Mødedato: 11.10.1999, kl. 14:15
27-9-99 Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
27-9-99 Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
27-9-99 Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
for ordinært møde mandag den 27. september 1999 kl. 14.15, Rådhuset, mødesalen 1. sal, vær. 57
1. MFU 109/1999 Godkendelse af dagsorden
2. MFU 112/1999 Nye principper for overførsel af midler mellem budgetår[#2]
3. MFU 113/1999 Københavns Vands deltagelse i Grundvandspuljen Slangerup[#3]
4. MFU 114/1999 Bortfald af forslag om stiftelsesdokument for Hovedstadsområdets Affaldsforædlings- og Landvindingsaktieselskab (HALS)[#4]
5. MFU 115/1999 Endelig vedtagelse af tillæg til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelse af udbygning af I/S Amagerforbrænding[#5]
6. MFU 116/1999 Redegørelse om indarbejdelse af retningslinier for udendørs musikarrangementer[#6]
7. MFU 117/1999 Orientering om:[#7]
a. Eneret til bortskaffelse af farligt affald
8. MFU 110/1999 Meddelelser fra borgmesteren
9. MFU 111/1999 Eventuelt
2. MFU 112/1999 (M&FFs j.nr. F 6210-12/99) Nye principper for overførsel af midler mellem budgetår INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget sender vedlagte udkast til udtalelse om forslaget til nye principper for overførsel af midler mellem budgetår til Økonomiforvaltningen. RESUME Økonomiforvaltningen har anmodet Miljø- og Forsyningsudvalget om en udtalelse til en indstilling vedrørende nye principper for overførsel af midler mellem budgetår. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at Økonomiforvaltningens forslag ikke fuldt ud tager højde for forsyningsvirksomhedernes særlige forhold og vilkår, og indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder om, at der bliver adgang til at overføre mer- og mindreforbrug af anlægsmidler på forsyningsområdet til det skattefinansierede område, og at der indføres en to-årig videreførselsadgang for mer- og mindreforbrug på det takstfinansierede område. SAGSBESKRIVELSE Økonomiforvaltningen har anmodet udvalgene og bydelsrådene om bemærkninger til en indstilling om principper for overførsel af midler mellem budgetår, som ventes behandlet i Økonomiudvalget den 12. oktober 1999. Økonomiforvaltningen foreslår, at der som princip gives udvalgene og bydelene mulighed for at overføre såvel uforbrugte midler som merforbrug på de rammebelagte områder fra et år til det næste. Dette vil give en mere fleksibel og hensigtsmæssig styring af kommunens økonomi, idet det vil give udvalgene mulighed for at fremskynde eller udskyde konkrete aktiviteter, og fjerne tilskyndelsen til at opbruge en driftsbevilling inden årets udgang alene for at undgå, at et eventuelt restbeløb bortfalder ved årets udgang. Økonomiforvaltningen har foreslået, at forsyningsvirksomhederne i denne forbindelse behandles særskilt, adskilt fra fagudvalgets øvrige rammebelagte udgiftsområder, idet forsyningsvirksomhedernes aktiviteter er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet. Der er imidlertid ikke i Økonomiforvaltningens indstilling taget hensyn til, at kommunens anlægsudgifter på forsyningsvirksomhedernes område ikke har direkte indflydelse på takstfastsættelsen. Det foreslås derfor, at der i høringssvaret til Økonomiforvaltningen anføres, at der bør gives overførselsadgang for anlægsudgifter mellem henholdsvis det takst- og det skattefinansierede område. Det vil endvidere følge af Økonomiforvaltningens forslag, at mer- eller mindreforbrug samt højere eller lavere indtægter i et givent år end forudsat i budgettet skal få indflydelse på forsyningsvirksomhedernes rammebevillinger allerede i det følgende år. Indtægter og udgifter i ét år på forsyningsvirksomhedernes område er imidlertid ikke altid afhængig af indtægterne og udgifterne i det foregående år. Selv om f.eks. varmeforsyningen kan have haft et dårligt økonomisk resultat som følge af en mild vinter, skal varmeforsyningen alligevel i det følgende år afholde de sædvanlige udgifter med henblik på vedligeholdelse af ledningsnettet, indkøb af varme m.v., idet budgetafvigelsen ikke - som forudsat i Økonomiforvaltningens forslag - skyldes fremrykkelsen eller udskydelsen af konkrete aktiviteter, men udsving i forsyningsvirksomhedens omkostninger og salg. Der vil almindeligvis gå et stykke tid, før taksterne tilpasses et ændret forbrugsmønster, idet det forinden må afklares, om der er tale om almindelige udsving i forbruget. F.eks. kan en nedgang i vandforbruget være udtryk for både et permanent fald som følge af øget anvendelse af vandbesparende armaturer m.v. og mindre forbrug til vanding som følge af en nedbørsrig sommer. Ligeledes kan svigtende afsætning af varme skyldes både en mild vinter og bedre isolering af boligerne. Da en eventuel tilpasning af taksterne som følge af permanente ændringer i forbrugsmønsteret tidligst kan ske to år efter i forbindelse med godkendelsen af budgettet, foreslås det, at der i høringssvaret til Økonomiforvaltningen anføres, at der overvejes en særlig ordning for forsyningsvirksomhederne. BILAG VEDLAGT · Udkast til høringssvar fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen til Økonomiforvaltningen. · Følgeskrivelse af 22. september 1999 fra Overborgmesteren til Miljø- og Forsyningsudvalget med udkast af 21. september 1999 til Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget om nye principper for overførsel af midler mellem budgetår Niels Juul Jensen /Peter Elsman
3. MFU 113/1999 (M&FFs j.nr. V 3110-2/99) Københavns Vands deltagelse i Grundvandspuljen Slangerup INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at Københavns Vand sammen med private vandværker i Slangerup Kommune etablerer "Grundvandspuljen Slangerup" at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen RESUME Grundvandspuljen Slangerup vil være et vandsamarbejde etableret som et interessentskab bestående af Københavns Vand og private vandværker i Slangerup Kommune. Samarbejdets formål er at sikre en samlet varetagelse og beskyttelsen af de vandressourcer de deltagende vandværker i dag indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra. De deltagende vandforsyninger betaler til løsning af samarbejdets opgaver gennem et bidrag, der fastsættes på baggrund af de oppumpede vandmængder i Slangerup Kommune. Bidraget er p.t. aftalt til 10 øre pr. m3 . Københavns Vands bidrag til Grundvandspuljen Slangerup bliver herved på cirka 300.000 kr. pr. år. Denne udgift vil blive finansieret over den såkaldte grundvandspulje, som fremkommer ved den afgift der i dag er lagt på leveret drikkevand fra Københavns Vand på 20 øre/m3 . SAGSBESKRIVELSE Baggrund Med virkning fra 1. august 1998 blev vandforsyningsloven ændret. Herefter har vandværker og kommuner fået mulighed for at indgå samarbejder, jfr. lovens § 52 b. Samarbejderne etableres med henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandressourcerne og andre aktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af disse vandressourcer. Finansieringen af en sådan indsats kan ifølge vandforsyningslovens § 52 a indregnes i vandprisen. Københavns Vand har siden den 1. januar 1999 opkrævet 20 øre/m3 på leveret drikkevand til dækning af disse nye opgaver for vandforsyningen. Der skal i fremtiden etableres en række vandsamarbejder for at løse beskyttelsesopgaven. Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte i sit møde den 7. december 1998, (V31/98) en indstilling om samarbejde mellem Københavns Vand og kommuner i Hovedstadsområdet om grundvandsbeskyttelse. I øjeblikket forhandler Københavns Vand om indgåelse af et vandsamarbejde med kommunerne i Københavns Amt – Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. I forbindelse med dette arbejde er der blevet udarbejdet udkast til standardvedtægter for de lokale vandsamarbejder i hovedstadsområdet. Disse standardvedtægter ligger til grund for de vedtægter der omtales nedenfor. Ligeledes forventes det, at der i de kommende år vil blive etableret andre vandsamarbejder mellem Københavns Vand, kommuner og lokale vandværker i de amter, hvor Københavns Vand har indvindingsinteresser. Dette fremgik også af indstillingen om samarbejde mellem Københavns Vand og kommuner i hovedstadsområdet om grundvandsbeskyttelse. På baggrund af lovændringen har Københavns Vand sammen med vandværker i Slangerup Kommune siden efteråret 1998 drøftet muligheden for at etablere et vandsamarbejde i Slangerup Kommune. Slangerup Kommune og Frederiksborg Amt har deltaget i møderækken for at sikre, at både amt og kommune er indstillet på og enig i oprettelse af et sådant vandsamarbejde og de arbejdsopgaver, som Grundvandspuljen Slangerup har påtænkt at beskæftige sig med. Der er 7 private almene vandværker og ingen kommunale vandværker i Slangerup Kommune, jf. vedlagte kortskitse over kommunen. Samarbejdet vil blive etableret som et interessentskab. De deltagende vandforsyninger betaler til løsning af vandsamarbejdets opgaver gennem et bidrag, der fastsættes på baggrund af de respektive vandværkers oppumpede vandmængde i Slangerup Kommune. Samarbejdet etableres med henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning af beskyttelse af de vandressourcer, som interessenternes anlæg indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra. Samarbejdet kan endvidere varetage andre aktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af de nævnte vandressourcer. Vandsamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup forventes at få hjemsted på et af de lokale vandværker. De opgaver Grundvandspuljen Slangerup forventes at varetage i første omgang er sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Disse udgør i visse tilfælde en forureningstrussel overfor grundvandsmagasinerne, da de er at betragte som "åbne sår" ned til magasinerne. I det videre forløb vil blandt andet opkøb af arealer og indgåelse af dyrkningsaftaler om grundvandsvenlig arealanvendelse med landmænd i de berørte områder i Slangerup Kommune og fælles informationsmateriale kunne komme på tale. Grundvandspuljen Slangerup v/ Uvelse-Lystrup Vandværk har fremsendt en tilkendegivelsesskrivelse om deltagelse i Grundvandspuljen Slangerup (vedlagt). Det indstilles, at Københavns Vand bemyndiges til at fremsende denne tilkendegivelsesskrivelse i underskrevet stand frem til vandværket. Det forventes, at alle vandværkerne i kommunen vil deltage i samarbejdet, dog har Nybrovejens vandværk forbehold grundet kompetencefordeling mellem amt og vandsamarbejde, jfr. det følgende. Når Borgerrepræsentationen har fået forelagt et par samarbejder vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurdere om det, for at forenkle proceduren, bør indstilles til Borgerrepræsentationen at disse beslutninger i fremtiden bør træffes af Miljø- og Forsyningsudvalget Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Amterne har nu mulighed for gennem vandforsyningslovens § 52 c at opkræve gebyr på vandværkernes indvindingstilladelser. Dette gebyr kan amterne anvende til kortlægning af grundvandsressourcen, udarbejdelse af indsatsplaner samt administration af gebyropkrævning/anvendelse af gebyret. Gebyret må ikke anvendes til konkrete grundvandsbeskyttende tiltag, f.eks. forureningsbekæmpelse i form af forebyggelse (f.eks. indgåelse af dyrkningsaftaler), øget miljøtilsyn eller oprydning (sløjfning af ubenyttede boringer eller brønde). På ovenstående baggrund er det derfor vigtigt, at der indenfor en overskuelig fremtid etableres vandforsyningssamarbejder, der kan løfte de supplerende opgaver omkring grundvandsbeskyttelse, som det offentlige under den nuværende lovgivning ikke har mulighed for at finansiere. Grundvandspuljen Slangerup vil have til formål at varetage sådanne opgaver. Økonomi I budget 1999 for Københavns Kommune blev der således etableret en særlig pulje (grundvandspuljen) til sikring af grundvandet. Det fremgår af budgettet, at puljen vil blive anvendt til vandsamarbejder i forbindelse med sikring af grundvandet i lokale indvindingsoplande, f.eks. ved indgåelse af dyrkningsaftaler med landbruget, aftaler om nedbringelse eller ophør med anvendelsen af pesticider, ved skovrejsning, arealopkøb m.v. Det er på nuværende tidspunkt aftalt, at bidraget pr. m3 oppumpet vand i Slangerup Kommune vil være på 10 øre. Dette betyder, at Grundvandspuljen Slangerup vil komme til at andrage i alt ca. kr. 360.000 pr. år. Størrelsen af Københavns Vands bidrag til Grundvandspuljen Slangerup vil være på ca. kr. 300.000 pr. år baseret på en gennemsnitlig indvinding fra Hørup og Strø kildepladser på ca. 3,0 mio. m3/år i Slangerup Kommune. Dette bidrag vil blive finansieret over den særlige grundvandspulje, der administreres af Københavns Vand. BILAG VEDLAGT Udkast til vedtægter for Grundvandspuljen Slangerup Tilkendegivelsesskrivelse fra Uvelse-Lystrup Vandværk Kort over Slangerup Kommune med Hørup og Strø kildepladser Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
4. MFU 114/1999 (M&FFs j.nr. A 2610-7/99) Bortfald af forslag om stiftelsesdokument for Hovedstadsområdets Affaldsforædlings- og Landvindingsaktieselskab (HALS) INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at forslag nr. 288/87 fremsendt af Magistraten om stillingtagen til et af Renholdningsselskabet af 1898 fremsendt udkast til stiftelsesdokument for Hovedstadsområdets Affaldsforædlings- og Landvindingsaktieselskab (HALS), som blev henvist til udvalget vedrørende kommunale værker og jf. forslag 566/97 henvist til Miljø- og Forsyningsudvalget, betragtes som bortfaldet. RESUME Renholdningsselskabet af 1898 (R98) fremsendte den 24. oktober 1986 et forslag til stiftelse af et selskab som skulle varetage affaldsforædlings- og landvindingsopgaver i hovedstadsområdet samt sikre kontinuitet i arbejdet med genanvendelse og affaldsbortskaffelse. Der er siden etableret en række selskaber og taget initiativer til at sikre kontinuiteten i affaldsbehandlingen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår derfor at forslaget bortfalder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Renholdningsselskabet af 1898 (R98) fremsendte den 24. oktober 1986 et forslag til stiftelse af et selskab som skulle varetage affaldsforædlings- og landvindingsopgaver i hovedstadsområdet samt sikre kontinuitet i arbejdet med genanvendelse og affaldsbortskaffelse. Organisationen blev af R98 i hovedtræk beskrevet således: - En non-profit organisation. - Organisationen vil løbende bearbejde affaldsforædlings- og landvindingsproblemer på basis af sin opsamlede erfaring og ekspertise. - Organisationen vil samarbejde med kommunerne, som kan opnå repræsentation i selskabet. De kommuner, der stiller areal til rådighed, vil kunne blive repræsenteret direkte i bestyrelsen. - Som stiftelsesdokumentet er udformet, er der kun adgang til direkte repræsentation for kommunerne, men det vil blive overvejet om man kan erstatte en kommune med et fast interessentskab. I skrivelse af 22. april 1987 fremsatte magistraten forslag om stillingtagen til R 98´s udkast til stiftelsesdokument for HALS. Sagen blev behandlet på Københavns Borgerrepræsentations møde den 7. maj 1987 og blev af Borgerrepræsentationen henvist til Udvalget vedrørende Kommunale Værker. Udvalget vedrørende Kommunale Værker afgav den 11. april 1988 en delbetænkning, hvori udvalget påpegede en række betænkeligheder ved forslaget samt afgav en indstilling vedrørende et forslag fra I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding om dannelse af et fælles selskab til etablering af en regional losseplads ved Avedøre Holme, AV-Miljø I/S. Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 21. april 1988 på baggrund af en flertalsindstilling fra Udvalget vedrørende Kommunale Værker etableringen af AV-Miljø og at der senere skulle tages stilling til HALS. Sagen har herefter ikke været behandlet i udvalget eller i Borgerrepræsentationen. Uddybning af indstilling I henhold til det af R 98 skitserede idegrundlag for HALS skulle selskabet bl.a. varetage følgende opgaver på regionalt plan: 1. Deponering af ikke forbrændingsegnet og ikke genanvendeligt affald (Anlæg og drift af lossepladser i hovedstadsområdet) 2. Oparbejdning af madaffald 3. Kompostering af haveaffald 4. Genanvendelse af visse typer af miljøfarligt affald, f.eks. batterier 5. Behandling af olie- og kemikalieforurenet jord 6. Genanvendelse af papir, pap og plast 7. Oparbejdning af reststoffer fra afsvovling af røggas 8. Genanvendelse af bygningsaffald. Ovennævnte opgaver varetages i dag af en bred vifte af forskellige selskaber så som I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, AV-Miljø, R 98, RGS 90 og Hovedstadens Jordrens A/S. Hensynet til at kunne sikre en mere overordnet koordinering af planlægning, kapacitetsudbygning, affaldsordninger og investeringer søges varetaget i et eventuelt fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet. Med den udvikling der har været på affaldsområdet er det ikke længere relevant at etablere et selskab i den form som foreslået af R 98. Niels Juul Jensen / Jens Purup
5. MFU 115/1999 (M&FFs j.nr. A2630-1/99) Endelig vedtagelse af tillæg til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelse af udbygning af I/S Amagerforbrænding INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler: at Borgerrepræsentationen vedtager tillægget til Kommuneplan 1997 endeligt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler: at Borgerrepræsentationen vedtager miljøgodkendelsen endeligt med ændringer. RESUME Efter den offentlige høringsperiode over forslagene til henholdsvis tillæg til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelse er der modtaget fire høringssvar, som ikke giver anledning til ændring af forslagene. Imidlertid har Miljøklagenævnet i juli 1999 truffet en afgørelse om en tidligere udstedt miljøgodkendelse for Amagerforbrænding, som medfører ændring af støjkravene. Tillægget til Kommuneplan 1997 foreslås på den baggrund vedtaget uændret, og miljøgodkendelsen foreslås vedtaget endeligt med enkelte ændringer af miljøgodkendelsen, herunder en skærpelse af støjkravene. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. maj 1999 indstilling fra Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen vedrørende forslagene. Offentliggørelsen Forslagene har været offentliggjort i perioden fra den 7. juni til den 3. september 1999. Der er udsendt ca. 150 eksemplarer af offentlighedsmaterialet til statslige myndigheder, hovedstadsamter, svenske amter og kommuner og interesseorganisationer m.fl. Der er i forbindelse med offentliggørelsen modtaget 4 breve fra: · Roskilde Amt af 6. august 1999, · Malmö Kommunstyrelse af 31. august 1999, · Helsingborgs Miljönämnd af 2. september 1999, · Landskrona Kommun af 1. og 8. september 1999. I høringsperioden har Miljøklagenævnet truffet en afgørelse vedrørende den tidligere miljøgodkendelse, som nødvendiggør ændringer vedrørende støj i den nu aktuelle miljøgodkendelse. Desuden er der ved drøftelser med I/S Amagerforbrænding fundet behov for enkelte præciseringer af andre vilkår. Høringssvar og Miljøklagenævnets afgørelse er nærmere refereret og kommenteret i et notat fra Miljøkontrollen, der er optrykt som bilag 1 til nærværende indstilling. Det offentliggjorte hæfte med fællesindstillingen, forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, VVM-redegørelse og miljøgodkendelse m.v., forslag til revideret miljøgodkendelse med tilhørende miljøteknisk beskrivelse og vurdering, samt de indkomne høringssvar er fremlagt til gennemsyn. I det følgende gives en kort sammenfatning: Indkomne henvendelser: Roskilde Amt har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslagene. Malmö Kommunstyrelse har ytret sig positivt om forslaget til miljøgodkendelse og lægger vægt på, at miljøkravene er på linie med, hvad der forventes for nye, svenske anlæg. Landskrona Kommun har ytret sig kritisk mod den planlagte udbygning af I/S Amagerforbrænding. Bemærkningerne vedrører behovet for øget forbrænding såvel som grænseværdierne for luftforurening og spildevand og bortskaffelse af slagge og røgrensningsprodukter. Helsingborg Miljönämnd har ytret sig kritisk mod udbygningen med hensyn til luftkvaliteten i regionen og henviser til bl.a. EU's direktiv om materialegenbrug. Som det fremgår af bilag 1, finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke, at bemærkningerne giver anledning til at revidere miljøgodkendelsen. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøklagenævnet har den 12. juli 1999 truffet afgørelse i en klagesag vedrørende støjvilkår i den nu gældende miljøgodkendelse af I/S Amagerforbrænding som meddelt af Miljøkontrollen den 30. maj 1997 og revideret af Miljøstyrelsen den 26. februar 1998. Miljøklagenævnet anfører, at der altid skal foreligge tilstrækkelig dokumentation for støjen, når der tages stilling til støjgrænser. Dette gælder specielt, hvis der gives lempelser i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dermed har Miljøklagenævnet hjemvist sagen til fornyet behandling hos Miljøstyrelsen, som var første klageinstans i sagen. Miljøklagenævnet har således fundet, at grundlaget for miljøgodkendelsen af 30. maj 1997 var mangelfuldt med hensyn til at belyse støjniveauer i dagtimerne. Et egnet vurderingsgrundlag er nu tilvejebragt fra I/S Amagerforbrænding. Den nye støjrapport kan anvendes ved den aktuelle miljøgodkendelse. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer konkret, at støjkravene kan skærpes, hvilket er uddybet i bilag 1. Dermed indstilles der en ændring af vilkår nr. 62 i miljøgodkendelsen. Procedure I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om godkendelse af listevirksomhed efter miljølovgivningens regler, er det - ligesom ved den foretagne samtidige offentliggørelse af forslagene til kommuneplantillæg og miljøgodkendelse - forudsat, at den endelige afgørelse i denne type sager træffes efter planlovgivningens regler, dvs. af Borgerrepræsentationen. Der vil således kunne ske en samlet bekendtgørelse af tillægget til kommuneplanen og miljøgodkendelsen. Med baggrund i foranstående bemærkninger anbefaler Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at tillægget til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelsen for udbygning af I/S Amagerforbrænding vedtages endeligt med de nævn-te ændringer i miljøgodkendelsen. BILAG VEDLAGT: Bilag 1: Miljøkontrollens notat af 13. september 1999 Når sagen udvalgsbehandles vil følgende bilag være fremlagt under møderne. Når sagen behandles i Borgerrepræsentationen vil bilagene være fremlagt i Borgerrepræsentationens læsesal. Bilag 2: Det offentliggjorte materiale Bilag 3: Forslag til revideret miljøgodkendelse Bilag 4: De indkomne henvendelser fra a) Roskilde Amt b) Malmö Kommunstyrelse c) Landskrona Kommun d) Helsingborgs Miljönämnd Kurt Bligaard Pedersen Niels Juul Jensen
6. MFU 116/1999 (M&FFs j.nr. M 4500-1/99) Redegørelse om indarbejdelse af retningslinier for udendørs musikarrangementer INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte d. 22. februar 1999 Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende" ( M7/99). Efterfølgende har Miljøkontrollen holdt møde med Vej & Park, samt med Københavns Politi med henblik på at sikre, at retningslinierne indarbejdes i myndighedernes tilladelser. Retningslinierne er blevet udsendt til en række arrangører af udendørs musikarrangementer, hvilket medførte 2 reaktioner: Valby Idrætspark ønskede en udvidelse af koncerttidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 24.00. Miljøkontrollen vil drøfte dette forslag nærmere med Københavns Idrætspark. Musikforeningen 5-øren ønskede mulighed for, ved 1 – 2 arrangementer, at spille med et højere støjniveau end fastsat i retningslinierne. Musikforeningens ønske blev afvist af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 31. maj 1999. Miljøkontrollen har i sommeren 1999 modtaget 5 klager fra 3 personer over udendørs musikarrangementer. Klagerne fordeler sig med 2 klager over arrangementer i Nyhavn, 2 klager over arrangementer i Fælledparken samt 1 klage over en koncert på 5-øren. Alle klager er blevet behandlet i forhold til retningslinierne og har ikke givet anledning til forslag om ændring af retningslinierne. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse at der er udbredt tilfredshed med retningslinierne som administrationsgrundlag. Endvidere er det opfattelsen, at retningslinierne har været medvirkende til det lille antal klager. Der skønnes derfor ikke for nuværende at være grundlag for at foreslå ændringer i retningslinierne. SAGSBESKRIVELSE Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte i sit møde den 22. februar 1999 Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende", med følgende bemærkninger: "at der opfordres til at Delay-tårne bruges så vidt muligt, at spilletiden på 5-øren nedsættes med 1 time på søn- og helligdage, og at udvalget løbende skal holdes orienteret om udviklingen". Miljøkontrollen afholdt i juni 1999 møde med de primære samarbejdspartnere, Bygge- og Teknikforvaltningen (Vej & Park) samt Københavns Politis Kontor for tilladelser, der begge giver tilladelser til udendørsarrangementer. På mødet informerede Miljøkontrollen om erfaringerne med de nye retningslinier, og implementering af disse blev diskuteret. Efter at Miljø- og Forsyningsudvalget havde vedtaget retningslinierne, gik der nogen tid før de var helt indarbejdet i tilladelserne. Således tillod Vej & Park og Københavns Politi i april, at et arrangement på 5-øren lørdag den 8.maj 1999 startede kl. 13.00 i stedet for kl. 14.00. Miljøkontrollen vurderer efter mødet i juni, at retningslinierne nu er helt indarbejdet i forbindelse med, at Vej & Park og Politiet godkender udendørs musikarrangementer og lignende. Uddybning af indstilling Sommerens udendørs musikarrangementer har givet anledning til følgende reaktioner i forbindelse med retningslinierne: Indsigelser Københavns Idrætspark har henvendt sig til Miljøkontrollen om, at man ønsker at kunne afholde koncerter med større navne i Valby Idrætspark. Det er vanskeligt på grund af afslutningstidspunktet kl. 22.00, som er fastsat i retningslinierne. Københavns Idrætspark oplyser, at retningslinierne giver "Parken" en slags monopol på at afholde koncerter med store navne. Miljøkontrollen vil drøfte dette forslag med Københavns Idrætspark. Musikforeningen 5-øren gjorde i maj 1999 indsigelse imod, at retningslinierne kun tillader et støjniveau på 55 dB(A) ved nærmeste bolig. Musikforeningen ønskede at kunne afholde 1 - 2 koncerter med en støjgrænse på 70 dB(A) ved nærmeste bolig. Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 31. maj 1999, på baggrund af en indstilling fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at man ikke ville give en dispensation fra støjvilkåret om maksimalt 55 dB(A) ved nærmeste bolig. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer fortsat, at støjbidraget fra musikafspilning på 5-øren bør være begrænset til 55 dB(A) ved nærmeste bolig. I skrivelse af 3. maj 1999 til Musikforeningen 5-øren anbefalede Miljøkontrollen, at foreningen benytter delay-tårne ved koncerterne, sådan at publikum kan få en oplevelse af større lyd uden at naboerne påføres mere støj. Miljøkontrollen har konstateret, at foreningen ikke har benyttet delaytårne. Klager Musikforeningen 5-ørens 6 koncerter på 5-øren gav i sommerens løb anledning til en enkelt klage over koncerten den 13. juni med blandt andre Deep Purple. Miljøkontrollen var til stede ved koncerten og kunne ikke konstatere overskridelser af retningsliniernes vilkår. Pavillonen i Fælledparken har i løbet af sommeren givet anledning til klager fra een person. Miljøkontrollen har foretaget 5 tilsyn i løbet af sommeren, fortrinsvis i forbindelse med de udendørs koncerter. Der er ikke konstateret overskridelser af retningsliniernes vilkår. Miljøkontrollen undersøger om det kan være støj fra det indendørs diskotek, der klages over. Såfremt diskoteket medfører påtalelig støj, vil regulering finde sted ved hjælp af Københavns Kommunes restaurationsforskrift. Retningslinierne regulerer ikke diskotekets drift. Samme person har også klaget over musikken i forbindelse med pinsekarnevallet i Fælledparken. Miljøkontrollen var ikke tilstede ved arrangementet, men Københavns Politi oplyste, at det foregik i god ro og orden. Copenhagen Jazz Festival gav i år anledning til en enkelt klage over støjniveau og spilletid ved mindeankeret i Nyhavn. Miljøkontrollen foretog støjmålinger på stedet og behandlede klagen i henhold til retningslinierne. Samme person klagede også over et arrangement i Nyhavn den 26. august 1999. Miljøkontrollen var tilstede ved arrangementet og konstaterede ingen overskridelser af vilkårene i retningslinierne. Andet Københavns Politi har givet tilladelse til et særligt arrangement på skateboardbanen i Fælledparken. Tilladelsen blev, på baggrund af forudgående erfaringer med klager over støj, givet på kraftigt skærpede vilkår i forhold til retningsliniernes vilkår, blandt andet forbud mod afspilning af musik. Miljøkontrollen har taget tilladelsen med de skærpede vilkår til efterretning. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer ikke, at der er grundlag for at ændre på retningslinierne. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at retningslinierne er et godt administrationsgrundlag samt, at der er udbredt tilfredshed med både udformning og vilkår i retningslinierne. Miljøkontrollen har i sommeren 1999 modtaget meget få klager, 3 personer har klaget over 5 udendørs musikarrangementer. Miljøkontrollen tilskriver retningslinierne en del af grunden herfor. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
7. MFU 117/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Eneret til bortskaffelse af farligt affald INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Notat fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen af 17. september 1999 vedr. eneret til bortskaffelse af farligt affald. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen
2. MFU 112/1999 (M&FFs j.nr. F 6210-12/99) Nye principper for overførsel af midler mellem budgetår INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget sender vedlagte udkast til udtalelse om forslaget til nye principper for overførsel af midler mellem budgetår til Økonomiforvaltningen. RESUME Økonomiforvaltningen har anmodet Miljø- og Forsyningsudvalget om en udtalelse til en indstilling vedrørende nye principper for overførsel af midler mellem budgetår. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at Økonomiforvaltningens forslag ikke fuldt ud tager højde for forsyningsvirksomhedernes særlige forhold og vilkår, og indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget anmoder om, at der bliver adgang til at overføre mer- og mindreforbrug af anlægsmidler på forsyningsområdet til det skattefinansierede område, og at der indføres en to-årig videreførselsadgang for mer- og mindreforbrug på det takstfinansierede område. SAGSBESKRIVELSE Økonomiforvaltningen har anmodet udvalgene og bydelsrådene om bemærkninger til en indstilling om principper for overførsel af midler mellem budgetår, som ventes behandlet i Økonomiudvalget den 12. oktober 1999. Økonomiforvaltningen foreslår, at der som princip gives udvalgene og bydelene mulighed for at overføre såvel uforbrugte midler som merforbrug på de rammebelagte områder fra et år til det næste. Dette vil give en mere fleksibel og hensigtsmæssig styring af kommunens økonomi, idet det vil give udvalgene mulighed for at fremskynde eller udskyde konkrete aktiviteter, og fjerne tilskyndelsen til at opbruge en driftsbevilling inden årets udgang alene for at undgå, at et eventuelt restbeløb bortfalder ved årets udgang. Økonomiforvaltningen har foreslået, at forsyningsvirksomhederne i denne forbindelse behandles særskilt, adskilt fra fagudvalgets øvrige rammebelagte udgiftsområder, idet forsyningsvirksomhedernes aktiviteter er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet. Der er imidlertid ikke i Økonomiforvaltningens indstilling taget hensyn til, at kommunens anlægsudgifter på forsyningsvirksomhedernes område ikke har direkte indflydelse på takstfastsættelsen. Det foreslås derfor, at der i høringssvaret til Økonomiforvaltningen anføres, at der bør gives overførselsadgang for anlægsudgifter mellem henholdsvis det takst- og det skattefinansierede område. Det vil endvidere følge af Økonomiforvaltningens forslag, at mer- eller mindreforbrug samt højere eller lavere indtægter i et givent år end forudsat i budgettet skal få indflydelse på forsyningsvirksomhedernes rammebevillinger allerede i det følgende år. Indtægter og udgifter i ét år på forsyningsvirksomhedernes område er imidlertid ikke altid afhængig af indtægterne og udgifterne i det foregående år. Selv om f.eks. varmeforsyningen kan have haft et dårligt økonomisk resultat som følge af en mild vinter, skal varmeforsyningen alligevel i det følgende år afholde de sædvanlige udgifter med henblik på vedligeholdelse af ledningsnettet, indkøb af varme m.v., idet budgetafvigelsen ikke - som forudsat i Økonomiforvaltningens forslag - skyldes fremrykkelsen eller udskydelsen af konkrete aktiviteter, men udsving i forsyningsvirksomhedens omkostninger og salg. Der vil almindeligvis gå et stykke tid, før taksterne tilpasses et ændret forbrugsmønster, idet det forinden må afklares, om der er tale om almindelige udsving i forbruget. F.eks. kan en nedgang i vandforbruget være udtryk for både et permanent fald som følge af øget anvendelse af vandbesparende armaturer m.v. og mindre forbrug til vanding som følge af en nedbørsrig sommer. Ligeledes kan svigtende afsætning af varme skyldes både en mild vinter og bedre isolering af boligerne. Da en eventuel tilpasning af taksterne som følge af permanente ændringer i forbrugsmønsteret tidligst kan ske to år efter i forbindelse med godkendelsen af budgettet, foreslås det, at der i høringssvaret til Økonomiforvaltningen anføres, at der overvejes en særlig ordning for forsyningsvirksomhederne. BILAG VEDLAGT · Udkast til høringssvar fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen til Økonomiforvaltningen. · Følgeskrivelse af 22. september 1999 fra Overborgmesteren til Miljø- og Forsyningsudvalget med udkast af 21. september 1999 til Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget om nye principper for overførsel af midler mellem budgetår Niels Juul Jensen /Peter Elsman
3. MFU 113/1999 (M&FFs j.nr. V 3110-2/99) Københavns Vands deltagelse i Grundvandspuljen Slangerup INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at Københavns Vand sammen med private vandværker i Slangerup Kommune etablerer "Grundvandspuljen Slangerup" at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen RESUME Grundvandspuljen Slangerup vil være et vandsamarbejde etableret som et interessentskab bestående af Københavns Vand og private vandværker i Slangerup Kommune. Samarbejdets formål er at sikre en samlet varetagelse og beskyttelsen af de vandressourcer de deltagende vandværker i dag indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra. De deltagende vandforsyninger betaler til løsning af samarbejdets opgaver gennem et bidrag, der fastsættes på baggrund af de oppumpede vandmængder i Slangerup Kommune. Bidraget er p.t. aftalt til 10 øre pr. m3 . Københavns Vands bidrag til Grundvandspuljen Slangerup bliver herved på cirka 300.000 kr. pr. år. Denne udgift vil blive finansieret over den såkaldte grundvandspulje, som fremkommer ved den afgift der i dag er lagt på leveret drikkevand fra Københavns Vand på 20 øre/m3 . SAGSBESKRIVELSE Baggrund Med virkning fra 1. august 1998 blev vandforsyningsloven ændret. Herefter har vandværker og kommuner fået mulighed for at indgå samarbejder, jfr. lovens § 52 b. Samarbejderne etableres med henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandressourcerne og andre aktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af disse vandressourcer. Finansieringen af en sådan indsats kan ifølge vandforsyningslovens § 52 a indregnes i vandprisen. Københavns Vand har siden den 1. januar 1999 opkrævet 20 øre/m3 på leveret drikkevand til dækning af disse nye opgaver for vandforsyningen. Der skal i fremtiden etableres en række vandsamarbejder for at løse beskyttelsesopgaven. Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte i sit møde den 7. december 1998, (V31/98) en indstilling om samarbejde mellem Københavns Vand og kommuner i Hovedstadsområdet om grundvandsbeskyttelse. I øjeblikket forhandler Københavns Vand om indgåelse af et vandsamarbejde med kommunerne i Københavns Amt – Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. I forbindelse med dette arbejde er der blevet udarbejdet udkast til standardvedtægter for de lokale vandsamarbejder i hovedstadsområdet. Disse standardvedtægter ligger til grund for de vedtægter der omtales nedenfor. Ligeledes forventes det, at der i de kommende år vil blive etableret andre vandsamarbejder mellem Københavns Vand, kommuner og lokale vandværker i de amter, hvor Københavns Vand har indvindingsinteresser. Dette fremgik også af indstillingen om samarbejde mellem Københavns Vand og kommuner i hovedstadsområdet om grundvandsbeskyttelse. På baggrund af lovændringen har Københavns Vand sammen med vandværker i Slangerup Kommune siden efteråret 1998 drøftet muligheden for at etablere et vandsamarbejde i Slangerup Kommune. Slangerup Kommune og Frederiksborg Amt har deltaget i møderækken for at sikre, at både amt og kommune er indstillet på og enig i oprettelse af et sådant vandsamarbejde og de arbejdsopgaver, som Grundvandspuljen Slangerup har påtænkt at beskæftige sig med. Der er 7 private almene vandværker og ingen kommunale vandværker i Slangerup Kommune, jf. vedlagte kortskitse over kommunen. Samarbejdet vil blive etableret som et interessentskab. De deltagende vandforsyninger betaler til løsning af vandsamarbejdets opgaver gennem et bidrag, der fastsættes på baggrund af de respektive vandværkers oppumpede vandmængde i Slangerup Kommune. Samarbejdet etableres med henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning af beskyttelse af de vandressourcer, som interessenternes anlæg indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra. Samarbejdet kan endvidere varetage andre aktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af de nævnte vandressourcer. Vandsamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup forventes at få hjemsted på et af de lokale vandværker. De opgaver Grundvandspuljen Slangerup forventes at varetage i første omgang er sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Disse udgør i visse tilfælde en forureningstrussel overfor grundvandsmagasinerne, da de er at betragte som "åbne sår" ned til magasinerne. I det videre forløb vil blandt andet opkøb af arealer og indgåelse af dyrkningsaftaler om grundvandsvenlig arealanvendelse med landmænd i de berørte områder i Slangerup Kommune og fælles informationsmateriale kunne komme på tale. Grundvandspuljen Slangerup v/ Uvelse-Lystrup Vandværk har fremsendt en tilkendegivelsesskrivelse om deltagelse i Grundvandspuljen Slangerup (vedlagt). Det indstilles, at Københavns Vand bemyndiges til at fremsende denne tilkendegivelsesskrivelse i underskrevet stand frem til vandværket. Det forventes, at alle vandværkerne i kommunen vil deltage i samarbejdet, dog har Nybrovejens vandværk forbehold grundet kompetencefordeling mellem amt og vandsamarbejde, jfr. det følgende. Når Borgerrepræsentationen har fået forelagt et par samarbejder vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurdere om det, for at forenkle proceduren, bør indstilles til Borgerrepræsentationen at disse beslutninger i fremtiden bør træffes af Miljø- og Forsyningsudvalget Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Amterne har nu mulighed for gennem vandforsyningslovens § 52 c at opkræve gebyr på vandværkernes indvindingstilladelser. Dette gebyr kan amterne anvende til kortlægning af grundvandsressourcen, udarbejdelse af indsatsplaner samt administration af gebyropkrævning/anvendelse af gebyret. Gebyret må ikke anvendes til konkrete grundvandsbeskyttende tiltag, f.eks. forureningsbekæmpelse i form af forebyggelse (f.eks. indgåelse af dyrkningsaftaler), øget miljøtilsyn eller oprydning (sløjfning af ubenyttede boringer eller brønde). På ovenstående baggrund er det derfor vigtigt, at der indenfor en overskuelig fremtid etableres vandforsyningssamarbejder, der kan løfte de supplerende opgaver omkring grundvandsbeskyttelse, som det offentlige under den nuværende lovgivning ikke har mulighed for at finansiere. Grundvandspuljen Slangerup vil have til formål at varetage sådanne opgaver. Økonomi I budget 1999 for Københavns Kommune blev der således etableret en særlig pulje (grundvandspuljen) til sikring af grundvandet. Det fremgår af budgettet, at puljen vil blive anvendt til vandsamarbejder i forbindelse med sikring af grundvandet i lokale indvindingsoplande, f.eks. ved indgåelse af dyrkningsaftaler med landbruget, aftaler om nedbringelse eller ophør med anvendelsen af pesticider, ved skovrejsning, arealopkøb m.v. Det er på nuværende tidspunkt aftalt, at bidraget pr. m3 oppumpet vand i Slangerup Kommune vil være på 10 øre. Dette betyder, at Grundvandspuljen Slangerup vil komme til at andrage i alt ca. kr. 360.000 pr. år. Størrelsen af Københavns Vands bidrag til Grundvandspuljen Slangerup vil være på ca. kr. 300.000 pr. år baseret på en gennemsnitlig indvinding fra Hørup og Strø kildepladser på ca. 3,0 mio. m3/år i Slangerup Kommune. Dette bidrag vil blive finansieret over den særlige grundvandspulje, der administreres af Københavns Vand. BILAG VEDLAGT Udkast til vedtægter for Grundvandspuljen Slangerup Tilkendegivelsesskrivelse fra Uvelse-Lystrup Vandværk Kort over Slangerup Kommune med Hørup og Strø kildepladser Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
4. MFU 114/1999 (M&FFs j.nr. A 2610-7/99) Bortfald af forslag om stiftelsesdokument for Hovedstadsområdets Affaldsforædlings- og Landvindingsaktieselskab (HALS) INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at forslag nr. 288/87 fremsendt af Magistraten om stillingtagen til et af Renholdningsselskabet af 1898 fremsendt udkast til stiftelsesdokument for Hovedstadsområdets Affaldsforædlings- og Landvindingsaktieselskab (HALS), som blev henvist til udvalget vedrørende kommunale værker og jf. forslag 566/97 henvist til Miljø- og Forsyningsudvalget, betragtes som bortfaldet. RESUME Renholdningsselskabet af 1898 (R98) fremsendte den 24. oktober 1986 et forslag til stiftelse af et selskab som skulle varetage affaldsforædlings- og landvindingsopgaver i hovedstadsområdet samt sikre kontinuitet i arbejdet med genanvendelse og affaldsbortskaffelse. Der er siden etableret en række selskaber og taget initiativer til at sikre kontinuiteten i affaldsbehandlingen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår derfor at forslaget bortfalder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Renholdningsselskabet af 1898 (R98) fremsendte den 24. oktober 1986 et forslag til stiftelse af et selskab som skulle varetage affaldsforædlings- og landvindingsopgaver i hovedstadsområdet samt sikre kontinuitet i arbejdet med genanvendelse og affaldsbortskaffelse. Organisationen blev af R98 i hovedtræk beskrevet således: - En non-profit organisation. - Organisationen vil løbende bearbejde affaldsforædlings- og landvindingsproblemer på basis af sin opsamlede erfaring og ekspertise. - Organisationen vil samarbejde med kommunerne, som kan opnå repræsentation i selskabet. De kommuner, der stiller areal til rådighed, vil kunne blive repræsenteret direkte i bestyrelsen. - Som stiftelsesdokumentet er udformet, er der kun adgang til direkte repræsentation for kommunerne, men det vil blive overvejet om man kan erstatte en kommune med et fast interessentskab. I skrivelse af 22. april 1987 fremsatte magistraten forslag om stillingtagen til R 98´s udkast til stiftelsesdokument for HALS. Sagen blev behandlet på Københavns Borgerrepræsentations møde den 7. maj 1987 og blev af Borgerrepræsentationen henvist til Udvalget vedrørende Kommunale Værker. Udvalget vedrørende Kommunale Værker afgav den 11. april 1988 en delbetænkning, hvori udvalget påpegede en række betænkeligheder ved forslaget samt afgav en indstilling vedrørende et forslag fra I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding om dannelse af et fælles selskab til etablering af en regional losseplads ved Avedøre Holme, AV-Miljø I/S. Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 21. april 1988 på baggrund af en flertalsindstilling fra Udvalget vedrørende Kommunale Værker etableringen af AV-Miljø og at der senere skulle tages stilling til HALS. Sagen har herefter ikke været behandlet i udvalget eller i Borgerrepræsentationen. Uddybning af indstilling I henhold til det af R 98 skitserede idegrundlag for HALS skulle selskabet bl.a. varetage følgende opgaver på regionalt plan: 1. Deponering af ikke forbrændingsegnet og ikke genanvendeligt affald (Anlæg og drift af lossepladser i hovedstadsområdet) 2. Oparbejdning af madaffald 3. Kompostering af haveaffald 4. Genanvendelse af visse typer af miljøfarligt affald, f.eks. batterier 5. Behandling af olie- og kemikalieforurenet jord 6. Genanvendelse af papir, pap og plast 7. Oparbejdning af reststoffer fra afsvovling af røggas 8. Genanvendelse af bygningsaffald. Ovennævnte opgaver varetages i dag af en bred vifte af forskellige selskaber så som I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, AV-Miljø, R 98, RGS 90 og Hovedstadens Jordrens A/S. Hensynet til at kunne sikre en mere overordnet koordinering af planlægning, kapacitetsudbygning, affaldsordninger og investeringer søges varetaget i et eventuelt fælles affaldsselskab i hovedstadsområdet. Med den udvikling der har været på affaldsområdet er det ikke længere relevant at etablere et selskab i den form som foreslået af R 98. Niels Juul Jensen / Jens Purup
5. MFU 115/1999 (M&FFs j.nr. A2630-1/99) Endelig vedtagelse af tillæg til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelse af udbygning af I/S Amagerforbrænding INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler: at Borgerrepræsentationen vedtager tillægget til Kommuneplan 1997 endeligt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler: at Borgerrepræsentationen vedtager miljøgodkendelsen endeligt med ændringer. RESUME Efter den offentlige høringsperiode over forslagene til henholdsvis tillæg til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelse er der modtaget fire høringssvar, som ikke giver anledning til ændring af forslagene. Imidlertid har Miljøklagenævnet i juli 1999 truffet en afgørelse om en tidligere udstedt miljøgodkendelse for Amagerforbrænding, som medfører ændring af støjkravene. Tillægget til Kommuneplan 1997 foreslås på den baggrund vedtaget uændret, og miljøgodkendelsen foreslås vedtaget endeligt med enkelte ændringer af miljøgodkendelsen, herunder en skærpelse af støjkravene. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. maj 1999 indstilling fra Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen vedrørende forslagene. Offentliggørelsen Forslagene har været offentliggjort i perioden fra den 7. juni til den 3. september 1999. Der er udsendt ca. 150 eksemplarer af offentlighedsmaterialet til statslige myndigheder, hovedstadsamter, svenske amter og kommuner og interesseorganisationer m.fl. Der er i forbindelse med offentliggørelsen modtaget 4 breve fra: · Roskilde Amt af 6. august 1999, · Malmö Kommunstyrelse af 31. august 1999, · Helsingborgs Miljönämnd af 2. september 1999, · Landskrona Kommun af 1. og 8. september 1999. I høringsperioden har Miljøklagenævnet truffet en afgørelse vedrørende den tidligere miljøgodkendelse, som nødvendiggør ændringer vedrørende støj i den nu aktuelle miljøgodkendelse. Desuden er der ved drøftelser med I/S Amagerforbrænding fundet behov for enkelte præciseringer af andre vilkår. Høringssvar og Miljøklagenævnets afgørelse er nærmere refereret og kommenteret i et notat fra Miljøkontrollen, der er optrykt som bilag 1 til nærværende indstilling. Det offentliggjorte hæfte med fællesindstillingen, forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, VVM-redegørelse og miljøgodkendelse m.v., forslag til revideret miljøgodkendelse med tilhørende miljøteknisk beskrivelse og vurdering, samt de indkomne høringssvar er fremlagt til gennemsyn. I det følgende gives en kort sammenfatning: Indkomne henvendelser: Roskilde Amt har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslagene. Malmö Kommunstyrelse har ytret sig positivt om forslaget til miljøgodkendelse og lægger vægt på, at miljøkravene er på linie med, hvad der forventes for nye, svenske anlæg. Landskrona Kommun har ytret sig kritisk mod den planlagte udbygning af I/S Amagerforbrænding. Bemærkningerne vedrører behovet for øget forbrænding såvel som grænseværdierne for luftforurening og spildevand og bortskaffelse af slagge og røgrensningsprodukter. Helsingborg Miljönämnd har ytret sig kritisk mod udbygningen med hensyn til luftkvaliteten i regionen og henviser til bl.a. EU's direktiv om materialegenbrug. Som det fremgår af bilag 1, finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke, at bemærkningerne giver anledning til at revidere miljøgodkendelsen. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøklagenævnet har den 12. juli 1999 truffet afgørelse i en klagesag vedrørende støjvilkår i den nu gældende miljøgodkendelse af I/S Amagerforbrænding som meddelt af Miljøkontrollen den 30. maj 1997 og revideret af Miljøstyrelsen den 26. februar 1998. Miljøklagenævnet anfører, at der altid skal foreligge tilstrækkelig dokumentation for støjen, når der tages stilling til støjgrænser. Dette gælder specielt, hvis der gives lempelser i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dermed har Miljøklagenævnet hjemvist sagen til fornyet behandling hos Miljøstyrelsen, som var første klageinstans i sagen. Miljøklagenævnet har således fundet, at grundlaget for miljøgodkendelsen af 30. maj 1997 var mangelfuldt med hensyn til at belyse støjniveauer i dagtimerne. Et egnet vurderingsgrundlag er nu tilvejebragt fra I/S Amagerforbrænding. Den nye støjrapport kan anvendes ved den aktuelle miljøgodkendelse. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer konkret, at støjkravene kan skærpes, hvilket er uddybet i bilag 1. Dermed indstilles der en ændring af vilkår nr. 62 i miljøgodkendelsen. Procedure I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om godkendelse af listevirksomhed efter miljølovgivningens regler, er det - ligesom ved den foretagne samtidige offentliggørelse af forslagene til kommuneplantillæg og miljøgodkendelse - forudsat, at den endelige afgørelse i denne type sager træffes efter planlovgivningens regler, dvs. af Borgerrepræsentationen. Der vil således kunne ske en samlet bekendtgørelse af tillægget til kommuneplanen og miljøgodkendelsen. Med baggrund i foranstående bemærkninger anbefaler Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at tillægget til Kommuneplan 1997 og miljøgodkendelsen for udbygning af I/S Amagerforbrænding vedtages endeligt med de nævn-te ændringer i miljøgodkendelsen. BILAG VEDLAGT: Bilag 1: Miljøkontrollens notat af 13. september 1999 Når sagen udvalgsbehandles vil følgende bilag være fremlagt under møderne. Når sagen behandles i Borgerrepræsentationen vil bilagene være fremlagt i Borgerrepræsentationens læsesal. Bilag 2: Det offentliggjorte materiale Bilag 3: Forslag til revideret miljøgodkendelse Bilag 4: De indkomne henvendelser fra a) Roskilde Amt b) Malmö Kommunstyrelse c) Landskrona Kommun d) Helsingborgs Miljönämnd Kurt Bligaard Pedersen Niels Juul Jensen
6. MFU 116/1999 (M&FFs j.nr. M 4500-1/99) Redegørelse om indarbejdelse af retningslinier for udendørs musikarrangementer INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager denne redegørelse til efterretning RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte d. 22. februar 1999 Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende" ( M7/99). Efterfølgende har Miljøkontrollen holdt møde med Vej & Park, samt med Københavns Politi med henblik på at sikre, at retningslinierne indarbejdes i myndighedernes tilladelser. Retningslinierne er blevet udsendt til en række arrangører af udendørs musikarrangementer, hvilket medførte 2 reaktioner: Valby Idrætspark ønskede en udvidelse af koncerttidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 24.00. Miljøkontrollen vil drøfte dette forslag nærmere med Københavns Idrætspark. Musikforeningen 5-øren ønskede mulighed for, ved 1 – 2 arrangementer, at spille med et højere støjniveau end fastsat i retningslinierne. Musikforeningens ønske blev afvist af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 31. maj 1999. Miljøkontrollen har i sommeren 1999 modtaget 5 klager fra 3 personer over udendørs musikarrangementer. Klagerne fordeler sig med 2 klager over arrangementer i Nyhavn, 2 klager over arrangementer i Fælledparken samt 1 klage over en koncert på 5-øren. Alle klager er blevet behandlet i forhold til retningslinierne og har ikke givet anledning til forslag om ændring af retningslinierne. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse at der er udbredt tilfredshed med retningslinierne som administrationsgrundlag. Endvidere er det opfattelsen, at retningslinierne har været medvirkende til det lille antal klager. Der skønnes derfor ikke for nuværende at være grundlag for at foreslå ændringer i retningslinierne. SAGSBESKRIVELSE Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte i sit møde den 22. februar 1999 Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende", med følgende bemærkninger: "at der opfordres til at Delay-tårne bruges så vidt muligt, at spilletiden på 5-øren nedsættes med 1 time på søn- og helligdage, og at udvalget løbende skal holdes orienteret om udviklingen". Miljøkontrollen afholdt i juni 1999 møde med de primære samarbejdspartnere, Bygge- og Teknikforvaltningen (Vej & Park) samt Københavns Politis Kontor for tilladelser, der begge giver tilladelser til udendørsarrangementer. På mødet informerede Miljøkontrollen om erfaringerne med de nye retningslinier, og implementering af disse blev diskuteret. Efter at Miljø- og Forsyningsudvalget havde vedtaget retningslinierne, gik der nogen tid før de var helt indarbejdet i tilladelserne. Således tillod Vej & Park og Københavns Politi i april, at et arrangement på 5-øren lørdag den 8.maj 1999 startede kl. 13.00 i stedet for kl. 14.00. Miljøkontrollen vurderer efter mødet i juni, at retningslinierne nu er helt indarbejdet i forbindelse med, at Vej & Park og Politiet godkender udendørs musikarrangementer og lignende. Uddybning af indstilling Sommerens udendørs musikarrangementer har givet anledning til følgende reaktioner i forbindelse med retningslinierne: Indsigelser Københavns Idrætspark har henvendt sig til Miljøkontrollen om, at man ønsker at kunne afholde koncerter med større navne i Valby Idrætspark. Det er vanskeligt på grund af afslutningstidspunktet kl. 22.00, som er fastsat i retningslinierne. Københavns Idrætspark oplyser, at retningslinierne giver "Parken" en slags monopol på at afholde koncerter med store navne. Miljøkontrollen vil drøfte dette forslag med Københavns Idrætspark. Musikforeningen 5-øren gjorde i maj 1999 indsigelse imod, at retningslinierne kun tillader et støjniveau på 55 dB(A) ved nærmeste bolig. Musikforeningen ønskede at kunne afholde 1 - 2 koncerter med en støjgrænse på 70 dB(A) ved nærmeste bolig. Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 31. maj 1999, på baggrund af en indstilling fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at man ikke ville give en dispensation fra støjvilkåret om maksimalt 55 dB(A) ved nærmeste bolig. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer fortsat, at støjbidraget fra musikafspilning på 5-øren bør være begrænset til 55 dB(A) ved nærmeste bolig. I skrivelse af 3. maj 1999 til Musikforeningen 5-øren anbefalede Miljøkontrollen, at foreningen benytter delay-tårne ved koncerterne, sådan at publikum kan få en oplevelse af større lyd uden at naboerne påføres mere støj. Miljøkontrollen har konstateret, at foreningen ikke har benyttet delaytårne. Klager Musikforeningen 5-ørens 6 koncerter på 5-øren gav i sommerens løb anledning til en enkelt klage over koncerten den 13. juni med blandt andre Deep Purple. Miljøkontrollen var til stede ved koncerten og kunne ikke konstatere overskridelser af retningsliniernes vilkår. Pavillonen i Fælledparken har i løbet af sommeren givet anledning til klager fra een person. Miljøkontrollen har foretaget 5 tilsyn i løbet af sommeren, fortrinsvis i forbindelse med de udendørs koncerter. Der er ikke konstateret overskridelser af retningsliniernes vilkår. Miljøkontrollen undersøger om det kan være støj fra det indendørs diskotek, der klages over. Såfremt diskoteket medfører påtalelig støj, vil regulering finde sted ved hjælp af Københavns Kommunes restaurationsforskrift. Retningslinierne regulerer ikke diskotekets drift. Samme person har også klaget over musikken i forbindelse med pinsekarnevallet i Fælledparken. Miljøkontrollen var ikke tilstede ved arrangementet, men Københavns Politi oplyste, at det foregik i god ro og orden. Copenhagen Jazz Festival gav i år anledning til en enkelt klage over støjniveau og spilletid ved mindeankeret i Nyhavn. Miljøkontrollen foretog støjmålinger på stedet og behandlede klagen i henhold til retningslinierne. Samme person klagede også over et arrangement i Nyhavn den 26. august 1999. Miljøkontrollen var tilstede ved arrangementet og konstaterede ingen overskridelser af vilkårene i retningslinierne. Andet Københavns Politi har givet tilladelse til et særligt arrangement på skateboardbanen i Fælledparken. Tilladelsen blev, på baggrund af forudgående erfaringer med klager over støj, givet på kraftigt skærpede vilkår i forhold til retningsliniernes vilkår, blandt andet forbud mod afspilning af musik. Miljøkontrollen har taget tilladelsen med de skærpede vilkår til efterretning. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer ikke, at der er grundlag for at ændre på retningslinierne. Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at retningslinierne er et godt administrationsgrundlag samt, at der er udbredt tilfredshed med både udformning og vilkår i retningslinierne. Miljøkontrollen har i sommeren 1999 modtaget meget få klager, 3 personer har klaget over 5 udendørs musikarrangementer. Miljøkontrollen tilskriver retningslinierne en del af grunden herfor. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
7. MFU 117/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Eneret til bortskaffelse af farligt affald INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Notat fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen af 17. september 1999 vedr. eneret til bortskaffelse af farligt affald. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen