Resultater af Kultur- og Fritidsbarometer 2026

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget tager ’Kultur- og Fritidsbarometer 2026’ til efterretning.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsbarometeret er en undersøgelse af københavnernes forhold til Københavns Kommunes kulturhuse, biblioteker, museer, svømme- og idrætsfaciliteter, bemandede legepladser og kirkegårde, der alle forvaltes af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen (KFF). Undersøgelsen baseres på et spørgeskema udsendt via e-Boks og følger op på Segmenteringsundersøgelsen fra 2023, der afdækkede københavnernes generelle kulturvaner og inddelte dem i seks segmenter baseret på deres kultur- og fritidsvaner.

Løsning

De tilbud, som indgår i undersøgelsen, repræsenterer otte forskellige fagområder og er afgrænset til kultur- og fritidstilbud med fysiske indgange og faciliteter. Ved at samle områderne i én undersøgelse kan KFF blandt andet få blik for, hvilke tilbud der deler brugere, og hvilke udfordringer der går på tværs af fagområderne. Resultater om eksempelvis kendskab og tilfredshed kan sammenlignes på tværs af tilbuddene.

Områderne adskiller sig imidlertid med hensyn til blandt andet strategi, budget og historik, og resultaterne skal derfor fortolkes i relation til strategien, udviklingsindsatser og rammerne for det enkelte fagområde.

For hvert fagområde peger undersøgelsen på anbefalinger, der tager udgangspunkt i københavnernes perspektiver. Anbefalingerne bør ses som input til drøftelse på fagområderne og på tværs af KFF’s tilbud, snarere end handlingsanvisninger eller direkte implementerbare indsatser. Undersøgelsen har dermed særlig værdi som greb for udviklingen af KFF’s kultur- og fritidstilbud, fx når faglige udviklingsplaner skal definere indsatsområder og succeskriterier, og når der koordineres indsatser på tværs af fagområderne.

Overordnet kan tre hovedindsigter i undersøgelsen fremhæves.

1. KFF har fat i stort set alle voksne københavnere. Det skyldes særligt, at KFF med ressortændringen har fået ansvar for de brede lavtærskel-tilbud som kirkegårde og strande. 96 % har brugt mindst ét af de otte tilbud inden for det seneste år, og mange bruger flere forskellige tilbud - i gennemsnit knap fire.

    

2. Kendskab, brug og tilfredshed er steget siden 2023. Det vigtigste for brugerne er, at husene og faciliteterne er rene, velholdte og trygge samt det sociale aspekt i brugen – at der er gode rammer for at mødes med andre.

    

3. Der er fortsat potentiale for at øge synligheden af tilbuddene, særligt blandt nyligt tilflyttede københavnere og internationale, som generelt kender dem dårligere end resten af byen. Konkurrencen om opmærksomheden er imidlertid også stor i en by som København.

Rapporten indeholder desuden nedslag på alle otte fagområder med anbefalinger til den videre udvikling. Heraf fremgår det blandt andet, at:

• kendskabet til kulturhusene er steget siden 2023, og at kulturhuse med fokus på vækstlag og nicher i høj grad deler brugere med hinanden – også dem der drives af andre aktører end KFF.

   

• de bemandede legepladser, der indgår i undersøgelsen for første gang, har godt fat i deres målgruppe. Syv ud af ti københavnere med børn under 13 år bruger dem.

   

• de fleste voksne brugere af idrætsfaciliteter organiserer selv deres besøg uden om foreninger.

   

• bibliotekerne lykkes med den strategiske satsning på børnefamilier – næsten 9 ud af 10 københavnere med børn under 13 år bruger bibliotekerne.

Nedslagene viser også, at forventningerne til tilbuddene varierer. På kirkegårdene vægter brugerne ro, og at der er mulighed for at gå en god tur, mens det på bibliotekerne er de fysiske rammer, personalet og bogudvalget, der betyder mest. Det viser, at fagområderne ikke bør vurderes efter samme målestok, og at serviceniveauet ikke alene kan vurderes ud fra fx personlig betjening eller antallet af arrangementer.

Relation til Kultur- og Fritidspolitik 2023–2026

Kultur- og Fritidsbarometeret bidrager sammen med Segmenteringsundersøgelsen fra 2023 til ambitionerne under temaet ”For organisationen” i Kultur- og Fritidspolitik 2023–2026 om at sikre aktuel viden om målgrupper og udviklingen i borgernes kulturvaner samt styrke brugen af data og analyser på kultur- og fritidsområdet.

Yderligere belyser barometeret flere af de øvrige ambitioner i ’Kultur- og Fritidspolitik 2023–2026’. Socialt samvær er et gennemgående formål med brugen af tilbuddene, og på de fleste fagområder har københavnerne en tendens til at bruge tilbud i deres lokalområde. Det giver viden til arbejdet med politikkens ambitioner om at understøtte fællesskaber og udvikle kulturhuse og biblioteker som samlingspunkter i bydelene. Undersøgelsen belyser også barrierer for brugen af tilbuddene, herunder manglende kendskab og mangel på nogen at følges med. Det er i tråd med politikkens mål om at kortlægge barrierer for deltagelse og nå de borgergrupper, der ikke selv opsøger tilbuddene. Det lavere kendskab blandt internationale borgere og nytilflyttede fra andre dele af landet peger desuden på et potentiale i arbejdet med politikkens ambition om at styrke formidlingen, så flere københavnere kender og bruger tilbuddene.

Kobling til udvalgets strategiarbejde

Som led i arbejdet med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets kommende strategi er der blevet vedtaget tre overordnede temaer. Kultur- og Fritidsbarometerets resultater kan indgå som et vidensbidrag i det videre strategiarbejde. Undersøgelsens viden om københavnernes kendskab til og brug af tilbuddene, deres tilfredshed og barriererne for deltagelse kan blandt andet kvalificere udvalgets videre drøftelser af adgang til kultur- og fritidstilbud, faciliteter som lokale samlingspunkter samt børn og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet.

Forvaltningen vil ligeledes anvende undersøgelsens resultater i det videre arbejde med udviklingen af fagområderne, herunder i lyset af den igangværende omorganisering, der netop sigter mod at skabe stærkere faglige rammer for forvaltningens huse og tilbud.

Politisk handlerum

• Udvalget kan vælge at inddrage viden og anbefalinger fra Kultur- og Fritidsbarometeret i det fremadrettede arbejde med kultur- og fritidsstrategien.
• Udvalget kan vælge at inddrage viden og anbefalinger fra Kultur- og Fritidsbarometeret i den fremadrettede udvikling af de enkelte fagområder.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsbarometeret følger op på Segmenteringsundersøgelsen fra 2023. Det er hensigten at gentage undersøgelsen inden for en årrække, fx i 2029, eventuelt i et mindre format. Det vil give mulighed for at følge udviklingen i københavnernes brug af KFF’s tilbud over tid og skabe et datagrundlag, der kan anvendes til at følge op på politiske indsatser og faglige handleplaner.

Mikkel Boje

                           /                         Jakob Heide Petersen