Mødedato: 07.02.2000, kl. 14:15

24-1-00 Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden

24-1-00 Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden

24-1-00 Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden for ordinært møde mandag den 24. januar 2000 kl. 14.15 - 16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, Rådhuset, 1. sal, vær. 57 1.MFU 19/2000 Godkendelse af dagsorden 2.MFU 23/2000 LUKKET DAGSORDEN Status for arbejdet med elreformen 3.MFU 24/2000 Redegørelse om forventet regnskab for 2000 pr. 20. januar 2000[#3] 4.MFU 25/2000 Ideoplæg til affaldsplan 2004[#4] 5.MFU 26/2000 Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 med VVM-redegørelse, forslag til miljøgodkendelse for deponering af forurenet jord og etablering af karteringsanlæg (anlæg til klassificering af forurenet jord) i forbindelse med opfyldninger ved Prøvestenen samt forslag til lokalplan for Amagers østkyst ("Prøvestenen og Ny Amager Strandpark")[#5] 6.MFU 27/2000 Drøftelse af mødeplan for Miljø- og Forsyningsudvalget 7.MFU 28/2000 Drøftelse af besigtigelsestur til Barcelona 8.MFU 22/2000 Sager til orientering[#8] 9.MFU 20/2000 Meddelelser fra borgmesteren 10.MFU 21/2000 Eventuelt
1. MFU 19/2000 Godkendelse af dagsorden
3. MFU 24/2000 (M&FFs j.nr. F 6410-1/00) Redegørelse om forventet regnskab for 2000 pr. 20. januar 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelse om forventet regnskab 2000 til efterretning. RESUME Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet forventet regnskab 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget. Det forventede regnskab viser en samlet nettomindreudgift på 167 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2000. På de rammebelagte drifts- og anlægsområder forventes en samlet mindreudgift på 4,4 mio. kr. SAGSBESKRIVELSE Vedlagt er forventet regnskab 2000 (kalkule) for Miljø- og Forsyningsudvalget med en specificering af forventede afvigelser. Forventet regnskab for 2000 Der forventes en samlet forbedring (mindreudgift/merindtægt) i forhold til det korrigerede budget 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget på 167 mio. kr. Den samlede forbedring i forhold til korrigeret budget 2000 er fordelt på bevillingerne som vist i tabel 1. Der er i de forventede tal for Københavns Energi endnu ikke foretaget den endelig udskillelse i selskaberne. Tabel 1. Forventet regnskab 2000 (mio. kr.) Bevillingsområder (mio. kr. netto) Vedtaget budget Tillægs-bevillinger Korrig. budget Forventet Regnskab Forventet afvigelse Rammebelagte områder, drift Sekretariatet 12,2 0,1 12,3 12,3 0,0 Puljer 5,0 0,0 5,0 5,0 0,0 Gas -18,3 0,0 -18,3 -18,6 0,3 El -438,5 0,0 -438,5 -440,2 1,7 Varme -315,8 0,0 -315,8 -317,3 1,5 Administration –KE -19,1 0,0 -19,1 -19,1 0,0 Vandforsyning -166,4 0,0 -166,4 -166,4 0,0 Kloakforsyning -74,1 0,0 -74,1 -74,1 0,0 Miljøkontrollen, drift 50,7 0,3 51,1 50,2 0,9 - Indtægtsdækket virksomhed -0,1 0,0 -0,1 -0,1 0,0 Rammebelagte områder, anlæg El 156,1 0,0 156,1 156,1 0,0 Varme 263,5 0,0 263,5 263,5 0,0 Vandforsyning 64,1 0,0 64,1 64,1 0,0 Kloakforsyning 154,5 0,0 154,5 154,5 0,0 Miljøkontrollen 30,1 0,0 30,1 30,1 0,0 Rammebelagte områder i alt -296,1 0,4 -295,6 -300,0 4,4 Lovbundne og finansposter Københavns Energi -27,6 0,0 -27,6 -191,1 163,5 Vandforsyning -15,6 0,0 -15,6 -15,6 0,0 Kloakforsyning 11,9 0,0 11,9 11,9 0,0 Miljøkontrollen -2,7 0,0 -2,7 -1,8 -0,9 I alt -330,1 0,4 -329,6 -496,6 167,0 (- angiver merudgift/mindreindtægt) I vedlagte oversigt over forventet regnskab for 2000 er den samlede afvigelse specificeret på de enkelte områder. Oversigten fremsendes den 20. januar 2000 til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets behandling. I hovedposter er de forventede afvigelser sammensat som følger: · Mindreudgifter til renter på Københavns Energi's drift som følge af fald i mellemværende jf. ændringerne på finansforskydningerne. Mindreudgiften modsvares af mindreindtægter på finansposterne vedr. renter. · Nettomindreudgifter til finansforskydningerne på 167,0 mio. kr. som kan henføres til ændring af betalingsfrister og tilpasning af samtidighedsbetaling for KE's kunder (BR 488/99 9. december 1999 ) samt ændring af momsloven ( Finanslovsaftalen) som betyder en afkortning af kredittiden for betaling af moms med 21 dage . · Merindtægt på Miljøkontrollens drift på i alt 0,9 mio. kr. til renter. Vedrører oprettelse af ny udlægskonto for affaldsområdet. Affaldsområdet er jf. Indenrigsministeriets konteringsregler omfattet af reglerne om udlægskonti. Merindtægten modsvares af merudgifter på finansposterne. · Københavns Vand har ingen ændringer til det vedtagne budget. De forventede afvigelser på finansposterne på KE vil påvirke mellemværendet mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, således at der sker en øget nedbringelse af kommunens nettotilgodehavende i 2000. ØKONOMI Miljø- og Forsyningsudvalgets forventede resultat for 2000 udviser netto mindreforbrug på 4,4 mio. kr. på de rammebelagte områder og mindreforbrug på finansposterne på 162,6 mio. kr. BILAG Bilag 1, Miljø og Forsyningsudvalgets forventede regnskab pr. 20. januar 2000. Niels Juul Jensen / Jette Heintz
4. MFU 25/2000 (M&FFs j.nr. A 1310-1/99) Ideoplæg til affaldsplan 2004 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter vedlagte ideoplæg, der opstiller udkast til de generelle mål for det kommende forslag til Affaldsplan 2004 at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljøkontrollen udarbejder forslag til Affaldsplan 2004 på grundlag af ideoplægget og ovennævnte drøftelser. RESUME Behandlingen fortsættes fra udvalgets møde den 10. januar 2000. Borgerrepræsentationen skal vedtage en ny affaldsplan for Københavns Kommune. Affaldsplanen skal være vedtaget senest den 1. januar 2001. En revision af affaldsbekendtgørelsen vil implementere Århus-konventionen på affaldsområdet. Det indebærer, at alle kommunale affaldsplaner skal i offentlig høring i mindst 8 uger. De nye affaldsplaner forventes at være gældende fra 1. januar 2001 og fire år frem. Miljøkontrollen har udarbejdet et ideoplæg, der foreslår målsætninger og indsatsområder, som kan danne ramme for forslag til Affaldsplan 2004. På grundlag af ideoplægget og Miljø- og Forsyningsudvalgets bemærkninger, vil Miljøkontrollen udarbejde et forslag til Affaldsplan 2004. Ideoplægget lægger op til følgende overordnede mål for den kommende affaldsplan: · Affaldsmængderne søges begrænset. · Sikre højere kvalitet i affaldsbehandlingen. · Styrke dialogen med borgere og virksomheder om opgaveløsningen. Det betyder blandt andet, at genanvendelsen skal øges og deponeringsbehovet minimeres. Andre hovedelementer som behandles i ideoplægget er Miljøkontrollen som serviceorganisation, samarbejde med Malmø og øget fokus på de kommunale arbejdspladsers affaldsdannelse. Ideoplægget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Eventuel gennemførelse af ideoplæggets initiativer skønnes at medføre en stigning på ca. 10 pct. i udgifterne til de koncessionerede ordninger. Takstændringer som følge af initiativerne vil påvirke udgifterne for kommunens virksomheder og institutioner på linie med andre affaldsproducenter. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Behandlingen fortsættes fra udvalgets møde den 10. januar 2000. Borgerrepræsentationen vedtog den 23. april 1998 Affaldsplan 2000 med planperiode frem til udgangen af 1999. For at få en politisk diskussion af i hvilken retning Københavns Kommunes affaldspolitik skal bevæge sig, er der udarbejdet et ideoplæg, der foreslår generelle mål og konkrete initiativer for den kommende affaldsplan. Ideoplægget er bygget op i to dele, dels et oplæg i fem hovedafsnit og dels et bilag. Første hovedafsnit beskriver ideoplæggets formål, opbygning og indhold. Andet hovedafsnit omhandler grundlaget og rammerne for affaldsplanlægningen, herunder udviklingen i affaldsmængder og affaldsbehandling. I tredje hovedafsnit beskrives formålet med affaldsplanlægningen samt retningslinier og målsætninger herfor. Fjerde hovedafsnit beskæftiger sig med affaldsplanens kerneområder, herunder initiativer over for det dannede affald og i forhold til behandlingsanlæggene. I femte hovedafsnit redegøres for økonomien i det københavnske affaldssystem, herunder forventninger til investeringsbehov og skøn over udviklingen i driftsomkostninger og renovationsgebyrer. Endelig afsluttes det samlede ideoplæg med et bilag, hvor der stilles forslag til, hvilke strategiske indsatsområder, der skal være centrale for videreudviklingen af affaldssystemet. Videreudvikling og løbende opdatering af affaldssystemet baseres på følgende principper · Driften af det københavnske affaldssystem skal også fremover ske i en fleksibel, tilpasningsdygtig og serviceorienteret administration, hvor kommunens autoritet som myndighed er intakt. · Håndtering af affald i Københavns Kommune skal til enhver tid ske på en måde, så der opnås den højst mulige miljømæssige gevinst, som dog skal stå i et rimeligt forhold til de samlede økonomiske omkostninger. · Københavns Kommune vil på alle områder leve op til målsætningerne i den nye nationale handlingsplan Affald 21, og hvor det er miljø- og ressourcemæssigt velbegrundet, vil Københavns målsætninger være skærpede. Affaldsplan 2004 vil tage udgangspunkt i den gældende Affaldsplan 2000 og det eksisterende affaldssystem. Kortlægningen af affaldshåndteringen vil i Affaldsplan 2004 blive efterfulgt af en nærmere analyse af systemet med henblik på at identificere de stærke og de mindre stærke sider. De overordnede mål er · København skal søge at påvirke udviklingen, så koblingen mellem økonomisk vækst og stigningen i affaldsmængderne kan brydes. Kommunen skal arbejde for, at affaldsmængderne fra husholdninger og erhverv reduceres, når den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling tages i betragtning. · Miljøbelastningen af restaffaldets indhold af farlige stoffer skal reduceres mærkbart, og der skal opstilles mål for miljøbelastningen af stoffer i restprodukter fra affaldsforbrænding. · Genanvendelsen af affald skal øges til et niveau, der mindst ligger på linie med de målsætninger, regeringen har udmeldt i Affald 21. · Affaldsmængden til forbrænding søges reduceret med 10 pct. inden år 2004 i forhold til år 1998 gennem en styrkelse af genanvendelsesindsatsen. · Deponering af affald fra København må højest udgøre 2 pct. af de samlede affaldsmængder (excl. jord og restprodukter) i 2004. For at nå de opstillede mål foreslås følgende konkrete initiativer, hvoraf nogle er under forberedelse som følge af Købehavns Kommunes Affaldsplan 2000. Reduktion af affaldsmængderne · Der foretages en udredning for at afdække de faktorer, der er bestemmende for affaldsdannelsen. · Kommunikation og information om affaldsreduktion i alle led (forbrugere, detail- og engroshandel, fremstillingsvirksomheder mv.) · Krav til affaldsproduktion og –håndtering ved kapitel 5 godkendelser, grønne regnskaber, miljøstyring, renere teknologi og livscyklusvurderinger. · Forslag til indkøbspolitik for Københavns Kommune skal medvirke til at sikre, at kommunen gør en aktiv indsats for at mindske miljøbelastningen fra kommunens virksomhed, bl.a. gennem miljørigtige indkøb. Det betyder, at kommunen vælger produkter og tjenesteydelser, der i deres livscyklus giver mindst miljøbelastning, herunder affald. · Kommunen afsætter en fast procentdel af bygningsvedligehold og anlægsbudget til byøkologiske forsøg i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsaktiviteter. Pengene skal blandt andet bruges til miljørigtige materialevalg mv. · Der afholdes en konference i København om metoder til reduktion af affalds-mængderne. Efter konferencen udarbejdes et katalog med muligheder/erfaringer. Husholdningsaffald · Batteriindsamlingen effektiviseres og udbygges med batteribokse. · Sorteringen af storskrald forbedres med reduktion af affald til forbrænding/ deponering. · Glasordningens effektivitet forbedres - opstilling af glascontainere hos private grundejere finansieres over renovationsgebyret. · Papirordningen effektiviseres ved bedre dækning med opsamlingsbeholdere. · Der etableres udsortering af imprægneret træ fra storskrald. · Der etableres udsortering af PVC fra storskrald. · Der søges etableret yderligere tre genbrugsstationer og konceptet revurderes. · Der indføres nye fraktioner på genbrugsstationerne og evt. også byttecentraler. Forsøg og undersøgelser i øvrigt vedrørende husholdningsaffald · Der gennemføres et forsøg, som skal dokumentere og demonstrere bioforgasning som behandlingsform for organisk dagrenovation. Forsøget forudsætter tilskud fra Miljøstyrelsen. · Der gennemføres analyser af dagrenovationens sammensætning mv. · Der gennemføres analyser af storskraldets sammensætning mv. · Der gennemføres analyser af tilførslerne af affald til genbrugsstationer. · Potentialerne for glasordningen og papirordningen revurderes. · Potentialerne for elektronikaffald, PVC og imprægneret træ vurderes. · Forsøg med fælleskompostering i etageejendomme intensiveres. · Der gennemføres forsøg med kildesortering af plastdunke. Erhvervsaffald · Tilsynet med gadecontainere videreføres og intensiveres. · Tilsynet med transportører skærpes for at sikre korrekt affaldssortering. · Stikprøvekontrollen på modtageanlæg intensiveres og systematiseres. · Indsatsen øges for at sikre, at anmeldelsespligtige byggeaktiviteter anmeldes. · Der skal indgås transportør-/modtageaftaler for farligt affald, som ikke er omfattet af aftaler efter revision af de særlige bestemmelser for farligt affald. · Der skal iværksættes en særlig informations- og tilsynsindsats for at sikre en øget udsortering af PVC-affald og imprægneret træ. · Der etableres en ordning for forurenet jord og etableres en sammenhængende regulering af jordstrømme (forurenet og ikke forurenet jord) i overensstemmelse med reglerne i en ny restproduktbekendtgørelse. · Der iværksættes en særlig informations- og tilsynsindsats for at sikre en øget udsortering af pap/papir, PE-plast og elektronikaffald. · Mængdegrænserne for pap/papir og PE-plast revurderes, og der søges iværksat fællesordninger for tætliggende institutioner og virksomheder. · En særlig informations- og tilsynsindsats iværksættes for at sikre, at skrotbiler afleveres til miljørigtig behandling. · Regulativ for CFC- og HCFC-kølemiddel erstattes af transportøraftaler og modtageaftaler for denne type affald. · Tilsynet med tandlægers udslip af amalgam med spildevand forstærkes. · Store dæk er nu omfattet af en brancheaftale og anvises fremover til denne. · Ordningen for madaffald fra storkøkkener søges billiggjort og eventuelt omlagt og koordineret med ordningen for andet organisk affald. · Der etableres en forsøgsordning med indsamling af organisk affald fra mindre erhverv. · Genanvendelsen af planglas fra vinduer og autoruder søges intensiveret. · Muligheden for at etablere en erhvervsgenbrugsstation overvejes. Forsøg og undersøgelser i øvrigt vedrørende erhvervsaffald · For alle relevante affaldsfraktioner foretages nye potentialevurderinger. · Der gennemføres analyser af indholdet i containere med "blandet affald". · Virksomheder med ikke forbrændingsegnet affald identificeres og vejledes. · Der foretages en undersøgelse af materialestrømmene for glas. · Der foretages en undersøgelse af mængden af jern- og metalaffald. · Der gennemføres en kortlægning af de kommunale virksomheders og institutioners affaldshåndtering. Initiativer vedrørende kommunikation og information · Der udarbejdes en særlig kommunikationsplan for affaldsområdet. · Der gennemføres en undersøgelse der viser, i hvilken grad borgerne forstår kommunens affaldspolitik. · Ejendomsfunktionærer og grønne guider uddannes som frontpersoner. · Der arbejdes for, at modtageanlæggenes personale giver en mere aktiv vejledning. · Information fra Miljøkontrollen til transportører om ordninger og regler mv. udbygges. · Tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering gøres mere rådgivende og motiverende. · Systemet for mærkningen af opsamlingsmateriel opdateres. · Der arbejdes mere målrettet med information via Internet. Initiativer til sikring af bedre kvalitet i affaldsbehandlingen · Der påbegyndes udvikling af værktøjer, der gør det muligt at vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af påtænkte ændringer i affaldshåndteringen. · Miljøkontrollen deltager i udviklingen af nye behandlingsteknikker til udvalgte affaldsfraktioner. Det gælder f.eks. PVC, trykimprægneret træ, shredderaffald og elektronikaffald. · Der søges etableret rensning af gadefej og tungmetalholdigt jord. Initiativer overfor restprodukter · Slaggemængden fra affaldsforbrænding skal reduceres gennem en forbedret kildesortering af affald. · Forbrændingsslaggens indhold af miljøskadelige stoffer skal reduceres gennem forbedret udsortering af affald med miljøskadelige stoffer. · Mængden af røgrensningsprodukt skal reduceres gennem øget udsortering af PVC-affald. · Virksomheder med miljøskadelige stoffer i affaldet skal identificeres, og affaldet skal tilføres specialbehandling frem for forbrænding og deponering. · Spildevandsslam søges friholdt for miljøskadelige stoffer gennem kildesporing, således at slammet på længere sigt kan udspredes på landbrugsjord. · Amagerværket skal tilskyndes til at anvende en kulkvalitet til elproduktion, der så vidt muligt sikrer, at 100 pct. af flyveasken fra kraftværket kan genanvendes. Initiativer vedrørende regionalt samarbejde · 1. etape af nyt deponi på Kalvebod Miljø Center forberedes. · Der udpeges deponeringsanlæg i kommunen til ren jord. · Storkøbenhavns Modtagestation flyttes til ny lokalitet. · Kapaciteten på kølemøbelanlægget i Vasbygade skal revurderes. · Miljøgodkendelse af RenoFlex´s kviksølvanlæg skal revurderes. · RGS90´s status skal revurderes, når afskrivningsperioden udløber. · Der tages initiativ til drøftelser med kommunerne i Københavns Amt for at finde frem til nye organisationsformer for affaldsselskaberne. · Koordineringen af indsatsen på jordområdet med de øvrige sjællandske amter fortsættes. · Der etableres et effektivt prognoseberedskab, så udviklingen i mængden af forbrændingsegnet affald på regionalt plan løbende kan vurderes. Initiativer vedrørende samarbejdet med Malmø · Der udarbejdes en samordningsplan for affald. · Der etableres en samordnet regional affaldsstatistik for alt affald. · Der etableres en statistik for grænseoverskridende transport af affald. · Der sigtes mod en samordning af vilkår for godkendelse/tilsyn med miljøfarlig virksomhed og sikring af en høj miljømæssig minimumstandard på behandling af affald. Initiativer vedrørende samarbejde om administration og håndtering af data, aftaler mv. · Etablering og vedligeholdelse af dataregistre. · Indhentning og kontrol af affaldsdata. · Udarbejdelse og formidling af regional/kommunal affaldsstatistik. · Udarbejdelse og formidling af regionale/kommunale affaldsprognoser. · Etablering af et datagrundlag for affaldsplanlægning på bydelsniveau. · Løbende potentialevurderinger for udvalgte affaldsfraktioner. · Etablering og vedligeholdelse af aftaler med modtageanlæg. · Etablering og vedligeholdelse af aftaler med affaldstransportører. · Formidling af oplysninger om transportører og modtageanlæg. Skøn over de økonomiske konsekvenser af eventuel gennemførelse af ideoplæggets initiativer Eventuel gennemførelse af ideoplæggets initiativer har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, fordi udgifter til affaldsområdet er gebyrfinansierede. Takstændringer som følge af initiativerne vil påvirke udgifterne for kommunens virksomheder og institutioner på linie med andre affaldsproducenter. Der foretaget en foreløbig vurdering af ideoplæggets økonomiske konsekvenser med overslag over budgetterede anlægsinvesteringer og overslag over udviklingen i udgifter til koncessionerede ordninger. Der foretages endvidere et skøn over udviklingen i renovationsgebyr mv. og en vurdering af erhvervsvirksomhedernes udgifter til affaldshåndtering. Endelig omtales behov for revurdering af principperne for gebyrberegningen. Det skønnes, at der i perioden 2000-2003 skal investeres ca. 1.700 mio. kr. i affaldsbehandlingsanlæg. Som hovedregel foretages investeringerne af de enkelte driftsselskaber, som dækker anlægsudgifterne ind gennem driftsindtægterne. Udgifterne til de koncessionerede ordninger skønnes at stige fra ca. 335 mio. kr. i 1998 til ca. 367 mio. kr. i 2004, eller med ca. 10 pct. Stigningen på 10 pct. er beregnet som den forøgelse af borgernes samlede betaling, der skulle ske, såfremt ideoplæggets initiativer blev gennemført i 1998. Forbrændingsgebyret til forbrændingsanlæggene og affaldsgebyret til kommunen forventes samlet set kun at blive påvirket i mindre omfang af eventuel gennemførelse af ideoplægges initiativer. Omkostningerne til en eventuel ordning, hvor kommunen afsætter en fast procentdel af bygningsvedligehold og anlægsbudget til byøkologiske forsøg i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsaktiviteter er ikke vurderet. Overslag over udgifter til helt eller delvis koncessionerede ordninger eksklusiv klinisk risikoaffald og madaffald fra storkøkkener. (afrundede beløbsstørrelser eksklusiv moms) Registreret 1998 Foreløbigt overslag 2004 Affaldsmgd. (tons) Udgifter (kr. x 1000) Udg./ton. (kr./ton) Udgifter (kr. x 1000) Udg. ændring (%) Dagrenovation mv. 195.550 238.000 1.215 233.000 - 2 Storskrald – basisdel Storskrald – PVC-plast Storskrald – impræg. Træ Storskrald – elektronikaff. Storskrald – pap 21.140 32.800 1.554 37.800 15 Madaffaldsordning 590 2.400 4.160 16.000 567 Flasker og glas 5.100 3.800 748 12.800 235 Papirordning 17.900 17.300 967 24.800 43 Haveaffald 7.500 8.500 1.135 8.500 0 Genbrugsstationer inklusiv farligt affald 29.200 23.200 795 23.200 0 Farvehandlerordning Miljøbilsordning Viceværtordning Batteriordning 143 4.100 28.916 5.800 41 Kølemøbler 890 4.700 5.300 5.300 0 I alt 277.123 334.800 1.208 367.200 10 De nævnte skøn over udviklingen i økonomien er behæftet med betydelig usikkerhed, og mere sikre økonomiske beregninger vil blive fremlagt i Affaldsplan 2004. Der lægges op til en løbende rationalisering af affaldsordningerne, så driften af affaldssystemet til stadighed kan ske bedst og billigst. I den sammenhæng vil muligheden for at finansiere dele af merudgifterne gennem øgede besparelser blive inddraget. Bl.a. til brug herfor udarbejdes der indikatorer for de koncessionerede selskabers effektivitet på områderne miljø og økonomi. Der er behov for en revurdering af principperne for, hvordan renovationsgebyret beregnes, men dog således at takstsystemet fortsat indeholder et økonomisk incitament til at sortere affaldet til genanvendelse og specialbehandling. Det bør sikres, at oplysninger til borgerne om betaling for affaldshåndteringen formidles på en måde, så det tydeligt fremgår, hvad den enkelte borger/ejendom får for pengene. Affaldsplanprocessen Efter Miljø- og Forsyningsudvalgets behandling af ideoplægget udarbejdes udkast til Affaldsplan 2004 i overensstemmelse med rammerne fastlagt i ideoplægget og udvalgets kommentarer og bemærkninger. Forslag til Affaldsplan 2004 forelægges til førstebehandling i udvalget i august 2000. Herefter fremlægges forslaget til offentlig høring. I den forbindelse vil Miljøkontrollen sikre, at der skabes en tæt dialog med organisationer, bevægelser og interessenter inden for miljø- og affaldsområdet. For ikke at komme i tidsnød påbegyndes høringsprocessen i forhold til de kommunale virksomheder allerede umiddelbart efter udvalgets behandling af ideoplægget med udgangspunkt i dette. I november 2000 forelægges forslaget til Affaldsplan 2004 igen til behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget, således at forslaget kan oversendes til Borgerrepræsentationen til behandling og vedtagelse i december 2000. Tidsplanen for affaldsplan 2004 ser herefter således ud: Januar 2000 Behandling af ideoplæg i Miljø- og Forsyningsudvalget. Januar - juli 2000 Udkast til affaldsplan 2004 udarbejdes. Høring af kommunale virksomheder påbegyndes med udgangspunkt i ideoplægget. August 2000 Førstebehandling af Affaldsplan 2004 i Miljø- og Forsyningsudvalget. September – oktober 2000 Høring og dialog over forslaget til Affaldsplan 2004. Oktober – november 2000 Redigering og tilpasning mv. af forslag bl.a. med baggrund i høring. November 2000 Anden behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget. December 2000 Vedtagelse i Københavns Borgerrepræsentation. ØKONOMI Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. I Affaldsplan 2004 vil de økonomiske konsekvenser af planinitiativerne blive nærmere beskrevet. BILAG VEDLAGT Ideoplæg med bilag vedlagt (er tidligere fremsendt). Niels Juul Jensen / Dorte Jakobsen
5. MFU 26/2000 (M&FFs j.nr. M 73012-2/00) Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 med VVM-redegørelse, forslag til miljøgodkendelse for deponering af forurenet jord og etablering af karteringsanlæg (anlæg til klassificering af forurenet jord) i forbindelse med opfyldninger ved Prøvestenen samt forslag til lokalplan for Amagers østkyst ("Prøvestenen og Ny Amager Strandpark") INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen sammen med nedennævnte forslag til miljøgodkendelse og forslag til lokalplan offentliggør forslaget til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen sammen med ovennævnte forslag til kommuneplantillæg og nedennævnte forslag til lokalplan offentliggør et forslag til miljøgodkendelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af miljøgodkendelsen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen sammen med ovennævnte forslag til kommuneplantillæg og forslag til miljøgodkendelse offentliggør lokalplanforslaget "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark", idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. RESUME De fremlagte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, lokalplan og miljøgodkendelse har til formål at muliggøre en udvidelse af erhvervshavnearealer, rekreative områder og en lystbådehavn ved Prøvestenen samt en udvidelse af Amager Strandpark. Forslaget løser samtidigt et miljøproblem, idet der skabes grundlag for placering af forurenet jord i opfyldningen. Københavns Havn har gennem en årrække ønsket en udvidelse af Prøvestenen dels med henblik på udvidelse af det havnerelaterede erhvervsområde dels med henblik på etablering af en lystbådehavn umiddelbart syd for Prøvestenen, der kan formidle en overgang til den påtænkte Ny Amager Strandpark etableret på opfyldte arealer øst for den nuværende strandpark. Sideløbende hermed er der aktualiseret et behov for at udpege områder i kommunen, hvor der kan placeres forurenet jord. De foreløbige undersøgelser af mulighederne herfor peger mod Prøvestenen som en egnet mulighed for "genbrug" af forurenet jord. Den forurenede jord vurderes på nærmere angivne vilkår at kunne placeres her uden genevirkning for Strandparken m.v. Nærværende forslag til udbygning af Prøvestenen afhjælper således på en gang både dele af den på længere sigt nødvendige udbygning af erhvervshavnen, løser et presserende miljøproblem omkring deponeringsmuligheder for forurenet jord og tilvejebringer arealer til rekreative formål, herunder en lystbådehavn. Endvidere afstikkes den kommende kystlinie for en forskudt Ny Amager Strandpark. Der pågår for tiden drøftelser mellem Københavns Kommune og Københavns Havn om etablering af et fælles selskab, der skal sikre opfyldningen af arealerne sydøst for Prøvestenen ved etablering af et jorddepot samt medvirke til udviklingen af de opfyldte arealer og arealerne i den kommende Amager Strandpark i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan og den for området gældende lokalplan. Mulighederne for at etablere et fælles selskab forventes afklaret inden udgangen af januar måned, og sagen vil herefter blive forelagt Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt Bygge- og Teknikudvalget drøftede i møderne henholdsvis den 14., 6. og 8. december 1999 Økonomi- samt Bygge- og Teknikforvaltningens redegørelse om udarbejdelse af forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 med tilhørende VVM-redegørelse og forslag til lokalplan for Prøvestenen m.m. Heromhandlede indstilling omhandler lokalplanforslag for Prøvestenen og Amager Strandpark samt vandarealer beliggende øst herfor. Endvidere omhandler indstillingen det i forbindelse med lokalplanforslaget fornødne tillæg til Kommuneplan 1997 med tilhørende VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse af deponering af forurenet jord i forbindelse med opfyldninger ved Prøvestenen og etablering af karteringsplads (anlæg til klassificering af forurenet jord) i forbindelse hermed. Lokalplanforslaget med det tilhørende forslag til kommuneplantillæg muliggør umiddelbart opfyldninger omkring Prøvestenen på sammenlagt ca. 42 ha, hvoraf ca. 36 ha vedrører en udvidelse af erhvervshavnearealer samt en bufferzone mod øst og syd. Til disse opfyldninger kan på nærmere angivne vilkår som anført i forslaget til miljøgodkendelse anvendes forurenet jord, hvorved ovennævnte behov for nye deponeringsmuligheder i kommunen samtidigt tilgodeses. I tilknytning hertil påregnes muliggjort et karteringsanlæg. Herudover kan der etableres en ø på ca. 6 ha umiddelbart syd for Prøvestenen. Denne opfyldning skal ske med ren jord. På de nævnte opfyldninger muliggør lokalplanforslaget en udvidelse af det eksisterende havnerelaterede erhvervsområde på Prøvestenen med ca. 18 ha. Den nordlige del af havneområdet skal primært anvendes til flydende bulk (benzin og olieprodukter) som i dag, medens den sydlige del fortrinsvis skal anvendes til tør bulk (sand, sten og grus m.v.). Syd for det egentlige havneområde og adskilt fra dette ved en 8 m høj beplantet vold fastlægges et ca. 18 ha stort areal til rekreativt område i forbindelse med en lystbådehavn, der kan etableres på den ca. 6 ha store ø syd for Prøvestenen. Arealet mellem havneområdet og lystbådehavnen fastlægges til offentlige rekreative formål med grønne arealer. En del af området reserveres til vinteropbevaringsplads for både, og inden for dette område kan der om sommeren indrettes autocamperplads og parkering i forbindelse med lystbådehavnen. Herudover kan der i området indrettes sådanne serviceerhverv, der har naturlig tilknytning til lystbådehavnen og autocamperpladsen samt funktioner, der knytter sig til lystsejleraktiviteten, såsom klubhuse, værksteder, administration og publikumsorienterede funktioner i form af butikker, restauranter og lignende med naturlig tilknytning til lystbådehavnen. Endelig omfatter planforslagene den nuværende Amager Strandpark samt vandarealer øst herfor. I lokalplanforslaget fastlægges alternative kystudformningsprincipper for en fremtidig Ny Amager Strandpark i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra 1996 fra det af Trafikministeriet nedsatte Strandparkudvalg. Lokalplanforslaget opretholder de nuværende forhold i Amager Strandpark, indtil etablering af den nye strandpark bliver aktuel. For ikke at foregribe det igangværende arbejde om mulighederne for at gennemføre en Ny Amager Strandpark i den i 1999 nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af Københavns og Tårnby Kommuner, Københavns Amt, Trafikministeriet, Københavns Havn, Ørestadsselskabet, Sundby Lokalråd og Rivieraudvalget forudsætter lokalplanforslaget, at opfyldninger og nærmere udformning af den kommende strandpark skal ske i en supplerende lokalplan. SAGSBESKRIVELSE Københavns Havn har samtidig gennem en årrække ønsket en udvidelse af Prøvestenen dels med henblik på udvidelse af det havnerelaterede erhvervsområde dels med henblik på etablering af en lystbådehavn umiddelbart syd for Prøvestenen, der kan formidle en overgang til den påtænkte Ny Amager Strandpark etableret på opfyldte arealer øst for den nuværende strandpark. Udvidelsesønskerne er aktualiseret af, at der ikke er mange ledige arealer på den sydlige del af Prøvestenen, efter at flere betonvirksomheder, der benytter den allerede etablerede virksomhed Sydhavnens Sten & Grus ApS som leverandør, er i færd med at etablere sig i området. Blandt disse virksomheder er 4K Beton A/S, der flytter hertil fra Islands Brygge. Endvidere har H.J. Hansen Miljøsystem netop fået tilladelse til etablering af en skrotvirksomhed på Prøvestenen, og Københavns Havn har udbudt flere arealer i option. Københavns Havn ønsker en havneudvidelse på ca. 18 ha, der primært skal anvendes til at udvikle Prøvestenen som et erhvervsmæssigt havneområde, hvor den nordlige del skal anvendes til flydende bulk og den sydlige til tør bulk. Lystbådehavnen med plads til ca. 1.200 både placeres på en opfyldning på ca. 6 ha syd for Prøvestenen. På opfyldte arealer, der udgør ca. 18. ha, mellem erhvervshavnen og lystbådehavnen etableres et rekreativt område, der kan fungere som en bufferzone mellem de to funktioner. Den stigende opmærksomhed gennem de senere år omkring forurenet jord kombineret med udviklingen i lovgivningen på dette område samt de begrænsede muligheder for at anvise egnede lokaliseringsmuligheder til klassificering, behandling og deponering af denne jord har ført til, at der i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Havn er vurderet forskellige arealmuligheder bl.a. i Nordhavnen, på Refshaleøen og ved Prøvestenen. På denne baggrund er en udvidelse af havnearealerne ved Prøvestenen fundet egnede til bl.a. at kunne rumme forurenet jord på nærmere miljømæssige betingelser. Som opfyldningsmateriale til udvidelse af erhvervsarealerne på Prøvestenen og til opfyldning af det grønne areal mellem erhvervshavnen og lystbådehavnen forventes anvendt forurenet jord, hvorved ovennævnte behov for nye deponeringsmuligheder i kommunen samtidigt tilgodeses. Til opfyldning af arealerne i forbindelse med lystbådehavnen anvendes ren jord. Planmæssige forhold Prøvestenen er omfattet af lokalplan nr. 177 ("Københavns Havn"), der fastlægger Prøvestenen til havneformål, herunder sådanne handels-, lager-, oplags-, transport-, værksteds- og industrivirksomheder med tilhørende administration og lignende, som efter Magistratens (nu Bygge- og Teknikforvaltningens) skøn har naturlig tilknytning til havnen, f.eks. som følge af særligt behov for skibstransport. Etablering af færgedrift med trailer-, lastbil- og personbiltrafik må ikke finde sted i området. Større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder opfyldninger og nedrivninger, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. I Københavns Kommuneplan 1997 er Prøvestenen beliggende i et H1*-område (område for havneformål). Der muliggøres en opfyldning sydøst for Prøvestenen ligeledes til havneformål, men af mindre omfang end den ønskede. Vandarealerne langs Amagers kyst syd for Prøvestenen er fastlagt som O1*-område (område for offentlige rekreative formål), der reserveres til en fremtidig udvidelse af Amager Strandpark samt lystbådehavn. Fælles for Prøvestenens udvidelse og de offentlige rekreative områder i kommuneplanen er, at etablering af anlæggene, herunder opfyldninger, skal ske i henhold til en samlet plan for de tre områder under et. Et af Trafikministeriet i 1995 nedsat Strandparkudvalg, der skulle undersøge mulighederne for og konsekvenserne af at etablere en Ny Amager Strandpark, offentliggjorde resultaterne af sit arbejde i 1996. Rapporten beskriver to alternativer for fremrykning af kystlinien, og begge forslag indeholder mulighed for, at der enten etableres laguner eller grønninger mellem den gamle og den nye kyst. I 1999 er der nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Københavns Amt, Trafikministeriet, Københavns Havn, Ørestadsselskabet, Sundby Lokalråd samt Rivieraudvalget med mulighed for, at Frederiksberg Kommune kan indtræde. Arbejdsgruppen skal tilvejebringe et grundlag for, at der kan træffes beslutning om etablering af Ny Amager Strandpark. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i Strandparkudvalgets rapport. For at forbedre vandkvaliteten ved Amager Strand ved helt at fjerne spildevandsudledningen til selve Amager Strand og at nedlægge de åbne spildevandsbassiner på strandområdet samt med henblik på at overdække Greisvejsgrøften tiltrådte Borgerrepræsentationen i maj 1997 en kapitalbevilling på 101 mill. kr. Projektet, der er ved at være gennemført, kan ud over de umiddelbare forbedringer for vandkvaliteten og forholdene på stranden endvidere betragtes som en forberedelse af en etablering af en ny Amager Strandpark. En gennemførelse af havneudvidelsen forudsætter udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, da de ønskede opfyldninger til havneformål er af større omfang end muliggjort i kommuneplanen. Endvidere forudsætter opfyldningerne i henhold til kommuneplanen, at der tilvejebringes en samlet plan for udvidelse af Prøvestenen og strandparken syd herfor. På denne baggrund er der udarbejdet et forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 for hele det nævnte område. Endvidere forudsætter havneudvidelsen udarbejdelse af en VVM-redegørelse, da der er tale om etablering af et større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons. Herudover vurderes lystbådehavnen og opfyldningerne til strandparken at være et så omfattende indgreb i det bestående miljø på Amagers Østkyst og i Øresund, at det er valgt at inddrage disse arbejder i den udarbejdede VVM-redegørelse, som således omhandler det samlede område. I forbindelse med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen skal der tillige offentliggøres forslag til de fornødne miljøgodkendelser. Der er derfor udarbejdet forslag til miljøgodkendelse af deponering af forurenet jord i forbindelse med opfyldningerne samt etablering af karteringsplads (anlæg til klassificering af forurenet jord). Endelig er der tale om gennemførelse af så store anlægsarbejder, at de forudsætter forudgående tilvejebringelse af lokalplan både i medfør af planloven og af bestemmelserne i lokalplan nr. 177. Der er således også tilvejebragt et forslag til lokalplan for det samlede område. Forslaget til kommuneplantillæg Tillægget muliggør de ønskede opfyldninger i et område syd og øst for Prøvestenen. Endvidere muliggøres de ønskede havnefunktioner samt anlæg af en lystbådehavn. Det nuværende Prøvestensområde udvides til et nyt H1*-område (havneformål) med en særlig bestemmelse om opfyldninger. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 60, hvilket er en indskrænkning i forhold til det i Kommuneplan 1997 fastlagte (110). Imidlertid er der med en bebyggelsesprocent på 110 en meget stor rummelighed, der ikke kan udfyldes med de funktioner, der er forudsat placeret i området. Vedrørende den maksimale bygningshøjde bemærkes, at den i rammerne for H-områder er 24 meter. Kommuneplanen muliggør dog, at der i lokalplaner kan fastsættes bestemmelser for særlige bygninger/bygningsdele – bl.a. siloer, kraner, skorstene og lignende - der overskrider denne højde, afhængig af formålet. Der henvises i den forbindelse til det samtidigt udarbejdede lokalplanforslag. Forslaget opdeler endvidere det eksisterende 01*-område syd for Prøvestenen i to separate 01*-områder. Det ene område - i umiddelbart tilknytning til Prøvestenen - vil kunne opfyldes med henblik på anlæg af en lystbådehavn. Anlæg af denne lystbådehavn er i overensstemmelse med retningslinierne i Kommuneplan 1997 om fritidsanlæg. Det andet 01*-område, der er adskilt fra ovennævnte område af en sejlrende, omfatter det fremtidige område for Amager Strandpark. I dette 01*-område inddrages også det eksisterende strandparksområde, som er et 01-område. Kommuneplantillægget - eller den udarbejdede lokalplan, jf. nedenfor - muliggør ikke i sig selv, at anlæg af Amager Strandpark kan gennemføres, men den fremtidige kystlinie lægges fast. Selve strandparken forventes først anlagt på et senere tidspunkt med baggrund i en supplerende lokalplan. I forslaget er med to forskellige stiplinger vist to forskellige modeller til en fremtidig kystlinie. Hvilken af løsningerne, der vælges, er endnu ikke fastlagt, men forslaget muliggør begge. Forslaget til kommuneplantillæg er optrykt som bilag D. VVM-redegørelsen Københavns Havn og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har, under medvirken af en række konsulenter, fået udarbejdet VVM-redegørelsen for anlæggene ved Prøvestenen (Bilag B). VVM-redegørelsen behandler alle de miljømæssige forhold, der kan tænkes at blive påvirket af den planlagte opfyldning til havneformål, herunder forhold vedrørende det "indbyggede" depot for forurenet jord, ligesom der gøres rede for den nye kystlinies påvirkning af havmiljøet. Med henblik på at kunne vurdere Amager Strandparks kommende fremskudte kystlinie i sammenhæng med havneudvidelsen er udformningen af kysten i strandparkens område inddraget i denne del af vurderingen. Nedenfor er angivet et kort resumé af de mest betydende miljøforhold. De mere detaljerede oplysninger og vurderinger fremgår af VVM-redegørelsen. Det fremgår af redegørelsen, at den fremskudte kystlinie på Østamager i alt vil beslaglægge ca. 0,55 km2 havbund, primært lavvandet område med ålegræsbevoksning, enårige alger, muslinger og sten. Det vurderes, at beslaglæggelsen af havbund ikke medfører betydende påvirkning af flora eller fauna. Den nye kyst vil kun påvirke vandgennemstrømningen i Øresund marginalt (0.021% for Prøvestenen og 0,002-0,005% for strandparken). I forhold til den nuværende strand vil den fremskudte kystlinie medføre en forbedring af badevandskvaliteten på grund af de større vanddybder ud for kysten. Det bemærkes i VVM-redegørelsen, at den nuværende Amager Strandpark er fredet. Gennemførelse af Strandparkprojektet forudsætter derfor tilladelse fra Fredningsnævnet for København, eventuelt i form af en ny fredningskendelse for den samlede nye strandpark. For så vidt angår jorddepotet kan der i forbindelse med opfyldningen ske en udsivning af forurenende stoffer til Øresund, men udsivningen vurderes ikke at resultere i en målelig påvirkning af vandkvalitet eller den marine flora og fauna, hverken i anlægs- eller i driftsfasen. Anlægget vurderes endvidere ikke at ville påvirke vandskifteforholdene og vandkvaliteten i Prøvestenskanalen i måleligt omfang. I forbindelse med opbygningen af dæmningsanlæggene omkring opfyldningsområdet ved Prøvestenen kan der opstå midlertidige problemer med spild af ren jord, som kan påvirke badevandskvaliteten ved Amager Strand. Spredning af jord skal derfor reduceres effektivt ved opsætning af siltgardiner omkring opfyldningsområdet. Anlægsarbejderne i forbindelse med etableringen af jorddepotet og opfyldningen af depotet vil give en forøgelse af trafikken til og fra Prøvestenen. Det forventes således, at der i opfyldningsfasen i gennemsnit vil køre 100-150 lastbiler med jord til Prøvestenen pr. dag i de 8 år, opfyldningen forventes at vare. I år 2010, når tørbulk-aktiviteterne er etableret på det nye havneareal, forventes lastbiltrafikken at stige til ca. 2.000 biler pr. døgn mod de nuværende ca. 900. Der vurderes ikke at blive problemer med at afvikle den øgede trafik, men der kan dog opstå sikkerhedsmæssige problemer i forhold til den krydsende fodgænger- og cykeltrafik mellem idræts- og fritidsarealerne på Kløvermarken og boligområderne syd for Prags Boulevard. Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af disse problemer i det videre planlægningsarbejde. For så vidt angår støjforholdene forventes erhvervshavnen at være den altdominerende støjkilde i området. Det vil være nødvendigt at dæmpe støjen fra det udbyggede havneområde for at begrænse støjulemperne. Der planlægges derfor etableret en støjvold mellem erhvervshavnen og den kommende bufferzone med parkeringspladser og vinteroplæg af både. Støjvolden vil dog kun i mindre omfang kunne begrænse støjudbredelsen fra kajaktiviteter (losning og lastning), da støjkilderne her er placeret højt over terræn. Havneaktiviteterne vil i vidt omfang bestå af aktiviteter, der i øjeblikket finder sted enten i Sydhavnen eller i Nordhavnen, der således vil blive frigjort for disse støjkilder. For trafikken i København som helhed betyder flytningen af aktiviteter ligeledes, at nærområderne ved Sydhavnen og Nordhavnen aflastes støjmæssigt, mens støjniveauet ved tilkørselsvejene til Prøvestenen forøges. I det omfang den østlige havnetunnel etableres, vil stort set ingen boliger blive merbelastet med trafikstøj. Hvis havnetunnelen ikke etableres, vil støjbelastningen blive øget med 1 dB ved boligfacader langs Vermlandsgade og Ved Stadsgraven. Stigningen skyldes primært en forøgelse i antallet af lastbiler på ca. 4 % i de nævnte gader. Den øgede trafik vil kun berøre få vejstrækninger, der omfatter boligområder med lukkede gaderum, og bidraget til en forringelse af luftkvaliteten i København vurderes at være yderst begrænset. For så vidt angår luftforureningen fra havneaktiviteterne vil den skyldes drift af dieseldrevne læssemaskiner, nedknusnings- og sorteringsmaskiner samt skibenes motorer. Det vurderes dog, at selv i perioder med anløb af skibe, vil de vejledende grænseværdier for forurenende stoffer være overholdt, ligesom der ikke vil være nævneværdige gener, da spredningen i det åbne kystområde er stor. Tilladelser m.v. fra Trafikministeriet Efter aftale med Trafikministeriet ved Kystinspektoratet omfatter miljøredegørelsen foranstaltninger på søterritoriet og en udvidelse af Københavns Havn, som Kystinspektoratet senere skal give tilladelse til enten i medfør af lov om Københavns Havn eller i medfør af Statens højhedsret over søterritoriet. Miljøvurderingen efter offentlighedsperiodens udløb vil blive udarbejdet i samarbejde med Kystinspektoratet, der således vil lægge vurderingen til grund, når der skal tages stilling til ansøgninger om realisering af projektet. Forslag til miljøgodkendelse Forslag til miljøgodkendelse med miljøteknisk beskrivelse og vurdering er vedlagt som bilag C. I forbindelse med opfyldningen ved Prøvestenen vil der blive anvendt forurenet jord. Den forurenede jord stammer hovedsageligt fra bygge- og anlægsaktiviteter i kommunen, og en væsentlig del af jorden vil være karakteriseret som fyldjord. Den forurenede jord skal opfyldes i et deponi, som er placeret i lokalplanforslagets underområde II og III, jf. nedenfor. Deponering og anlæg til klassificering af forurenet jord (karteringsanlæg) er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999, listepunkt K 3 (a) (i), hvor deponering af forurenet jord er hovedaktiviteten og anlæg til klassificering af forurenet jord er biaktiviteten. Deponiet etableres først med dæmning og kajanlæg således, at der er et lukket inddæmmet område med havvand, og derefter påbegyndes opfyldning med forurenet jord. Af de to underområder, hvor der i forbindelse med opfyldningen skal anvendes forurenet jord, vil ydersiden af deponiet i lokalplanforslagets område II blive etableret med en kajkonstruktion hvor kajvæggene udformes som stålspunsvægge. Ydersiden af deponiet i område III etableres med en dæmning med en kronebredde på 7 meter. Mod søsiden sikres dæmningen med sten i forskellige størrelser afhængig af bølgepåvirkningen, dog forudsættes dæmningens yderside dækket med brokker i udførelsesfasen, mens der herefter udlægges et dæklag af sten. Dæmningerne opfyldes med uforurenet jord. Dæmnings- og kajkonstruktionerne er indrettes således, at de er uigennemtrængelige for partikulært materiale. Derfor er der kun foretaget beregninger vedrørende udsivning af opløst forurening til Øresund. Der vil være en samlet kapacitet for opfyldning med forurenet jord på 2.030.000 m3 med en opfyldningsrate på ca. 8 år. Inden deponeringen vil jorden blive klassificeret på et anlæg til klassificering af forurenet jord, der ligger i umiddelbar tilknytning til deponiet. Dette anlæg indrettes med asfaltbelægning med fald mod afvandingskanal til perkolatopsamling. Størstedelen af perkolatet forventes anvendt til støvbekæmpelse. Der indrettes indvejningsfaciliteter, administrationsbygning, påfyldningsplads, vaskeplads og evt. laboratoriebygning. Der opstilles en modtageprocedure for alt jord, der kommer til klassificeringsanlægget. Jorden analyseres efter de retningslinier, som er fastlagt af bl.a. Miljøkontrollen, og vil i øvrigt følge Miljøkontrollens anvisningspolitik. Jord, der vurderes af Miljøkontrollen som værende rensningsegnet, vil således blive fraført anlægget til et eksternt jordbehandlingsanlæg. Kraftigt forurenet jord vil ligeledes blive fraført anlægget. Hele anlægsområdet vil være indhegnet, og der etableres en aflåselig port. På baggrund af resultaterne fra de udførte beregninger af den kritiske spredningsfaktor har Miljøkontrollen vurderet, at udsivningen ikke udgør et væsentlig miljømæssigt problem. I forslaget til miljøgodkendelse stilles der bl.a. vilkår om støj, luft og vand for at hindre væsentlige miljømæssige gener i omgivelserne. Vedrørende udtalelse om ansøgning Anvendelse af forurenet jord i forbindelse med opfyldningen er omfattet af bilag 1 listepunkt K 3 a (om deponering af forurenet jord) i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed og som følge deraf omfattet af reglerne om (i) mærkede virksomheder i § 11 i bekendtgørelsen (IPPC). Efter § 11 i bekendtgørelsen må godkendelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse efter § 33, stk. 1, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig har Miljøkontrollen foretaget offentlig annoncering i Amager Bladet således, at offentligheden i perioden fra den 14. december 1999 og frem til 4. januar 2000 har haft mulighed for at kommentere ansøgningsmaterialet. Annonceringen afstedkom 1 henvendelse, nemlig fra Sydhavnens Sten & Grus ApS som anmodede om kopi af ansøgningsmaterialet. Sydhavnens Sten & Grus ApS har den 4. januar 2000 overbragt kommentarer til ansøgningen efter reglerne i § 11 i nævnte bekendtgørelse. Sydhavnens Sten & Grus ApS har gennemgået ansøgningsmaterialet og bl.a. kommenteret, at der efter selskabets opfattelse mangler oplysninger om støj- og støvudsendelse samt oplysninger om anlæggets placering i forhold til eksisterende aktiviteter på Prøvestenen. Miljøkontrollen har ladet kommentarerne fra Sydhavnens Sten & Grus ApS indgå i det forslag til miljøgodkendelse, som skal offentliggøres. Selskabet vil få tilsendt et eksemplar af forslag til miljøgodkendelse. Procedure I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om godkendelse af listevirksomhed efter miljølovgivningens regler, er det forudsat, at forslag til afgørelser i miljøsager, der er omfattet af VVM-bestemmelserne i planlovgivningen, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af kommuneplantillægget og følge reglerne for dettes vedtagelse og offentliggørelse i henhold til planloven. Dette indebærer, at det er Borgerrepræsentationen, som skal behandle og tiltræde et forslag til konkret miljøgodkendelse, der efterfølgende skal offentliggøres sammen med kommuneplantillægget (og lokalplanforslaget). Selve offentliggørelsesmaterialet udgøres af nærværende indstilling med bilag. Lokalplanforslaget Lokalplanforslaget omfatter Prøvestenen og Amager Strandpark samt vandarealer beliggende øst herfor og muliggør de af Københavns Havn ønskede opfyldninger med henblik på udvidelse af erhvervshavnen samt etablering af lystbådehavnen og det mellemliggende rekreative område. For så vidt angår opfyldninger i forbindelse med Amager Strandpark fastlægger lokalplanforslaget den fremtidige kystlinie mod Øresund. Forslaget åbner mulighed for at gennemføre de to forslag til kystudformningsprincipper, som er behandlet i Strandparkudvalgets rapport fra 1996. Selve opfyldningen og indretning af den kommende strandpark forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Herved foregriber lokalplanforslaget ikke det igangværende arbejde i den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af de berørte kommuner, Københavns Amt, Trafikministeriet, Københavns Havn, Ørestadsselskabet, Sundby Lokalråd og Rivieraudvalget. Lokalplanområdet opdeles i 5 underområder. Havneaktiviteterne på Prøvestenen skal finde sted i områderne I og II. Anvendelsen fastlægges til havneformål, herunder sådanne handels-, lager-, oplags-, transport-, værksteds- og industrivirksomheder med dertil hørende administration og lignende, som efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn har særlig tilknytning til havnen, f.eks. som følge af særligt behov for skibstransport. Der må ikke inden for områderne etableres færgedrift med trailer-, lastbil- og personbiltrafik. Område I, der er det nordligste, skal primært anvendes til flydende bulk, og område II skal primært anvendes til tør bulk. I begge områder må udøves virksomhed med omfattende forurening (forureningsklasse 7 med vejledende afstandskrav på 500 m til boliger og lignende). I område II muliggøres en opfyldning på ca. 18 ha øst for de eksisterende landarealer. I områderne I og II fastsættes bebyggelsesprocenten til 60, og bebyggelsens rumfang må ikke overstige 4,5 m3 pr. m2 grundareal – begge dele beregnet for hvert område under ét. Bebyggelsens højde må ikke overstige 12 m. Tanke og siloer må opføres i en højde på 25 m, og i enkelte tilfælde, hvor det er påkrævet af produktionstekniske og lignende hensyn, kan Bygge- og Teknikudvalget tillade, at der opføres tanke og siloer i en højde på op til 50 m og skorstene og kraner i en højde på op til 70 m. Nye tankanlæg skal overholde en afstand på 50 m til beplantning. Friarealet skal udgøre mindst 10 pct. af erhvervsetagearealet, og parkeringsdækningen skal udgøre 1 plads pr. 100 m2 etageareal – ved beregningen af etagearealet ses der bort fra tanke, siloer og lignende. Langs Prøvestenskanalen fastlægges et 40 m bredt afskærmningsbælte, hvor der skal etableres en 4-8 m høj beplantet vold. Område III, der etableres på et ca. 18 ha stort opfyldt areal syd for den nuværende Prøvesten og den i område II muliggjorte opfyldning, fastlægges til offentlige rekreative formål med grønne arealer, vinteropbevaringspladser for lystbåde, eventuel autocamperplads, parkeringspladser samt en begrænset andel serviceerhverv med tilknytning til lystbådehavnen og autocamperpladsen. Der kan endvidere opføres bebyggelse til funktioner, der knytter sig til lystsejleraktiviteten, såsom klubhuse, værksteder og administration samt publikumsorienterede funktioner såsom butikker, restauranter og lignende med naturlig tilknytning til lystbådehavnen. Langs område III's afgrænsning til område II skal som betingelse for ibrugtagning af bygninger og ændret anvendelse af arealer i område II opføres en 8 m høj beplantet vold, som virker støjdæmpende og visuelt afskærmende mellem erhvervsaktiviteterne og de mere støjfølsomme aktiviteter syd herfor. Bebyggelsesprocenten i område III fastsættes til 10, og bebyggelsens højde må ikke overstige 12 m. Område IV, der etableres på en opfyldt ø på ca. 6 ha syd for område III, fastlægges til rekreative formål, såsom lystbådehavn med tilhørende funktioner, f.eks. klubhuse, værksteder, administration og lignende. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10, og bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m. I områderne III og IV skal der etableres havnepromenader i en bredde på 8 m langs grænsen mod vandarealerne. Beplantning i områderne skal være lavtvoksende og eventuelle træplantninger må kun bestå af lavtvoksende, enkeltstående trægrupper. Parkeringsdækningen skal udgøre 1 plads pr. 100 m2 etageareal – bortset fra etagearealet, som anvendes til oplag, såsom bådhuse, masteskure og lignende. På et areal på ca. 35.000 m2 i område III, der skal anvendes til vinteropbevaringspladser for lystbåde, skal der om sommeren indrettes et parkeringsareal svarende til 1 parkeringsplads pr. 4 bådpladser i lystbådehavnen, og der kan anvendes ca. 20.000 m2 til autocamperplads. Område V, der omfatter den nuværende Amager Strandpark og den kommende udvidelse heraf, fastlægges til offentlige rekreative formål. Den eksisterende strandpark fastholdes i sin nuværende udformning, og der må – bortset fra mindre skure og lignende – ikke opføres bebyggelse uden tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Som nævnt fastlægges der alternative kystudformningsprincipper for en kommende strandpark i lokalplanforslaget, men opfyldninger og etablering af den kommende strandpark forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Der henvises i øvrigt til redegørelsen for lokalplanforslaget og kommuneplantillægget, der er vedlagt som bilag A samt til selve lokalplanforslaget, der er vedlagt som bilag E. Høring I forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse har Bygge- og Teknikforvaltningen den 15. december 1999 anmodet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen om en udtalelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i brev af 20. december 1999 udtalt, at man ikke har bemærkninger i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i brev af 4. januar 2000 tilkendegivet ikke at have bemærkninger til forslaget. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i brev af 4. januar 2000 oplyst, at forvaltningen ikke har bemærkninger til lokalplanforslaget. Kultur- og Fritidsforvaltningen har i brev af 4. januar 2000 oplyst, at man i efteråret 1999 har forlænget Sundby Sejlforenings lejemål på Amager Strandvej til 31. december 2010, og at man for tiden behandler en sag om yderligere forlængelse af lejemålet til den 31. december 2025. Endvidere anføres, at det bør overvejes, hvorvidt det af lokalplanen bør fremgå, at der skal etableres trafiksikre overgange for fodgængere og cyklister mellem Kløvermarken og Holmbladsgadekvarteret. Forslaget begrundes med, at der i forbindelse med udbygningen af Prøvestenen forventes en fordobling af lastbiltrafikken, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med gennemførelse af Kultur- og Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret er forudsat, at Kløvermarken skal ændre karakter med mere rekreative formål for øje, primært for de lokale boligområder, og herunder især for børn og unge, og at det i Kultur- og Idrætsplanen i øvrigt er påpeget, at der bør ske en sådan trafikal sikring. Bemærkning: Sundby Sejlforenings lejemål er ikke omfattet af lokalplanforslaget, og de opfyldningsmuligheder, som lokalplanforslaget muliggør samt en kommende opfyldning ud for Amager Strandpark i overensstemmelse med Strandparkudvalgets redegørelse, er udformet på en sådan måde, at de ikke vil være til hinder for besejling af Sundby Sejlforenings havn. Etablering af trafiksikre overgange mellem Kløvermarken og boligområderne i Holmbladsgadekvarteret kan ikke reguleres i nærværende lokalplan, da områderne er beliggende uden for lokalplanområdet. Forvaltningen er dog opmærksom på de nævnte problemer, og en nærmere vurdering heraf vil blive foretaget i forbindelse med Trafikplan Amager. Miljøkontrollen har i brev af 6. januar 2000 udtalt sig om lokalplanforslaget med tilhørende forslag til tillæg til kommuneplanen. Miljøkontrollen konkluderer følgende: "Miljøkontrollen vurderer, at de fremtidige rekreative arealer på Prøvestenen og Ny Amager Strandpark bør skærmes mod støj og anden forurening fra vej. Ligeledes vurderer Miljøkontrollen, at de fremtidige rekreative områder på Prøvestenen bør skærmes mod støj fra eksisterende og kommende virksomheder her. Hertil anbefaler Miljøkontrollen, at der anlægges en 8 m høj jordvold tværs over Prøvestenen, der adskiller de erhvervsrelaterede aktiviteter fra de rekreative. Endelig skal vi henlede opmærksomheden på tilslutningspligten til kommunens fjernvarmesystem." I skrivelsen anbefaler Miljøkontrollen med henvisning til Borgerrepræsentationens tiltrædelse i 1998 af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", at der i formålsparagraffen optages bestemmelse om, at det skal tilstræbes, at der projekteres efter miljørigtige principper, og at økologiske tiltag indgår i en integreret, arkitektonisk helhed. Samtidig henstilles, at der henvises til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Endvidere anbefales det, at der optages bestemmelse om, at bebyggelse og udendørsarealer skal placeres, udføres og indrettes således, at disse og nærliggende bebyggelser og omgivelser i fornødent omfang beskyttes mod forurening og andre ulemper. Vedrørende trafikstøjbelastningen vurderer Miljøkontrollen, at trafikstøjen på Prøvestensbroen allerede på det tidspunkt, hvor opfyldningen påbegyndes vil udgøre mellem 66 og 70 dB(A). Denne belastning berører direkte det nordvestlige hjørne af lokalplanens underområde III, hvor faciliteter som kontorer og lignende i forbindelse med lystbådehavnen kan tænkes placeret. Det anbefales på denne baggrund eventuelt at etablere en mindre jordvold eller lignende for at beskytte sådanne faciliteter med tilhørende udearealer. For så vidt angår lokalplanforslagets underområde V – Amager Strandpark – anføres, at det ækvivalente trafikstøjniveau på Amager Strandvej er beregnet til 66 dB(A), men at man ikke på nuværende tidspunkt er i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til vurdering af den fremtidige støjbelastning af Amager Strandvej, hvilket er afhængig af Trafikplan Amager. Det anbefales, at der i lokalplanforslaget stilles krav om, at det sikres, at det indendørs støjniveau i lokaler til administration, undervisning og lignende ikke må overstige 35 dB(A), og at rekreative arealer overholder støjgrænseværdier på maksimalt 55 dB(A). Miljøkontrollen har undersøgt virksomhederne – allerede etablerede som planlagte – på Prøvestenen. Disse virksomheder er betegnet som klasse 6-7 virksomheder med afstansdskrav på op til 500 m. Der er i forbindelse med miljøgodkendelse af virksomhederne stillet krav om overholdelse af 70 dB(A) i skel til omliggende virksomheder og 45 dB(A) ved skel til Haveforeningen Prøvestenen, der ligger ca. 700 m fra de støjbelastende virksomheder. På denne baggrund anbefaler Miljøkontrollen, at de forureningsfølsomme funktioner i lokalplanforslagets område III og IV – det grønne område med vinteropbevaringsplads og autocamperplads samt lystbådehavnen – afskærmes fra erhvervsområdet ved en ca. 1.000 m lang vold med en højde på minimum 8 m. Alternativt peges på en lavere vold kombineret med op til 6 m høje skærme omkring de enkelte virksomheder i område II. Begge løsninger vil medføre, at støjniveauet i område III og IV nedbringes til et niveau svarende til kravene for etageboligområder i dagperioden. Under hensyn til, at det må antages, at der kun vil være begrænset overnatning i kortere perioder, finder Miljøkontrollen, at de foreslåede tiltag med afskærmning vil gøre forholdene acceptable, men det anbefales, at brugerne af autocamperpladsen og lystbådehavnen gøres opmærksomme på, at der vil kunne forekomme støjgener fra erhvervs- og havneaktiviteterne. Prøvestenen er forurenet i varierende grad i både jord og grundvand, hvorfor Prøvestenen er registreret som affaldsdepot. I medfør af den nye jordforureningslov, der trådte i kraft den 1. januar 2000, vil grunden blive kortlagt på vidensniveau 2. Dette medfører, at grundejeren skal søge om tilladelse, hvis arealet ønskes anvendt til forureningsfølsomme formål, og der skal i tilfælde af bortskaffelse af jord fra området ske anmeldelse til Miljøkontrollen. Hvis bygge- og anlægsarbejder ændrer på miljøtilstanden i området, skal der efter Milkøkontrollens vurdering eventuelt meddeles tilladelse hertil i henhold til miljølovgivningen. Miljøkontrollen anbefaler, at der i lokalplanforslaget henvises til disse bestemmelser. Endelig peger Miljøkontrollen på, at i henhold til "Københavns vandområder, Delplan havn og kyst" er vandarealerne nord og øst for Prøvestenen udlagt med lempet målsætning som følge af anvendelsen til industrihavn, arealerne syd herfor er udlagt med generel målsætning, medens vandarealerne ved Amager Strand er udlagt med skærpet målsætning med krav om badevandskvalitet. I forbindelse med miljøgodkendelsen til jorddepotet vil der blive stillet vilkår, der sikrer overholdelse af vandkvalitetskravene. Bemærkning: De af Miljøkontrollen anbefalede tiltag er tilgodeset i lokalplanforslaget. Det skal dog bemærkes, at der for så vidt angår område V – Amager Strandpark – ikke er optaget bestemmelser om sikring af et maksimalt ækvivalent støjniveau på 55 dB(A), da lokalplanforslaget ikke muliggør opfyldning eller ændring af de eksisterende forhold i området uden tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Bestemmelsen vil til sin tid blive optaget i den supplerende lokalplan. BILAG VEDLAGT Bilag A. Redegørelse for lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg Bilag B. VVM-redegørelse Bilag C. Forslag til miljøgodkendelse med miljøteknisk beskrivelse og vurdering Bilag D. Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 Bilag E. Forslag til lokalplan "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" Kurt Bligaard Pedersen Niels Juul Jensen Jens Jacobsen
6. MFU 27/2000 Drøftelse af mødeplan for Miljø- og Forsyningsudvalget
7. MFU 28/2000 Drøftelse af besigtigelsestur til Barcelona
8. MFU 22/2000 (M&FFs j.nr. ) Sager til orientering INDSTILLING Til orienteringen vedlægges følgende notater: a. Miljø- og Energiministeriets brev af 8. december 1999 om ikrafttrædelse af reglerne om miljøvenlig elproduktion. b. Energistyrelsens brev af 22. december 1999 om CO2-udledningstilladelser for år 2000. c. Miljø- og Forsyningsforvaltningens notat af 18. januar 2000 om store sager der forventes forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget i første halvår af 2000. d. Københavns Energi notat af 17. januar 2000 om retablering af elforsyningen og gadebelysningen efter orkanen den 3. december 2000. e. Miljøkontrollens brev af 10 januar 2000 med orientering om samarbejde med Københavns Havn om forbedring af vandmiljøet i Københavns Sydhavn. f. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 8. december 1999 med høringssvar om forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt mv.) g. Udskrift af Østre Landsrets dombog af 11. januar 2000 om størrelsen af betalingen for vand leveret af Københavns Kommune. h. Miljøkontrollens notat af 17. januar 2000 om natarbejde på metrobyggepladsen ved Nørreport Station. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen
9. MFU 20/2000 Meddelelser fra borgmesteren
10. MFU 21/2000 Eventuelt
Til top