen ved udbud og overfor affaldstransportører stiller krav om anvendelse af svovlfattig dieselolie ved kørsel i kommunen, · at relevante institutioner - på grundlag af en undersøgelse af deres vognpark - i løbet af tre år monterer partikelfiltre og katalysatorer på relevante køretøjer. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentanterne Bo Asmus Kjeldgaard, Kaja Jacobsen og Jens Johansen (F) stillede i Borgerrepræsentationens møde den 24. september 1998 følgende to forslag til beslutning (490/98 og 491/98): "På baggrund af den nyeste viden om partiklers sundhedsskadelige virkninger tiltræder Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes vognpark inden 2 år overgår til kun at anvende diesel, der indeholder max. 0,005% svovl. Beslutningen omfatter ikke blot kommunens egen vognpark, men også vognparken i de koncessionerede selskaber, som Københavns Kommune har indflydelse i, samt de affaldstransportører, som Københavns Kommune har indgået aftale med." "På baggrund af den nyeste viden om partiklers sundhedsskadelige virkning tiltræder Borgerrepræsentationen, at i løbet af 3 år skal alle dieselkøretøjer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt, påmonteres katalysatorer og partikelfiltre. Beslutningen omfatter ikke blot kommunens egen vognpark, men også vognparken i de koncessionerede selskaber, som Københavns Kommune har indflydelse i, samt de affaldstransportører, som Københavns Kommune har indgået aftale med." Sagerne blev i mødet direkte henvist til Miljø- og Forsyningsudvalget med høring af alle berørte udvalg, før sagen forelægges Borgerrepræsentationen. Uddybning af indstilling Der foreslås, at Miljøkontrollens notat om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer sendes til høring i Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Forsøgsbydelene. Miljøkontrollen vurderer i notatet at anvendelse af en ny svovlfattig dieselolie i stedet for let og ultralet dieselolie vil reducere partikelemissionen fra dieselkøretøjer med 13%. Samtidig vil de kræftfremkaldende stoffer i udstødningsgassen også blive reduceret. Dieseltypen er tilgængelig på markedet for en merpris på mellem 5 og 10%. Hvis et foreliggende lovforslag om differentiering af energiafgifter bliver vedtaget, vurderes anvendelse af svovlfattig dieselolie at være udgiftsneutral. Kommunens institutioner har mulighed for i forbindelse med udbud at stille krav om anvendelse af svovlfattig dieselolie ved udførelse af transport med dieselkøretøjer for kommunen. Det forventes ikke at medføre merudgifter for kommunen eller transportørerne. Med det varsel som gælder for ændring af eksisterende transportøraftaler eller ved indgåelse af nye kan Miljøkontrollen indføje bestemmelse om, at transportøren skal anvende svovlfattig dieselolie i stedet for let dieselolie ved transport i kommunen. Det forventes ikke at medføre merudgifter for kommunen eller affaldstransportørerne. R98 anvender i dag udelukkende dieselolie med et svovlindhold svarende til den svovlfattige dieselolie. Eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer på dieselkøretøjer vil kunne reducere emissionen af en række forurenende stoffer. Filtrene vil kunne reducere partikelemissionen med over 90% fra de enkelte køretøjer. Katalysatorer vil kunne reducere udslip af PAH, HC og CO væsentligt. Partikelfiltre er ikke egnet til eftermontering på ældre biler med slidte motorer og højt smøreolieforbrug samt på køretøjer med lav udstødningstemperatur (fx køretøjer med megen bykørsel og tomgangskørsel). Hvor stor en del af kommunens dieselkøretøjer det vil være relevant at sætte filtre og katalysatorer på vil afhænge af en konkret vurdering af de enkelte køretøjer, deres alder og køremønster. Miljøkontrollen har således ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at vurdere konsekvenserne af at kræve eftermontering af filtre og katalysatorer på hverken de køretøjer, som anvendes ved kørsel i Københavns Kommune eller overfor affaldstransportørerne. En mulighed for at sætte en positiv udvikling i gang kunne være, at Miljøkontrollen allerede nu gør affaldstransportørerne opmærksomme på, at der vil komme krav om anvendelse af filtre og katalysatorer ved kørsel i kommunen. R98 vurderer, at det vil være relevant at forsyne 10 - 20% af vognparken (biler fra årgangene 1989 - 91) med filtre og katalysatorer. Økonomi Indstillingen (høringen) har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Høring Der er ikke foretaget høring, men notatet er kommenteret af Kommune Teknik København, Logistiksektionen, Københavns Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, R98, Københavns Belysningsvæsen samt Miljøstyrelsen. Andre konsekvenser Indstillingen har ingen andre konsekvenser for kommunen. BILAG VEDLAGT Miljøkontrollens notat af 3. marts 1999 om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer. Ib Larsen /Kit Børrild
8. J.nr. M 34/99 Forhandling omhandlende etablering af lossepladsen på KMC som fælleskommunalt selskab med en ejerkreds bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at indlede forhandlinger med Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt ved Foreningen af Kommuner i Københavns Amt omhandlende etablering af lossepladsen på Kalvebod Miljøcenter som fælleskommunalt selskab med en ejerkreds bestående af samme parter, at mandatet ved forhandlingerne er, at der skal findes en ejerskabsmodel, hvor samtlige brugere af lossepladsen er medejere, at mandatet ved forhandlingerne yderligere er, at der skal findes en ejerskabsmodel der tilgodeser en sammenhæng mellem på den ene side de enkelte interessenters indflydelse og på den anden side deres hæftelse, risiko og ansvar, og at resultatet af forhandlingerne forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget med henblik på høring i Økonomiudvalget og behandling i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ En arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af lossepladsen i Kalvebod Miljøcenter med deltagelse af Affaldsteknisk Samarbejde og Københavns Kommune har i enighed konkluderet, at der bør tages udgangspunkt i én af to mulige ejerskabsmodeller: Ejerskab i affaldsselskabsregi hhv. ejerskab i direkte kommunalt regi. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at alle kommuner, der leverer til lossepladsen bør være medejere og dermed ansvarlige for de risici, drift af en losseplads indebærer. Forvaltningen finder endvidere, at der ved valg af ejerskabsmodel skal sikres, at der er en sammenhæng mellem på den ene side de enkelte interessenters indflydelse og på den anden side deres hæftelse, risiko og ansvar. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at disse hensyn kun kan tilgodeses ved valg af en ejerskabsmodel i direkte kommunalt regi. Det indstilles i forlængelse heraf, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen får mandat til at gennemføre forhandlinger med Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt med henblik på at etablere et fælleskommunalt selskab vedr. lossepladsen på KMC. Selskabet skal have alle kommuner, der skal levere til lossepladsen som medejere, og ejerskabsmodellen skal sikre, at der er sammenhæng mellem de enkelte interessenters indflydelse og hæftelse. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På et fællesmøde mellem I/S Vestforbrænding (VF), I/S Amagerforbrænding (AF), Københavns Kommune og Affaldteknisk Samarbejde i september 1998 blev det vedr. lossepladsen på KMC besluttet: "Affaldsteknisk Samarbejde indgår sammen med Københavns Kommune i udarbejdelsen af udkast til fremtidsstruktur på deponeringsområdet omfattende dels ejerkonstruktion, dels driftsproblematik." Der er på arbejdsgruppens møder blevet diskuteret en række forhold vedr. ejerskab og drift af losseplads på KMC, set i sammenhæng med tilsvarende spørgsmål vedr. AV Miljø. Arbejdsgruppen har anset det som en forudsætning for sit arbejde, at der skulle anbefales løsninger, hvor pladsen ejes af brugerne, og at Københavns Kommune derfor ikke fortsat skal være ene-ejer. Arbejdsgruppen videregiver resultatet af sine drøftelser til videre behandling og henleder i enighed opmærksomheden på fire synspunkter, der bør indgå i det videre arbejde: 1. Den videre diskussion om ejerskab af lossepladsen KMC bør tage udgangspunkt i én af de to nævnte ejerskabsmodeller (ejerskab i affaldsselskabsregi hhv. ejerskab i direkte kommunalt regi) 2. Det anbefales, at de videre forhandlinger vedr. lossepladsen på KMC behandler hhv. drifts- og ejerskabsproblemstillinger uafhængigt af hinanden. Arbejdsgruppen har konkluderet, at beslutninger vedr. driftsorganisation er uafhængig af ejerskabsform. 3. Københavns Kommunes repræsentanter har i arbejdsgruppen givet udtryk for, at kommunens forholdsmæssige repræsentation ved en beslutning om ejerskab i regi af affaldsselskaberne vil være i dårlig overensstemmelse med kommunens faktiske hæftelse og ansvar. 4. Repræsentanterne for de to affaldsselskaber, AF og VF har i arbejdsgruppens drøftelser givet udtryk for, at uanset hvilket ejerskab lossepladsen på KMC der vælges, skal det sikres, at affaldsselskabernes ejere og kontraktkommuner skal kunne få adgang til lossepladsen som brugere. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal til arbejdsgruppens endelige rapport og konklusioner knytte følgende bemærkninger: Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse at samtlige kommuner, der leverer til lossepladsen, bør være medejere af lossepladsen, bidrage til finansieringen heraf, og dele ansvar og risici i forhold til pladsens drift. Ene-ejerskab af lossepladsen i Københavns Kommune er derfor efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse ikke et hensigtsmæssigt alternativ. Det vil efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse være vanskeligt at lave en ejerskabskonstruktion i regi af affaldsselskaberne, der sikrer, at der er sammenhæng mellem på den ene side de enkelte interessenters indflydelse og på den anden side deres hæftelse, risiko og ansvar. I forhold til de risici, der er forbundet med driften af en losseplads, er den indirekte repræsentation via et affaldsselskab uhensigtsmæssig, idet der er et ulige forhold mellem den enkelte kommunes faktiske anvendelse af pladsen, kommunes hæftelse og dens indflydelsen på pladsens drift. Hertil kommer i øvrigt, at Københavns Kommune, som vært for den kommende losseplads, har en særlig interesse i, at der er direkte indflydelse på selskabet i forhold til kommunens hæftelse og risici. Det vil efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse være muligt at opnå et direkte kommunalt ejerskab, hvor alle kommuner, der leverer til lossepladsen er ejere, og dermed ansvarlige for de risici, drift af en losseplads indebærer. Et eksempel på en sådan model er den model, der netop er besluttet vedr. I/S Storkøbenhavns Modtagestation for olie og kemikalieaffald, SMOKA. Her er Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt ejere med en repræsentation i forholdet 2-1-2. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen på grundlag af ovennævnte forudsætninger får mandat til at optage forhandlinger med Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt om etableringen af et fælleskommunalt selskab vedr. lossepladsen på KMC. Selskabet skal have alle kommuner, som ønsker at levere til lossepladsen som medejere og ejerskabsmodellen skal sikre en sammenhæng mellem indflydelse og hæftelse. Forslag vedrørende driftsorganisation for selskabet vil blive forelagt særskilt. Økonomi Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. I en efterfølgende indstilling vedr. en ejerskabskonstruktion vil blive gjorde rede for de økonomiske konsekvenser. Høring Der er ingen høringsforpligtelse. Ib Larsen / Jens Purup
9. J.nr. 26/99 Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet jord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitetet/Njalsgade. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at der gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet jord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitetet/Njalsgade. RESUMÉ Udsat fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 12. marts 1999. Ørestadsselskabet har anmodet Miljøkontrollen om tilladelse til at omflytte lettere forurenet jord, der opgraves på den nordligste del af Ørestad, kaldet Universitetsområdet, idet Ørestadsselskabet ved en omflytning af jorden ønsker at minimere tilførslen af ren jord udefra samt at reducere de områder, som eventuelt skal registreres i medfør af affaldsdepotloven. Jorden ønskes udlagt på Ørestadsselskabets egne områder, dels Universitetsområdet dels et område på den tidligere losseplads Amager Fælled. SAGSBESKRIVELSE Udsat fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 12. marts 1999. Baggrund Ørestadsselskabet er ved at byggemodne den nordligste del af Ørestad, det såkaldte Universitetsområde, som er området mellem Universitetet/Njalsgade, Amagerfælledvej, Røde Mellemvej, Grønjordsvej og den fremtidige Ørestads Boulevard. Universitetsområdet dækker et areal på ca. 360.000 m2. Projektet kaldes Infrastruktur Ørestad. Det rådgivende ingeniørfirma RAMBØLL har udført forureningsundersøgelser for Infrastruktur projektet og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til en generel jordhåndteringsplan for det pågældende område, som skal byudvikles i de kommende år. De øvre jordlag i området består af fyldjord, som generelt er lettere forurenet med enkelte kraftigere forurenede partier, og dele af arealet er derfor registrerbart i medfør af Affaldsdepotloven. Ørestadsselskabet er interesseret i at undgå registrering som affaldsdepot af en så stor del af arealet som muligt. Ørestadsselskabet har derfor planlagt at afgrave betydelige mængder forurenet fyldjord især fra de østligste arealer, hvor der skal bygges. Den kraftigere forurenede jord bortskaffes til ekstern modtager. Den lettere forurenede jord ønsker Ørestadsselskabet at nyttiggøre ved jordflytninger dels indenfor området, dels på Ørestadsselskabets areal på den registrerede del af Amager Fælled vest for den nord-sydgående hovedgrøft, som afgrænser den egentlige losseplads mod øst. Der er behov for denne udlægning af jord i forskellige dele af området af hensyn til den udjævning og modellering af terrænet, som forudsættes i lokalplanen for området. Den forurenede jord vil således kunne erstatte en del af tilførslen af ren jord udefra. Der ansøges om tilladelse til omflytning af 100.000 m3 lettere forurenet jord med indhold af immobile forureningskomponenter. Der er tale om tungmetaller, PAH-forbindelser og tungere olier. På kortbilag er med grønt markeret de potentielle områder for terrænmodellering. Der vil på et senere tidspunkt blive taget stilling til den endelige afgrænsning af de arealer, der skal registreres efter affaldsdepotloven. Da jorden omflyttes inden for Ørestadsselskabets eget område, hvor der er en sammenlignelig forurening vurderer Miljøkontrollen at der ikke er tale om et anlæg, der er godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens §33 ( kapitel 5). Udlægningen kræver derimod en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Ørestadsområdet er planlagt til en etapevis udbygning. Den nordligste del, som grænser op til Københavns Universitet, skal byggemodnes først. I den forbindelse har Ørestadsselskabet fået udført forureningsundersøgelser til belysning af jordens forureningstilstand, idet der har foregået aftipning af muld- og byfyld på området siden 1974. Undersøgelserne har vist, at en del af fyldjorden i området er forurenet, således at jorden ikke kan håndteres frit. Miljøkontrollen har derfor anmodet Ørestadsselskabet om at udarbejde en samlet plan for håndtering af den forurenede jord for på denne måde at sikre en ensartet håndtering af jorden i dette store område. Områder, der tilføres forurenet jord, registreres og kan derfor ikke umiddelbart bebygges. Miljøkontrollen indstiller, at der gives tilladelse til den ønskede omflytning, jf. vedlagte udkast til afgørelse. Miljøkontrollen har opstillet følgende forudsætninger for tilladelsen: · Ved at nyttiggøre overskudsjorden indenfor området undgås transport til eksterne anlæg samtidig med at overskudsjorden erstatter tilført materiale. · Jorden er generelt let forurenet. Den har et gennemsnitligt forureningsindhold, der højst svarer til 2 gange jordkvalitetskriterierne. (Jordkvalitetskriterierne, som er fastsat af Miljøstyrelsen, angiver det niveau, hvorunder jorden kan anvendes frit til den mest følsomme arealanvendelse). Ved en bortskaffelse ville jorden skulle klassificeres som klasse 2 og 3. · Enkelte jordpartier har et forureningsindhold, der kræver at jorden bortskaffes til ekstern rensning og/eller deponering. Ved en bortskaffelse klassificeres jorden som en klasse 4. (Disse enkelte jordpartier overskrider jordkvalitetskriterierne 50-90 gange). (Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland/Falster udgivet af amterne samt København og Frederiksberg kommuner, februar 1997.) · Der er ikke grundvandsinteresser i området. · Der er ikke målelige koncentrationer af de aktuelle forureningskomponenter i det øvre sekundære reservoir. · Der vil ikke blive tale om en øget udvaskning af de miljøfremmede stoffer. · Der ændres ikke på princippet for afvanding af området med drængrøfter. Vilkårerne vil i den forbindelse være: · Der må ikke placeres mere forurenet jord på mindre forurenede arealer. Såfremt større arealer har et forureningsindhold over gennemsnittet, men under niveauet, der kræver bortskaffelse, skal der kunne findes et område med en tilsvarende forureningsgrad, før en udlægning kan foretages. Alternativt skal jorden bortskaffes. · Kraftigere forurenet jord med forureningsindhold svarende til en klasse 4 anvises til ekstern rensning/deponering. · Jord indeholdende mobile forureningskomponenter anvises til ekstern rensning. Såfremt der tillige er indhold af tungmetaller vil det konkret blive vurderet om jorden skal renses eller deponeres. · Det skal påses, at udlægningen ikke indebærer væsentlig øget risiko for forurening af jord, grundvand og recipienter. · Der skal afsluttes med signalnet og 25 cm ren jord på de områder, hvor den forurenede jord udlægges. (Svarende til kravet i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 6, 1998 om oprydning på forurenede lokaliteter.) Herved forbedres området. Alternativet til at håndtere de store mængder ikke-rensningsegnet fyldjord indenfor eget område er at køre jorden til ekstern deponering på Kalvebod Miljøcenters specialdepot eller til Thomas Jull Olsens Fyldplads i Sorø. En ekstern deponering vil betyde en væsentlig kørselsbelastning samtidig med, at der skal tilkøres store mængder fyldmateriale udefra til den påkrævede terrænregulering. Endvidere vil den store jordmængde med ringe forureningsbelastning beslaglægge deponeringskapacitet på et eksternt deponeringsanlæg. Uanset at projektet har en gennemførelsestid på 15-20 år finder Miljøkontrollen, at gyldighedsperioden i første omgang bør begrænses til perioden frem til udgangen af år 2004. Grundlag for anvendelse af § 19 Indenfor de sidste 10 år har der i Københavns Kommune været nogle få byggeprojekter, hvor bygherren som led i afværgeprojektet har ønsket at genanvende jord fra en grund til f.eks terrænregulering eller indbygning under gulvet. Dette har hidtil været administreret gennem Miljøkontrollens accept af det konkrete afværgeprojekt uden særskilt tilladelse/godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. I de fleste sager har jorden imidlertid været anvist til ekstern deponering/rensning i medfør af affaldsreglerne. Miljøkontrollen forventer imidlertid, at der bliver behov for at regulere udlægning af forurenet jord i stigende omfang i de kommende år. Det skyldes bl.a., at bygherrerne efterhånden ser en interesse i at optimere disponeringen af overskudsjord fra byggeprojekter. Hvor det kan lade sig gøre at genanvende jorden på selve arealet uden at det giver anledning til miljømæssige betænkeligheder, er Miljøkontrollen indstillet på at medvirke til sådanne løsninger, der i øvrigt ofte vil indebære den fordel, at tilførsel af rene materialer kan erstattes. §19 er den relevante hjemmel at regulere på i disse situationer, når der ikke er tale om et godkendelsespligtigt anlæg efter Miljøbeskyttelseslovens §33, og når det foregår på et ikke-registreret areal. I de tilfælde, hvor der er tale om et godkendelsespligtigt anlæg efter Miljøbeskyttelseslovens §33 (kapitel 5) skal MFU´s tidligere beslutning om en mindstestørrelse for specialdepoter på 50.000 ton respekteres. Det kan nævnes, at der bl.a. er givet tilladelse efter §19 til genindbygning af forurenet jord ved etablering af pumpestation i Kalkbrænderihavnsgade (maj 1998), til et større ledningsarbejde ved Amager Strandvej og Greisvejsgrøften (juni og august 1998), samt til indbygning under et højlager i Teglholmsgade (januar 1999). Området forventes til dels reguleret i den kommende nye jordlov, idet der i lovforslaget lægges op til, at der på visse typer af arealer kan håndteres forurenet jord uden at tilladelse hertil er fornøden. Indtil jordloven foreligger vil Miljøkontrollen anvende §19 til at sikre en miljømæssig forsvarlig jordhåndtering. Høring Der er ingen høringspligt. Embedslægen samt Danmarks Naturfredningsforening vil få tilsendt kopi af §19-tilladelsen. Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Miljøstyrelsen. BILAG VEDLAGT - Udkast til tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet fyldjord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitetet/Njalsgade. (Udsendt med dagsordenen for mødet den 12. marts 1999) - Kort over potentielle områder for terrænmodellering. (Udsendt med dagsordenen for mødet den 12. marts 1999) - Kort over potentielle områder for terrænmmodellering og over områder, hvorfra forurenet fyldjord afgraves. (Omdeles på mødet) Ib Larsen / Annette Egetoft
10. M 35/99 Orientering om: d. Notat om bysamarbejde med Tallinn om bæredygtig energiudvikling. e. Årsberetning om EDB-sikkerhedsarbejdet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. f. Fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG a. Notat af 16. marts 1999 om bysamarbejde i Østersøregionen om bæredygtig energiudvikling (Co-operation between cities on sustainable development) b. Udkast til besvarelse til Økonomiforvaltningen vedr. årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdet. c. Notat af 10. marts 1999 om fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet. Ib Larsen /Pia Jacobsen
3. j.nr. M 29/99 Kapitalbevilling på 12,5 mio. kr. til overtagelse af havnesilo for aske på Amagerværket. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling til overtagelse af havnesiloen for aske på Amagerværket til den nedskrevne værdi af 12,5 mio. kr., og at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUMÉ For at kunne anvende en større mængde af asken i Elkraft området til industrielle formål, er der opført en havnesilo med udskibningsfaciliteter på Amagerværket. Havnesiloen, som blev vedtaget i 1995, var en del af et større Elkraftprojekt om afsætning af restprodukter og udbygning/renovering af eksisterende faciliteter. Den er gennemført som en investering i Elkraft regi og har ikke tidligere været behandlet i Borgerrepræsentationen. Elkraft's bestyrelse godkendte på sit møde den 28. september 1995 opførelsen af havnesiloen til en budgetpris på 62,5 mio. kr. Som det er proceduren for produktionsanlæg, som Elkraft etablerer i København, kan havnesiloen efter idriftsættelsen overdrages til Belysningsvæsnet til den nedskrevne værdi, som er 12,5 mio. kr. SAGSBESKRIVELSE Baggrund For at udnytte en større mængde af den producerede mængde aske i Elkraft området er der opført to askesiloer, en på Asnæsværket og en på Amagerværket. Asken, der produceres og opbevares i de to siloer, er af en sådan kvalitet, at den kan anvendes til cementfremstilling. Ved at anvende en større mængde aske til industrielle formål mindskes den mængde aske, der skal deponeres eller bruges til opfyld i Københavnsområdet. Elkraft's Brændsels- og Restproduktafdeling har beregnet, at udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse opvejes af indtægterne ved salg af aske samt besparelse ved deponering. Københavns Belysningsvæsen ønsker nu at eje og overtage siloen til den nedskrevne værdi, jf.investeringsoversigten for 1999. Økonomi Den totale anlægsudgift, som er afholdt af Elkraft, udgør 53 mio. kr. Belysningsvæsnet overtager siloen til den nedskrevne værdi. Efter at forskudshenlæggelserne er foretaget andrager denne 12,5 mio. kr. kontant. Belysningsvæsnet modtager godtgørelser til afskrivninger og forrentning i restafskrivningsperioden. Udgiften kommer til udbetaling i 1999 med 12,5 mio. kr. Der kan anvises dækning på investeringsoversigten 1999-2002 på konto 01.22.02.8, Havnesilo, Amagerværket. Ib Larsen / Ole Bilde
4. J. nr. M 30/99 Kapitalbevilling på 5,8 mio. kr. til renovering af tegnings- og tegningsregistreringssystem for kraftværkerne og anlægsafdelingen. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 5,8 mio. kr. til udskiftning af CAD-arbejdsstationer (CAD:Computer Aided Design) til rentegning af tegninger og tegningsregistrering, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUME Ansøgningen omhandler udskiftning af CAD-arbejdsstationer og forbedring af tegningsregistreringssystemet til en samlet udgift på 5,8 mio. kr. De nuværende MEDUSA CAD-systemer er med en alder på 10 år utidssvarende og svære at få vedligeholdt. SAGSBESKRIVELSE BAGGRUND I midten af 1980'erne blev det nuværende CAD-system og tegningsregistreringssystem anskaffet i forbindelse med færdiggørelsen af Amagerværkets blok 3. Der findes i dag 24 stk. CAD-arbejdsstationer fordelt på kraftvarmeværkerne og i anlægsafdelingen. Den store ensartethed, ved såvel fremstilling, rettelse og tilføjelse af tegningsdokumentationen har været en stor fordel for Belysningsvæsnet, idet en rationel udnyttelse af metoder og personale har været mulig. Inden for de seneste 5 år er det blevet stadig sværere at få en hurtig og kvalificeret hjælp til vedligeholdelse, når der er problemer med CAD-arbejdsstationerne. Leverandøren af CAD-systemet MEDUSA udvikler ikke CAD-systemer længere, og brugere iøvrigt forlader dette system til fordel for andre og mere tidssvarende CAD-systemer. Heller ingen af Belysningsvæsnets leverandører og entreprenører anvender dette CAD-system mere. Det er derfor meget besværligt, og i flere og flere tilfælde umuligt, at få elektronisk overført tegninger til Belysningsvæsnet. Kan tegningerne ikke overføres elektronisk, er det meget tids- og ressourcekrævende at håndtere, rette eller udvide en tegning. Ovenstående er også gældende over for vore rådgivende samarbejdspartnere (ingeniører og arkitekter). Tegningsregistreringssystemet ønskes forbedret således, at det bliver mere integreret med et computersystem,der er tidssvarende. Dette vil give et integreret computer- og tegningsregistreringssystem, der er rationelt. SK-energi er ligeledes i gang med en udskiftning af deres gamle CAD-system, svarende til Belysningsvæsnets. Ud fra ovenstående skal det indstilles, at det eksisterende CAD-system udskiftes med et tidssvarende computersystem, og at tegningsregistreringssystemet forbedres således, at det arbejder bedre sammen med computersystemet. Økonomi Anlægsudgiften på 5,8 mio. kr. er 1999 priser og fremkommer således: Udskiftning af CAD-arbejdsstationer 3.000.000 kr. Forbedring af registreringssystemet 1.700.000 kr. Projektering og uddannelse mv. 1.100.000 kr. I alt 5.800.000 kr. Udgiften kommer til udbetaling med henholdsvis 2 mio. kr. i 1999 og 3,8 mio. kr. i 2000. Der er dækning for udgiften på 2 mio. kr. i 1999 på investeringsoversigt 1999 - 2002 konto nr. 01.22.02.3.69 (Tegningsprogram). For udgiften i år 2000 vil de nødvendige midler blive søgt optaget på investeringsoversigt 2000 - 2003. Ib Larsen / Ole Bilde
5. J.nr. M 31/99 Tillægsbevilling til Københavns Vand på 3.8 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til færdiggørelse og indkøring af det i Utterslev Mose opførte anlæg til forbedring af vandkvaliteten ved grøn spildevandsrensning gives en tillægsbevilling til Københavns Vand på 3,8 mio. kr. til den af Borgerrepræsentationen i 1996 givne kapitalbevilling på 13,4 mio. kr. samt at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Borgerrepræsentationen bevilgede i sit møde den 21. november 1996 ( BF 1996 s 3009-16) 13,4 mio. kr til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning. Anlægget til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning er det første af sin art i Danmark. Det har under opførelsen derfor været nødvendigt at foretage væsentlige tilpasninger af materialevalg, styresystem og andre dele af projektet. Ved anlæggets gennemførelse viste det sig endvidere, at der var betydeligt vanskeligere jordbundsforhold, end de forudgående undersøgelser havde givet anledning til at forvente. Disse forhold har medført en betydelig fordyrelse af anlægget. Københavns Vand forventede - for længe - at fordyrelsen kunne holdes inden for bevillingen, eller kun ville medføre en begrænset overskridelse, der kunne regnskabsforklares. De nødvendige tiltag til at undgå fremtidige lignende situationer er iværksat. Merudgiften er afholdt inden for investeringsrammen ved kompenserende besparelser. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen bevilgede i sit møde den 21. november 1996 ( BF 1996 s 3009-16) 13,4 mio. kr til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning. Anlægget til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose ved hjælp af grøn spildevandsrensning er det første af sin art i Danmark, og er derfor blevet projekteret og gennemført ved Københavns Kommunes egen foranstaltning. Der har således ikke været tilknyttet eksterne rådgivere til projektet. Erfaringerne med gennemførsel af projektet betyder, at agtpågivenheden overfor behovet for forundersøgelser fremover vil blive skærpet. I det følgende beskrives enkeltforhold, som har givet anledning til forøgede omkostninger. Separering af forurenet tørv Tidligere tiders spildevandsoverløb har medført en ophobning af tungmetaller i mosens øverste tørvelag. De indledende jordanalyser, som lå til grund for den oprindelige bevillings priskalkulationen, viste at det forurenede lag ikke oversteg 40 cm. Under udførelsen og ved kontrolanalyser i forbindelse hermed viste det sig, at forureningen vilkårlige steder var trængt 80 cm. ned under overfladen. For helt at undgå en opblanding af den tungmetalholdige tørv med den underliggende rene tørv valgtes det derfor at afgrave de øverste 100 cm. tørv som forurenet. Dette arbejde blev således udvidet til 2,5 gange det budgetterede. Merudgiften andrager 420.000 kr. Større tørvemængde De indledende geotekniske boringer havde vist, at der skulle påregnes en tørvetykkelse på i alt 1,5 m. ovenover den faste lerbund, anlægget skulle bygges på. Det viste sig imidlertid, at der på 1/3 af det samlede areal var tørvemuld helt ned til 3 m. dybde. Denne ekstraopgravning medførte et merforbrug af dyre entreprenørmaskiner, lastvogne mv. og større udgifter til tørring af tørven i mellemdepot inden den kunne køres bort. Merudgiften andrager 1,71 mio. kr. Bundforstærkning Efter udgravningen til lerbunden, som ifølge de geotekniske forundersøgelser skulle bestå af bæredygtigt blåler, viste det sig alligevel at 40% af arealet bestod af ikke bæredygtigt silt og blød ler. Dette krævede en dybere udgravning og bundforstærkning med geonet og bundforstærkningsgrus. Dette medførte ekstraudgifter til entreprenørmaskiner, bortkørsel af blød bund og indkøb og tilkørsel af bundsikringen. Merudgiften andrager 1,41 mio. kr. Stendæmning Rodzoneanlægget omkranses af en stendæmning. På en strækning af 40 m konstateredes blød bund ned til mindst 7 m. Dette medførte et merforbrug af dæmningssten og tilkørsel. Merudgiften andrager 300.000 kr. Marmorkvaliteten i anlægget I anlægget indgår et bundlag til fjernelse af fosfor. Der var her regnet med kalksten fra en dansk lokalitet. Laboratorieanalyserne under detailprojekteringen gjorde det imidlertid klart, at denne bjergart ikke var særlig velegnet. Der valgtes derfor en knust marmortype fra Norge. Merudgiften andrager 400.000 kr. El- og måleudstyr El- og måleudstyr blev dyrere end først beregnet, hvilket især skyldes at det har måttet designes direkte til anlægget, da der ikke fandtes standardprodukter. Merudgiften andrager 440.000 kr. Prisstigning Stigningen i det generelle prisniveau har medført en generel stigning i projektets udgifter på i alt 320.000 kr. ØKONOMI De samlede merudgifter andrager hermed 5 mio. kr. hvoraf 1,2 mio. kr. dækkes af bevillingens post til uforudsete udgifter, mens 3,8 mio. kr. må søges som tillægsbevilling. 3.2 mio kr er afholdt fra 1996 og frem til og med 1998. De resterende merudgifter afholdes dels i 1999 med 300.000 kr og dels i 2000 med 300.000 kr. Udgifterne finansieres i henhold til kapitel 3 i "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyning" over vandafledningsbidraget. Merudgiften er afholdt inden for investeringsrammen for 1998 ved kompenserende besparelser. Københavns Vand forventede - for længe - at fordyrelsen kunne holdes inden for bevillingen, eller kun ville medføre en begrænset overskridelse, der kunne regnskabsforklares. De nødvendige tiltag til at undgå fremtidige lignende situationer er iværksat. Desuden er der sket en generel opstramning på styringen af projekter i Københavns Vand. Der skal således fremover udarbejdes månedlige oversigter over fremdrift i forhold til milepæle og økonomisk disponering i forhold til kapitalbevillinger. Dermed sikres en bedre styring i forhold til fremdrift (forsinkelser m.v.) og bevillinger. Dermed vil der fremover på et tidligt tidspunkt i et projektforløb kunne iværksættes tiltag for at undgå overskridelser eller alternativt gøre Miljø- og Forsyningsudvalget og Borgerrepræsentationen opmærksom på potentielle overskridelser som følge af ændrede forudsætninger. Ib Larsen / Annette Egetoft
6. J.nr. M32/99 Negativ tillægsbevilling på 14 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strand og til overdækning af Greisvejsgrøften. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strand og til overdækning af den åbne regnvandskanal Greisvejsgrøften gives en negativ tillægsbevilling til Københavns Vand på 14 mio. kr. til den af Borgerrepræsentationen i 1997 givne kapitalbevilling på 101 mio. kr., og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME Borgerrepræsentationen bevilgede 15. maj 1996 ( BF 1996 s 321-25 og 1066-1067 ) 101 mio. kr. til foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strand og til overdækning af Greisvejsgrøften. Projektet til forbedring af vandkvaliteten ved Amager Strandpark og overdækning af Greisvejsgrøften er som følge af anvendelsen af en anden teknik end forudsat i bevillingsansøgningen fra 1997 blevet væsentligt billigere. Mindreudgiften modsvares delvis af merudgifter på andre projekter samt muliggør tidsmæssige forskydninger på den samlede investeringsramme for 1999 og 2000. SAGSBESKRIVELSE Anlægsarbejderne blev udbudt i licitation i henhold til EU's anlægsdirektiv efter reglerne om begrænset udbud. Udbudsformen var totalentreprise. Ved denne udbudsform skal den bydende entreprenør knytte en rådgivende ingeniør til sig og forestå en del af projekteringen. Der kan derfor i udbudsfasen fremkomme mange forskellige ideer til arbejdets udførelse. Blandt de interesserede firmaer prækvalificeredes 5, som derefter afgav tilbud ved licitationen 28. januar 1998. Efter en opklaringsrunde med firmaerne valgtes derefter det forslag som konstellationen NPL/M. J. Eriksen havde foreslået. Det herved valgte projekt og de tilknyttede arbejdsmetoder indebærer en besparelse på det samlede arbejde på 14 mio. kr. Bevillingen kan derfor reduceres tilsvarende. ØKONOMI De samlede udgifter til etablering af projektforslaget er herefter beregnet til 87 mio. kr. i prisniveau 1999, og forventes afholdt med 1.4 mio. kr. i 1997, 26.2 mio. kr. i 1998, 38.4 mio. kr. i 1999 og 21 mio. kr. i 2000. Udgifterne finansieres i henhold til kapitel 3 i "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyning" over vandafledningsbidraget. Mindreudgiften modsvares af merudgifter og tidsmæssige forskydninger på den samlede investeringsramme for 1999 og 2000. Ib Larsen / Annette Egetoft
7. J.nr. M 33/99 Besvarelse af forslag stillet i Borgerrepræsentationen om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer til kommunens dieselkøretøjer. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at Miljøkontrollen sender notat om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer til kommunens køretøjer til høring i Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Forsøgsbydelene, og at resultatet af høringen efterfølgende forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse og efterfølgende sendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. RESUMÉ I Borgerrepræsentationens møde den 24. september 1998 blev det vedtaget at sende to beslutningsforslag (nr. 490/98 og nr. 491/98) om dieselkøretøjer til Miljø- og Forsyningsudvalget med høring af alle berørte udvalg. Det ene beslutningsforslag (491/98) omhandler anvendelse af svovlfattig dieselolie i kommunens vognpark. Det andet (490/98) vedrører påmontering af filtre og katalysatorer på kommunens dieselkøretøjer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt. Miljøkontrollen har udarbejdet et notat, der redegør for de tekniske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af beslutningsforslagene. Af notatet fremgår det, at ved anvendelse af en ny svovlfattig dieselolie i stedet for let og ultralet dieselolie vil partikelemissionen fra dieselkøretøjer blive reduceret med 13%, samt at eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer vil kunne begrænse emissionen af en række forurenende og sundhedsskadelige stoffer væsentligt. Anvendelse af svovlfattig dieselolie bliver udgiftsneutral for kommunen, hvis et foreliggende lovforslag om energiafgifter bliver vedtaget. Eftermontering af filtre og katalysatorer vurderes at være økonomisk overkommelige. I notatet foreslås, · at der i kommunens dieselkøretøjer kun anvendes svovlfattig dieselolie, · at kommunen ved udbud og overfor affaldstransportører stiller krav om anvendelse af svovlfattig dieselolie ved kørsel i kommunen, · at relevante institutioner - på grundlag af en undersøgelse af deres vognpark - i løbet af tre år monterer partikelfiltre og katalysatorer på relevante køretøjer. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentanterne Bo Asmus Kjeldgaard, Kaja Jacobsen og Jens Johansen (F) stillede i Borgerrepræsentationens møde den 24. september 1998 følgende to forslag til beslutning (490/98 og 491/98): "På baggrund af den nyeste viden om partiklers sundhedsskadelige virkninger tiltræder Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes vognpark inden 2 år overgår til kun at anvende diesel, der indeholder max. 0,005% svovl. Beslutningen omfatter ikke blot kommunens egen vognpark, men også vognparken i de koncessionerede selskaber, som Københavns Kommune har indflydelse i, samt de affaldstransportører, som Københavns Kommune har indgået aftale med." "På baggrund af den nyeste viden om partiklers sundhedsskadelige virkning tiltræder Borgerrepræsentationen, at i løbet af 3 år skal alle dieselkøretøjer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt, påmonteres katalysatorer og partikelfiltre. Beslutningen omfatter ikke blot kommunens egen vognpark, men også vognparken i de koncessionerede selskaber, som Københavns Kommune har indflydelse i, samt de affaldstransportører, som Københavns Kommune har indgået aftale med." Sagerne blev i mødet direkte henvist til Miljø- og Forsyningsudvalget med høring af alle berørte udvalg, før sagen forelægges Borgerrepræsentationen. Uddybning af indstilling Der foreslås, at Miljøkontrollens notat om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer sendes til høring i Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Forsøgsbydelene. Miljøkontrollen vurderer i notatet at anvendelse af en ny svovlfattig dieselolie i stedet for let og ultralet dieselolie vil reducere partikelemissionen fra dieselkøretøjer med 13%. Samtidig vil de kræftfremkaldende stoffer i udstødningsgassen også blive reduceret. Dieseltypen er tilgængelig på markedet for en merpris på mellem 5 og 10%. Hvis et foreliggende lovforslag om differentiering af energiafgifter bliver vedtaget, vurderes anvendelse af svovlfattig dieselolie at være udgiftsneutral. Kommunens institutioner har mulighed for i forbindelse med udbud at stille krav om anvendelse af svovlfattig dieselolie ved udførelse af transport med dieselkøretøjer for kommunen. Det forventes ikke at medføre merudgifter for kommunen eller transportørerne. Med det varsel som gælder for ændring af eksisterende transportøraftaler eller ved indgåelse af nye kan Miljøkontrollen indføje bestemmelse om, at transportøren skal anvende svovlfattig dieselolie i stedet for let dieselolie ved transport i kommunen. Det forventes ikke at medføre merudgifter for kommunen eller affaldstransportørerne. R98 anvender i dag udelukkende dieselolie med et svovlindhold svarende til den svovlfattige dieselolie. Eftermontering af partikelfiltre og katalysatorer på dieselkøretøjer vil kunne reducere emissionen af en række forurenende stoffer. Filtrene vil kunne reducere partikelemissionen med over 90% fra de enkelte køretøjer. Katalysatorer vil kunne reducere udslip af PAH, HC og CO væsentligt. Partikelfiltre er ikke egnet til eftermontering på ældre biler med slidte motorer og højt smøreolieforbrug samt på køretøjer med lav udstødningstemperatur (fx køretøjer med megen bykørsel og tomgangskørsel). Hvor stor en del af kommunens dieselkøretøjer det vil være relevant at sætte filtre og katalysatorer på vil afhænge af en konkret vurdering af de enkelte køretøjer, deres alder og køremønster. Miljøkontrollen har således ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at vurdere konsekvenserne af at kræve eftermontering af filtre og katalysatorer på hverken de køretøjer, som anvendes ved kørsel i Københavns Kommune eller overfor affaldstransportørerne. En mulighed for at sætte en positiv udvikling i gang kunne være, at Miljøkontrollen allerede nu gør affaldstransportørerne opmærksomme på, at der vil komme krav om anvendelse af filtre og katalysatorer ved kørsel i kommunen. R98 vurderer, at det vil være relevant at forsyne 10 - 20% af vognparken (biler fra årgangene 1989 - 91) med filtre og katalysatorer. Økonomi Indstillingen (høringen) har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Høring Der er ikke foretaget høring, men notatet er kommenteret af Kommune Teknik København, Logistiksektionen, Københavns Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, R98, Københavns Belysningsvæsen samt Miljøstyrelsen. Andre konsekvenser Indstillingen har ingen andre konsekvenser for kommunen. BILAG VEDLAGT Miljøkontrollens notat af 3. marts 1999 om svovlfattig dieselolie, partikelfiltre og katalysatorer. Ib Larsen /Kit Børrild
8. J.nr. M 34/99 Forhandling omhandlende etablering af lossepladsen på KMC som fælleskommunalt selskab med en ejerkreds bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at indlede forhandlinger med Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt ved Foreningen af Kommuner i Københavns Amt omhandlende etablering af lossepladsen på Kalvebod Miljøcenter som fælleskommunalt selskab med en ejerkreds bestående af samme parter, at mandatet ved forhandlingerne er, at der skal findes en ejerskabsmodel, hvor samtlige brugere af lossepladsen er medejere, at mandatet ved forhandlingerne yderligere er, at der skal findes en ejerskabsmodel der tilgodeser en sammenhæng mellem på den ene side de enkelte interessenters indflydelse og på den anden side deres hæftelse, risiko og ansvar, og at resultatet af forhandlingerne forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget med henblik på høring i Økonomiudvalget og behandling i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ En arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af lossepladsen i Kalvebod Miljøcenter med deltagelse af Affaldsteknisk Samarbejde og Københavns Kommune har i enighed konkluderet, at der bør tages udgangspunkt i én af to mulige ejerskabsmodeller: Ejerskab i affaldsselskabsregi hhv. ejerskab i direkte kommunalt regi. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at alle kommuner, der leverer til lossepladsen bør være medejere og dermed ansvarlige for de risici, drift af en losseplads indebærer. Forvaltningen finder endvidere, at der ved valg af ejerskabsmodel skal sikres, at der er en sammenhæng mellem på den ene side de enkelte interessenters indflydelse og på den anden side deres hæftelse, risiko og ansvar. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at disse hensyn kun kan tilgodeses ved valg af en ejerskabsmodel i direkte kommunalt regi. Det indstilles i forlængelse heraf, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen får mandat til at gennemføre forhandlinger med Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt med henblik på at etablere et fælleskommunalt selskab vedr. lossepladsen på KMC. Selskabet skal have alle kommuner, der skal levere til lossepladsen som medejere, og ejerskabsmodellen skal sikre, at der er sammenhæng mellem de enkelte interessenters indflydelse og hæftelse. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På et fællesmøde mellem I/S Vestforbrænding (VF), I/S Amagerforbrænding (AF), Københavns Kommune og Affaldteknisk Samarbejde i september 1998 blev det vedr. lossepladsen på KMC besluttet: "Affaldsteknisk Samarbejde indgår sammen med Københavns Kommune i udarbejdelsen af udkast til fremtidsstruktur på deponeringsområdet omfattende dels ejerkonstruktion, dels driftsproblematik." Der er på arbejdsgruppens møder blevet diskuteret en række forhold vedr. ejerskab og drift af losseplads på KMC, set i sammenhæng med tilsvarende spørgsmål vedr. AV Miljø. Arbejdsgruppen har anset det som en forudsætning for sit arbejde, at der skulle anbefales løsninger, hvor pladsen ejes af brugerne, og at Københavns Kommune derfor ikke fortsat skal være ene-ejer. Arbejdsgruppen videregiver resultatet af sine drøftelser til videre behandling og henleder i enighed opmærksomheden på fire synspunkter, der bør indgå i det videre arbejde: 1. Den videre diskussion om ejerskab af lossepladsen KMC bør tage udgangspunkt i én af de to nævnte ejerskabsmodeller (ejerskab i affaldsselskabsregi hhv. ejerskab i direkte kommunalt regi) 2. Det anbefales, at de videre forhandlinger vedr. lossepladsen på KMC behandler hhv. drifts- og ejerskabsproblemstillinger uafhængigt af hinanden. Arbejdsgruppen har konkluderet, at beslutninger vedr. driftsorganisation er uafhængig af ejerskabsform. 3. Københavns Kommunes repræsentanter har i arbejdsgruppen givet udtryk for, at kommunens forholdsmæssige repræsentation ved en beslutning om ejerskab i regi af affaldsselskaberne vil være i dårlig overensstemmelse med kommunens faktiske hæftelse og ansvar. 4. Repræsentanterne for de to affaldsselskaber, AF og VF har i arbejdsgruppens drøftelser givet udtryk for, at uanset hvilket ejerskab lossepladsen på KMC der vælges, skal det sikres, at affaldsselskabernes ejere og kontraktkommuner skal kunne få adgang til lossepladsen som brugere. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal til arbejdsgruppens endelige rapport og konklusioner knytte følgende bemærkninger: Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse at samtlige kommuner, der leverer til lossepladsen, bør være medejere af lossepladsen, bidrage til finansieringen heraf, og dele ansvar og risici i forhold til pladsens drift. Ene-ejerskab af lossepladsen i Københavns Kommune er derfor efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse ikke et hensigtsmæssigt alternativ. Det vil efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse være vanskeligt at lave en ejerskabskonstruktion i regi af affaldsselskaberne, der sikrer, at der er sammenhæng mellem på den ene side de enkelte interessenters indflydelse og på den anden side deres hæftelse, risiko og ansvar. I forhold til de risici, der er forbundet med driften af en losseplads, er den indirekte repræsentation via et affaldsselskab uhensigtsmæssig, idet der er et ulige forhold mellem den enkelte kommunes faktiske anvendelse af pladsen, kommunes hæftelse og dens indflydelsen på pladsens drift. Hertil kommer i øvrigt, at Københavns Kommune, som vært for den kommende losseplads, har en særlig interesse i, at der er direkte indflydelse på selskabet i forhold til kommunens hæftelse og risici. Det vil efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse være muligt at opnå et direkte kommunalt ejerskab, hvor alle kommuner, der leverer til lossepladsen er ejere, og dermed ansvarlige for de risici, drift af en losseplads indebærer. Et eksempel på en sådan model er den model, der netop er besluttet vedr. I/S Storkøbenhavns Modtagestation for olie og kemikalieaffald, SMOKA. Her er Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i Københavns Amt ejere med en repræsentation i forholdet 2-1-2. Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen på grundlag af ovennævnte forudsætninger får mandat til at optage forhandlinger med Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt om etableringen af et fælleskommunalt selskab vedr. lossepladsen på KMC. Selskabet skal have alle kommuner, som ønsker at levere til lossepladsen som medejere og ejerskabsmodellen skal sikre en sammenhæng mellem indflydelse og hæftelse. Forslag vedrørende driftsorganisation for selskabet vil blive forelagt særskilt. Økonomi Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. I en efterfølgende indstilling vedr. en ejerskabskonstruktion vil blive gjorde rede for de økonomiske konsekvenser. Høring Der er ingen høringsforpligtelse. Ib Larsen / Jens Purup
9. J.nr. 26/99 Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet jord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitetet/Njalsgade. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at der gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet jord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitetet/Njalsgade. RESUMÉ Udsat fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 12. marts 1999. Ørestadsselskabet har anmodet Miljøkontrollen om tilladelse til at omflytte lettere forurenet jord, der opgraves på den nordligste del af Ørestad, kaldet Universitetsområdet, idet Ørestadsselskabet ved en omflytning af jorden ønsker at minimere tilførslen af ren jord udefra samt at reducere de områder, som eventuelt skal registreres i medfør af affaldsdepotloven. Jorden ønskes udlagt på Ørestadsselskabets egne områder, dels Universitetsområdet dels et område på den tidligere losseplads Amager Fælled. SAGSBESKRIVELSE Udsat fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 12. marts 1999. Baggrund Ørestadsselskabet er ved at byggemodne den nordligste del af Ørestad, det såkaldte Universitetsområde, som er området mellem Universitetet/Njalsgade, Amagerfælledvej, Røde Mellemvej, Grønjordsvej og den fremtidige Ørestads Boulevard. Universitetsområdet dækker et areal på ca. 360.000 m2. Projektet kaldes Infrastruktur Ørestad. Det rådgivende ingeniørfirma RAMBØLL har udført forureningsundersøgelser for Infrastruktur projektet og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til en generel jordhåndteringsplan for det pågældende område, som skal byudvikles i de kommende år. De øvre jordlag i området består af fyldjord, som generelt er lettere forurenet med enkelte kraftigere forurenede partier, og dele af arealet er derfor registrerbart i medfør af Affaldsdepotloven. Ørestadsselskabet er interesseret i at undgå registrering som affaldsdepot af en så stor del af arealet som muligt. Ørestadsselskabet har derfor planlagt at afgrave betydelige mængder forurenet fyldjord især fra de østligste arealer, hvor der skal bygges. Den kraftigere forurenede jord bortskaffes til ekstern modtager. Den lettere forurenede jord ønsker Ørestadsselskabet at nyttiggøre ved jordflytninger dels indenfor området, dels på Ørestadsselskabets areal på den registrerede del af Amager Fælled vest for den nord-sydgående hovedgrøft, som afgrænser den egentlige losseplads mod øst. Der er behov for denne udlægning af jord i forskellige dele af området af hensyn til den udjævning og modellering af terrænet, som forudsættes i lokalplanen for området. Den forurenede jord vil således kunne erstatte en del af tilførslen af ren jord udefra. Der ansøges om tilladelse til omflytning af 100.000 m3 lettere forurenet jord med indhold af immobile forureningskomponenter. Der er tale om tungmetaller, PAH-forbindelser og tungere olier. På kortbilag er med grønt markeret de potentielle områder for terrænmodellering. Der vil på et senere tidspunkt blive taget stilling til den endelige afgrænsning af de arealer, der skal registreres efter affaldsdepotloven. Da jorden omflyttes inden for Ørestadsselskabets eget område, hvor der er en sammenlignelig forurening vurderer Miljøkontrollen at der ikke er tale om et anlæg, der er godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens §33 ( kapitel 5). Udlægningen kræver derimod en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Ørestadsområdet er planlagt til en etapevis udbygning. Den nordligste del, som grænser op til Københavns Universitet, skal byggemodnes først. I den forbindelse har Ørestadsselskabet fået udført forureningsundersøgelser til belysning af jordens forureningstilstand, idet der har foregået aftipning af muld- og byfyld på området siden 1974. Undersøgelserne har vist, at en del af fyldjorden i området er forurenet, således at jorden ikke kan håndteres frit. Miljøkontrollen har derfor anmodet Ørestadsselskabet om at udarbejde en samlet plan for håndtering af den forurenede jord for på denne måde at sikre en ensartet håndtering af jorden i dette store område. Områder, der tilføres forurenet jord, registreres og kan derfor ikke umiddelbart bebygges. Miljøkontrollen indstiller, at der gives tilladelse til den ønskede omflytning, jf. vedlagte udkast til afgørelse. Miljøkontrollen har opstillet følgende forudsætninger for tilladelsen: · Ved at nyttiggøre overskudsjorden indenfor området undgås transport til eksterne anlæg samtidig med at overskudsjorden erstatter tilført materiale. · Jorden er generelt let forurenet. Den har et gennemsnitligt forureningsindhold, der højst svarer til 2 gange jordkvalitetskriterierne. (Jordkvalitetskriterierne, som er fastsat af Miljøstyrelsen, angiver det niveau, hvorunder jorden kan anvendes frit til den mest følsomme arealanvendelse). Ved en bortskaffelse ville jorden skulle klassificeres som klasse 2 og 3. · Enkelte jordpartier har et forureningsindhold, der kræver at jorden bortskaffes til ekstern rensning og/eller deponering. Ved en bortskaffelse klassificeres jorden som en klasse 4. (Disse enkelte jordpartier overskrider jordkvalitetskriterierne 50-90 gange). (Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland/Falster udgivet af amterne samt København og Frederiksberg kommuner, februar 1997.) · Der er ikke grundvandsinteresser i området. · Der er ikke målelige koncentrationer af de aktuelle forureningskomponenter i det øvre sekundære reservoir. · Der vil ikke blive tale om en øget udvaskning af de miljøfremmede stoffer. · Der ændres ikke på princippet for afvanding af området med drængrøfter. Vilkårerne vil i den forbindelse være: · Der må ikke placeres mere forurenet jord på mindre forurenede arealer. Såfremt større arealer har et forureningsindhold over gennemsnittet, men under niveauet, der kræver bortskaffelse, skal der kunne findes et område med en tilsvarende forureningsgrad, før en udlægning kan foretages. Alternativt skal jorden bortskaffes. · Kraftigere forurenet jord med forureningsindhold svarende til en klasse 4 anvises til ekstern rensning/deponering. · Jord indeholdende mobile forureningskomponenter anvises til ekstern rensning. Såfremt der tillige er indhold af tungmetaller vil det konkret blive vurderet om jorden skal renses eller deponeres. · Det skal påses, at udlægningen ikke indebærer væsentlig øget risiko for forurening af jord, grundvand og recipienter. · Der skal afsluttes med signalnet og 25 cm ren jord på de områder, hvor den forurenede jord udlægges. (Svarende til kravet i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 6, 1998 om oprydning på forurenede lokaliteter.) Herved forbedres området. Alternativet til at håndtere de store mængder ikke-rensningsegnet fyldjord indenfor eget område er at køre jorden til ekstern deponering på Kalvebod Miljøcenters specialdepot eller til Thomas Jull Olsens Fyldplads i Sorø. En ekstern deponering vil betyde en væsentlig kørselsbelastning samtidig med, at der skal tilkøres store mængder fyldmateriale udefra til den påkrævede terrænregulering. Endvidere vil den store jordmængde med ringe forureningsbelastning beslaglægge deponeringskapacitet på et eksternt deponeringsanlæg. Uanset at projektet har en gennemførelsestid på 15-20 år finder Miljøkontrollen, at gyldighedsperioden i første omgang bør begrænses til perioden frem til udgangen af år 2004. Grundlag for anvendelse af § 19 Indenfor de sidste 10 år har der i Københavns Kommune været nogle få byggeprojekter, hvor bygherren som led i afværgeprojektet har ønsket at genanvende jord fra en grund til f.eks terrænregulering eller indbygning under gulvet. Dette har hidtil været administreret gennem Miljøkontrollens accept af det konkrete afværgeprojekt uden særskilt tilladelse/godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. I de fleste sager har jorden imidlertid været anvist til ekstern deponering/rensning i medfør af affaldsreglerne. Miljøkontrollen forventer imidlertid, at der bliver behov for at regulere udlægning af forurenet jord i stigende omfang i de kommende år. Det skyldes bl.a., at bygherrerne efterhånden ser en interesse i at optimere disponeringen af overskudsjord fra byggeprojekter. Hvor det kan lade sig gøre at genanvende jorden på selve arealet uden at det giver anledning til miljømæssige betænkeligheder, er Miljøkontrollen indstillet på at medvirke til sådanne løsninger, der i øvrigt ofte vil indebære den fordel, at tilførsel af rene materialer kan erstattes. §19 er den relevante hjemmel at regulere på i disse situationer, når der ikke er tale om et godkendelsespligtigt anlæg efter Miljøbeskyttelseslovens §33, og når det foregår på et ikke-registreret areal. I de tilfælde, hvor der er tale om et godkendelsespligtigt anlæg efter Miljøbeskyttelseslovens §33 (kapitel 5) skal MFU´s tidligere beslutning om en mindstestørrelse for specialdepoter på 50.000 ton respekteres. Det kan nævnes, at der bl.a. er givet tilladelse efter §19 til genindbygning af forurenet jord ved etablering af pumpestation i Kalkbrænderihavnsgade (maj 1998), til et større ledningsarbejde ved Amager Strandvej og Greisvejsgrøften (juni og august 1998), samt til indbygning under et højlager i Teglholmsgade (januar 1999). Området forventes til dels reguleret i den kommende nye jordlov, idet der i lovforslaget lægges op til, at der på visse typer af arealer kan håndteres forurenet jord uden at tilladelse hertil er fornøden. Indtil jordloven foreligger vil Miljøkontrollen anvende §19 til at sikre en miljømæssig forsvarlig jordhåndtering. Høring Der er ingen høringspligt. Embedslægen samt Danmarks Naturfredningsforening vil få tilsendt kopi af §19-tilladelsen. Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Miljøstyrelsen. BILAG VEDLAGT - Udkast til tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 til omflytning af forurenet fyldjord i forbindelse med byggemodning af Ørestads område mellem Grønjordsvej og Universitetet/Njalsgade. (Udsendt med dagsordenen for mødet den 12. marts 1999) - Kort over potentielle områder for terrænmodellering. (Udsendt med dagsordenen for mødet den 12. marts 1999) - Kort over potentielle områder for terrænmmodellering og over områder, hvorfra forurenet fyldjord afgraves. (Omdeles på mødet) Ib Larsen / Annette Egetoft
10. M 35/99 Orientering om: d. Notat om bysamarbejde med Tallinn om bæredygtig energiudvikling. e. Årsberetning om EDB-sikkerhedsarbejdet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. f. Fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG a. Notat af 16. marts 1999 om bysamarbejde i Østersøregionen om bæredygtig energiudvikling (Co-operation between cities on sustainable development) b. Udkast til besvarelse til Økonomiforvaltningen vedr. årsberetning om edb-sikkerhedsarbejdet. c. Notat af 10. marts 1999 om fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet. Ib Larsen /Pia Jacobsen