Mødedato: 20.02.2026, kl. 12:00
Mødested: Comwell Holte

Udmøntning af vielser

Se alle bilag

Med aftalen om Budget 2026 blev der afsat midler til vielsesområdet, herunder en opskalering af antallet af vielsestider til 10.000 årligt. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget skal derfor godkende det fremtidige udbud af vielser.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender udbuddet af vielser

Problemstilling

Der er stigende efterspørgsel efter vielser i Københavns Kommune, hvorfor Vielseskontoret har været udfordret ift. at tilbyde par en vielse inden udløb af deres prøvelsesattester, som er gyldige i fire måneder. I dialogen med Kultur- og Fritidsudvalget i 2025 har der særligt været fokus på at sikre københavnere mulighed for at blive viet på deres eget rådhus.

Med aftalen om Budget 2026 blev der afsat midler til en opskalering af antallet af vielsestider fra 8.000 til 10.000 årligt for at imødekomme efterspørgslen.

Løsning

Udbuddet af vielser

Vielseskontoret har i samarbejde med konsulenthuset Devoteam foretaget en gennemgang af området. I den forbindelse er der udarbejdet en forretningsanalyse, hvori der er udviklet forslag til, hvordan de 10.000 vielser fremadrettet skal udbydes for at imødekomme efterspørgslen bedst muligt.

Udbud og forklaring af vielsestyper

Forvaltningen foreslår følgende fordeling af de 10.000 årlige vielser:

  • Ordinære vielser på Rådhuset (vielser foretaget i Bryllupssalen inden for Rådhusets åbningstid): 9.000
  • Book en giftefoged (vielser foretaget på ekstern lokation valgt af parret, inkl. personlig tale): 500
  • Vielse i det fri (vielser, der foretages på særlige lokationer udvalgt af Vielseskontoret): 350
  • Vielser foretaget af Borgerrepræsentationen/KFF-medarbejder (vielser på ekstern lokation, der foretages af medlemmer af BR eller medarbejdere fra forvaltningen): 150 (estimat)

Nedenfor fremgår det, hvordan antallet af vielser i 2024 og 2025 har været fordelt på vielsestype:

 

Ordinære vielser

Book en giftefoged

Vie i det fri

’I Do Now’*

BR-medlemmer / KFF-kollegaer

I alt

2024

4.212

478

471

2620

166

7.947

2025

4.380

960

480

945

149

6.914

Det bemærkes, at der fra august 2025 ikke længere blev tilbudt ’I Do Now’-vielser, hvorfor det samlede antal vielser i 2025 er markant lavere end året forinden.

Løsning for afvikling af 9.000 ordinære vielser

For at kunne afvikle 9.000 årlige ordinære vielser på Rådhuset, vil Vielseskontoret ændre de nuværende vielsestider. Med de nuværende vielsestider kan der årligt afvikles op til ca. ordinære 6.900 vielser. Med de nye vielsestider vil der fremadrettet vil være vielser på alle ugens hverdage samt lørdage. Derudover vil der hver anden uge (eller på udvalgte mærkedage som f.eks. Valentines Day) afholdes yderligere 24 vielser uden for Rådhusets åbningstid.

Nedenfor ses vielsestider i 2025 og forslag til fremtidige vielsestider:

Ordinære vielsestider januar 2026 (Ekskl. pauser)

Man

Tirs

Ons

Tor

Fre

Lør

Søn

11:00 – 14:30

09:15-15:45*

11:00 – 14:30

11:00 – 14:30

11:00 – 14:30

10:00-12:30

Ingen tider

 

Forslag til fremtidige ordinære vielsestider (Ekskl. pauser)

Man

Tir

Ons

Tor

Fre

Lør

Søn

09:15-15:45

09:15-15:45

09:15-15:45

09:15-15:45

09:15-15:45

10:00-12:40

Ingen tider

 

 

 

16:15 – 20:45*

 

 

 

*Vielsestider om tirsdagen er tilføjet primo 2026

** tiderne tilbydes gennemsnitligt hver 2. torsdag (samt udvalgte mærkedage)

40 pct. af tiderne vil være afsat til par, hvor mindst én part er bosat i Københavns Kommune. Denne praksis blev indført fra den 24. oktober 2025, da en meget stor efterspørgsel fra udenlandske par betød, at det var vanskeligt for københavnerne at få vielsestider i deres eget rådhus.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte at,

  • Sende sagen tilbage til forvaltningen mhp. at fremlægge en ny plan for udbud af vielser

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Der blev afsat midler i budgetforhandlingerne for 2026.

Videre proces

Hvis udvalget godkender indstillingens punkter, vil Vielseskontoret iværksætte den nye praksis for afvikling af vielser.

Udvalget vil senere få forelagt en indstilling om godkendelse af kostprisen for ’Book en giftefoged’. Det afventer en endelig fastlagt takst, som vil blive fastlagt i samarbejde med Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion.

Til top