Fordeling af 21 mio. kr. til kompetenceudvikling
Fordeling af 21 mio. kr. til kompetenceudvikling
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 10. marts 2003
8.
MFU 54/2003
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget tager det forslag tilfordeling af de 21 mio. kr. til kompetenceudvikling, som Økonomiforvaltningener fremkommet med, til efterretning og
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender atvedlagte høringssvar (bilag 4) sendes til Økonomiudvalget.
RESUME
Økonomiudvalget har besluttet at fagudvalgene skal høresinden Borgerrepræsentationen træffer beslutning om fordelingen af 21 mio. kr.til kompetenceudvikling af kortuddannede, af frontpersonale og tilarbejdsområder med fastholdelses- og rekrutteringsproblemer (bilag 1).
Midlerne til kompetenceudvikling er afsat fraselvbudgetteringspuljen til at støtte op om 5 indsatsområder, der skal ses isammenhæng med målet om, at kommunen skal være en attraktiv arbejdsplads, somer i stand til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Der er i alt indkommetforslag til aktiviteter for godt 70 mio.kr (bilag 2).
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremsat forslag tilaktiviteter i Miljøkontrollen, Sekretariatet og Københavns Energi for i alt 2,8mio. kr. (bilag 3). Økonomiudvalget har godkendt, at Miljø- ogForsyningsforvaltningen tildeles i alt 150.000 kr. + medfinansiering til etfælles projekt for Miljøkontrollen og Sekretariatet om kompetenceudvikling afkontorpersonalet.
Økonomiforvaltningen har set bort fra ansøgningen om tilskudtil aktiviteterne i KE med henvisning til hvile-i-sig-selv-princippet. Miljø-og Forsyningsforvaltningen finder imidlertid ikke, at der burde have været setbort fra ansøgningen alene med henvisning til dette princip.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller imidlertid, atMiljø- og Forsyningsudvalget tager forslaget til fordeling af de 21 mio. kr.(bilag 2) til efterretning og godkender vedlagte høringssvar (bilag 4) tilØkonomiudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Det er besluttet at bruge 21 mio. kr. af midlerne fraselvbudgetteringspuljen til kompetenceudvikling. Puljen udmøntes til udvalgenei 2003, med mulighed for overførelse til at gennemføre projekter i 2004.
Etablering af puljen skal ses i sammenhæng med målet om, atkommunen skal være en attraktiv arbejdsplads, som er i stand til at fastholdeog rekruttere medarbejdere.
Pengene skal primært bruges til kompetenceudvikling af dekortuddannede, af frontpersonale og på arbejdsområder, hvor der erfastholdelses- og rekrutteringsproblemer.
Endvidere skal pengene bruges til at understøtte arbejdetmed kommunens vision om kompetenceudvikling, herunder de 5 indsatsområder, somØkonomiudvalget den 11. juni 2002 har truffet beslutning om, nemlig:
- at styrke kompetenceudvikling som strategisk og systematiskdisciplin,
- at legalisere kompetenceudvikling – både i ord og handling,
- at styrke ledelse i forhold til kompetenceudvikling, herunderlederens egen kompetenceudvikling, udbredelse af ledelsesværktøjer omstrategisk og systematisk kompetenceudvikling, samt ledernes kompetence til atinddrage medarbejderne,
- at styrke vidensdeling i kommunen, og
- de kortuddannedes kompetenceudvikling.
Forvaltningerne er kommet med forslag til aktiviteter for ialt 70 mio. kr. (bilag 3). Økonomiforvaltningen har derefter med afsæt i depolitiske ønsker og efter drøftelse med forvaltningerne, foreslået en fordelingaf de 21 mio. kr. (bilag 2). Forvaltningerne har taget den foreslåedefordeling til efterretning.
Økonomiforvaltningen har i indstillingen om fordelingen afpuljen til kompetenceudvikling anført, at der er set bort fra ansøgningen fraKE som følge af hvile-i-sig-selv-princippet.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder ikke, at der børses bort fra ansøgningen alene med henvisning til dette princip.
Hvile-i-sig-selv-princippet fastslår, at udgifter vedrørendeforsyningen med vand og energi ikke må betales over skatterne, men skal betalesover taksterne, ligesom en kommune ikke må lade opgaver, der forudsættesskattefinansieret, finansiere over taksterne for kommunensforsyningsvirksomheder.
Det er således klart, at de drifts- og anlægsudgifter, derer nødvendige for produktion og distribution af vand og energi, skal betalesover taksterne.
Når der i Københavns Kommune er afsat en pulje tilkompetenceudvikling, kan det imidlertid i høj grad ses som et led i indsatsenfor at gøre kommunen under ét til en attraktiv arbejdsplads.
De projekter, som KE har søgt om finansiering til, er ikkenødvendige for forsyningen med vand og energi, men er projekter, som alenesigter på kompetenceudvikling af frontpersonale i KE.
Det vurderes ikke at være i strid medhvile-i-sig-selv-princippet, at kommunen støtter kompetenceudvikling afmedarbejdere inden for et hvile-i-sig-selv-område, bl.a. for at leve op til sitværdigrundlag.
Hertil kommer, at der aldrig vil kunne skelnes knivskarptmellem kommunens skattefinansierede og takstfinansierede aktiviteter. Allerededet forhold, at forsyningsvirksomheden i form af rådhusbidraget betaler etfast, årligt bidrag som KE's andel af en ikke nærmere afgrænset række afkommunens driftsudgifter (herunder til Miljø- og Forsyningsforvaltningenssekretariat, udvalget, Borgerrepræsentationen, Revisionsdirektoratet ogØkonomiforvaltningen) indebærer, at det vil være vanskeligt entydigt at afgøre,om der i mindre omfang tilflyder det skattefinansierede område midler fra dettakstfinansierede område eller omvendt.
Det skal i øvrigt påpeges, at det ikke er afgørende irelation til hvile-i-sig-selv-princippet, om KE får en bevilling eller ej, menhvor bevillingen placeres. Det ville således være muligt at meddele KE entillægsbevilling, men samtidig sikre sig, at det er forbrugerne, der kommer tilat betale udgiften. Der er i økonomiafsnittet nedenfor redegjort for, hvorledesen tillægsbevilling i givet fald skal placeres.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har imidlertid taget tilefterretning, at Økonomiforvaltningen ikke har ønsket at fremme ansøgningen fraKE, selvom den opfylder formålet, og indstiller derfor, at Miljø- ogForsyningsudvalget tager forslaget til fordeling af de 21 mio. kr. (bilag 2)til efterretning og godkender vedlagte høringssvar (bilag 4) til Økonomiudvalget.
ØKONOMI
Hvis en tillægsbevilling til f.eks. etkompetenceudviklingsprojekt placeres på én af KE's forsyningsarter, vil denumiddelbart give KE mulighed for at afholde udgiften – men da den påvirkerforsyningsgrenens budgetramme, indebærer den samtidig, at afdraget på gældentil kommunen bliver mindre. Hvor tillægsbevillingen nu og her giver mulighedfor at bruge penge til et formål, der ellers ikke var plads til på budgettet,påvirker den således ikke på længere sigt fordelingen af udgifter mellem skatteydereog forbrugere. Tillægsbevillingen indebærer blot, at afdraget på gælden udskydestil senere.
Eksempel:
Budgetrammen for en forsyningsgrener oftest negativ og kan i grove træk opstilles som
(anlægsbudgettet +driftsudgifter – takstprovenuet)
Rammen er udtryk fordækningsbidraget til tjenestemandspensioner og afdrag på gæld.
Hvisbudgetrammen for forsyningsgrenen er -100 mio. kr.
ogder gives en tillægsbevilling på 1mio. kr.,
vilden korrigerede budgetramme være -99 mio. kr.
Datjenestemandspensionerne ikke påvirkes af tillægsbevillingen, er det afdragetpå gælden, der bliver mindre.
Hvis det er meningen, atdet er skatteyderne og ikke forbrugerne, der skal betale en given udgift, skaltillægsbevillingen placeres på KE's bevilling til "administration", der ikkehar en udlægskonto.
Forskellen mellem udgifterog indtægter på denne bevilling er rådhusbidraget, der i budget 2003 er på -9,6 mio. kr.
En tillægsbevilling pådenne konto vil kunne finansiere udgifterne til f.eks. kompetenceudviklingsprojekteti KE uden at påvirke budgettet for de enkelte forsyningsarter:
Eksempel:
Idetrådhusbidraget er -9,6 mio. kr.
ogder gives en tillægsbevilling på f.eks. 0,5mio. kr.
blivernettorammen for administration i 2003 på -9,1mio. kr.
MILJØVURDERING
-
HØRING
-
BILAG
1.
2.
3.
4.
Peter Elsman
/Anette JonJonsen